For længe siden måtte den forskel ikke findes… men man omgik det med alverdens tricks, og tilsyneladende er det OK i dag.
Det måtte ikke være [dyrere] – det var lige præcis længe nok til, at kunderne fik det indtryk, at det ikke er dyrere at bestille fra Wolt end på stedet.
Siden da er der desuden kommet et servicegebyr på 0,99 €.
Jeg har ikke brugt Wolt i årevis, så jeg vidste slet ikke, at denne mulighed fandtes (at der er forskellige priser).
Hele forretningen er ikke nødvendigvis underskudsgivende, men kun det salg, der sker gennem Wolt. Men den lille pizzakebab-biks ser måske kun Wolt-salget som en nødvendig markedsføringsomkostning, og så lægger de deres egne rabatkuponer ved måltiderne, som kan bruges, hvis man bestiller direkte gennem dem.
Men den nuværende model falder sikkert i bedre smag hos restauranterne (hvis det er muligt for alle at lege med priserne, og f.eks. McDonald’s ikke er en lokkevare købt af Wolt). Lad os håbe, at man også kan få fikset bedre personalegoder til buddene, selvom nogle af dem vist tjener kassen.
PS. Angående det med underskuddet, så har Wolts kommissioner tilsyneladende i hvert fald tidligere ligget omkring 20 %, så det trækker også dækningsbidraget i fastfood i minus (uden de eventuelle Wolt-prisstigninger), og ellers dækker den resterende avance næppe de faste omkostninger – især hvis en stor del af salget sker gennem disse. Jeg prøver at skjule CEO’ens kommentarer om emnet herunder (YouTube-links):
Som jeg forstår det, er medarbejderne selvstændige, og de har en selvstændigs ansvar. De kan jo holde lige den ferie, de vil, og der kan være alverdens former for sikring. Den selvstændige vælger selv det, man finder fornuftigt – det er igen den her frihed ved at være selvstændig. Det er så en anden sag, om man burde begrænse selvstændig virksomhed på en eller anden måde i Finland. Måske skulle man kun formynderisk tillade visse typer virksomheder. Vi har en hel masse selvstændige, som stadig slæber en håndfuld ansatte med sig. Det har ikke været rentabelt i lang tid. Hvem taler deres sag, og hvad er forskellen her?
Så længe man er voksen, betragter jeg det som et kontraktteknisk anliggende. Hvis nogen går med til at drive forretning til underpris, er det beklageligt, men jeg ser intet mærkeligt i det.
Jeg synes, det er et helt forkert billede af Wolt og de restauranter, der er der. Jeg har foretaget 300+ bestillinger via Wolt og omkring 100 via Foodora. Der er aldrig kommet nogen små sedler, fordi en normal restaurant ikke på nogen måde kan gøre egen levering konkurrencedygtig i forhold til Wolt.
Her til min arbejdsplads i nærheden af Helsingfors centrum kan man nu bestille fra 798 restauranter, hvoraf kun 86 sælger kebab. Wolts bedrift er at gøre levering muligt for alle restauranter, hvor det tidligere kun var muligt, hvis en eller anden slægtning kørte sort.
Den igangværende retssag peger indtil videre i retning af, at definitionen på et ansættelsesforhold er opfyldt. Efter min mening er det helt indlysende, og jeg håber inderligt, at man i næste instans er af samme holdning. Selvfølgelig kan de holde så meget ulønnet ferie, som de orker. Det er bare noget helt andet.
Udbredelsen af nultimerskontrakter er i det hele taget bekymrende. Wolt tager det til et helt nyt niveau med dette “let-iværksætter”-cirkus. Det er et godt billede på, hvor langsomt tilsyn og indgreb fungerer, at det tager årevis at få afklaret sådan en sag. Man burde have sat en stopper for det med det samme, det startede. Nå, vi bevæger os dog i den rigtige retning.
Størstedelen af buddene ønsker ifølge undersøgelser at forblive selvstændige, og der er masser af folk i kø til at blive chauffører. Det er absurd, at disse menneskers valgfrihed og selvbestemmelsesret slet ikke bliver værdsat.
Lige præcis. Hvis indtjeningen er ekstremt lille, så tager jeg hatten af for, at de vælger dette frem for understøttelse. Ingen bliver tvunget til dette arbejde. Ikke engang af jobcentret. Man kan ikke tvinge nogen til at være selvstændig.
”For en løn på tre tusinde euro skal man arbejde omkring 120 timer om måneden, altså cirka 30 timer om ugen.
– Jeg kan selv vælge mine arbejdstider og kan for eksempel arbejde 10 dage i træk og holde 10 dage fri, uddyber vedkommende”
Fortalt af en chauffør. Det lyder da som sådan en uretfærdighed, at udenforstående er nødt til at gribe ind ![]()
Jeg har efterhånden investeret lidt mere seriøst i omkring 20 år. Når man ser på den afkastkurve, føles det mærkeligt, at jeg i de første år mistede nattesøvnen over, at Perlos var i minus.
I de helt tidlige år følte jeg også, at jeg mistede nattesøvnen over mange ting, men et par større kriser (Asien-krisen, it-boblen, finanskrisen osv.) lærte mig ydmyghed og tålmodighed, og nu kan jeg tage større tab mere afslappet, selvom faldene målt i beløb og relativt set kan være større end i gamle dage. Selvom et børsfald selvfølgelig ikke føles rart. ![]()
Ikke alle indlæg behøver at være et helt essay.
Efter min mening er problemet de små bemærkninger osv., som man ikke får nogen yderligere information ud af. Det, at Esa ser firmaet som billigt og besluttede at tanke op, har intet at gøre med selskabet som investeringscase. Det er en anden sag, hvis Esa begrunder sin mening godt. Nu fyldes trådene med debattører, der argumenterer dårligt for deres holdninger, eller i værste fald slet ikke. Og tråden bliver ikke ryddet op, fordi ”Nokia-tråden har altid været sådan”.
Der sker ikke så meget i Nokia, at den bør fyldes dagligt med snesevis af forskellige indlæg, hvor de samme ting gentages igen og igen.
Sådan ser jeg selv på det. Andre kan have en anden holdning, og det er helt normalt.
Wolt-budene virker til at være forholdsvis tilfredse med situationen
Her er undersøgelsen.
Det er en skam, at en andens måde at arbejde på ikke accepteres af en tredjepart.
Det er svære spørgsmål; er det rigtigt, at en lottovinder ikke må aftale en timeløn på 1 euro for sit drømmejob for overhovedet at kunne holde fast i hverdagen på en eller anden måde? Eller hvis der er en tydelig stor efterspørgsel på kviklån, men markedet ikke selv må fastsætte renten gennem udbud og efterspørgsel osv.
Hvis man regner det ud: 3,5 € (prisforskellen) + 3,90 € (standardlevering) + 0,99 € (servicegebyr) = 8,4 €. Det vil sige, at der næsten løber en tier på i leveringsomkostninger for menuen. Pludselig lyder det ikke længere så “gratis”, hvilket ellers har været opfattelsen af disse. Desuden stiger prisen for levering, jo dyrere ordren er, da Wolts andel (30 %) er lagt oven i prisen på maden. Man skal vel også give drikkepenge fremover, hvis man vil have maden varm.
Kempierne besluttede, at 30 euro/aktie er den rigtige aktieværdi, nytteløst at vente på priser på 50 euro..
Så ville de vel have forsøgt at sælge hele selskabet til en pris på 30 €/aktie? Der er altid mindst to parter i en handel…
Mon tro hvorfor Kempierne ikke reducerede efter Q2-resultatet til priser på over 40
Viste behovet for penge sig først nu, eller har de først her i Q3 set, at væksten fremover vil aftage markant, så selv 30 € kan være en for høj værdiansættelse
. På den anden side var dette jo mere en lille “reducering” end at dumpe størstedelen af positionen, så det behøver ikke nødvendigvis at betyde noget større.
Eller også ville de have reduceret, men der blev ikke fundet en køber til den pris.
Der var den lokale Extinction Rebellion igen for at forstyrre Powell. Powell sagde “just close the fucking door” ![]()
Af nysgerrighed var jeg inde og se på, hvordan stemningen var i Haarumi i september '21 efter Onvests exit. Tilfældene kan i sig selv ikke sammenlignes, da verdenssituationen er en anden, og ankerinvestorens ejerandele er af ret forskellig størrelse i de to cases. Selvom fortiden ikke er en garanti for fremtiden, var det ikke desto mindre en interessant halv time at sidde og sammenligne disse perioder.


