Ahtisaari-parrets show
Torsdag den 3. februar 1994, Tohloppi i Tampere. Martti Ahtisaari sidder i et lille baglokale i TV2’s studie sammen med sin hustru Eeva, sin modstander fra anden valgrunde Elisabeth Rehn og hendes mand Ove samt flere journalister. Ceremonimestrene er de livlige kammerater i trediverne, Timo Koivusalo og Joel Hallikainen, hvis parforholds-quiz – oprindeligt lanceret på en Sverigesfærge – i løbet af de foregående par år er blevet en kæmpesucces i krisetidens Finland, og som samtidig har gjort Hallikainen til en stjerne på landets schlagerhimmel.
Ahtisaari, der kom helt ud af det blå fra en position uden for politik, havde året før besejret socialdemokraternes “Grand Old Man” Kalevi Sorsa i primærvalget og var, trods hånlig tale om hans overvægt, gået videre til anden runde sammen med valgets store overraskelse, Elisabeth Rehn. Hvis nogen et par år tidligere havde talt om dem som de to førende præsidentkandidater, ville vedkommende være blevet sendt direkte på den lukkede afdeling. Valget skulle have været det endelige opgør mellem de nådesløse fjender Sorsa og Paavo Väyrynen.
De to uger op til anden runde har budt på mere elektricitet end i noget tidligere præsidentvalg siden 1956. Meningsmålingerne spår et ekstremt tæt løb. For første gang er der tale om et direkte folkevalg uden valgmandsmelleminstanser. TV-debatter, arbejdsdage næsten i døgndrift over hele landet og mudderkastning fra baglandsholdene. Og endelig, kulminationspunktet blot tre dage før valgsøndagen her i TV2’s studie: parforholds-quizzens symbolske betydning for et på mange måder mærkeligt og overraskende valg. Selv 30 år senere ville man diskutere, om dette udelukkende var programskabernes idé, eller om Ahtisaaris kampagnestab også pressede på for det. Ahtisaaris største styrke blev anset for at være hans folkelige og ukomplicerede måde at håndtere situationer blandt folk på; en fingerspidsfornemmelse, der stammer helt tilbage fra hans tid på lærerseminariet i Oulu.
Ahtisaari, der har udført sit livsværk ved nervepirrende fredsforhandlingsborde, sidder midt i den sitrende og kaotiske situation, lun som altid. Det nervøse værtspar har på alle måder lovet hinanden at holde tungen lige i munden, og at ingen af kandidaterne må favoriseres på den andens bekostning. Den eftertragtede plads som gæsteartist er gået til den velrenommerede musiker Tauski Peltonen. Der trækkes lod om, hvem der starter, og parret Ahtisaari tager plads på hver sin side af studiet.
Det første spørgsmål er til Eeva. Koivusalo vil vide, hvilken vigtig genstand hun har haft med sig, når familien har rejst verden rundt i forbindelse med Marttis arbejde. Eevas svar er et juletræspynt af træ. Hallikainen beder om lov til at kalde Martti for Mara, da det føles naturligt for ham. Mara lægger ud med at drille med lydstyrken i hovedtelefonerne og gætter derefter forkert på genstanden. Legen går i gang; Mara laver ikke det store derhjemme, men han tager da opvasken og skræller kartofler. Mara har tillid til Eevas evner til at starte bilen med startkabler. Mara mestrer selvironien: Eeva må åbenbart med en venlig, men bestemt stemme instruere ham i at spise grøntsager og gå ud med skraldet. Parrets usædvanlige kemi og forbindelse stråler igennem selv på afstand; stemningen er som direkte fra kaffebordene i de små hjem; ingen stivhed, ingen følelse af beregning.
Eeva skal vælge et emne blandt forskellige kategorier og får navngivet karelsk steg (karjalanpaisti) som Maras glansnummer i køkkenet. Mara fanger den ikke, men foreslår kødboller og morgenmad i almindelighed. Hallikainen giver et hint om de tabte områder. Et par sekunders stilhed og så spontant: ”For søren da, hvordan kan en karelsk dreng glemme, at han laver en helt fremragende karelsk steg!”
Til sidst får Mara til opgave at lave en karelsk pirog (karjalanpiirakka), som Eeva så skal identificere blandt to andre. Mara kunne have foldet dejen siddende, men beder om at få lov til at stå op, sikkert af rent praktiske årsager. Imens spiller pianisten Risto Hiltunen melodien til “Karjalan kunnailla”. Øjeblikket er ladet med symbolik, og tv er et visuelt medie: Den karelske flygtning Ahtisaari hylder stående sine rødder, som for en stor del af befolkningen stadig er en meget personlig sag. Eeva genkender Maras pirog, parret vinder konkurrencen, og Mara bliver præsident. I de kommende årtier ville denne udsendelse blive fremhævet, hver gang man talte om præsidentkandidaters optræden i underholdningsprogrammer, men den oprindelige “Tuttu Juttu” kan ikke gentages. Afgjorde det valget? – Det er umuligt at sige, men parret Ahtisaaris optræden i den nye slags situation var mesterlig og ændrede med sikkerhed mange menneskers holdning, herunder vært Hallikainens.
I morgen bliver Mara stedt til hvile ved en statsbegravelse. I historiebøgerne præsident og nobelprismodtager, for familien en far og ægtemand, og i manges minder en folkets mand, der flittigt rejste landet rundt. For søren, sikke et liv!
OK.
