Jeg forstår mig ikke så meget på det her. Min egen opfattelse er, at det ser skidt ud for ejendomspriserne, især i de områder, hvor kvadratmeterpriserne er højest. Nulrenteperioden herhjemme kombineret med eksperternes konstante kommentarer – mens styringsrenten stadig var i minus – om at den kortest mulige markedsrente var den bedste, ser nu ud til at koste dyrt.. Forhåbentlig klarer bankerne og låntagerne sig.
https://x.com/juhavaris/status/1749823402112667955?s=46&t=IIDxQKKJKKIz0xnpHZ-SFw
Jeg tænkte det snarere sådan, at det helst kun kan betale sig at købe egne aktier, når de ikke er dyre, og så ellers bare stædigt fastholde en overstærk balance, selv i gode tider.
Mit kære forsikringsselskab Fairfax Financial tilbyder endnu et alternativ til tilbagekøb og annullering af egne aktier: selskabet har total return swaps mod udviklingen i egne aktier. 
Pr. 30. september 2023 fortsatte selskabet med at besidde aktie-total return swaps på 1.964.155 Fairfax-underordnede stemmeberettigede aktier med et oprindeligt nominelt beløb på 732,5 millioner USD (935,0 millioner CAD) eller 372,96 USD (476,03 CAD) pr. aktie, hvorpå selskabet indregnede 162,0 millioner USD i nettogevinster i tredje kvartal af 2023.
Firmaets ledelse så i slutningen af corona-året 2020, at deres egne aktier var prissat til skrotpriser, men der var ikke tilstrækkelige kontante midler i banken til et større tilbagekøbsprogram. Dette blev derefter løst elegant ved at købe swaps, der svarede til ca. 7,5 procent af Fairfax’ daværende aktiekapital. Selskabet købte altså ikke aktier direkte, men købte afkastet svarende til aktiens udvikling (- omkostninger). Selvom dette i manges øjne falder under kategorien “humor og regnskabskrumspring”, er vi i praksis ikke langt fra den samme effekt, som man ville få ved tilbagekøb af egne aktier. Kort før dette investerede administrerende direktør Watsa godt over hundrede millioner dollars af egne penge i aktierne, så der var masser af overbevisning.
Hvad skete der så derefter? Aktiens 3-årige udvikling er på imponerende +180 %, og den oprindelige investering på 732 mio. USD har givet et afkast på ca. 1,2 milliarder USD før omkostninger til at holde swapsene. Det årlige afkast er altså helt i top. Det mest komiske er, at efterhånden som selskabet har fået rigtige kontanter i kassen, har det købt og annulleret ca. 12 % af sin aktiekapital – hvilket igen øger værdien af deres swaps yderligere. Selskabet foretog altså en helt utrolig value-investering i sin egen aktie, først uden kontanter og derefter med kontanter.
Alligevel føles det ikke som om, selskabet er dyrt endnu. Forhåbentlig vil disse swaps fortsat bringe glæde, da de allerede udgør en betragtelig investering i Fairfax’ portefølje.
Hvad man bør gøre, og hvad der bliver gjort, er to forskellige ting. Med nogle få sjældne undtagelser.
Generelt har procentdelen af tilbagekøb, der er finansieret af lånte penge, været langt højere i opgangstider på aktiemarkedet end i nedgangstider, da virksomheder har konkurreret med hinanden om at øge deres aktiekurser.
Her er kilden:
Edit. Det skal bemærkes, at jeg ikke er enig i forfatternes afsluttende bemærkning, men dette illustrerer den gennemsnitligt uheldige timing, når det kommer til tilbagekøb af egne aktier. @Hades har allerede nået at præsentere en fremragende undtagelse.
Udbyttepolitik er naturligvis også situationsbestemt. Alle virksomheder udvikler sig ikke jævnt fra år til år, men nogle udvikler sig meget ujævnt og kortsigtet.
Hvilken form for udbyttepolitik burde f.eks. Nvidia følge? Eller burde de slet ikke have nogen? Halvlederindustrien er meget cyklisk, og selvom der de sidste 50 år hele tiden har været et eller andet boom i gang (bl.a. pc’er, internettet, mobil, skyen, nu AI), er det de færreste virksomheder i branchen, der nogensinde har nået at udlodde overskud, før de dårlige tider er vendt tilbage. AMD har også haft mindst fire succesperioder over lige så mange årtier, og mellem hver af dem har de været tæt på konkurs, og udbytteudlodningen har været ikke-eksisterende. Nu er et nyt boom (AI) i gang, men er investorens eneste mulighed at sælge til en god pris til en anden før det næste kollaps?
Der findes vist ikke en omfattende rapport om Nokian Tyres, eller har jeg bare ikke fundet den? 
Er ikke en abonnementsanalysekunde, kun for de selskaber, der betaler for analyse, fås en omfattende rapport. Der er dog udarbejdet en sådan for et par selskaber af generel interesse (f.eks. Nordea).
Det forklarer det. Jeg undrede mig over, at der ellers var analyser tilgængelige.
Jeg læste OP’s analyse, og den lænede sig meget op ad DCF, så jeg ville gerne have haft @Rauli_Juva’s bud på det store billede 
Lige præcis. 
Sådanne selskaber, som følges i form af f.eks. selskabsrapporter, men som ikke er erhvervskunder, findes egentlig kun blandt de større selskaber i Hesuli (Helsingfors). Erhvervskunder får en mere omfattende ”pakke”, som f.eks. en omfattende rapport.
Uanset hvad de store selskaber siger, eller hvad andre tænker, så mener jeg selv, at hvis et stort selskab anser sig selv for at være godt, burde de betale for den fulde service hos Inde (Inderes). Ja, de har allerede masser af dækning af enhver art i forvejen, men selskaberne ville få langt flere interesserede investorer, hvis de betalte dem et meget lille beløb. 
Bare læg endelig pres på @Rauli_Juva i forhold til en omfattende rapport om Nokian Tyres. Men i betragtning af Inderes’ bureaukratiske struktur , bør man nok også pinge chefanalytikerne @Antti_Viljakainen og @Petri_Gostowski; man behøver ikke nødvendigvis gå helt til administrerende direktør @Mikael_Rautanen, for slet ikke at tale om bestyrelsen. Sagen er så vidt jeg husker ikke ny, så der er blevet udtrykt ønsker om en omfattende rapport om Nokian Tyres før.
Og jeg er enig i @Sijoittaja-alokas’ forrige kommentar; det ville være fantastisk, hvis selv de største virksomheder forstod, at det kan betale sig at betale for analyse – det handler om at betjene investorer og aktionærer, så Nokian Tyres’ IR er den rette adresse at sende ønsker til på ir@nokiantyres.com
Tanker om streamingtjenester. Det ser ud til, at dem, der får succes, er dem med et tilstrækkeligt stort kundepotentiale. Hvis man for eksempel ser på Cmore (nu MTV Katsomo), så undrer jeg mig over, hvordan det f.eks. kan betale sig at sende rally med tilhørende studier. Finland har en ret lille befolkning til at kunne tiltrække nok betalende seere. I fremtiden vil Netflix og andre internationale tjenester tromle de nationale.
De ville måske få deres direktør med i “Alokas haastattelee”-tråden som en bonus. 
Jeg har indimellem kontaktet nogle selskaber og sagt, at det ville være fedt at få en Inderes-analyse af dem. Olvi er også et selskab, der interesserer mig, men jeg får det ikke fulgt. Ja, jeg kunne selv undersøge en hel del, men jeg sparer snesevis og måske endda hundreder af timer (jeg orker ikke at bruge hundreder af timer på ét selskab), hvis en analytiker fra det bedste analysehus har lavet rapporter om det.
Selvom jeg brugte hundreder af timer på min egen research, ville kvaliteten af min research stadig være under middel. Selvfølgelig er det, selvom man læser meget af andres materiale, også meget vigtigt selv at undersøge og læse om tingene.
Ja, det pres burde rettes mod Nokian Tyres. Som Inderes-aktionær værdsætter jeg mersalg, men ikke den slags ‘ringe’, der ikke gør andet end at bringe sand ind i vindfanget.
Edit: Det var jo også det, du konstaterede i slutningen af teksten. Det må skyldes morgentrætheden!
Innofactor gjorde det sidste år og, så vidt jeg husker, året før; jeg kan ikke udtale mig om de mere langsigtede aktiviteter.
Vores “store billede” af Renkaat bør fremgå selv af en kortere rapport, selvom det selvfølgelig er ret kortfattet. Du kan altid spørge, hvis der er noget specifikt, du undrer dig over, som ikke fremgår af rapporten.
De omfattende rapporter laves ganske rigtigt for virksomhedskunder (eller som en specialbestilling, som det blev gjort med Sampo), så i den henseende skal ønskerne rettes mod selskaberne
Jep, jeg kan selvfølgelig løbe kommentarerne igennem og se/høre det øvrige materiale og selv grave resten frem. Og det gør jeg selvfølgelig også!
Her er jeg selvfølgelig bare en gratispassager uden premium
Jeg har for nylig mindet mig selv om størrelsesforholdene mellem forskellige områder på Jorden. Bl.a. hvad hvis Indonesien rejste til Europa:
…eller Algeriet til USA:
Børsfaldet i Kina fortsætter bare.
Hesuli i en nøddeskal
Jeg har længe fulgt professor Aswath Damodarans YouTube-kanal og har især holdt af de beregninger, han af og til offentliggør, som viser, hvilke forudsætninger der er indbygget i den generelle markedsprissætning på et givet tidspunkt. Samtidig har jeg tænkt, at det kunne være rart, hvis nogen lavede en lignende regneøvelse for Helsinki-indekset.
Professor Damodaran udgav i weekenden igen sit nye overblik over markedsprissætningen, og tanken om, at det ville være rart at vide, hvordan situationen ser ud her på hjemmebørsen, vendte tilbage til mig. Så jeg besluttede mig for at lave regneøvelsen selv. Damodaran instruerer sine følgere i sorgløst at “stjæle” alt, hvad han lærer fra sig, til egne formål, men kræver, at “røverne” deler deres viden videre – viden er nemlig en af de få ting, der ikke bliver ringere af at blive delt – så jeg følger denne anvisning og deler resultatet af min proces med jer også – hvis det nu skulle have interesse for nogen.
Som det første bemærkede jeg, at ikke al den information, der kræves til regneøvelserne, er let tilgængelig, så jeg blev nødt til at indsamle den selv. Dataen blev leveret af Refinitiv, og jeg har ikke selv bekræftet den manuelt. Selskabernes kurser og antal aktier er mandagens tal, men indekset er tirsdagens lukkekurs (jeg opdagede ikke i starten, at de automatisk opdaterede tal stadig var med mandagens lukkekurser i går – jeg beklager, det bør ikke medføre de store afvigelser). Da jeg ikke kunne finde de nødvendige nøgletal på indeksniveau nogen steder, aggregerede jeg alle selskabernes samlede pris og samlede resultat for både indeværende år og for analytikerkonsensus for regnskabsåret 2024. Ud fra disse tal indekserede jeg selskabernes resultat som en indeksværdi samt både udlodningsgraden og næste års gennemsnitlige vækstprognose for resultatet. På baggrund af konsensusprognosen lavede jeg en prognose for de næste 5 års vækst ved at bruge den (tyske) 10-årige statsobligation på 2,35 % som terminalværdi, og ved simpelthen at halvere forskellen mellem næste års forventede vækstrate og denne terminalværdi, indtil jeg fra år 5 og frem fastlåste væksten til terminalværdien.
Fra disse brikker kunne jeg opbygge en herlig ligning =
Hvor man ved at løse for r får indeksets interne rente (IRR), som med de indtastede værdier giver ca. 9,52 % p.a. Ved at bruge dette som diskonteringsrente for indekset kan jeg endelig beregne den rimelige værdi for helheden:
I beregningen kommer jeg frem til det resultat, at den rimelige værdi for hele aktiekurven i indekset med disse parametre ville svare til en indeksværdi på 4523. (Dette inkluderer en antagelse om, at sidste års udlodningsgrad er holdbar og forbliver konstant gennem hele perioden. Meget forventet, og sandsynligvis ikke korrekt, men da jeg ikke oprindeligt havde indsamlet balancedata, kunne jeg ikke bekræfte, hvad en holdbar udlodningsgrad ville være med den nuværende lønsomhed og forventede terminalvækst).
(N.B. Jeg beklager de engelske overskrifter i min tabel samt en lille stavefejl; på trods af irritationen retter jeg det ikke længere i det billede).
Til sidst lavede jeg, i tråd med mit eksempel, en følsomhedsanalyse i tilfælde af, at selskaberne i indekset som helhed overgår eller undergår konsensusforventningerne, eller hvis der sker ændringer i diskonteringsrenten (i intervaller på 50 bps op og ned). I tabellen til venstre er indeksværdierne altså diskonteret til i dag, og til højre en præsentation af, hvilken indeksværdi der ville svare til antagelserne ved årets udgang (jeg har altså fratrukket selskabernes fulde udlodning fra de tal og kun efterladt den værdistigning, der svarer til resultatet).
Som slutresultat kommer jeg beklageligvis meget tæt på indeksets nuværende prissætning. Det må vel være det famøse effektive marked . (Et ret uventet resultat i betragtning af, hvor vilde bagvedliggende antagelser der er gjort i denne regneøvelse).
Forhåbentlig er dette til glæde for i det mindste nogle læsere. Hav en god dag til alle!
P.S. Jeg ville have linket til Damodarans YouTube-video, men softwaren indlejrer den automatisk, og jeg ønskede ikke at optage mere skærmplads med min besked. De interesserede kan sikkert finde videoen alligevel.