Det er år 2045. Sauli ”Sulo” Vilen har solgt hele sin Inderes-position til markedet, købt Sampo og Nordea for hele beløbet og er flyttet til den engelske landside som bogorm på fuldtid. Alle finske børsselskaber har opgivet deres vækstdrømme, da svenskerne opkøber de virksomheder, der stræber efter international vækst, og de tilbageværende “mörnijät” (stagnerende selskaber) har affundet sig med at udlodde al overskydende kapital som generøse udbytter til aktionærerne. Den eneste undtagelse er Talenom, hvis internationale vækstsucces Juha “Jymy” Kinnunen stadig venter på i Sotkamo, begravet i finske mesterskabstrofæer.
Stemningen er ikke meget anderledes ved Inderes’ generalforsamling, som af sparehensyn stadig ikke afholdes fysisk. Da en ung svensk analytiker sætter spørgsmålstegn ved modelporteføljens koncentration omkring Nokia, som udbetaler 100 % i udbytte, brøler bestyrelsesformand og tidligere Nokia-analytiker Mikael ”Miksu” Rautanen: ”Nokia er et papir til tre euro, og udbytte er investorens løn!”. Kommentaren får mange likes og jubelråb i generalforsamlingens chat. Den svenske radikale er blevet bragt til tavshed. Den tidligere Inderes-reklamefigur Verneri ”Udbytte” Pulkkinen ses ikke til generalforsamlingen, da han er fokuseret på at færdiggøre 13. udgave af sin udbyttebibel til udgivelse.
En mystisk limousine stopper ved siden af Thomas ”Prodigy” Westerholm en regnfuld aften på Park Avenue i New York. Limousinen er tom, men chaufføren opfordrer Thomas ved navn til at stige ind. En forbløffet Thomas kan ikke sige nej, men stiger ind i limousinen, som kører ham tilbage til finansdistriktet til en høj skyskraber, hvor han aldrig har været før. Han bliver ført til et fornemt kontor, hvis dør han åbner langsomt.
”Hvad i alverden, der sidder en lyslevende 115-årig George Soros på kontoret!” tænker Thomas næsten højt.
Soros giver Thomas hånden, viser ham hen til en plads og påbegynder sin lange monolog: ”Jeg investerer ikke længere i Østeuropa. Østeuropa er via den frie markedsøkonomi og vellykket bekæmpelse af korruption blevet for udviklet og har allerede overhalet Vesteuropas levestandard. Finland er derimod et interessant investeringsobjekt på grund af dets underudviklede finansielle markeder.”
”Finland!” tænker Thomas. Han har ikke tænkt på sit tidligere hjemland, siden han rejste til USA, efter at den progressive beskatning blev for stram for en finansiel topscorer som ham.
”Baseret på teorien om refleksivitet tror jeg, at den maksimale pessimisme endelig er nået. Kender du en virksomhed, som jeg kunne bruge til at drage fordel af det finske markeds udvikling i en fri og værdiskabende retning?”
”Inderes!” udbryder Thomas. Inden Thomas har nået at uddybe sit synspunkt, har Soros åbnet sin Bloomberg-terminal fra 1980’erne og fundet Inderes’ nøgletal frem.
“Hvad fanden har de der gamle udbytteelskende mænd gjort ved min smukke virksomhed,” snerrer Thomas efter at have kigget på nøgletallene.
”Mitä sanoit?” (Hvad sagde du?) spørger Soros ivrigt.
”Jeg arbejdede i det firma, før ledelsen blev ‘boomere’ og blev for forsigtige,” svarer Thomas. ”Jeg ville kunne ændre virksomhedens retning, hvis jeg bare kunne få fingrene i mindst 10 % af selskabets aktiekapital.”
”That’s the kind of talk I like to hear,” smågriner Soros og foreslår Thomas et partnerskab.
Uden yderligere overvejelser tager Thomas imod tilbuddet, og rejsen mod finansverdenens absolutte tinde kan begynde.
Jeg har grublet over undersøgelsens validitet mere bredt for alt for længe siden.
"
