Tak, jeg lover intet, men det er på min emneliste. 
7 Synes om
Lad os kigge lidt nærmere på forummet og Verners seneste yndlingsbarn – udbytte.
Herunder er det mest almindelige argument mod udbytte beskrevet:
Betalte skatter ødelægger renters rente-effekten.
Her er to forskellige aktier (startkapital 1.000 €), som begge giver et afkast på 10 % om året. Den ene udbetaler 10 % i udbytte, som geninvesteres efter skat. Den udbyttebetalende virksomhed vokser ikke, og dens værdi ændrer sig ikke; den forbliver i en statisk tilstand og betaler 10 % ligesom et gældsbrev. Den anden investerer derimod de 10 % og fortsætter med at give det samme afkast på 10 % af den øgede kapital.
→ Det ser ret tydeligt ud. Skatter ødelægger afkastet for udbytte-slugeren.
Sandheden er dog ikke helt så simpel. Selvom en aktie, der vækster sit afkast bedre, ikke bliver beskattet årligt, så vokser skattegælden. Derfor svarer nettoværdien af investorens realiserede formue ikke til de tal, der vises på Nordnet-skærmen. Her giver udbytternes skattefordel faktisk en relativ fordel. Du får ikke den samme renters rente-fordel, men skattesatsen er lavere.
Sådan ser situationen ud for formuens nettoværdi, når der tages højde for skat.
- Først efter 6 års holding vinder renters rente-fordelen over udbytteskattefordelen. Forskellen er dog ret ubetydelig.
- Ved mere end 10 års holding begynder man først at få en betydelig fordel med en aktie, der ikke udbetaler udbytte. Herefter accelererer fordelen ved hjælp af anskaffelsesværdi-antagelsen (hankintameno-olettama).
→ Udbytte i sig selv ødelægger ikke den forventede nettotilvækst. Det handler om, hvor gode aktier du “picker”, og hvilken tidshorisont du har.
→ Enhver virksomhed er på en uundgåelig vej mod konkurs. Udbytte gør det muligt at mindske denne konkursrisiko (medmindre du geninvesterer udbytterne i den samme virksomhed).
→ Hvor mange investorer kan ærligt sige, at aktierne i porteføljen i gennemsnit bliver der i mere end 10 år? Hvis du svarer ja, er der måske ingen grund til at foretrække udbytteaktier. For andre gør det ikke den store forskel (det handler snarere om aktievalget).
Endnu et lille tankeeksperiment: En udbyttefjendtlig regering forbyder udbyttebetaling de næste 100 år. Hvor meget værdi vil du derefter tillægge din aktie, som ikke kommer til at udbetale udbytte i din levetid?
En virksomheds værdi for en investor svarer dog til, hvor meget kapital den er i stand til at returnere til sine ejere i løbet af sin livscyklus. Alt andet er spekulativ værdi.
Ovenstående eksempler tager naturligvis ikke stilling til, med hvilken ROE (egenkapitalforrentning) en virksomhed, der geninvesterer sit afkast, er i stand til at investere dem. Det mener jeg heller ikke er formålet med et illustrativt eksempel.
Ansvarsfraskrivelse: Jeg er ikke en speciel elsker af udbytte, men det er rart også at have en udbyttestrøm i porteføljen.
37 Synes om
10 Synes om
Kauppalehti reklamerer for børsens værste “kriseselskaber”. Jeg har udvalgt TOP-10 fra en længere liste, og der er en del velkendte navne på listen. Man må selv vurdere, om det er en “krise”, hvis man for eksempel i Farons tilfælde finansierer lovende forskning med lånte penge. 
| Navn | Nettogearingsgrad %* | Egenkapital |
|---|---|---|
| Digitalist Group | 999+ | –32,1 |
| Faron Pharmaceuticals | 999+ | –9,5 |
| Valoe | 999+ | –6,7 |
| Rush Factory | 999+ | –0,4 |
| QPR Software | 999+ | 0,0 |
| NoHo Partners | 408,6 | 75,2 |
| Pihlajalinna | 236,4 | 149,7 |
| Duell | 211,9 | 29,6 |
| Lehto Group | 180,4 | 45,6 |
| Martela | 179,6 | 8,0 |
*Når egenkapitalen er negativ, er nettogearingsgraden uendelig. Nøgletallets øvre grænse er 999 procent.
4 Synes om
Manden med overskægget fik at vide, at Italien var gået ind i krigen:
- Send én division mod dem!
- Nej nej, de er på vores side!
- Åh, jamen så send ti divisioner for at hjælpe dem.
Næh, men her på en fredag må man da i det mindste prøve at være humoristisk.
3 Synes om
Jeg forstår joken, men man kan vel næppe benægte, at Italien var en betydelig allieret?
Om end den italienske hærs tilstand var, som den nu engang var. Krigen i Europa ville dog have udspillet sig helt anderledes, hvis Hitler også havde haft sin egen front at kæmpe på i syd helt fra starten.
1 Synes om
Nogen?
Det var i 2016, da Markku Kanerva tiltrådte som cheftræner for det finske fodboldlandshold. Holdet talte allerede dengang spillere som Pukki, Schuller, Lod og Pohjanpalo. Men der var også andre habile spillere, såsom Moisander, Hämäläinen osv. Finland var ikke en fodboldnation, og det kunne mærkes. Kampene var ikke udsolgt, der kom ikke nyheder konstant, og Huuhkajat begejstrede ikke befolkningen på samme måde som for eksempel Leijonat.
Nu syv år senere har Markku Kanerva og hans stab gjort lille Finland til en seriøs udfordrer. Finland har formået at slå store nationer, og man kvalificerede sig til slutrunden. Ved slutrunden røg man ud i gruppespillet, og holdets manglende erfaring skinnede igennem. Nu er en ny generation allerede på vej ind, da spillere som Hoskonen og Antman er brudt igennem til startopstillingen. Huuhkajat er ikke længere bare et hold af Veikkausliiga-spillere, da holdets spillere nu hovedsageligt kommer fra udlandet.
Og det bedste er: Huuhkajat er i dag hele folkets hold. Alle hjemmekampe er udsolgt, og der er masser af fans, der rejser med til udekampene. I Finland findes der ikke en stemning magen til den, der vil være på det fyldte stadion mod Danmark nu på søndag, måske bortset fra Susijengis kampe i ny og næ. I 90 minutter får Pohjoiskaarre alle 35.000 fans til at juble med, mens et finsk landshold af et rigtig højt niveau spiller på banen.
Derfor foreslår jeg, at alle – selv dem, der ikke er interesseret i fodbold – tænder for tv’et kl. 19.00 på søndag.
For med en sejr over det bomstærke Danmark vil Huuhkajat være meget tæt på deres anden slutrundekvalifikation i træk. Så vær stolte af Finland, og lav nogle gode aktievalg!
80 Synes om
Men Pohjoiskaarre var der allerede dengang. En stor hånd til Pohjoiskaarre for at fremme kulturen!!!
8 Synes om
Huuhkajat virker virkelig sammentømrede. Udover at det ikke er et Veikkausliiga-hold, er det heller ikke længere den gyldne generation, hvor Hyypiä og Litmanen spillede på det absolutte europæiske topniveau, og spillere som Forssell og Johansson bankede mål ind i Premier League.
Alligevel kommer resultaterne! 
11 Synes om
Jeg er ikke sikker. 
Obligationsmarkedet troede på intet tidspunkt på en tysk sejr (selvfølgelig var den daværende tyske regerings betalingsvillighed alligevel, som den nu var).
Polen havde ingen chance mod den større modstander i 1939, men så vidt jeg forstår, havde tyskerne ikke en troværdig strategi til at besejre Vesten. Eller de havde sådan en “håbe-det-bedste”-strategi.
I stedet for en kedelig gentagelse af Schlieffen-planen endte man efter et par omveje med en superrisikabel løsning, som lykkedes i Frankrig i maj 1940. Set i bakspejlet har man naturligvis fra begge sider ønsket at forklare det som uundgåeligt og planlagt, fordi nederlaget var ydmygende for den ene part og en hidtil uset succes for den anden.
Det er jeg enig i, at hurtighed var næsten det eneste aktiv, og det virkede den gang.
Dette kan efter min mening betragtes som krigens første “vendepunkt”. Altså i den forstand, at Tyskland nu, hvor Frankrig var ude af spillet og ved at bruge franskmændenes udstyr og industri, var i stand til at føre krigen meget længere, end det oprindeligt ville have været sandsynligt.
Men da briterne ikke havde nogen intention om at overgive sig… måtte man lave en “Napoleon”, og resten er historie.
Tilføjelse: Inden for økonomisk historie er der kommet interessante pointer frem om krigens begyndelse i 2000’erne. Modsat hvad man tidligere troede, var den tyske økonomi i en overophedet tilstand af overmobilisering, hvilket sandsynligvis ville være endt i et økonomisk sammenbrud. Derfor var man nærmest tvunget ud i krig for at kunne retfærdiggøre krigsøkonomien over for befolkningen med en rigtig krig. Og derefter håbe på det bedste, at modstanderne ville overgive sig hurtigt over for denne overmagt. Og plyndre deres lande og ejendom, så ens eget økonomiske korthus ikke faldt sammen.
Men jeg mener, at en sådan troværdig grand strategy for rent faktisk at vinde manglede helt fra begyndelsen. Ligesom hos Putin nu.
15 Synes om
Nelonen sender tilsyneladende ‘Auktionskongen’ (Huutokauppakeisari). Det kunne man da kigge på.
11 Synes om
Det ville virkelig være en Galaxy Brain-taktik på børsen ALTID at købe et short-produkt i det selskab, som jeg har tænkt mig at tilføje til porteføljen. For uanset hvad man køber, så føles det altid som om, det er noget lort.
Jeg burde altså gå imod mine egne købelyster. Hvorfor indser jeg først det her nu -.-”
13 Synes om
Hos Kejseren er alt mellem salgs- og købsprisen overskud.
En effektiv måde at handle på.
3 Synes om
Det er en god ting, at digitaliseringen i Finland er nået langt. På skattevæsenets hjemmeside kan man ordne sine skattesager hjemmefra når som helst. Servicen fungerer godt og kører nemt og sikkert med netbank-id.
Det får mig dog til at tænke på, om ikke skatteopkrævningen kunne effektiviseres og automatiseres endnu mere hos skattevæsenet?
Da jeg handlede med aktier i januar 2022, sendte skattevæsenet et brev i august om, hvorvidt jeg i løbet af september kunne indsende yderligere oplysninger om handlerne. Den endelige skatteafgørelse kommer så på et tidspunkt, og derefter de eventuelle restskatter eller overskydende skat. Der går altså nemt et år fra kalenderårets udløb, før skatteopgørelsen er endelig. Da jeg foretog aktiehandler i januar 2022, kan restskat eller overskydende skat komme i løbet af 2024, altså to år senere!
Da jeg modtog et papirbrev fra skattevæsenet, spurgte jeg min kone, om hun havde fået post fra dem. Det havde hun ikke. Vi tjekkede vero.fi, og der er ingen oplysninger om, hvornår skatteafgørelsen for 2022 kommer.
Det er sikkert ikke let at administrere skat for 5,5 millioner finner, men man kan jo overveje, om det ville fungere for Valmet, hvis de håndterede indgående og udgående fakturaer fra januar 2022 i november 2023, eller om Nokia kunne udbetale løn for januar 2022 til deres medarbejdere i februar 2024. Dette er selvfølgelig et lidt sat på spidsen eksempel, men jeg mener, at staten skylder mig penge, og dem må man bogstaveligt talt vente på i årevis.
3 Synes om
Jobsøgning er virkelig gået i en helt forfærdelig retning. I dag er der utroligt mange videointerviews, hvor ansøgeren bliver sat til at svare på videospørgsmål. Jeg gennemførte for nylig et videointerview, hvor der var et par spørgsmål.
Først fik man lov til at lytte til spørgsmålet på video, hvorefter man ikke kunne høre det igen. Prøv så lige at huske alt det, man skal svare på, når man skal besvare tre forskellige spørgsmål i samme del. Derefter har man et par minutter til at tænke over sit svar, og så skal det præsenteres. Heldigvis kunne man i det mindste i dette videointerview prøve at svare på spørgsmålet igen, hvis man ikke var tilfreds med svaret. Jeg besluttede mig så for at optage et nyt svar, da det forrige svar gik helt i skoven. Jeg nåede dog ikke at trykke på “optag igen”-knappen, fordi der var afsat 30 sekunder til at trykke på knappen. Jeg tænkte naturligvis, at jeg ville bruge de 30 sekunder på at gennemtænke mit svar, men man skulle have trykket på knappen ved 4-sekunders mærket, for at mit tryk var blevet registreret i systemet, så jeg kunne have trykket på “bekræft”-knappen.
Jeg forstår ikke, hvorfor firmaer laver sådan nogle lorte-videointerviews. Det er ikke så mærkeligt, hvis det er svært at finde dygtige folk til firmaet, når firmaets rekruttering er så meget ad helvede til. Rekrutteringsprocesserne er virkelig blevet trukket alt for langt af HR. I min branche er det helt normalt, at der er to samtaler, et par personlighedstests og videointerviews.
50 Synes om
”Ved at læse kan vi vælge de forældre, der opdrager os” – Seneca.
Glædelig international dag for læsefærdighed til alle. Husk at læse, og husk at opmuntre jeres børn til at læse. Ikke fordi jeg mener, at man finder bedre opdragere i bøger, end I er. Men det at opmuntre sine børn til at læse er det bedste, en forælder kan gøre for sit barn.
Læsefærdighed er en menneskeret, der muliggør individuel udvikling, uddannelse og udnyttelse af det fulde potentiale. Læsefærdighed er nøglen til bedre sundhed og trivsel. Læsefærdighed har også betydning for ligestilling mellem kønnene, bæredygtig fred, udvikling og virkeliggørelsen af demokrati. Alligevel er en femtedel af verdens voksne og flertallet af kvinderne i de fattigste udviklingslande analfabeter.
Uddannelse er særligt vigtig for pigers fremtid. En pige, der går i skole, vil sandsynligvis blive gift senere, få færre børn og være bedre i stand til at tage sig af sine børn end en pige, der ikke har gået i skole.
I Europa har hver femte 15-årige og næsten 55 millioner voksne ikke tilstrækkelige læsefærdigheder. Dette gør det sværere for dem at få arbejde, øger deres risiko for fattigdom og social eksklusion og begrænser deres muligheder for at deltage i samfundslivet og kulturelle begivenheder, livslang læring og personlig vækst.
23 Synes om
Jeg har også lagt mærke til, at de til jobsamtaler altid spørger, hvorfor man vil arbejde i lige præcis deres firma. Nogle gange har man bare lyst til at sige det ligeud: ”Tror du seriøst, at jeg har en eller anden fetich for at komme ind i lige præcis det her firma? Jeg har søgt hos 100 andre firmaer.” Og desuden, hvordan i alverden skulle en gut i tyverne direkte fra universitetet vide, hvordan en virksomhed er som arbejdsgiver, når jeg aldrig har arbejdet i det pågældende firma.
76 Synes om
https://twitter.com/TrendSpider/status/1699827664994070639/photo/1
Jeg scrollede tilbage og fandt det ikke her endnu – det er vel her i denne sektion, det hører mest hjemme.
26 Synes om
Hele den plan, der blev tilskrevet von Manstein, var en virkelig risikabel løsning, som ikke fik særlig bred opbakning i hærens øverste ledelse, men som faldt i god jord hos Hitler, der opererede med store risici. Med bagklogskabens briller kan man sige, at hvis den franske militærledelse havde reageret anderledes på efterretninger og situationens udvikling, kunne Panzergruppe Kleists kolonne være endt som en lignende fastkørt “monsterkonvoj” som Putlers troppers march mod Kyiv.
Det franske luftvåbens efterretningstjeneste havde dog observeret denne betydelige motoriserede march gennem Ardennerne og bekræftet en kolonne, der i værste fald var hundreder af kilometer lang, og som kunne have været blokeret på de smalle ruter gennem Ardennerne og været et let mål for bombninger. På trods af dette havde sektorens øverstbefalende, Charles Huntziger, afvist den luftstøtte, han blev tilbudt. Den franske hærs øverstkommanderende, Gamelin, var også blevet foreslået, at angrebet i nord måtte være en fælde, da det tyske luftvåben slet ikke bombede de allierede tropper, der rykkede ind i den sektor. Lagt oven i dette muliggjorde tøven med at iværksætte modangreb, mens de tyske brohoveder stadig var svage ved krydsningen af Maas-floden, at Hitlers store hasardspil endte til hans fordel.
9 Synes om