Inderes' kaffestue (Del 11)

Jeg var for nylig på Emil Aaltonen-museet i Pyynikki, Tampere, fordi der var en udstilling om Mir-klasse-ubåde. Jeg havde hørt om dem før, men vidste i praksis intet om emnet, så besøget var yderst lærerigt og interessant.

Tilbage i 70’erne fremstillede Rauma-Repola Oy olieborerigge på Mäntyluoto-værftet i Pori, som ifølge denne udstilling blev solgt i et betydeligt antal verden over. En stor del gik også til Sovjetunionen, og det var tilsyneladende på grund af dette eksisterende kundeforhold, at Sovjetunionen i begyndelsen af 80’erne endte med at bestille dybhavs-ubåde fra Rauma-Repola til “forskningsbrug”. Rauma-Repola ejede på det tidspunkt Lokomo-fabrikken i Tampere, og til sidst blev disse fartøjer, som blev døbt Mir-fartøjerne, fremstillet der.

Hele projektet var i vid udstrækning hemmeligholdt (“hys hys”-afdelingen). Ifølge fredsaftalen i Paris i 1947 var ubåde forbudt for Finland, så ledelsen i Rauma-Repola kontaktede USA’s ambassade i Helsinki, hvorfra man fik at vide, at den var god nok. Senere konkluderede amerikanerne dog, at den alligevel ikke var god nok, og Ronald Reagans regering forsøgte at lægge pres på for at få handlen annulleret. Anden Verdenskrig blev efterfulgt af den såkaldte CoCom-aftale, som forbød eksport af højteknologi til Sovjetunionen, men Finland var ikke omfattet af denne aftale. Mauno Koivisto meddelte efter sigende til daværende amerikanske vicepræsident George Bush, at den finske stat ikke bare sådan kan forhindre en privat virksomheid i at handle med hvem, de vil.

I 1987 blev disse ubåde endelig leveret, der var tale om to styk. Mir-1 og Mir-2. De kunne dykke ned til en dybde på 6.000 meter, hvilket var absolut topklasse dengang. Frankrig havde én maskine, der kunne gøre det samme, og USA en anden, men disse ubåde fra Rauma-Repola var de nyeste og mest avanceret i denne gruppe.

På udstillingen var der masser af avisklip fra slutningen af 80’erne om disse fartøjer og den pågældende handel. I et af dem blev det fortalt, at den britiske presse havde advaret om, at Sovjetunionen ville bruge disse fartøjer til sabotage mod undervandskabler. Ironisk nok, at sådanne fartøjer oprindeligt blev solgt østpå fra Finland.

To fartøjer blev leveret, men en tredje trykfast metalkugle blev tilbage som reserve i Tampere. Denne del er det egentlige højdepunkt inden for ingeniørkunst. Kuglerne på Mir-fartøjer blev fremstillet på en anden måde end tidligere undervandsfartøjer, og verden over var der tilsyneladende en tro på, at man i Finland ikke ville være i stand til at få så krævende processer til at fungere. Ved slutningen af udstillingen blev det fortalt, at den tredje kugle i dag står ved portene til Metso Lokomo. Jeg kørte senere forbi dergennem Hatanpää for at se den, og der stod den ganske rigtigt og gloede. Lidt over to meter i diameter. Jeg er kørt forbi den tusind gange, men ville aldrig have gættet på, at en central del af en så avanceret ubåd befandt sig der. Denne info vil næppe have nogen indflydelse på Metsos aktiekurs.

En virkelig interessant udstilling, kan varmt anbefales, hvis nogen tilfældigvis er i området. Udstillingen har åbent i fem uger endnu. Det er ret vild højteknologi, der er blevet lavet i Finland, og sjovt, at det er blevet fremstillet inde i landet. Selvom der er mange søer i Tampere-regionen, er en ubåd med en kapacitet på 6.000 meter måske ikke helt i sit es her.

40 Synes om

Min portefølje blev sidst kommenteret i slutningen af 2021. I 2024 blev min investeringsstrategi dog betragtet som for kompliceret. Jeg forsøgte at forenkle strategien, men endte med ikke at udgive den overhovedet.

1 Synes om

Selvfølgelig ejes de som hovedregel også af regionens kommuner, og det stigende resultat afspejles enten i kommunale investeringer eller en lavere skatteprocent.

3 Synes om

Jarmo Friman blev interviewet af Riku-Matti Akkanen :slight_smile:

”Kernetanken er ganske enkelt den, at hvis alle er enige om en ting, er det allerede i vid udstrækning prissat i markedet,” konstaterer Jarmo Friman, der er en af Finlands mest kendte privatinvestorer.

Friman, der er uddannet cand.scient. i idræt (Liikuntatieteen maisteri), arbejdede længe som fitnesscenterentreprenør. Efter at have solgt sin virksomhed i 2008 har han været mere aktiv på investeringsområdet.

Friman foretrækker titlen privatinvestor, da han på trods af sin professionelle tilgang investerer uden et anpartsselskab (osakeyhtiö).

Friman er blevet kendt for sin aktive kontrainvestering, det vil sige at investere mod strømmen. Det handler om at lede efter fejlprissætninger og gode købsmuligheder i situationer, hvor der betales for lidt for et aktiv.

4 Synes om

[quote="AivoL, post:6855, topic:71919"]\nProblemet med fjernvarme er ret lave returvandstemperaturer i datacentrenes vandkredsløb.\n[/quote]\n\nI Helsinki genvinder man varme fra spildevand ved hjælp af varmepumper, hvilket man sandsynligvis har beregnet kan betale sig, selv hvis man tager højde for byrådets grøn-venstreorienterede økonomiske fokus.\nVandet fra køling af datacentre er væsentligt varmere og renere end spildevand. \nProblemet opstår naturligvis, når der er mere overskudsvarme, end man kan udnytte. Drivhuse på nabogrunden ville være den optimale løsning, hvis ikke de havde brug for elektrisk kunstsol netop i den værste vintersæson.

7 Synes om

Drivhuse har også brug for kuldioxid for at opnå optimal vækst. Ved opvarmning med gas klares dette nemt. Fjernvarme giver kun varme. Et gasfyret kraftværk leverer elektricitet (lys), varme og kuldioxid.

Hej,

guld har altid vakt interesse, og i øjeblikket er markedet for købere af fysisk guld forholdsvis overophedet. I den forbindelse har vi lavet en kort survey (undersøgelse), som tager et par minutter at besvare, og som er fuldstændig anonym.

Hvis du har et par minutter til spare, ville jeg sætte utrolig stor pris på, hvis du ville besvare undersøgelsen. Det kræver ingen tidligere erfaring med salg af fysisk guld.

Vores mål er at finde ud af, hvordan sælgere opfører sig på markedet, og hvilke faktorer der styrer dem.

Forbrugerundersøgelse om salg af guld

På forhånd tak! Undskyld også, hvis det er landet det helt forkerte sted, men “stuen” (olohuone) virkede som det sikreste sted ud over guld-tråden.

Det ser ud til, at brev og forsendelse koster mere :smiley:

Så vidt jeg forstår, er det grunden til f.eks. i mange afgørelser om ikke at beskatte og lignende…

1 Synes om

Tillykke – uden at kende dig nærmere er du ved at ankomme til midaldrens rolige havn. Vi ventede allerede på din ankomst på feriestedet med sokker i sandalerne og mavetaskerne klar. (En i stof og en anden model integreret over mavemusklerne.)

I hvert fald faldt mit eget største behov for at tage risici, som alderen skred frem, og 100.000-euro-grænsen blev overskredet – på trods af al mishandling. Oven på fonde har jeg “taget et synspunkt” (investeret ud fra en overbevisning) med “spændende papirer” som Fortum eller Nordea. (Selvom jeg, da jeg købte Nordea eller Fortum, ikke havde gættet på, at det også kunne være næsten bleeding edge fra et AI-eksponeringsperspektiv. Var det mon på tide at sælge?)

Hyzoner og martelementer har man kunne overlade til andre, og hvis man er gået glip af en eller anden tier-pose (hurtig gevinst), gør det heller ikke noget. Min investering er kedelig nu, men som midaldrende kan man stolt konstatere, at det netop derfor er investering i min ånd. Fordi jeg er kedelig, og kedelig er smukt.

14 Synes om

Det lyder virkelig godt! :slight_smile:

Beskeden indeholdt i øvrigt også nogle gode tanker. (jeg har allerede sokker i sandalerne :smiley: )

2 Synes om

17,82 €/aktie. Altså både Nordea og Metso, sidste notering fra fredag! Tør man overhovedet spørge, hvem af dem du tror bryder igennem 20 € først? JEG SPØRGER IKKE! Ellers bliver min besked slettet :slight_smile:

1 Synes om

Til gengæld rives gamle kraftværker ned igen.

1 Synes om

Et interview med Jarmo Friman ville være fedt. Manden er jo blevet interviewet hist og her, men man kan altid finde på en ny eller supplerende vinkel.

Edit.
Og der var det jo! :+1:

4 Synes om

Han har masser af gode og spændende ting at fortælle. :slight_smile:

I mit eget interview var der ikke så vildt mange specifikke temaer, selvom jeg da forsøgte på noget. :slight_smile:

Jarmos interview

4 Synes om

[quote="Subotai, post:8913, topic:33791"]\n

\n[/quote]\n\nSoros er jo kendt for sine kedelige investeringer såsom en massivt gældsfinansieret shortposition på milliarder af dollars mod den britiske centralbank i begyndelsen af 90’erne :smiley:\n\n"Gør som jeg siger, ikke som jeg gør."\n\nBlack Wednesday - Wikipedia

12 Synes om

Brugte Omienostopuolue lejligheden til lobbying, eller talte I bare afslappet om bysantofili?

4 Synes om

Sagt det, så har Sverige råd med sådan noget. Og hvem er jeg til at kritisere deres logik i denne sammenhæng :smiling_face: Når man først har besluttet at opkræve gebyrer, så bliver de altså opkrævet, om så det er fra nabolandet. Sådan er det bare. Dette var nemlig betalingen for at krydse broen på sidste sommers biltur til Sverige. Jeg havde allerede undersøgt på forhånd, at den slags post kunne dukke op, og at man ikke skal forhaste sig med at betale det på egen hånd.

1 Synes om

[quote="Sijoittaja-alokas, post:6842, topic:71919"]\nJeg har overvejet, at “gamle penge”, dvs. aktier, kontanter til investering, mit PYN Elite-ejerskab og krypto, er det, jeg vil lege med fremover - jeg kan jo godt sælge dem, men så bruge pengene igen på aktier eller mere aktiv investering, når jeg sælger, dvs. jeg vil fortsætte den aktivitet, men med mindre tidsforbrug end før. Måske når jeg op på omkring 200.000 euro i investeringsformue i år, og måske vil jeg fra næste år af lægge alle nye penge i en kedelig eller et par kedelige lavomkostningsfonde.\n[/quote]\n\n[quote="Sijoittaja-alokas, post:6842, topic:71919"]\nNæste år vil jeg måske bruge omkring 25 timer om ugen på investering og relaterede finansielle ting osv., hvilket er betydeligt mindre end nu.\n[/quote]\n\nHvorfor skiller du dig ikke samtidig af med dine investeringer med lavere overbevisning og flytter en del af din portefølje over i fonde? Det ville blive lettere at skrue ned for den investeringsrelaterede aktivitet, når der ikke er så mange selskaber at følge med i og ikke så store beløb på spil. Samtidig ville du blive nødt til at vurdere, hvilke af aktierne i din portefølje der reelt er så gode, at man kan forvente et afkast, der slår indeks.\n\n25 timer er sateme stadig ret meget, medmindre de timer overlapper med arbejdstiden :smiley:

11 Synes om

[quote="CitizenJ, post:6876, topic:71919"]
Samalla joutuisit pohtimaan, mitkä salkkusi osakkeista ovat aidosti niin hyviä, että niiltä voi odottaa indeksiä parempaa tuottoa.\n[/quote]

Det fik mig til at tænke på, at jeg egentlig ikke stiler efter et bedre afkast end indekset, men derimod et tilstrækkeligt godt og stabilt afkast fra investeringer, som jeg forstår, og som jeg kan placere mine penge i med en tilstrækkelig rolig samvittighed.

Jeg synes det er utrolig spændende at følge økonomi- og erhvervsverdenen og tænke over, hvordan verden fungerer generelt, så jeg vil gerne plukke aktier, men på samme tid er jeg forsigtig og bevidst om usikkerheden, så jeg spredersandsynligvis mere end gennemsnittet; i øjeblikket 30 forskellige aktier, hvilket måske er et par stykker for mange, jeg overvejer at skære ned til 24-28 aktier, men der er ingen tvang eller hastværk. :relieved_face:

Grådighed, der driver en til f.eks. at søge et årligt afkast på 15%+ i enhver situation, slår ofte tilbage.

19 Synes om

Man sammenligner ofte med afkastet for et indeks. Jamen, hvilket indeks så? Det finske, det amerikanske eller vækstmarkederne, eller guld, eller hvad? Der findes sikkert tusindvis af den slags. Fonde brugte ofte et benchmark-indeks, som kan bestå af et eller flere indeks, lidt afhængigt af fondens investeringsstil. Det er ikke lovgivet nogen steder, hvilket indeks man er “forpligtet” til at sammenligne med, selvom man selvfølgelig godt må gøre det.
Sammenligner Erkki Sinkko med OMX Helsinki (hmx) eller Nasdaq (nasse)? Næppe med noget som helst.

Min egen aktieportefølje har slået OMX Helsinki (hmx), S&P 500 (sepe) og Nasdaq (nasse) i år (sikkert pga. held). Til gengæld får jeg bøllebank af råvareindeksene. Er jeg nu en semi-professionel eller en komplet amatør?

6 Synes om