Dette emne er ganske vist farligt, da diskussionen i kaffestuen kan stikke helt af. Med bevidsthed om risiciene berører jeg dog emnet, mens jeg nipper til min kaffekop.
Hvorfor skulle den attraktive grænse være lige præcis 50k dollars, og ikke allerede under 60k dollars eller først under 40k dollars? Aktivet har ingen forbindelse til cash flow, så i min optik er det ikke muligt at definere en attraktiv pris. Transaktioner kan dog udføres til praktisk talt enhver pris, så der kommer heller ikke et krav til prisen ad den vej. Jeg tager ikke stilling til, om bitcoin er en god eller dårlig investering, men det virker unægteligt specielt at definere en bestemt “attraktiv pris”. Det kunne vel lige så godt være 5k dollars eller 500k dollars, men det er svært at finde argumenter for en debat om den rigtige pris.
ps. Dette var ikke som sådan en udfordring til at retfærdiggøre det, men jeg fik bare lyst til at skrive lidt om det åbenlyse, når nu 50k-grænsen blev nævnt.
Der findes selvfølgelig ingen officiel definition, men i undersøgelser anvendes der tre primære metoder:
Tiden mellem pristoppen og bunden
Økonomiske “explosive behavior”-test
Historiske metoder til identifikation af “bubble burst” (boblebrist)
Enig, og derfor vil jeg ikke fortsætte med dette i kaffestuen efter dette indlæg. Det var bare et eksempel på et niveau. Det kan jo være hvad som helst andet. Og jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig kun at købe ved én bestemt kurs, men derimod at sprede købene over tid, som jeg altid gør.
Jeg ejer ikke bitcoin og har ikke tænkt mig at gøre det, da jeg på trods af gentagne forsøg stadig ikke forstår, hvad det er, eller hvad dets værdi er baseret på. Jeg har dog taget en såkaldt “hakker og skovle”-position (picks and shovels) ved at investere i et selskab, der sælger cloud-mining af bitcoin. Folk i miljøet griner sikkert af cloud-mining, men der har bestemt været efterspørgsel på det. Gennem selskabet kan man generere omsætning og cash flow i rigtige penge på dette fænomen.
Velkommen til verdenen af faktorinvestering! Jeg ville kigge på AVWC, AVEM og AVWS som det første. Hvis du primært går efter en høj ROE, kan du sandsynligvis finde det i Quality Factor-ETF’er, men de multifaktor-ETF’er fra Avantis, som jeg nævnte, vil sandsynligvis give et bedre resultat i lyset af den nuværende forskning.
Tja, altså… man kan jo f.eks. i den meget udskældte luftfartsbranche gribe det an ved at lease materiellet og leje personalet, så man på den måde gør det hele fleksibelt og kapitallet (asset-light). Jeg forstår selvfølgelig pointen, men konkurrencedynamikken og placeringen i værdikæden betyder også meget.
Med din definition er de svenske serielle opkøbere i øvrigt ikke kapitallette, da deres vækst skabes ved løbende at binde ny kapital permanent i opkøbsobjekter. Det er jo en rent akademisk forskel, om du inden for forretningsmodellens rammer skal investere din kapital i fabrikker, oliebrønde eller virksomhedsopkøb for at skabe vækst, da kapitalen i alle disse tilfælde bindes på samme måde i et nyt aktiv, der skal anskaffes, og det er igen penge, der ikke kan udloddes til investorerne.
Ofte er “kapitallethed” i investordebatter på en irriterende måde en slags Sampo-kværn, der maler penge ud af ingenting, og som giver “money for nothing and chicks for free”, som Dire Straits i sin tid sang. I det virkelige liv lever næsten alle firmaer i en “money for investment and nothing is free”-verden.
Vores regnskabspraksis er desværre stadig så forældet, at blandt andet investeringer i F&U, marketing og personale ikke behandles på den rigtige måde, og derfor fremstår mange sektorer kunstigt mere kapitallette, end de i virkeligheden er.
For eksempel er SaaS-forretninger enormt kapitaltunge, da software kræver løbende og normalt forudgående investeringer, og inden for forbrugsvarer er man nødt til at foretage betydelige forudgående investeringer i brandopbygning og salg, før der overhovedet triller en cent ind på kontoen fra forbrugeren. Damodaran klager jævnligt over dette, og jeg mener, han har fuldstændig ret.
Hilsner fra Karhunkierros! 67 ud af 82 km er tilbagelagt. Endnu en nat her i Porontimajoki ødemarkshytte, før turen går over bjerget og ankomst til Ruka. Nu hvor nettet virker igen, har jeg booket et hotel ved målet. Jeg drikker måske også en øl.
Vent lige lidt, for helvede. Nu har jeg indset, hvad SpaceX’s IPO handler om. Dem, der finansierede købet af Twitter, fik i sin tid 25 % af xAI-aktierne, som her i foråret blev konverteret til SpaceX-aktier. Nu får de pågældende investorer endelig deres penge tilbage.
Jeg mistænker selv, at Musk ret hurtigt vil annoncere, når han får finansiering gennem en børsnotering (IPO), at SpaceX køber Tesla. Tesla har brug for forandring og et sted, hvor de økonomiske nøgletal kan “gemmes væk”. Det er vel efterhånden det tredje eller fjerde år, hvor nettoresultatet er faldende; Kina kommer stærkt ind på elbilmarkedet med en billigere omkostningsstruktur, og bilindustrien er ekstremt kapitaltung. Måske består fremtiden af X, SpaceX og TesukkaX. Det ville ikke overraske mig – det ville være nemt for Musk at retfærdiggøre med diverse AI-synergier og visionen om verdens mægtigste selskab, der skyder asteroider ned fra himlen, dominerer energiindustrien og stort set hele verden. Altså i hans taler.
Bitcoin-stemningen her på forummet er igen så dårlig, at jeg bliver nødt til at købe mere for min næste løn. Der taber man sandsynligvis mindre end på det svindelmarked, der findes blandt de små finske selskaber. I det ene er der ingen pengestrøm, men der er en negativ pengestrøm heller ikke mulig.
Bitcoin kommer til at stige igen på et tidspunkt, men jeg ved ikke hvornår. Det skal købes ligesom guld, altså når det er billigt. Begge dele er jo i sidste ende et spørgsmål om tro.
God diskussion om emnet i denne tråd og mange øjenåbnere for mig, tak til alle der har bidraget.
Jeg vil gerne løfte endnu et perspektiv her: Er sagens kerne i virkeligheden snarere, hvor og hvor frit selskabet kan geninvestere sit overskud og/eller hvad det udlodder til sine ejere. Det vil sige, at hvis overskuddet kan geninvesteres i forretningen med et tilstrækkeligt højt afkast af den investerede kapital (ROIC), så kan selskabet vokse virkelig rentabelt. Hvorvidt forretningen er kapitallet eller kapitaltung ville dermed ikke være det mest væsentlige punkt, men snarere graden af frihed i investeringerne.
Nå, dette er blot en tankestrøm, men det passer vel ind her i “kaffestuen”. For den private småinvestor er geninvestering af overskuddet ikke et så stort problem (da man kan geninvestere udbyttet i det selskab, man ejer, og dermed øge sin ejerandel, i modsætning til de største aktionærer, for hvem dette er meget sværere).
Det lægger sig tæt op ad min egen branche, men forædlingsgraden er så meget lavere, at det alligevel ikke er helt det samme.
Det er en meget kapitalintensiv branche; jeg vil vove at påstå, at kapitalbehovet fungerer som en voldgrav (moat). Der er kun få virksomheder i Finland, der fremstiller elmaster af træ.
Masterne er næsten færdige direkte fra naturens side; der kræves blot en simpel drejebænk, hurtig bearbejdning, og så er masten klar. Problemet er, at den skal tørre bagefter, og i praksis tager det et år. Kapitalen er altså bundet på tørrepladsen, og der er tale om ret store beløb.
Af en eller anden grund har f.eks. Versowood valgt at beholde deres masteproduktion, selvom de fremstiller produkter med en betydeligt højere forædlingsgrad. På trods af kapitalintensiteten må det vist være en ret rentabel forretning.
Dette er i hvert fald i min egen investeringsvirksomhed en yderst interessant kombination. Modne markeder af begrænset størrelse, hvor der kræves pænt med kapital, men hvor afkastet stadig er fornuftigt = god sandsynlighed for, at ingen kommer og disrupter afkastet væk. Hvem ville ønske at investere store mængder kapital i kapacitet for at konkurrere indædt med etablerede spillere, når den resulterende gevinst i væsentlig grad ville tilfalde kunderne?
I en ideel situation kan markedet yderligere konsolideres, men det er naturligvis ikke altid muligt (da man sjældent har lyst til at sælge den slags virksomhed). Fra min egen portefølje tænker jeg straks på AerCap og Linamar, to meget kapitaltunge virksomheder i ret modne brancher; begge er/har været konsolidatorer i en vis grad, og begges ROE (egenkapitalforrentning) har ligget på rigtig fornuftige niveauer mellem 10 og 20 procent over en længere periode. For begges vedkommende ser jeg, at det for en ny konkurrent enten ville være svært og ulogisk (Linamar) eller umuligt og ret ulogisk (AerCap) at bruge sine penge på at træde ind i branchen.
Jeg forudså nedskæringer og rentestigninger for et par år siden. Nu håber jeg, at begge dele allerede er sket.
På den anden side skriger min UPM-prognose, at renterne vil stige endnu mere
Udviklingen går fremad, men der er også grænser for, hvor billigt man stadig kan få alt i butikkerne. Det giver ingen mening, hvor lidt arbejde der skal til for at købe hvad som helst i en hvilken som helst butik, når man er født i Finland Oy Ab.
Men lad os være taknemmelige og håbe på det bedste fremover også.
Jeg har for vane, at uanset hvad jeg køber, forsøger jeg at forstå den arbejdsindsats og de omkostninger, der er brugt på fremstillingen. Derfor ovenstående.
IonQ, Inc. er en amerikansk hardware- og softwarevirksomhed inden for kvantecomputere med hovedkvarter i College Park, Maryland. Virksomheden udvikler generelle trapped ion-kvantecomputere og tilhørende software til at generere, optimere og eksekvere kvantekredsløb.
Det er lidt det samme, som når man sammenligner, hvor meget byggeomkostningerne er steget i forhold til indkomstniveauet. På et par årtier er det – efter min mavefornemmelse – steget så meget, at den person, der tidligere byggede både hus og sommerhus til sin børnerige familie som almindelig arbejder, nu kun har mulighed for en brøkdel af dette. Jeg gætter på, at køb af selv de billigste importvarer i hvert fald ikke bliver billigere.
Jeg ville kigge på AVWC, AVEM og AVWS som det første. Hvis du primært går efter en høj ROE, kan du sandsynligvis finde det i Quality Factor-ETF’er, men de multifaktor-ETF’er fra Avantis, som jeg nævnte, vil sandsynligvis give et bedre resultat i lyset af den nuværende forskning.
