Microsoft og lignende i 90’erne som grundlag for porteføljen. Det ville have været, det ville have været…
Men ja, lad os antage, når man taler om investering i voksenlivet, at man har arbejdet et sted i x antal år. Selv et lavtlønsjob, selvom det måtte være, giver det også viden og ekspertise på græsrodsniveau om den pågældende branche alligevel. De “tabte” år er ikke gået helt til spilde i den henseende heller.
Jeg startede vist også omkring den alder, måske et år tidligere. Og takken går til en Nordea-sælger, der ringede til mig og anbefalede at købe fondsprodukter, da jeg havde omkring 20 tusind på kontoen. Jeg blev overbevist af snakken, og turde lægge et par tusind i en lavrisikofond (obligationer 75% / aktier 25%). Jeg fulgte så flittigt med i kurserne, og da det begyndte at blive grønt, så var jeg hooked. Ret hurtigt opgav jeg den pågældende fond, da jeg bemærkede, at andre instrumenter gav et betydeligt højere afkast.
Det ville være interessant at vide, hvad reaktionen ville have været, hvis der var kommet et større fald på markederne.
Dens tophastigheder er også vanvittige, og denne Pydi kører da også hurtigt rundt på banen.
The 3000 horsepower BYD Yangwang U9 Xtreme 02 has just entered elite territory with an official Nürburgring Nordschleife lap time of 6 minutes 59.157 seconds. That makes it one of the fastest electric supercars to ever take on the Green Hell.
Equipped with four high-output electric motors and advanced aerodynamics, the U9 Xtreme 02 is more than just raw power. Its precise engineering, stability at extreme speeds, and ability to handle the twists and turns of the Nürburgring prove that electric performance has reached a new level.
This achievement comes right after the U9 set a breathtaking top speed of 496.22 km/h, showing that BYD’s engineering is pushing boundaries in every direction. From straight-line speed to track mastery, the U9 Xtreme 02 is redefining what electric cars can do.
Jeg havde en lignende start på min investeringsrejse. Da jeg købte min nuværende ejerlejlighed med et ASP-lån (ASP-lån), foreslog en medarbejder i OP’s filial samtidig at omdanne et par hundrede euro fra opsparingskontoen til den dyre OP-maltillinen (OP Moderate) fond, og det gjorde vi. Et halvt år senere købte jeg allerede mine første aktier, 50 stk. DNA, på mavefornemmelsen og uden at kende til området, og OP-maltillinen blev skiftet til Maailma Indeksi (World Index) fonden, som der stadig går penge ind på hver måned. Da jeg startede, havde jeg faktisk ingen ekstra penge liggende på konti, så jeg startede min egen rejse fra nul, da jeg kun havde et par hundrede i opsparing.
Dengang var jeg stadig så uvidende om det hele, at jeg i kalkstil (kalkstil) gik ind på kontoret for at åbne en værdipapirkonto og spurgte medarbejderen, om de kunne foretage den købsordre på 50 stk. for mig. Så fik jeg de rigtige instruktioner om, at alle investerings- og bankanliggender kan klares i netbanken eller mobilbanken, resten er historie, og jeg har ikke været på kontoret siden. Mens jeg skriver dette, nærmer min nettoværdi sig en femtedel af en million.
Jeg har ofte forfærdet mig over, hvilket lykketræf det var, at jeg overhovedet endte med at investere. Uden den forvirrende kaskade, der startede i [svømmehallens sauna](https://forum.inderes
Disse var ikke engang rigtige tophastigheder. Den accelererede godt til det sidste, men banen løb tør, eller dækkene osv. fik den til at sætte farten ned midtvejs.
Jeg har selv længe investeret regelmæssigt af min indkomst. Jeg har altid tænkt, at jeg startede for sent og ikke lagde mine penge i den rigtige retning, og det er pinligt, at jeg har opmuntret andre, selvom jeg ikke engang har en portefølje på hundredtusinder.
Nu har jeg de sidste to år været i en situation, hvor der midt i de travle år, med et større boliglån og blandt andet børnenes fritidsaktiviteter, næsten ikke er penge tilbage til opsparing. Selvfølgelig er der penge tilbage i økonomien som helhed, men den personlige portefølje vokser næsten ikke. Porteføljen vokser kun med indekserne, og jeg har endda været nødt til at tære på puljen til renoveringer og indkøb. Dette har været mentalt chokerende som ung tænkte man, at hvis indkomstniveauet engang var som nu, ville jeg investere 1500€ om måneden. Jeg vidste ikke, hvad det kan koste at leve.
På en eller anden måde forklarer jeg dette som kun midlertidigt, og så når jeg at lægge mere til side, når jeg er i fyrrerne.
Jeg læste de første 2 kommentarer og brød allerede sammen af dem
Jo flere der klarer deres økonomi ved at investere, jo mere merværdi er der brug for i produktionen. Det betyder igen forringelser af forholdene for dem, der udfører produktivt arbejde, når effektiviseringen gennemføres ved hjælp af automatisering, robotik og kunstig intelligens, og selvfølgelig ved at forringe arbejdsforhold og lønninger. Resultatet er et samfund, hvor en lille del er rige ejere og en stor del er nutidens slaver, der arbejder for sulteløn. Ind imellem er der karrieremennesker, der stadig tror på den allerede uddøde middelklasse, som fokuserer mere på at forsøge at tjene penge end på at stifte familie eller nøjes med et almindeligt job, bedende om rigdom og frygtende at falde ned til at være arbejdere, hvilket de faktisk er. Det er nemlig en umulig tanke, at alle kunne blive rige ved at investere. Men vi har alle kun ét liv. Det er værd at tænke sig om en ekstra gang, hvordan man vil bruge det, og hvad der virkelig er vigtigt. Tanken om, at man kan købe et liv for penge, er en illusion, som man kan jage hele sit liv, tænkende “så når”.
Investering er ikke en genvej til rigdom, men en mekanisme, der kanaliserer unges hårdt tjente penge ind i et system, der er baseret på udnyttelse, spekulation og øget ulighed. Det er godt, at finske unge ikke er gået så skødesløst med i dette vanvid.
Jeg blev begejstret for at investere, da jeg efter endt uddannelse for første gang fik en ordentlig indkomst i begyndelsen af 2000’erne. Finanskrisen i 2008 rystede og frustrerede mig dog i en sådan grad, at jeg realiserede tabene og besluttede, at “man lever kun én gang”. Jeg holdt selvfølgelig en lille bunke nødder til side og i investeringer, men dem tømte jeg også med jævne mellemrum til køb af båd, bil eller motorcykel. Børnene med deres hobbyer og rejser brugte også en del penge.
Nu som 50-årig er en let bekymring for fremtiden vågnet, og jeg har primært i løbet af 2020’erne formået at spare en pæn opsparing op, så bekymringen for fremtiden er aftaget lidt. Målet er at opbygge en portefølje på 500-700 t€ før pensionering, og jeg er godt på vej til det nu, hvis der ikke sker væsentlige overraskelser i den personlige eller globale økonomi.
Ja, jeg ærgrer mig også lidt over, at jeg i 20 år lod alt gå op i røg. Jeg har regnet ud, at jeg sagtens kunne have haft en FIRE-portefølje nu, hvis jeg ikke havde levet i nuet…
Der har folkets dybe rækker igen fået lov til at fortælle “sandheder” om investering. I kommentarerne fortælles der, hvordan alt kan gå galt, og hvordan investering forringer arbejdstagernes forhold, hvordan investering er udnyttelse, hvordan man ikke har råd til at investere, hvordan en investering ikke er produktivt arbejde, hvordan investering er at berige sig på andres bekostning, hvordan man ikke kan blive rig med en euro om måneden, hvordan investeringsnyheder fodrer Samlingspartiets dagsorden, hvordan den stigende popularitet af investering betyder, at pengene koncentreres hos en mindre gruppe osv.
Åh, det er ærgerligt, at kommenteringen er afsluttet. Men min tro på menneskeheden svandt lidt igen. Herre jemini, hvor folk kan være helt ude i skoven.
Jeg har selv beklaget det samme. Men jeg endte med at tænke, at det er bedre at beklage dette på denne måde end et ulevet liv siddende på en bunke penge. Nu hvor de gode minder (eller hvordan man nu værdsætter det “levede liv”) er opnået, er det stadig muligt at samle den bunke penge. Den anden vej rundt er betydeligt sjældnere. Eller hvor mange vildt festende, motorcykelkørende tidligere gnier kender du? Efter min erfaring er gerrighed en sygdom, der fører til graven.
Tak @JuhaR for dagens grin. Ærgerligt nok havde jeg lige nået at tage en slurk kaffe i munden på en nærliggende frokostrestaurant, lige inden jeg læste denne sætning. Af en eller anden grund brød jeg så voldsomt sammen af grin over dette, at kaffen sprøjtede ud over bordet.
Man advarer ofte mod at falde for amerikanernes såkaldte hype-aktier, men de værste skuffelser i min egen investeringskarriere er kommet fra vores vestlige nabo. Pengene, der er investeret i aktier, som mange på forummet også er fans af, er blevet brugt som på byggeriet af Isaks katedral (et evighedsprojekt), der er løfter, men det bliver aldrig færdigt. Eller også svinder overskuddet ind, og aktiekursen falder i en næsten evig kælkebakke. Her kan man f.eks. tælle med:
Mange svenske spil- eller væddemålsaktier. Såsom Kambi, Evolution (toppede for næsten 5 år siden over 1600 kroner, nu knap 700, alligevel tror nogen stadig, at denne vil stige op af sumpen), Better Collective (har mistet to tredjedele af sin værdi på halvandet år), G5, Embracer (åh, som et slag i skridtet)
Smart Eye, denne værdige antikrist for hockeystavsteorien
Hexatronic, USA skulle erobres med geniale kabler, på 3 år er værdien faldet -85%
Mange svenske medicinalvirksomheder, såsom Genovis (et evigt løfte, nedtur i 4 år allerede), Bonesupport (længe en perle på den svenske børs, men kun smerte i år, fik æren af at være den sidste svenske aktie i min portefølje)
Svenske vækstaktier, en lus i tjære.
EDIT: Til sammenligning en amerikansk portefølje på +105% på et år. Med disse billeder, med disse stemninger.
Jeg forstår din pointe og er stort set enig.
Det varmer ikke ligefrem hjertet, når nogle fart-mønter er på vej mod månen, mens jeg selv købte mere Taaleria i dag fra ~5 års bundkurs. Også Taalerias forretning er angiveligt for kompleks, da den har to forretningsområder, så aktien handles ifølge Inderes’ prognoser til EV/EBIT=4,1 for næste år. Jeg kan godt se, hvorfor en Fart-mønt eller Bitcoin-gearing frister mere, hvis man bare kigger på, hvilken retning prisen har bevæget sig i.
Men jeg synes, det er interessant, at du inkluderede Evolution på listen over vores vestlige naboers skuffende hype-aktier. Evolution returnerer dog hundredvis af millioner euro til sine ejere
Som enke i trediverne, som erfaringsspecialist, fortryder jeg slet ikke, at jeg har levet og brugt penge på oplevelser og udstyr, der muliggør oplevelser osv. Hvor mange sparer op til pensionen uden nogensinde at se den dag? Eller hvor mange er i stand til at få mest muligt ud af livet, når de når pensionsalderen?
For slet ikke at tale om, at gerrighed er blevet en permanent livsstil. Jeg kender mange ældre mennesker, der er meget velhavende, men som stadig lever sparsommeligt i alt, hvad de kan.
Investering handler for mig om at sikre nutiden og selvfølgelig også fremtiden, men man bør måske aldrig planlægge sit liv, så det handler om “så når…”