Jeg vover at lægge dette i kaffestuen, fordi det egentlig ikke kun handler om partipolitik, men om grundlæggende værdier. Jeg kender ikke Sanders’ tanker om andre ting, men dette kan jeg skrive under på. Helt utroligt godt opsummeret på fem minutter.
Jeg er ikke sikker på, om dette hører hjemme i politikarenaen, men på en eller anden måde føles det, at verden har brug for James Bond mere end nogensinde siden Anden Verdenskrig.
Her er så igen helt modsatte oplevelser. 5 større operationer udført, og både på hospitalet og derhjemme har smertelindringen altid været i orden. Derhjemme har man foretrukket produkter fra Purdue Pharma, kendt fra den amerikanske opioidkrise, og nætterne er blevet sovet mere end godt.
Og vi er ikke blevet afhængige af dem, men er stoppet brat, når det har føltes som om, vi kunne klare os uden. 
Selvfølgelig har der altid været et lille nummer ved apotekets skranke, når det er blevet gentaget, hvor stærk medicinen er… 
Paven ser ud til at være døende, hvis man skal tro IS. Han blev allerede tidligere syg med dobbeltsidig lungebetændelse, og den seneste nyhed fortæller, at “helbredstilstanden er forværret” yderligere fra det. For en næsten 90-årig er det ikke den mest lovende tilstand.
Herra Tuohinen havde venligt lagt et link til Buffetts brev, tak! 
Jeg lægger det også her i Kaffestuen, da det har bred interesse.
Endelig god musik fra Sverige. Forhåbentlig tager de til Eurovision med sådan en kulturdyrkende sang, og det bliver ikke igen en ekstremt kedelig, overoptimeret engelsk popsang.
Tja, det kommer an på, om det er fra Sverige. Det er vel tæt nok på til, at vi kan regne det med.
KAJ er en finlandssvensk musik- og underholdningsgruppe fra Vöyri i Österbotten
Det ville godt nok være et friskt træk! Næsten som om Finland så havde to kandidater der.
Eurovision er begyndt at være lidt for meget bar hud og copy-paste store plastikfølelser eller simpelthen bare sex.
Jeg mærker, at de fyrre nærmer sig her, når det begynder at være et problem. 
Jeg ved ikke, om det skyldes, at jeg er over fyrre, men du nævnte lige nogle ting, der fik mig til at overveje, om jeg skulle se Eurovision en dag.
På en eller anden måde er verdens gang i dag sådan, at det kun er ting relateret til børn og dyr, der rører mig. Men så også desto mere.
Disse giver en meget trist følelse.
Dette forstod jeg ikke helt:
Ifølge MTV fandt fuglen et nyt hjem efter prøvelserne og lever nu et godt liv med sine artsfæller.
Og derefter:
I samme retssag blev også den nye ejers forsømmelse af fuglen behandlet: En mand i tyverne havde ladet ugleduen flyve frit rundt i sin lejlighed, så den var sluppet ud af et åbent vindue.
Den tamme fugl var på flugt i to uger.
En forbipasserende fandt den ved vejkanten i ret dårlig stand. Dyrlægen undersøgte fuglen dagen efter.
Den lille fugl har ikke haft et let liv.
Kvinden fik dog en eller anden dom (selvom jeg ikke forstår, hvorfor der ikke blev givet et livsvarigt dyreholdforbud), men jeg tænker stadig på, om der findes en så stor mikrobølgeovn, som den kvinde ville kunne være i.
Nutidsmenneskets tålmodighed er tyndslidt. Man skal scrolle på telefonen, samtidig med at Melodifestivalen spoles igennem på under en halv time. Hele lande vender kappen dagligt, afhængigt af hvilken vej toupéen blev blæst i går. Impulser presser på, se, nogen startede en AI-tråd.
For mit vedkommende har Eurovision været en form for hverdagseskapisme, en fuldstændig mærkelighed midt om foråret. Alt hvad du beskrev har været til stede i årevis. Kernefanskaren har i lang tid været dannet af forskellige minoriteter. Alligevel vil jeg sige, at selv de ikke “ejer” sangene. Afstemningsresultaterne svarer jo langt fra altid til den mest ivrige fankares konsensus. Politiske situationer, strømninger i samfundet, længsel efter humor, en enkelt kunstners exceptionelle karisma, et middelmådigt bidrags usædvanligt succesfulde sceneshow… alt dette kan svinge situationerne i toppen fra år til år.
På trods af dette har Finlands nationale udvælgelse de seneste år tiltrukket betydelig international opmærksomhed blandt Eurovision-fans. Det finske perspektiv slår ikke altid igennem internationalt, men nogle gange gør det. Interesse vækker det dog hvert år. Derfor er det i hvert fald for mit vedkommende sjovt at se, hvordan Finlands overgearede optræden bliver modtaget i år. Når man overvejer slutresultatet, bør man også bemærke, at en god optræden ofte samler ret få stemmer. En god optræden ender ofte bag en mere skarp optræden i manges afstemning, og får dermed ikke stemmer. Det er ret ligegyldigt, om en optræden bliver hadet, hvis den samtidig finder lige så meget støtte. På den anden side skyder en for radikal optræden ofte sig selv i foden. Det bliver spændende at se, om dette bliver sådan en. Heldigvis er Finlands ret pæne og “internationalt klingende” optrædener fra 2010’erne dog indtil videre historie. Hvis den første reaktion efter optræden er, at nogen et andet sted måske kan lide dette, så har optræden bestemt ikke vakt nogen følelser hos nogen som helst.
Og når man husker, at Eurovision ikke er en sangkonkurrence, men nu er sin egen institution, delvist endda sin egen musikgenre, kan man måske nyde showet på en anden måde. Og hvis man ikke nyder det, behøver man ikke at nyde det. Man behøver jo ikke at kunne lide alt med magt.
I forbindelse med Eurovision blev jeg i sidste uge udsat for den største practical joke nogensinde i Minecraft. Da jeg loggede ind på vores vennegruppes server, var dette det første, jeg så:
En britisk ven, der kan lide Eurovision, havde altså i al hemmelighed bygget et Windows 95-screenshot i otte måneder i udkanten af vores survival Minecraft-server og lavet et kort ud af det billede, han havde bygget, og lagt det i mit værksted, mens jeg var væk.
Edit: Det screenshot, der blev brugt som model, er forresten også ægte, fordi han med vilje installerede Win95 på sin virtuelle maskine inspireret af Windows95man.
Startup-ministeriet er forresten også enig i dette og taler om det i den seneste episode.
Tankegangen er nogenlunde, at det er værd at bygge en forretning til et lille marked, altså at skabe et nyt marked. Apple Store som eksempel. Derefter bør det ikke skaleres, før man med sikkerhed har bygget noget, der virker. Resultatet af dette er så, at grundlæggerne har en god forståelse for produktet, men også for salg osv.
Jeg er hver dag blevet overrasket over Trumps og Musks kommentarer. Nu er jeg mentalt forberedt og er på forhånd klar over, at resultatet af det tyske valg, uanset hvad det måtte være, sandsynligvis vil fremkalde nogle vanvittigt idiotiske kommentarer fra USA, som vil få mig til at lede efter det første produkt lavet af amerikanske virksomheder, der fanger mit øje i huset, og smide det fra balkonen ud i gården. Jeg vil løbe ud i gården med min saunabadekåbe flagrende og slå på den genstand med en tagkost, indtil skaftet knækker. Naboens bedstemor, der fodrer fugle, vil blive forskrækket over kosteskaftet, der flyver forbi. På trods af alt vil jeg bevare mit sind stærkt og intakt.
Måske skulle man spille lidt Fallout 3 igen i dag .. tidligere var den pågældende indlæsningsskærm sjov 
I weekenden fik jeg spillet New Vegas (+ omkring alle mulige sidequests) igennem på PlayStation efter 10 års pause. Det er virkelig et fantastisk spil, selvom min egen uovertrufne favorit også er Fallout 2. Til Fallout-fans kan jeg også anbefale The Outer Worlds. De samme skabere og den samme sorte humor som i Fallout. Det når ikke helt op på niveau med Fallout-spillene rent spilmæssigt (især kampene er lidt klodsede), men historien er på visse punkter endda mere interessant end i de nye Fallout-spil. Jeg spillede dette igennem for første gang i weekenden 
Et ret stærkt resultat for kristendemokraterne og yderste højre.
(Jeg skrev det med vilje på tysk, så Sijoittaja-alokas kun vil se dette som en nyhed, hvilket det også er, og ikke som p*litik)
