Hermès - Stille konge

[TurvaMarkka]

Selvom Luksus til porteføljen fra toppen af moden er nævnt i forbindelse med Hermès, mener jeg, at dette firma er så unikt, at det fortjener sin egen tråd.

Præsentation
Hermès’ historie kort på YouTube

Hermès er et fransk luksusbrand, der især er kendt for sine håndlavede produkter af høj kvalitet, såsom håndtasker, silketørklæder, lædervarer og accessories. Virksomheden blev grundlagt i 1837 i Paris, og dens rødder ligger i sadelmager-traditionen. Oprindeligt fremstillede Hermès seletøj og rideudstyr af læder, men over tid udvidede brandet til at omfatte en bred vifte af luksusprodukter.

De mest kendte Hermès-produkter er de ikoniske Birkin- og Kelly-tasker, som er blandt verdens mest eftertragtede luksushåndtasker. Disse tasker værdsættes både for deres topkvalitet og håndværksmæssige præcision – hver taske fremstilles i hånden, og produktionen kan tage op til flere uger.

Hermès har bevaret sit familieejerskab (ca. 75 %) og har fokuseret på at forblive tro mod håndværkstraditionerne, hvilket har gjort det muligt at bevare positionen som et af verdens førende luksusbrands. Brandet kombinerer traditionelle værdier med moderne elegance, og dets produkter er symboler på tidløs stil, kvalitet og luksus.

Virksomhedens særtræk

Kelly bag
Kelly-tasken er ikonisk; den blev populær, da Grace Kelly i 1956 forsøgte at skjule sin graviditet bag tasken.
Grace Kelly var en kendt Hollywood-skuespillerinde på det tidspunkt, hvor hun begyndte at date fyrst Rainier III af Monaco, hvilket gjorde folk endnu mere interesserede i hende. Historien om Hollywood-stjernen, der blev prinsesse, var en fantastisk fortælling, der vakte stor interesse og nysgerrighed. Billedet af Kellys graviditet endte på forsiden af Life Magazine, og denne opmærksomhed fik kvinder til at opsøge Hermès-butikkerne og bede om “Kelly-tasken”, hvorefter Hermès hurtigt omdøbte tasken til Kelly-tasken.
Produktionen af tasken er langsom, da alt laves i hånden fra start til slut af materialer af høj kvalitet. Den langsomme produktion gør den også eftertragtet, da efterspørgslen overstiger udbuddet.

Birkin bag
Historien om Jane Birkin og Hermès’ ikoniske Birkin-taske startede i et fly i 1980’erne, da den fransk-engelske skuespillerinde og sangerinde Jane Birkin var på rejse fra Paris til London. Ifølge historien sad Birkin tilfældigt ved siden af Hermès’ administrerende direktør, Jean-Louis Dumas, på flyvningen. Jane Birkin havde en fletkurv med, som hun brugte som håndtaske, men indholdet var faldet ud og spredt over gulvet under flyvningen. Dette førte til en samtale om, hvor svært det var at finde en praktisk, men stilfuld håndtaske, der var rummelig og funktionel til hverdagsbrug.

Dumas spurgte Birkin, hvordan hendes drømmetaske ville se ud. Birkin beskrev en taske med masser af plads, lommer og funktionalitet, som samtidig var smuk og tidløs. Dumas blev inspireret af denne samtale, og resultatet blev Hermès’ nye taske, som fik navnet “Birkin” efter Jane Birkin.

Birkin-tasken blev en af verdens mest eftertragtede luksushåndtasker og symboliserer både funktionalitet og elegance. Jane Birkin brugte tasken i lang tid og har i interviews fortalt, at hun var beæret over at få tasken opkaldt efter sig, men hun havde oprindeligt ikke forventet, at den ville blive så enormt et fænomen i modeverdenen.

Rige mennesker, der har penge, men ikke tid, er villige til at betale ekstra for en Birkin-taske for at få den med det samme. Dette øger Birkin-taskens gensalgsværdi. Selvom taskerne kan købes i Hermès-butikker, kan deres tilgængelighed være begrænset, og mange kunder må vente længe, før de får tilbudt muligheden for at købe en. Nogle køber måske tasken udelukkende på grund af dens gensalgsværdi, da denne kan ligge på 110 %, men dette afhænger af modellen og markedssituationen.

Rige kvinder samler på Birkin-tasker, fordi deres værdi stiger konstant. Værditilvæksten kan være betydelig, men en årlig vækst på 14 % gælder ikke for alle tasker. Dette afhænger blandt andet af taskens model, stand og markedssituationen.

Kvalitet

Hermès fokuserer på kvalitet. Virksomheden er bygget til at modstå tidens tand, og det samme gælder dens produkter. Axel Dumas, den nuværende administrerende direktør, har fortsat Hermès’ tradition som en virksomhed med fokus på kvalitet og håndværk.
Axel Dumas CEO:

Hermès har slet ingen gæld, fordi de har forberedt sig på dårlige konjunkturer. Dette minder mig om Berkshire Hathaway, som sidder på en stor kontantbeholdning og undgår at stifte gæld.

Frihed
Hos Hermès hersker der frihed; de forsøger ikke at pådutte kunderne deres produkter eller skabe et produkt til en bestemt kundegruppe. Der får håndværkeren frihed til at skabe kunst, hvilket tiltrækker kunstnere til at arbejde for Hermès.

Hermès’ frihed ses også i, at de ikke adlyder ejerne, hvilket jeg synes er en fantastisk ting. I dag vil investorer have hurtige gevinster, og al produktion skal effektiviseres og fremskyndes. Hermès er dog ikke den type firma; de spiller det lange spil. Hermès-familien ejer omkring 75-80 % af Hermès enten direkte eller gennem holdingselskaber, og de tænker virkelig på firmaets bedste på lang sigt.

“Dydighed”
I 2023 gav Hermès alle medarbejdere en bonus på 4000 €, fordi resultatet steg med +20 % i 2022.
link

Andre Sustainable development-sager

Sammenligning med LVMH

Efter min mening er LVMH blevet mere som et stormagasin. I enhver by, hvor jeg har gået på en luksusgade, ser alle brands ens ud: Dior, Prada, Gucci, Louis Vuitton. Af disse er Dior måske den, der skiller sig mindst ud. Formålet med luksusprodukter er at skille sig ud fra mængden, men i dag ser man Louis Vuitton-tasker overalt.
Hermès stræber efter at skille sig ud fra disse andre brands, og man finder sjældnere Hermès-butikker på de samme gader som andre luksusbrands. Hermès er et ægte luksusbrand, fordi de ikke reklamerer aggressivt for sig selv.
Axel Dumas CEO:

Hermès hæver priserne, men de rige er villige til at betale, fordi produkterne er eksklusive og af høj kvalitet.
I luksusbranchen gør prisstigninger produkterne mere eftertragtede, mens prisnedsættelser i andre brancher ofte er nødvendige for at øge salget. Dette er det smukke ved luksusbranchen.

Konkurrencefordele1. Hermès er et af Europas ældste luksusbrands. Hermès har formået at brande sig selv i overensstemmelse med tidens ånd, og Birkin-tasken var et vigtigt vendepunkt. Hermès’ historie som producent af rideudstyr har hjulpet virksomheden med at vinde indpas i de velhavende og aristokratiske kredse.
2. Høje standarder, som der ikke gås på kompromis med. Håndværk tager tid, hvilket fører til en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Dette afspejles i produktpriserne.
3. Hermès skiller sig ud fra andre luksusbrands takket være sin “quiet luxury”-tilgang. Deres produkter “råber” ikke brandet ud med store logoer, og de rige værdsætter denne diskretion.
4. Håndværk af virkelig høj kvalitet og de bedst mulige materialer.
5. Tidløshed og klassisk stil, der holder i årtier.
6. Brandets eksklusivitet: Hermès’ produkter er dyre, og deres kundebase er lille, men velhavende. I svære økonomiske tider har Hermès’ kunder stadig råd til luksus.
7. Hermès tilbyder fremragende kundeservice. Når en kunde føler sig værdsat, køber vedkommende gerne flere produkter uden at stille spørgsmål til prisen.
8. Hermès’ produkter er statussymboler. Luksusbrands er også blevet mere populære blandt unge i Finland. For eksempel er iPhone et statussymbol, og i skoler vælges venner endda ud fra deres telefon.
9. Menneskers behov for at skille sig ud fra mængden er så stærkt, at de endda vil betale for det.

Morgan Stanley har listet Hermès som en virksomhed med virkelig omfattende konkurrencemæssige fordele
morganstanley s. 37 Wide Moat Businesses

til sidst.

Selv denne bedstemor ser stilfuld ud i Hermès.

[Aili]

Virkelig flot åbning. Tak for det.

En interessant ting om Hermès er, at LVMH forsøgte at overtage Hermès omkring år 2010.

Hermès-familien ejede dengang 73 % af virksomhedens aktier, men aktierne var fordelt på 60 personer. Der var efterkommere af grundlæggeren Thierry Hermès i seks generationer.

LVMH opstod jo ved at konsolidere branchen i 1990’erne og begyndte at opkøbe luksusbrands efter at have indset middelklassens stigende velstand og den voksende efterspørgsel på luksus.

Da LVMH’s ejerandel steg til 17 %, iværksatte familien modforanstaltninger. Flertallet ønskede at beholde ejerskabet hos familiens medlemmer, men ikke alle delte det samme princip.

Hermès-arvingerne oprettede dengang et holdingselskab, hvor de samlede over 50 % af ejerskabet, og det protesterede voldsomt mod overtagelsesforsøget.

For Hermès betyder det stadig meget, hvordan og hvor tingene bliver lavet. Patrick Thomas påpeger: ”Vi er ikke bare Hermès, vi er Hermès Paris, og omkring 85 procent af vores produkter fremstilles stadig i Frankrig på vores egne værksteder. Men vi producerer der, hvor vi finder de bedste håndværkere og færdigheder. Ure laver vi i Schweiz på vores egen fabrik, fordi det er her, den bedste ekspertise findes. Kvindemode laves i Frankrig, herremode i Italien.” Hver eneste Hermès-taske bliver lavet af en enkelt håndværker, som følger den fra start til slut. Ingen benægter, at Louis Vuitton laver lækre, eftertragtede tasker af høj kvalitet, men de bliver ikke lavet på samme måde; det er sigende, at Louis Vuitton sidste år blev tvunget til at trække annoncer i Storbritannien tilbage, som antydede, at alle deres håndtasker og punge var håndlavede.

Pierre-Alexis Dumas, den kunstneriske leder hos Hermès og søn af Jean-Louis Dumas, var også ivrig efter at forklare mig de kulturelle forskelle mellem de to virksomheder. ”Vi er ikke i den branche, hvor vi sælger store mængder af det samme produkt til en høj pris. Vores forretningsmodel fokuserer på kvaliteten af hvert enkelt objekt, ikke på mængden. Problemet er, at denne model ikke er forenelig med forventningerne hos et stort finansielt konglomerat. Vores tidshorisont er helt anderledes. Vi er innovative håndværkere, der konstant udvikler os for at imødekomme moderne behov, men ikke desto mindre holder vi fast i den grundlæggende families principper om at ønske at skabe de dagligdagsgenstande, som vores kunder bruger, så smukt og perfekt som vi kan. Men for at gøre dette er vi nødt til at gøre tingene meget langsommere.” Og her gentager han ordene fra Patrick Thomas: ”Vi ønsker at være rentable, men overskud er ikke drivkraften. Det er belønningen.”

Endelig i 2014 blev der indgået et forlig, og LVMH lovede, at de ikke længere ville øge deres ejerandel, men i stedet udlodde deres aktier til aktionærerne. Arnault ville bestemt ikke have trukket sig tilbage, men det franske retssystem tvang ham til at love det.

Der kom alle mulige anklager om alt fra handelsmetoder til insiderhandel og kursmanipulation.

Til sidst var ejerandelen steget til 23 %, hvilket på det tidspunkt var en post til en værdi af 7,5 milliarder.

LVMH’s aktionærer modtog to Hermès-aktier for hver aktie, de ejede.

[TurvaMarkka]

Hvorfor er jeg så vild med dette firma?

Fokus på kvalitet og håndværk.
I dag føles det som om, at alt skal være så billigt som muligt, og kvalitet bliver ikke værdsat. Eller hvis den gør, er folk alligevel ikke villige til at betale for den. Hermès fokuserer netop på at fremstille så kvalitetstunge produkter som overhovedet muligt.

Frihed.
Hermès gør tingene på deres egen måde med fokus på det lange seje træk. De er ejerne, og de ønsker, at firmaet stadig eksisterer og har succes om 20–40 år. Derfor undgår de gæld og gemmer kontanter til dårlige tider. Institutioner og investorer vil have, at Hermès skal vokse hurtigere, men Hermès-familien er uenig. De har en fremgangsmåde ligesom Warren Buffett – hvorfor risikere andres penge blot for afkastets skyld, når det alligevel går godt? Man må ikke blive grådig.

Håndværkerne (artisanerne) har friheden til at skabe kunst efter eget ønske og realisere sig selv. Det er efter min mening det, kunstnere ønsker mest – at være frie og realisere sig selv. Derudover får de løn fra Hermès.
Dette er utroligt vigtigt i dag, da folk værdsætter komfort, og mange skifter job, så snart arbejdet ikke længere smager dem. Hermès virker som en arbejdsplads, der husker sine medarbejdere med god løn, bonusser og frihed. Hvis det forholder sig sådan, tror jeg ikke, at medarbejderne let ville skifte til en konkurrent.

Et sofistikeret touch.
En sofistikeret smag kommer af at kunne opfange fine signaler – for eksempel at smage nuancer i mad og drikke, som går andre forbi. For eksempel blev Original lager fra Tornio-bryggeriet valgt som verdens bedste lagerøl, og den har længe været min favorit. Den har netop dette sofistikerede touch – smagen er ikke dominerende, men et subtilt hint.
Den samme følelse får jeg med Hermès – et diskret brand, der ikke råber “JEG ER Hermès, SE PÅ MIG”. Denne “quiet luxury” hos Hermès er lige min smag – man opretholder kvaliteten, og de indviede ved det, uden at man gør et stort nummer ud af det.

Magi.
Hermès har opnået sin position i de kongelige og riges kredse, hvilket gør det unikt. Ved at hæve priserne bevarer Hermès sin position i disse kredse. Positionen er utrolig stærk, og jeg mener, den er svær at udfordre.
Efter min mening er magien ved LVMH Louis Vuitton begyndt at falme; for mig virker det som et stormagasin. Jeg mener, at Hermès er bedre til at bevare sin magi, fordi det er et særskilt brand. Jeg tror fuldt og fast på, at Hermès vil overhale LVMH over tid.

Heritage.
Hermès har et stempel, som det tager nye firmaer lang tid at opnå, så konkurrencen er begrænset. Denne “moat” (voldgrav) er svær at bryde, medmindre man kan forvride tidens struktur.
Der findes ingen officiel anerkendelse for “heritage-stemplet” i luksusbranchen, men det gives normalt til 50–100 år gamle virksomheder, der har produceret kvalitetsvarer år efter år.

Luksus.
Når priserne på produkterne hæves, sælger de bedre. I andre brancher skal priserne sænkes for at øge salgsvolumen. Det er det, jeg elsker ved luksusfirmaer – ofte et stærkt brand og pricing power (prissætningskraft).
Forfængelighed som drivkraft.
Mennesker er forfængelige og vil altid være det – det kan jeg stole på. Derudover fungerer “godartet misundelse” som en drivkraft – hvis naboen køber en havegrill, køber jeg en større. Dette kapløb ses ofte hos de rige.

Langsigtede trends og klassikere.
I dag løber man efter fast fashion, og om 5–10 år ser man på billeder og tænker over, hvad man egentlig tænkte på. Selv kan jeg lide klassikere, fordi de holder over tid.
For eksempel læser jeg ikke nyheder så nøje længere, fordi information forældes så hurtigt, ofte på få timer. Jeg vil hellere læse klassiske bøger, der har modstået tidens tand – på den måde bygges viden oven på viden.
Jeg tror, det samme gør sig gældende for Hermès – hvis man har købt Balenciagas “dress-sko”, kan man ikke have dem på til et jakkesæt til en fest. Sandsynligvis er de allerede gået af mode om 5–10 år, fordi de alligevel ser smagløse ud.

![image|689x121](upload://8x

[JNivala]

Tak for en fremragende start, jeg har også haft planer om at skrive om dette selskab i tråden for “Globale kvalitetsselskaber”, men det er ikke blevet til noget på grund af travlhed

Et par ting, jeg gerne vil fremhæve om Hermès. Da jeg oprindeligt satte mig ind i selskabet og så kursgraferne, tænkte jeg, at der nok lå en del strukne multipler til grund for det. Og ja, der har været en stigning i værdiansættelserne over de sidste 10 år, men mindre end jeg forventede:

En anden interessant ting, der ikke er helt så relevant for selve aktiekursen. Selvom kursgrafen ser mindst lige så fantastisk ud som forretningens udvikling, så rammes disse selskaber også af fald indimellem. Nedenfor er en 10-årig graf over faldene.

[Sijoittaja-alokas]

HCP’s Havia har skrevet om luksusprodukter og især om Hermès

Som man kan gætte, er Hermès’ forretning meget lønsom. Selskabets bruttomargin er over 70 %, og nettomarginen er over 30 %. Forretningsopskriften har fungeret næsten uændret i omkring 150 år. Selskabet tilbagekøber også egne aktier. Alt ser godt ud. Hvad kan gå galt?

Luksustuotteiden megatrendi: Tarkastelussa Ferrari ja Hermès - Inderes

[Sijoittaja-alokas]

Tweetet giver et indtryk af, at denne virksomhed kunne være et attraktivt investeringsobjekt, især for den langsigtede investor, der har tillid til/forstår virksomhedens stærke brand, historie og vækst. Det er dog vigtigt for investorer at følge virksomhedens brand management i denne type selskaber samt evnen til at beskytte sig mod efterligninger, men dette er jeg ikke selv i stand til, så jeg stoler på de mere kyndiges vurderinger og indlæg.

Luksusmarkedet er naturligvis følsomt over for økonomiske ændringer, så det er værd at holde øje med konjunkturernes indvirkning på forbrugeradfærd, for eksempel hvordan tendensen ser ud i Kina og resten af Asien. Selvom virksomheden er blandt de førende i sin branche, ændrer konkurrencesituationen sig konstant, og der er grund til at følge nye aktørers aktiviteter.

Produktudvikling og innovation er Hermès’ styrker, men også ansvarlighed og bæredygtig udvikling er blevet vigtige temaer. Det føles også som om, at selskabet er god til at spotte trends, eller det er i hvert fald, hvad jeg har forstået ud fra det, jeg har læst.

Nedenfor er et tweet om Hermès.

https://x.com/QCompounding/status/1842898297180021059

[TurvaMarkka]

Q3 2024

Koncernens konsoliderede omsætning beløb sig til 11,2 milliarder euro ved udgangen af september 2024, en stigning på 14 % ved uændrede valutakurser og 11 % ved aktuelle valutakurser sammenlignet med samme periode i 2023. I tredje kvartal fortsatte salget med at stige og nåede 3,7 milliarder euro, en stigning på 11 % ved uændrede valutakurser og 10 % ved aktuelle valutakurser. Alle regioner vokser på trods af et særligt højt sammenligningsgrundlag i Europa og Asien-Stillehavsområdet.

Axel Dumas, administrerende direktør (Executive Chairman) for Hermès, udtalte: ”I en mere usikker økonomisk og geopolitisk kontekst vil jeg gerne takke alle medarbejdere for den stærke præstation i tredje kvartal og vores kunder for deres loyalitet. Takket være sin unikke model fortsætter Hermès sine ansættelser og langsigtede investeringer.”

asien +7 %
japan +23 %
amerika +13 %
europa eksklusive frankrig +18 %
frankrig +14 %

lædervarer og sadelmageri (leather goods and saddlery métier) +17 %
ready-to-wear +15 %
silke og tekstiler +2 %
parfume og skønhed +7 %
ure -6 %
andre Hermès-sektorer +17 %

Link: Hermes publications

link Q3 2024

Godt resultat, taget i betragtning at andre luksusvirksomheder er blevet ramt hårdt på grund af Asien.

[Cacky]

Til elskere af auditive oplevelser er der et par podcasts om Hermès:

Acquired-episoden giver et godt indblik i virksomhedens historie og især de øjeblikke, hvor den fantastiske historie kunne være bristet. For mig var det bedste ved episoden den konkretisering, den gav af, hvordan virksomheden behandler sine kunder, da jeg af gode grunde har begrænset berøring med det.

Business Breakdowns-episoden er derimod ret basal viden for dem, der allerede følger virksomheden, men en god hjælp for dem, der først nu er ved at sætte sig ind i den. Man bør dog altid give den pågældende podcast en advarsel om aktiepopulisme, så vær på vagt.

[Sijoittaja-alokas]

Denne tråd er så stille, at jeg turde lægge denne lille historie om Hermès op, som måske giver en lille indsigt i hvorfor nogle måske synes, det er værd at investere i dette selskab.

https://x.com/mvcinvesting/status/1869744991616081964

https://x.com/mvcinvesting/status/1869744991616081964

[TurvaMarkka]

P/E ligger på 66,32, hvilket er meget højt i forhold til historien.
I gennemsnit er Hermès’ P/E-niveau på 40,00 i perioden 2014-2024, hvis man fjerner årene 2020 og 2021, som var usædvanlige på grund af pandemien.

Inklusive alle år fra 2014-2024 er P/E 45,25

Hermès herre vintertøjsshow 2025 virkede rigtig godt, specielt og alligevel afdæmpet. 5/5
Hermès men’s winter 2025 show

[TurvaMarkka]

Hermès’ nye shoppingregler i 2025
The New Hermès Shopping Rules for 2025

Hermès strammer sine shoppingpolitikker i 2025. De nye regler har til formål at regulere tilgængeligheden af tasker og kundernes købsadfærd. Her er de vigtigste ændringer:

1. Købsmængdebegrænsninger – Kunder kan ikke købe et ubegrænset antal af den samme taskemodel. For eksempel vil antallet af Mini Kelly-tasker pr. kunde blive begrænset.

2. Udvidet “Quota Bag”-definition – Tidligere var det kun Birkin- og Kelly-tasker, der var omfattet af den årlige kvote på to tasker. Nu kan mange Kelly-varianter (f.eks. Kelly Pochette) og Constance-tasker også være omfattet af begrænsningen.

3. Én kundekonto pr. person – Kunder kan kun bruge én konto til deres køb og kan for eksempel ikke opretholde separate konti i familiemedlemmers navne.

4. Husstands- og fælleskonti – Hvis en kunde vælger at bruge en familiekonto, skal køb foretages i butikken, og kvotetasker vil ikke blive tilbudt til disse konti.

5. Én leveringsadresse pr. kunde – Alle ordrer leveres kun til én, foruddefineret adresse.

Mulige fremtidige ændringer:

• Globalt kvotesystem – Den årlige kvote på to tasker kunne i fremtiden gælde for alle Hermès-kunder globalt.
• Specialbestillinger til nye kunder – Hermès kan begynde at tilbyde specialbestillingsmuligheder (Special Orders) til nye kunder i stedet for langvarige kunder.

Med disse nye regler sigter Hermès mod at styre taskemarkedet endnu mere præcist og sikre en mere jævn tilgængelighed for kunderne.

Disse nye regler er efter min mening mere en positiv nyhed, da de superrige køber tasker som en investering og sælger dem med 110 % fortjeneste.
Hermès ønsker dog at give sine kunder mulighed for at købe produkter, så de ikke skifter til et andet mærke. Tiden vil vise, om dette var en god strategi.

1. Spekulativt køb reduceres – Mange har købt Kelly-tasker som en investering, da deres gensalgsværdi kan overstige den oprindelige pris. Når købsbegrænsningerne strammes, og kundernes konti overvåges mere nøje, bliver det sværere for spekulative købere at erhverve store mængder tasker med henblik på videresalg. Dette kan reducere prisstigninger på sekundærmarkedet.

2. Mere jævn tilgængelighed for kunderne – Når en enkelt kunde ikke kan købe flere tasker af samme model, får flere kunder mulighed for at erhverve den ønskede taske. Dette kan øge tilfredsheden, især blandt de kunder, der ikke har været villige til at konkurrere med forhandlere.

3. Kundesegmentering ændres – De nye begrænsninger kan tiltrække flere kunder, der ægte værdsætter Hermès-tasker, og reducere andelen af dem, der kun køber for at videresælge. Dette kan forbedre Hermès’ brandstyring og bevare taskernes eksklusivitet.

4. Potentiel utilfredshed fra kunder, der har handlet efter de gamle regler – Langvarige Hermès-kunder kan opleve frustration, hvis de ikke længere frit kan købe deres yndlingsmodeller. Dette kan føre til, at nogle kunder søger alternativer hos andre luksusmærker eller forsøger at omgå reglerne (f.eks. ved at købe i andres navne).

5. Nye købsstrategier – Kunder kan blive nødt til at tilpasse deres købsadfærd: for eksempel udvide deres taskeudvalg med nye modeller, bruge familiemedlemmers konti eller stræbe efter at opbygge et endnu stærkere forhold til sælgeren for at få de ønskede tasker.

[TurvaMarkka]

PDF helårsresultat 2024

video Hermès helårsresultater 2024

[TurvaMarkka]

JP Morgan spørgsmål: USA-tariffernes indvirkning på Hermes

Hermes vokser ikke ved at åbne nye butikker.

Hermes’ langsigtede mål er at erobre det amerikanske marked, og det ændres ikke let.

Vi er ikke specialister i at udnytte kortvarige muligheder. Vi fokuserer på langsigtede planer.

Vi træffer ikke beslutninger baseret på marginer; beslutningerne er langsigtede og strategiske.

Vi forsøger at opnå den samme fortjenstmargen på alle steder for det samme produkt.

[TurvaMarkka]

Det bedste ved disse præsentationer er, hvor logiske Hermès’ kommentarer er.
Bemærk: ikke alt nævnt nedenfor er med i dagens video.

1. Hvordan vil Asien vokse?
   Hermès: Vi kan ikke forudsige fremtiden, vi fokuserer ikke på profitmarginer, men på at lave et produkt af højeste kvalitet.

2. Hvordan påvirker amerikanske toldsatser?
   Hermès: Hermès vokser ikke ved at åbne nye butikker.
   Hermès’ langsigtede mål er at erobre det amerikanske marked, og det ændres ikke let.

3. Hvorfor hæver I ikke priserne på produkterne, I kunne sagtens.
   Hermès: Vores hensigt er ikke at flå kunden så meget, at de skifter til et andet mærke. Vi fokuserer på kvalitet og opkræver betaling for at producere kvalitet.

4. I er verdens top 1 luksusfirma.
   Axel Dumas: Vi er ikke et luksusfirma, vi er et kvalitets håndværksfirma.
   Vi fokuserer på kvalitet, ikke på brandet.

5. Hvorfor er Hermès ikke med i de nuværende trends?
   Hermès: Vores hensigt er ikke at følge med fast fashion, vi er dårlige til det. Vi fokuserer på klassikere, der holder over tid.

6. Vi begrænser køb af tasker, så flere kunder kan få tasker.

7. Vi etablerer butikker, hvor der er mange velhavende mennesker.

8. Vi køber ikke en anden virksomhed og forsøger at tilpasse den Hermès’ metoder. Det fungerer ikke rigtig, det skal skabes fra bunden.

9. Vi stræber efter at undgå bureaukrati, fordi det bremser virksomheden.

10. Hvis vi ofrer medarbejdere, mister vi Hermès’ magi. Virksomhedskulturen er alt.
    Medarbejderne fik en bonus på 4500€, da resultatet var så godt.

11. Hvorfor lykkes Hermès, når andre virksomheder i branchen kæmper?
    Hermès: Jeg har ingen anden forklaring, end at vi gør vores arbejde godt og effektivt.
    Vi laver ikke marketing, vi skaber ikke illusioner om, at folk skulle kunne lide vores produkter.
    Vi er autentiske, det er ikke vores fortjeneste, men verden kom til os.

Det er virkelig en fornøjelse at eje denne virksomhed.

[Sijoittaja-alokas]

Hermès’ CEO’s kommentar vedrørende vækst og antallet af butikker.

https://x.com/TheTranscript_/status/1893813113520324715

[Sijoittaja-alokas]

Et ret sjovt opslag fra denne X-konto, skulle man købe Birkin-tasker til at holde på?

https://x.com/carbonfinancex/status/1905618879021253019

[TurvaMarkka]

Ja, hvis en enkelt taske kan slå USA, er tasken enten fantastisk, eller også sakker USA bagud.

Inden for luksusvarer er statussymbolet det, man betaler for: ”Jeg ejer denne taske, som mange andre ikke har råd til.” Dette giver stadig mening, fordi tasken er praktisk og elegant, et tidløst kunstværk.
I modsætning til visse firmaer… host Balenciaga, host.

Dette fænomen er ikke nyt. Den franske sociolog Pierre Bourdieu har udtalt, at luksusvarer ikke kun er genstande, men frem for alt sociale tegn – et middel til at skille sig ud fra andre. Ligeledes skrev Thorstein Veblen allerede i det 19. århundrede om iøjnefaldende forbrug, hvor vi køber ting netop fordi de er dyre og sjældne. Hermès forstår dette, mens Balenciaga spiller på kortvarige trends.

På kort sigt kan selv en banan kastet mod en væg være et fantastisk kunstværk, men på lang sigt vil den falde i glemsel. Alle ved, at en banan, der er tapet fast til en væg, intet har med kunst at gøre – især ikke hvis den sammenlignes med noget storslået, for eksempel et maleri af Michelangelo.

Men så dukker kunstkritikerne op for at fortælle os, hvorfor vi er dumme, når vi ikke forstår bananen på væggen – hvordan den angiveligt er en modig, tankevækkende og unik udtalelse! Vi kunne jo ikke forstå det, fordi vi ikke har gået nok i skole til at kunne bedømme kunst.

Moderne kunst er ofte netop dette – mere en åbning for debat end en æstetisk oplevelse. Filosof Arthur Danto fremsatte allerede i 1960’erne, at et kunstværks betydning afhænger af, om kunstinstitutionen accepterer det som kunst. Hvis tilstrækkeligt mange kunstgalleriindehavere og kritikere siger, at en banan på væggen er kunst, bliver det kunst – uanset om vi vil det eller ej. Men på lang sigt sorterer tiden de tomme provokationer fra og efterlader dem, der har en reel værdi.

På lang sigt forstår ethvert menneske inderst inde, hvad der er smukt, og hvad der er kunst. ”Klassikere holder tidens tand”, siger man, og bananer falder i glemsel.

Sand kunst viser sig især inden for arkitektur: i mange gamle byer er de gamle bygninger smukke. Dette skyldes dog ikke, at man tidligere kun byggede smukke bygninger – tværtimod. Historikeren Nikolaus Pevsner skelnede mellem ”bygninger” og ”arkitektur”: de bygninger, der har æstetisk eller kulturel betydning, forbliver arkitektur. Dette betyder i praksis, at grimme og mislykkede bygninger er blevet revet ned, og de smukke er blevet bevaret.

Hermès er kongen her – de fokuserer på lange, diskrete trends, der holder tidens tand. Dette stemmer godt overens med modeteoretiker Gilles Lipovetskys observation om, at mode er blevet hurtigcyklisk, men visse mærker, som Hermès, går mod strømmen ved at forblive tro mod deres traditioner.

Louis Vuitton Men’s Show 2025
Her er et eksempel fra Louis Vuitton, hvis stil efter min mening er mere rettet mod rappere – virkelig prangende, mærkelig og glitrende. Dette er ikke tilfældigt: Dana Thomas behandler i sin bog Deluxe: How Luxury Lost Its Luster, hvordan mange luksusmærker er gået fra eksklusivitet til massetrends.

Blandt LVMH’s mærker er Dior efter min mening Hermès’ værste konkurrent, og deres kollektioner er helt fantastiske.

Hermès Men’s Winter 2025 Show
Hermès tilbyder derimod diskret, elegant og kvalitetsbevidst, men stadig iøjnefaldende mode.

[MKSL]

Efter min mening kan man også betragte disse to franske mærker, Moynat og Goyard, som konkurrenter til Hermès. (Hermès er dog stadig min personlige favorit.)

[TurvaMarkka]

På det seneste har der cirkuleret beskyldninger på nettet om, at LVMH, Prada, Dior og Hermès skulle producere deres produkter i Kina.

Hvad angår Hermès, tror jeg ikke, det holder stik – fake news og propaganda. Jeg tror, det er Kinas svar på handelskrig.

For det første er Hermès en 188 år gammel familievirksomhed, der i øjeblikket fokuserer på at beskytte sin egen virksomhed.

• De har næsten ingen gæld – hvorfor tage en risiko, når de allerede leverer meget stærke resultater? Hvis situationen forværres, og renterne stiger, kan virksomheden gå konkurs på grund af gældsbyrden. 188 års arbejde spildt.

• Hermès hæver priserne moderat, selvom aktionærerne kræver større stigninger. Hvis priserne hæves for meget, kan markedsandele flytte til konkurrenterne. En fair pris for godt arbejde.

• Holdingvirksomheden er bygget til at beskytte Hermès mod en potentiel overtagelse fra Arnault, så virksomheden bevarer beslutningskompetencen og ikke hurtigt bliver en profitdrevet virksomhed.

• Hermès sagsøger konstant for ulovlige kopier og misbrug af navnet samt brud på fortrolighedsaftaler.
  På TikTok cirkulerer påstande om, at Hermès skulle have sagsøgt kinesiske fabrikker for brud på fortrolighedsaftaler, men jeg har ikke fundet nogen pålidelig kilde til dette – kun fra TikTok og YouTube.

Så hvorfor i alverden skulle Hermès tage en sådan risiko ved at producere sine produkter i Kina – et land, der er kendt for sin upålidelighed, og hvor kvalitet ikke betyder det samme som pris og kvantitet?

Beskyldning:
Hermès skulle producere 80 % af sine produkter i Kina og resten i Frankrig, inklusive logoer og metaldele.

Fakta:
Origine France Garantie – Officielt certifikat
Mærkningen “Made in France” betyder, at produktet har gennemgået en betydelig sidste bearbejdning i Frankrig, og at mindst 45 % af enhedsomkostningerne stammer fra Frankrig.
Hermès opfylder disse kriterier og anvender også det strengere “Origine France Garantie”-certifikat, som kræver, at 50 % af omkostningerne er franske, og at produktets væsentlige egenskaber opstår i Frankrig.

74 % af produkterne fremstilles i Frankrig
Lædervarer fremstilles primært på Frankrigs 12 læderproduktionsanlæg.

Newsweek – Artikel om påstande om luksustasker fra Kina 2025
om påstande om luksustasker fra Kina afviser påstanden om, at Hermès skulle producere 80 % af sine produkter i Kina.

I nogle TikTok-videoer er Tanner Leatherstein blevet nævnt og forsøgt brugt til at understøtte påstanden om, at europæiske luksusmærker skulle producere deres produkter i Kina og påføre dem “Made in France”-mærkningen.
Hvad angår Hermès, holder dette ikke stik.

Tanner sagde snarere, at 80-90 % af produktets pris er mærkets, håndværkets og historiens merværdi, og at materialomkostningerne kun udgør en lille del af prisen.

Tanner sagde også, at kinesere producerer Hermès-lignende tasker, men de bruger for eksempel ikke Togo-læder. Taskerne kan se ens ud, men de anvendte materialer er ikke af samme høje kvalitet.

Tanner stillede også et godt spørgsmål:
“Hvis kineserne kan producere kvalitetsprodukter på Hermès’ niveau, hvorfor skaber de så ikke deres eget mærke og sælger kvalitetsprodukter gennem det?”
Jeg tror, at det her netop ikke handler om materialer eller pris, men snarere om at stjæle et andet firmas historie og magi. Det er svært at opbygge en 188-årig historie for et firma på et øjeblik uden at lyve.

Tanner foretrækker en tankegang, hvor folk ikke kun betaler for logoet, men fokuserer på kvalitet. Dette værdsætter jeg.
Men hvem kan ikke lide historier, der skaber magi i produkter?
Folk orker ikke altid at tænke kritisk, så de tyr til simple beslutningsmodeller:

• “Dette produkt er dyrt, så det er sikkert af høj kvalitet.”
• “Denne virksomhed har produceret produkter i 188 år, så de er af høj kvalitet.”
• “Dette produkt er lavet i Frankrig, som er kendt for kvalitet inden for mode og luksusprodukter.”
• “De kongelige bruger dette mærke, autoriteten kan ikke tage fejl.”
• “‘It girl’-kvinder bruger dette mærke, de har penge, så de købte kun den bedste model”

Det er besværligt at finde et kvalitetsprodukt i Kina uden en fagpersons ekspertise, så folk bruger simple ræsonnementsmodeller for at spare tid og besvær.

Tanner Leatherstein video fra YouTube

Tanner virker oprigtig og udfører sit arbejde helhjertet. Han udtaler i videoen (trommehvirvel):
“Hvis du leder efter luksustasker fra Kina til 10 % af prisen, bliver du måske skuffet. Gode kan findes, men de er ikke så billige.”

Afslutningsvis:
Kineserne kritiserer i videoer, at luksusmærkers produkter, som Hermès’, koster op til 10 gange materialernes og arbejdets omkostninger.
Men netop her ligger ideen med luksusprodukter: de rige ønsker at vise, at de har råd til at betale for mærket, håndværket og historien.

Sådanne TikTok virale trends påvirker ikke Hermès synderligt; Hermès’ kundekreds er nok mest “old money”. Og i sidste ende var der intet nyt eller overraskende her; Kina har altid lavet kopier. Kina er også kendt for dårlig kvalitet.
Jeg tror ikke, at Hermès ville risikere sit omdømme ved at producere sine produkter i Kina.

[populisti]

@TurvaMarkka

De har næsten ingen gæld

Hermes havde jo ved udgangen af 2024 en nettokasse på 9,5 milliarder €. Ellers er jeg helt enig i de rygter.