Verdenspolitikken er taget til i omdrejninger i løbet af det seneste halve år, især da de specifikke spørgsmål vedrørende Ukraine, Gaza, Venezuela og Grønland har optaget spalteplads og medieopmærksomhed. Den arktiske dimension er vigtig for Finlands sikkerhed og mere bredt, i takt med at NATO og USA forsøger at lukke og sikre deres nordlige flanke. Hvordan forholder Rusland og Kina sig til USA’s ekspansionistiske bestræbelser i Venezuela og Grønland?
Grønland er i dag en “varm kartoffel” for USA og Danmark (inkl. NATO & EU). Spekulationer om USA’s handlinger og ønske om at bringe Grønland under egen kontrol rummer enorme politiske, sikkerhedspolitiske og økonomiske betydninger, selv set fra et globalt magtbalance-perspektiv. Den moderne tids økonomier konkurrerer om ressourcer. Grønland har omfattende mineralforekomster (bl.a. guld og uran). USA’s købstanker indebærer, afhængigt af kilden, 10 - 100 billioner USD. Hvis militært pres og magtanvendelse bliver aktuelt, vil det uden tvivl medføre en yderligere acceleration af væksten i forsvarsindustrien på begge sider af Atlanten… Kan Finland / man i Finland drage fordel af situationen i et bredere omfang end blot de allerede aftalte isbryder-handler? Hvor findes sikkerhed og afkast i relation til Grønland?
Hvad er konsekvenserne af det økonomiske pres på den danske økonomi? USA har gennem sin generelle toldpolitik opdelt fremmede magter i gode og dårlige handelspartnere. For Danmarks vedkommende må fremtiden vise det. Novo Nordisk har allerede fået lov at mærke presset fra FDA og den amerikanske administration, efter at et virksomhedsopkøb til 8 mia. USD gik i vasken. Det lokale Pfizer høstede frugterne heraf.
På den danske børs har GrønlandsBANKEN i dag (8.1.2026) nået en historisk rekordnotering på Københavns Fondsbørs. Er finanssektoren et redskab for spekulation eller økonomisk krigsførelse?
Det ville være interessant at følge denne mulige geopolitiske omvæltning i den vestlige verden i moderne tid fra en investors perspektiv. Hvordan kan man beskytte sig mod mulige risici, og hvordan kan en investor agere profitabelt i en så uforudsigelig og volatil markedssituation, som er sammenvævet med kampen mellem øst og vest om “verdensherredømmet”?
USA begærer mineralressourcer. Jeg ved ikke, hvor lang en proces tilladelse ville være efter amerikansk lovgivning. Antaget at en form for vurdering af miljø og andre ting skal foretages, hvis Grønland var en del af USA. Dette ville medføre en rimelig forsinkelse i forhold til udnyttelsen af mulige mineralressourcer.
Jeg ved ikke, om Trump-administrationen er klar over for eksempel indlandsisens bevægelser. Altså, hvis du borer et hul nedad i dag, så vil hullet være skævt om et år, hvilket betyder, at isen har flyttet sig. Dette ødelagde jo de baser, der blev bygget i indlandsisen i sin tid.
Trump-administrationen har næppe på bedste vis accepteret videnskab, som de måske mener let kan bøjes efter eget ønske. For pokker! Grønland er lidt af et “helvede” for minedrift, selv uden at tage højde for indlandsisens bevægelser.
Der findes ingen nem løsning på udnyttelse af mineraler. Det kan være, at et produceret ton af et eller andet mineral koster betydeligt mere end de penge, der er gået til produktionen. Det ville være fantastisk, hvis nogen kunne forklare Trump disse ting.
Selv de hundeslædepatruljer, som Trump foragter, er mere effektive end infanteri i Grønland.
Altså fuldstændig utopi med overskud i Grønland. Hvis der havde været muligheder, ville Danmark have udnyttet dem for længe siden.
Værdierne af guld, sølv og (voksende) sjældne jordarter bestemmer på den anden side rentabiliteten af udnyttelsen på trods af udfordrende og dyre produktionsforhold. Der er naturligvis mange faktorer i spil – metaller har en pris, sikkerhed har en pris, og så har Trumps ego, dvs. “at vinde”, sikkert sin pris.
Selv tror jeg på en form for aftale og spekulerer på, hvem og til hvilken sektor de billioner falder, når man når til enighed. Ifølge Trump måske allerede om et par måneder… Skræmmekampagnen er af en sådan karakter (og ifølge nyhederne frygten i Danmark), at Trump får sin vilje på den ene eller anden måde.
USA har bestilt en masse isbrydere fra Finland. Sejlads i is uden isbrydere bliver bare til flyvning, og tungt materiel kan ikke transporteres med fly, ligesom tropper ikke kan forsynes. Vi har en løftestang. Fra USA’s synsvinkel har Rusland i hvert fald ikke noget at gøre der, hvis isbryderflåden ikke kan vedligeholdes eller fornyes. Hvorfor har USA lukket sine tidligere baser og kun efterladt én, hvis de anser området for vigtigt? Er svaret, at interesserne trods alt er kommercielle? Er de enorme ressourcer overhovedet rentable at udnytte? Er Danmark så dumme, at de har ladet være med at udnytte dem? Det samme gælder virksomheder, for hvem landegrænser ikke betyder så meget. Hvorfor er der ikke nogen i hvert hjørne, der åbner forskellige miner og boretårne? Jeg betragter stadig postyret som en storm i et glas vand. Grønland lyder bare som et dejligt sted at bygge en golfbane. Der er jo allerede Golfstrømmen i de nærliggende farvande.
Ja, det smelter jo over tid… Hvis ikke metaller, hvis ikke sikkerhed, hvad er Trumps mission så værd? Krigsførelse? Penge? Eller er den kun egoet og interessesfæren værd?
Der er dog tale om store penge og (prestige)magt – på den ene eller anden måde
Den lille GrønlandsBANKENs aktiekurs er fordoblet på få måneder. Er der gang i en eller anden form for økonomisk cornering derovre?
Hvis USA tager Grønland med magt, vil jeg formode, at aktiekurserne vil falde bredt i Europa. Dette ville være særligt udtalt i små lande som Finland, der ses som randområder. Det skete, da Rusland invaderede Ukraine, og under finanskrisen. Det faktum, at USA ville bruge magt mod et NATO-land, burde være en endnu mere rystende begivenhed. Vesteuropas succes har været baseret på en regelbaseret verdensorden og forudsigelighed, som USA har fungeret som garant for. Hvis USA tog Grønland udelukkende gennem kraftigt pres, men stadig diplomatisk, ville effekten være i samme retning, men mindre.
Som nogle af de få vindere i denne situation ser jeg den europæiske forsvarsindustri. De europæiske lande ville være tvunget til at investere mere i forsvar og frem for alt i at udvikle deres egne våbensystemer. Jeg tror især, at aktiekurserne for BAE Systems og Saab ville stige, da de tilbyder alternativer til de amerikanske systemer. For eksempel overvejer Canada allerede seriøst at anskaffe Gripen-fly i stedet for F35. En anden tendens ville være, at afhængigheden af amerikanske it-systemer ville skulle reduceres. Jeg har længe været bekymret for, hvordan kritiske systemer kører i amerikanske cloud-tjenester (AWS, Azure, Google). Derfor har jeg investeret et mindre beløb i den franske OVH Group, hvis OVH Cloud-tjeneste er et alternativ til disse tre store teknologigiganter. OVH Group tilbyder cloud-tjenester specifikt til den offentlige sektor, hvor datasuverænitet er vigtig. Jeg har oprettet en separat tråd om denne virksomhed her på forummet.
Jeg har selv overvejet det danske aktiemarked. På kort sigt er Danmark udsat for en træg landerisiko, som ved en mindelig løsning sandsynligvis vil vende til en stigning. Især Novo Nordisk (Danmarks største aktie) har efter min mening taget skade af den nuværende situation. Ville en politisk løsning bringe en normalisering af kursen?
Toisekseen vil en mulig aftale sandsynligvis indebære et omfattende kommercielt samarbejde med Danmark og Grønland. Hvilken sektor i Danmark kunne være en særlig vinder? Hvilken betydning har det for samfundsøkonomien, hvis USA pumper milliard-/billionvis af købekraft ind i Danmark? Hvordan ville de danske/grønlandske banker reagere på det? Danske er efter sine tidligere vanskeligheder kommet sig kursmæssigt til sine gamle normalniveauer +50 %, det vil sige 300+ DKK…
Jeg anser det for den mindst sandsynlige mulighed, at Danmark ville sælge Grønland. Dette afspejler blot Trumps tankegang, hvor han forestiller sig, at alt er til salg. På samme måde troede Trump seriøst, at der kunne skabes fred i Ukraine på én dag ved at indgå en økonomisk aftale med Rusland. I Mellemøsten skulle der derimod skabes fred ved at købe Gaza og gøre det til Mellemøstens Riviera. Danmark har gjort det meget klart, at kun grønlænderne selv kan beslutte, om de vil slutte sig til USA. På nuværende tidspunkt har grønlænderne intet ønske om at slutte sig til USA. Selvom grønlænderne lejlighedsvis kritiserer Danmark, tilbyder Danmark ikke desto mindre Grønland fuld autonomi, to pladser i det danske Folketing og finansierer 25 % af budgettet. Jeg tror ikke, at USA ville være i stand til at købe grønlændernes holdninger, især da grønlænderne ville miste muligheden for i fremtiden at beslutte, hvordan Grønlands naturressourcer skal anvendes. Trumps administration har for eksempel ikke lyttet ret meget til de indianske reservaters holdninger i miljøspørgsmål, der vedrører dem.
Men hvis Grønland overgår til USA, ville det lykkeligste scenarie være, at et flertal af grønlænderne ønskede det, og at Danmark fik en betydelig kompensation. Danmark ville sandsynligvis bruge pengene på det fælles bedste, såsom sundhedsvæsen, ældrepleje og uddannelse. Danmark ville sandsynligvis også oprette en velfærdsfond efter norsk forbillede. Virksomheder, der opererer på det danske marked, ville drage størst fordel af befolkningens øgede velstand. Novo Nordisk opererer derimod globalt, hvorfor påvirkningen af deres aktiekurs ville være mindre. Banker, forsikringsselskaber og formueforvaltere, der opererer på det danske marked, kunne i denne situation være gode investeringsmuligheder. Danske Bank har også aktiviteter i mange lande, så kurspåvirkningen for en bank, der udelukkende opererer på det danske marked, ville sandsynligvis være større.
Danmark sælger måske ikke Grønland rent faktisk, men en økonomisk overtagelse ville ikke være svær – om end dyr. Opkøb af ejendomme, opkøb af øens største virksomheder og, som Trump allerede har talt om, at give en sekscifret bestikkelse til hver eneste grønlænder (det er ikke klarlagt præcis for hvad), ville med f.eks. 100.000 USD til hver af de ca. 60.000 grønlændere pludselig bringe 6.000.000.000 USD til øen. Ganske meget for en lille autonom/selvstændig økonomi? Danmark ville sikkert ikke bryde sig om det, men EU/NATO ville sandsynligvis ikke gå op i sømmene. Det ville være alle hybridoperationers “moder”…
Måske er førnævnte kursstigning i Grönlandsbanken, enten som spekulation eller i overtagelsesøjemed, en indikation i denne retning.
En mulighed for en finne, der planlægger FIRE, kunne være at kaste sig ud i et Grønlands-eventyr. Gad vide, hvor hurtigt man kan få statsborgerskab? Et par år som grønlandsk statsborger, så man kunne få 100.000 ind på kontoen og nye grønlandske venner? Måske derefter tilbage til Finland alligevel…. Selvom der er utrolig flot natur i Grønland, er det lidt svært at dyrke skovarbejde som hobby. Der er dog masser af steder at køre på snescooter.
Med de frostgrader, vinde og vandressourcer kan det måske være en bedre lokation for datacentre end Finland. Faktisk ligger den sydligste del af Grønland betydeligt sydligere end Helsinki – vejret ved jeg intet om, bortset fra i dag
Situationen på den danske børs d. 13.1. Nede med ca. 9 % på et år. Oppe med over 7 % siden starten af januar.
Grønland ser ikke ud til at være “på tapetet”, i hvert fald ikke i det store billede.
Danske banker sætter bredt kursrekorder i dag den 14.1. og delvist i sidste uge. Venter man allerede dér med vand i munden på, at dollars skal smøre økonomien?
Guld og sølv topper i dag. Nordisk forsvarsindustri: Saab og Kongsberg når rekordhøjder i dag. Den danske børs -2,35 %. Heri er den lille Grønlandsbanken oppe med over +5 %.
Den usminkede sandhed om blot en toldtrussel fra Trump… Andre observationer?
Aktien i cloud-tjenesteudbyderen OVH Group steg også i dag med +11,88 %. Jeg nævnte denne i en tidligere kommentar som en aktie, der potentielt drager fordel af denne krise.
