Globale kvalitetsselskaber

Jeg kunne ikke finde en særskilt tråd til såkaldte “kvalitetsselskaber”, så jeg besluttede at åbne en helt ny tråd til formålet. Formålet med tråden er at skabe en så alsidig debat som muligt om virksomheder, der opfylder strenge kvalitetskriterier. Forhåbentlig kan tråden også hjælpe andre medlemmer af fællesskabet med at finde nye interessante investeringsobjekter! Jeg håber derfor, at hvis du kender til et firma, der opfylder kriterierne, så tipper du om det her!

Hvad er så et kvalitetsselskab, som det er meningen, vi skal tale om i denne tråd? Der findes mange definitioner på et kvalitetsselskab, og der findes ikke én sandhed. Derfor tager jeg mig den frihed som trådens grundlægger at definere, hvad der udgør et kvalitetsselskab i denne sammenhæng. Dette er også for at undgå, at tråden bliver oversvømmet med hundredvis af virksomheder, som i en andens øjne måske er langt fra at være et kvalitetsselskab. Jeg vil have verdensbørsens bedste selskaber her, for desværre er de svære at finde på Helsinki-børsen! Heraf kan man allerede udlede, at kriterierne er strenge. Kriterierne består af både kvantitative og kvalitative faktorer. Når du tipper om et firma i tråden, skal du gøre dig den umage at forklare, hvordan selskabet opfylder de stillede kriterier.

Kvantitative kriterier:

  • ROIC > 15 %
  • Omsætningsvækst > 5 % p.a.
  • Indtjeningsvækst > 7 % p.a.
  • Nettomargin > 12 %

Disse tal skal i grove træk være realiseret i løbet af de sidste 5 år, men undtagelser tillades, hvis afvigelsen kan begrundes troværdigt som værende af “engangskarakter” eller lignende. Til de kvantitative kriterier kunne man sagtens have tilføjet pengestrømsbaserede nøgletal (f.eks. må FCF ikke være under 80 % af nettoresultatet) eller at capex/R&D-andelen skal være lille i forhold til omsætningen, men disse har jeg ikke taget med i denne omgang.

Kvalitative kriterier:

  • Troværdige argumenter for, at den tidligere trend for indtjeningsvækst og det høje afkast af den investerede kapital fortsætter i mindst en årrække (5-10 år?). Den meget sandsynlige vækst skal altså være lønsom (høj ROIC). Dette leder os til punktet…
  • Dybe voldgrave. Kun ægte dybe voldgrave i en kvalitetsforretning muliggør ovenstående krav. Hvorfor har netop dette firma dybe voldgrave, og hvorfor kan konkurrenterne (sandsynligvis) ikke træde dem over tæerne?
  • Forretningen må ikke være for cyklisk. Børskursen må gerne svinge, men resultatet skal være nogenlunde forudsigeligt. Selvfølgelig er de færreste firmaer/brancher helt immune over for verdens begivenheder, så her er vi ikke helt blinde. F.eks. må resultatet/omsætningen godt “hoste” i et enkelt år, men der skal være en klar ekstern årsag, og det skal rette sig hurtigt.

EKSEMPLER:
På Helsinki-børsen opfattes f.eks. Elisa som et kvalitetsselskab, og målt på mange parametre og argumenter er det også tilfældet. Elisa opfylder dog ikke trådens kriterier; omsætningsvæksten har ikke helt nået målet, og der er ikke rigtig plads til at forbedre lønsomheden. Desuden er der efter min mening ikke rigtig troværdige argumenter for, hvordan firmaet skulle opnå en tilstrækkelig høj indtjeningsvækst. KONE ryger også ud af denne tråd, da væksten i omsætning og indtjening er meget træg. KONEs nettomarginer er også for lave.

Et andet firma, der typisk betragtes som et kvalitetsselskab i Helsinki, er Revenio, som i det mindste historisk set opfylder ovenstående kriterier. På den anden side bliver vækststimen brudt i år, så man kan med rette spørge, om Revenio overhovedet hører til i denne kategori længere. Efter min mening gør det, hvis man troværdigt kan argumentere med firmaets kvalitative faktorer for, hvorfor dette år er en undtagelse, og at man hurtigt vender tilbage til “hverdagen”. Et enkelt år ødelægger altså ikke stemplet som kvalitetsselskab endnu; det er helheden, der tæller. Jeg vender tilbage til Revenio senere, da jeg mener, det opfylder kriterierne, men det kræver gode argumenter her!

Jeg vender tilbage senere med et par andre indlæg i denne tråd, bl.a. om selskaberne Novo Nordisk og West Pharmaceutical Services, som begge fortjener deres egne indlæg.

Bemærk! Ingen bliver “dunket” i denne tråd, selvom du skulle tippe om et selskab, der ikke med sikkerhed opfylder kriterierne. Formålet er udelukkende at finde nye kvalitetsselskaber at stifte bekendtskab med. Kriterierne er strenge for at sikre, at kun de allerbedste bliver nævnt, så arbejdsbyrden ikke bliver for stor, da der er mange firmaer på børserne. F.eks. er et firma, der endnu ikke har et tilstrækkeligt langt track record, men hvor der er rigtig gode grunde til at tro, at det netop er fremtidens topselskab, meget interessant og velkomment i denne tråd :slight_smile: Vi er altså mere fleksible med tallene, hvis den kvalitative side er helt i top. På en eller anden måde skal tallene dog allerede understøtte fortællingen, så desværre ryger Hyzon ud :wink:

Når et firma er blevet nævnt, er det i trådens ånd rigtig godt at føre en konstruktiv debat om det. Tråden er altså ikke tænkt til kun at blive fyldt med “meddelelser”, men også kvalitativ diskussion om disse selskaber er meget velkommen.

TILFØJELSE 5.11.2023:

Der blev allerede stillet spørgsmålstegn ved vigtigheden af vækstkomponenten i tråden. Et link, der blev delt i tråden (Importance of ROIC: “Reinvestment” vs “Legacy” Moats | Saber Capital Management), behandlede glimrende, hvorfor netop dette er vigtigt fra en investors perspektiv. En høj ROIC er ikke automatisk en garanti for succes for investoren, hvis firmaet ikke er i stand til at geninvestere forretningens pengestrømme igen og igen med denne høje ROIC til at skabe yderligere vækst i forretningen. En varm læseanbefaling.

88 Synes om

Nå, for at gøre det enkelt, ville Kempower fungere her?

4 Synes om

Jeg mener godt, man kan diskutere Kempower i tråden, det er jo en usædvanlig virksomhed, især set med finske briller! Kempower har også højst sandsynligt udsigt til stærk og lønsom vækst i årevis, så i den forstand opfylder den kriterierne. Som altid, når man taler om den kvalitative side, er der meningsforskelle, og det er helt okay :slight_smile:

Hvorfor jeg dog ikke selv helt opfatter den som det, jeg leder efter: Kempower sælger udstyr, hvis marked med tiden vil blive mættet, og der er ikke særlig stærke voldgrave (moats) til at beskytte Kempowers salg i f.eks. årene 2028-2040. De kommende år bliver med stor sikkerhed fremragende, men efter min mening er der ikke den slags fremragende voldgrave i forretningen. Da der desuden er tale om salg af udstyr, og andelen af løbende indtægter (recurring revenue) er så lille, er der i casen på længere sigt en betydelig risiko for et kraftigt fald i både omsætning og resultat. Og den slags ødelægger i mine øjne ”kvalitetsstemplet”.

Hvis man sammenligner med f.eks. Novo Nordisk, West Pharmaceutical Services eller endda Revenio, bemærker man en stor forskel i forretningens langsigtede ”pålidelighed”.

20 Synes om

@JNivala er idéen med tråden at skabe diskussion og/eller overvågning af verdens stærkeste kvalitetsvirksomheder på et generelt niveau, eller at forsøge at fremhæve kvalitetsvirksomheder, der samtidig er billige? Efter min mening ville det være meget vigtigt at gøre dette klart med det samme i indledningen, fordi 1) der findes allerede en FAANG-tråd på forummet til de mest oplagte supervirksomheder, og 2) jeg kan nævne mange meget tydelige kvalitetsvirksomheder, men afkastforventningerne kan så være alt mellem himmel og jord.

Jep, mine første virksomhedsidéer var grossister, som har netop det samme problem med nettomarginen (Fastenal, SeSa). :grin:

12 Synes om

Fremragende åbning, og fedt at ROIC er med.

Hvorfor har du også nettomargin som et kriterium, når ROIC allerede er inkluderet? Eller vil du have virksomheder med en bred margin, hvor resultatet ikke afhænger af marginer på blot et par procent? Jeg tænker, at man med det kriterium går glip af Costco og fortidens Walmart.

Jeg må finde tid til at skrive i denne tråd om kvalitetsvirksomheder, så det ikke bare bliver ved de her råb fra sidelinjen. :smiley:

35 Synes om

Det var præcis det, der var hensigten: at man ikke er afhængig af for små marginer. Men det kan man godt fravige, hvis alt andet spiller perfekt, og der er grund til at tro, at de lave marginer ikke på et tidspunkt bliver et problem. Så hvis der findes sådan en virksomhed, må man endelig melde den på banen, hvis man kan argumentere godt for, hvorfor investoren heller ikke i fremtiden behøver at bekymre sig om lave marginer.

Jeg tilføjede allerede før din besked til åbningsindlægget, at formålet er at diskutere de relevante virksomheder på et generelt plan; konkurrencefordele, udsigter osv. Så det er kun godt, hvis man udfordrer hinandens synspunkter og dermed skaber debat. Formålet er altså primært at diskutere de kvalitative faktorer, ikke værdiansættelse. Prisen og ens egen værdiansættelse må hver især selv stå for og vurdere, om investeringen giver mening :slight_smile:

FAANG-tråden indeholder kun en håndfuld virksomheder, som alle allerede kender, så jeg føler ikke, det dækker helt det samme. Her ser vi gerne 2030’ernes FAANG’er :wink:

18 Synes om

Visa/Mastercard, har det hele
Bahnhof, voldgrav mangler og nettomarginen opfyldes ikke. Slår Elisa.
Lam Research, cyklisk

Det var disse fra min egen liste, der først faldt mig ind.

2 Synes om

IMO, dette kriterie for omsætningsvækst udvælger primært selskaber, der blot har været på det rette sted på det rette tidspunkt. Det er nemlig oftest rigtig nemt at lede en virksomhed med en sådan behagelig (dog ikke eksplosiv) vækst. En resultatvækst på 7 % efter en omsætningsvækst på 5 % er faktisk en ret svag præstation på grund af de faste omkostninger. Sådanne selskaber bliver hurtigt til tidligere “kvalitetsselskaber”, når medvinden forsvinder, f.eks. som følge af ændringer i konkurrencesituationen eller kundernes præferencer.

Ligeledes betyder denne definition, at selskabets branche i høj grad afgør, om selskabet er et kvalitetsselskab eller ej. Her ser jeg i og for sig ikke noget galt i, fra en investors synspunkt, at undgå “svære” brancher.

Efter min mening er et kvalitetsselskab frem for alt en virksomhed, der konstant leverer stærke resultater, selvom omsætningen indimellem tager et slag. Det er nemlig i disse udfordrende situationer, at man for alvor skiller fårene fra bukkene. Ligeledes er præstationen konsekvent bedre end hos sammenlignelige selskaber. Disse ting er også rigtig svære at screene fejlfrit med bestemte kvantitative kriterier.

8 Synes om

Lad dette være en ubetalt reklame, men overskriften fik mig allerede til at tænke på Sifter-fondsforvalteren og dens investeringsstrategi.

Engang lavede jeg søgninger i screenere med Sifters skabelon, men nu kan jeg simpelthen ikke længere huske, hvilke virksomheder der røg i nettet. Jeg må hellere lave øvelsen igen snart, nu hvor værdiansættelsesmultiplerne også er blevet sundere (i hvert fald i Europa).

Ifølge Sifters seneste fondsrapport findes der velkendte navne i TOP10-beholdningerne, såsom Novo Nordisk, Lam Research, Microsoft, Alphabet og Taiwan Semiconductor. Men så repræsenterer Safran, Disco, Old Dominion Freight Line, Be Semiconductor Industries og Applied Materials igen virksomheder, hvis forretning jeg ikke kender. Man kan snuse til de selskaber uden for top ti i Sifters blogs, rapporter og videoer, hvor de indimellem behandler eksempelvis en enkelt ny position.

Hvis globale kvalitetsselskaber har din interesse, kan jeg varmt anbefale Sifters materialer. De er virkelig klare, informative og af høj kvalitet. Få fondsselskaber har lige så førsteklasses kommunikation set fra en almindelig privatinvestors perspektiv.

Og hvis emnet interesserer dig, bør du måske også læse bogen, der belyser Sifters baggrund, “Sijoittaja - Mitä Hannes Kulvik oppi ahneudesta ja miten sinäkin voit vaurastua levottomilla osakemarkkinoilla” (Investor - Hvad Hannes Kulvik lærte om grådighed, og hvordan du også kan skabe velstand på det urolige aktiemarked), som er betydeligt mere interessant end titlen antyder.

Dette endte åbenbart med at blive et rigtigt Sifter-fanboy-indlæg, men jeg tilgiver mig selv, da Sifter er partner med Inderes, og jeg er aktionær i Inderes.

58 Synes om

Tak for en god start på tråden!

Jeg vil starte med at tage mig den frihed som debattør at argumentere imod vækst i resultatet som et kvalitetskriterium; vækst i omsætning og driftsresultat er så centrale dele af en virksomheds værdiansættelse, at vækst i mit hoved blot er en komponent af værdien. Desuden kan vækst ofte ophøre helt på grund af faktorer uden for virksomheden selv, mens “kvalitet” i høj grad er en betegnelse for ting, der er inden for virksomhedens egen kontrol.

For det andet, da jeg selv har overvejet det samme spørgsmål, har jeg udviklet et scoringssystem til at vurdere kvalitetsfaktorer i de virksomheder, jeg følger; jeg vurderer alle virksomheders afkast af investeret kapital (ROIC 5-årigt gennemsnit), investeringsgrad (5-årig fri pengestrøm/investeringer), andelen af virksomhedsopkøb i de nævnte tal, pengestrømsmargin, gældsforhold, gearing, branche samt virksomhedens position i branchen og ejerstruktur.

Jeg indsamler data for mindst de seneste 6 regnskabsår til dette formål. Tallene, som jeg baserer mine beregninger på, får jeg fra Morningstar, og jeg laver stikprøvekontroller mod virksomhedernes egne årsrapporter. Jeg vil bemærke, at jeg af og til foretager egne justeringer og afviger fra virksomhedens egen regnskabsmæssige behandling. Desuden kan beregningsprincipperne for visse nøgletal afvige fra dem, andre bruger.

Fra Helsingfors-børsen foreslår jeg følgende til overvejelse:

KONE - selv med risiko for, at hr. Nivala allerede har vraget den.
Velkendt for finske investorer, men det er altså bare en maskine (kone). Når det gælder effektiv udnyttelse af kapital, spiller de i den absolutte verdensklasse; de driver en meget profitabel forretning år efter år, ikke blot uden nettogæld, men også med negativ arbejdskapital. Som investor behøver man ikke frygte en vaklende strategi eller virksomhedsopkøb, der er tvivlsomme set fra aktionærens perspektiv.
Trods alt rimelig cyklisk, geografisk koncentration i forretningen, og marginerne er under hårdt pres.

  • ROIC 22,6%
  • RG 4,11%, EG -2,7%
  • EBIT margin 11,4%, FCF margin 10,7%

ORION
Helt ærligt en branche, der ligger mig fjernt, og min kompetence til at vurdere kvaliteten, størrelsen eller holdbarheden af virksomhedens konkurrencefordele er ret begrænset. Jeg tvivler altid på, om en forretning virkelig kan forblive så profitabel år efter år, men gang på gang bliver jeg modbevist.

  • ROIC 24,9%
  • RG 7,5%, EG 19,9%
  • EBITm 26,1%, FCFm 19,1%

VAISALA
I min egen scoring ligger den betydeligt lavere end de to foregående, men som nummer tre blandt OMXH25-virksomhederne. En førende aktør på et meget specialiseret marked, dog er marginerne ikke voldsomme, og geninvesteringsgraden af overskuddet er ret høj.

  • ROIC 15,6%
  • RG 10,6%, EG 14,0%
  • EBITm 7,7%, FCFm 7,0%

Fra nabolandets børs kunne man sætte kvalitetsstemplet på:
ATLASCOPCO
I det vestlige naboland er det lykkedes at skabe en seddelpresse drevet af trykluft.

  • ROIC 20,0%
  • RG 11,1%, EG 11,2%
  • EBITm 20,9%, FCFm 15,3%

TROAX
Sælger trådhegn af metal, gangbroer samt lagerløsninger. Salget er mest B2B, men kundebasen er meget spredt over hele Europa – især i forhold til virksomhedens størrelse. Salgseffektiviteten, og hvordan virksomheden opnår sådanne marginer med så simple produkter, bliver ved med at forbløffe mig.

  • ROIC 14,48%
  • RG 17,1%, EG 14,5%
  • EBITm 19,3%, FCFm 11,2%

Jeg vedlægger et link til den seneste årsrapport, hvis nogen har lyst til at læse den:

SINTERCAST
En virksomhed med hovedkontor i Sverige, specialiseret i produktion af kompaktgrafitjern udviklet af nogle “skøre englændere”. De største kunder findes i bilindustrien, hvor der fremstilles motorblokke. Kundebasen er meget koncentreret, men med disse marginer tør man godt løbe en vis risiko.

  • ROIC 30,9%
  • RG 8,3%, EG 6,1%
  • EBITm 29,1%, FCF 25,0%

Her er desuden denne særling’s seneste årsrapport:
https://www.sintercast.com/media/2202/sintercast-annual-report-2022.pdf

35 Synes om

Hej, dejligt at dette har afstedkommet beskeder, kritik og generel diskussion! Jeg vil gerne præcisere med det samme, at jeg jo indledningsvist konstaterede, at der slet ikke findes nogen universel, altomfattende definition. Hvorfor disse kriterier; jeg ønsker, at det netop er kvalitetsvirksomheder, der ender her, hvis resultat med stor sandsynlighed vokser lønsomt, understøttet af gode voldgrave (moats) så længe som muligt. Jeg er ikke så interesseret i en såkaldt kvalitetsvirksomhed, hvis resultat står i stampe, og hvor aktionærafkastet dermed på lang sigt bliver beskedent (eller på indeksniveau). Dette måske som svar til @Jamon og @Uppo-Nalle.

Efter min mening er det også helt troværdigt at argumentere for, at en ægte kvalitetsvirksomhed kan vokse med en sådan rimelig hastighed over lange perioder, både hvad angår omsætning og resultat. På lang sigt er det jo omsætningsvæksten, der driver resultatfodviklingen, da marginerne ikke kan forbedres i det uendelige. Er troværdig, langsigtet og stabil LØNSOM vækst et tegn på en kvalitetsvirksomhed eller blot en værdikomponent? Det kan man diskutere, men jeg fastholder, at det bestemt også er et kendetegn for en kvalitetsvirksomhed :slight_smile:

Tak for din liste @Uppo-Nalle, der er et par stykker, jeg ikke kender så godt, som jeg må fordybe mig i, når jeg har bedre tid :slight_smile:

Btw @Mauri, Sifter er skam meget bekendt, men jeg kan med hånden på hjertet sværge på, at kriterierne er mine egne og ikke kopieret direkte fra Sifter :smiley: Jeg er selvfølgelig ikke overrasket over, at Sifter har lignende krav, da jeg mener, at Sifters tilgang til aktieudvælgelse ligger meget tæt på min egen tankegang: En kvalitetsvirksomhed, der kan vokse lønsomt i lang tid med dybe og troværdige voldgrave, er det, en stockpicker bør sigte efter. Og så holde fast i den, når man kommer med på rejsen til en rimelig pris (man får det sjældent billigt).

10 Synes om

Begrebet kvalitetsselskab har altid været en smule forvirrende for mig, måske fordi der i selve begrebet ligger et enormt indbygget løfte. Det samme gælder hele denne tråd, da vi her faktisk er ved at opbygge det måske mest interessante område på hele debatsiden. Hvis det lykkes, vil denne tråd på sin vis være en samling af ægte Top-Gun-selskaber, hvilket betyder, at de bedste af de bedste virksomheder bliver udvalgt efter en streng sortering. I princippet er denne tråd det sted, hvor en begynder bør starte for at finde en basispakke af virksomheder til sin portefølje, hvis man ikke har tid og/eller lyst til sin egen virksomhedsanalyse.

Her ligger også udfordringen ved dette kvalitetsselskabsbegreb, og jeg har altid følt begrebet som værende lidt fremmed for mig. Dette skyldes måske, at jeg mener, at denne tilgang på en måde er for nøgletalsfokuseret og bagudskuende. Aktieinvestering er dog fremadskuende, og kvalitet kan være latent i en virksomhed i dag, men springe ud i fuldt flor i morgen.

På den anden side må jeg indrømme, at jeg selv i min egen og mine nærmestes porteføljer her og der har aktier, der i det mindste løst opfylder kriterierne for et kvalitetsselskab, bl.a. Microsoft, Johnson & Johnson og Procter & Gamble. Jeg har købt disse selskaber lidt med lukkede øjne ud fra princippet om, at i det mindste nogle mener, at disse virksomheder opfylder kriterierne for et kvalitetsselskab. Disse selskaber har været i porteføljen længe, og planen er at eje dem i de næste ti år endnu.

Samtidig har der været bitre skuffelser gennem årene med selskaber, som mange har opfattet som kvalitetsselskaber, herunder Sampo og Kone. Med disse selskaber gik jeg måske for let til værks, lidt med tanken om, at Nalle Wahlroos og Herlin-familien nok ved, hvordan man tjener penge. Meget naiv og doven tænkning, som har hævnet sig bittert. Blandt mange andre ting har væksten i disse selskaber måske ikke svaret til forventningerne, og her finder jeg en naturlig overgang til min egen indfaldsvinkel.

Grundlæggende mener jeg nemlig, at begrebet kvalitetsselskab på et eller andet plan er gift med vækst. Et kvalitetsselskab laver gode produkter på en profitabel måde og vinder markedsandele. Et kvalitetsselskab er også i stand til at innovere og forny sig selv, som f.eks. Microsoft ved overgangen til skybaserede tjenester eller Amazon ved konstant at udvikle nye tilbud og forretningsområder. Den ovennævnte minimumsgrænse i procent for vækst er derfor efter min mening lidt lav, mens jeg som investor ville være mere villig til at acceptere i det mindste midlertidige dyk i resultatet undervejs; vækst indebærer indimellem lufthuller i forhold til overskuddet.

Af denne grund ville jeg strække begrebet kvalitetsselskab i retning af vækst og også på et ikke-kvantitativt niveau mod en virksomhedskultur af høj kvalitet. Det er trods alt herfra, at al innovation og fornyelse i sidste ende opstår. På en måde er dette også noget, der kan måles på et eller andet plan, men jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om et sæt nøgletal og variabler, som en kunstig intelligens kan bruge til at skille kernerne fra avnerne med disse kriterier.

Så for at opsummere ville jeg justere de nøgletal, der blev citeret i starten, lidt; jeg ville kræve strengere vækstkriterier og være mere fleksibel med hensyn til resultatet. Jeg ville bruge en eller anden form for diffus AI til at have virksomhedens innovationsevne som kriterium – selvfølgelig lettere sagt end gjort. Men hvem har sagt, at det her er nemt.

10 Synes om

Mit eget forslag til screening af kvalitet og virksomhedskultur:

  • voksende omsætning og resultat pr. aktie
  • stabil/forbedret lønsomhed (ROIC, EBIT-%)
  • lav gældsætning
  • stabilt/faldende antal udestående aktier, medmindre der er en god grund til vækst
  • hvis selskabet udbetaler udbytte, så en lav udbetalingsgrad
  • betydeligt ejerskab hos ledelsen/grundlæggerne i selskabet

Hvis de seks punkter er opfyldt, er man allerede på rette spor. Alle kan også verificeres med tal. Derudover kunne man kvalitativt undersøge, om selskabet udnytter alle tilgængelige kapitalallokeringsmetoder effektivt (uorganisk/organisk vækst, optagelse/tilbagebetaling af gæld, tilbagekøb af egne aktier, passende udbytte). Det har ofte tendens til at være sådan, at kvalitetsvirksomheder har næsten hele værktøjskassen i brug – hilsner til Helsinki-børsens stagnerende afdeling (mörnijä), hvor vippekontakten skifter mellem udbyttebetaling og opkøb af forfærdelige tyske firmaer.

Eksempel på ovenstående: Lifco AB, måske Europas stærkeste serie-opkøber (serial acquirer) med sine snesevis af virksomhedsopkøb. De sidste fem år er forløbet med et uændret antal aktier, og hovedaktionær Carl Bennet svinger taktstokken med en majoritetsandel. Omsætningen er compoundet med over 15 procent årligt, hvilket jævnt har bestået af små virksomhedsopkøb samt organisk vækst i nichebrancher. Når stærk vækst kombineres med støt forbedret lønsomhed, nærmer EPS-væksten sig 20 procent om året. Balancen er holdt bundsolid, forholdet mellem gæld og EBITDA (käyttökate) er konstant omkring 1,5. Endelig er Lifcos udbyttepolitik sådan, at den tydeligvis sikrer hovedaktionærens og ledelsens levestandard – men selskabets vækst kommer stadig i første række, og derfor er udbetalingsgraden lav. Enhver, der har set Lifcos kursgraf, ved, at man er nået ret langt med denne opskrift. Det er bare at se på, hvordan en kvalitetsindustrivirksomhed ser ud.

Når man tænker over det, ser jeg også vækst som en helt essentiel del af en kvalitetsvirksomhed. Hvad skal man med en kvalitetsforretning, hvis den ikke skaber pengestrømme til ejeren, der vokser hurtigere end gennemsnittet? Der findes sikkert også de virksomheder med langsom vækst, som har enorme voldgrave (moats) og en stærk markedsposition, men kan jeg drage fordel af det som ejer – det er spørgsmålet til en million. Det er svært at opnå merafkast ved at eje, hvis resultatet ikke vokser, og udbyttet kun vokser ved at øge udbetalingsgraden – så er det kun værdiansættelsen, der står tilbage som driver for afkastet. I værste fald ender man med at betale en helt forfærdelig overpris for selskabets tilsyneladende kvalitet – og se, sådan destrueres kapital, og kapital destrueres sådan! @Sijoittaja-alokas kunne til sit interview i morgen opspore den person, der for tre år siden betalte 76 euro pr. aktie for Kone (P/E 38!!!), og spørge, hvor meget selskabets fantastiske kvalitet har bidraget til det gode humør. Det kan tage et øjeblik, før de multipler svinder ind til noget tåleligt.

Vi har allerede talt om god ledelse og ejerskab, men intet erstatter efter min mening det at følge med i og fortolke kommunikationen. I rapporteringen er det godt at følge med i, hvad ledelsen fremhæver – Texas Instruments er et fremragende eksempel: firmaet fremhæver i sine rapporter udviklingen i de frie pengestrømme pr. aktie – og driver sin forretning derefter, til tider endda med en trecifret ROIC. Tophesten i min egen portefølje, Fairfax, understreger derimod, at firmaet skal kunne modstå tidens tand, og at der ikke tages risici, som truer selskabets eksistens:

Vi kigger altid på muligheder, men lægger vægt på beskyttelse mod nedsiderisiko og leder efter måder at minimere tab af kapital på. […] Vi vil aldrig satse selskabet på noget projekt eller opkøb.

Tal alene fortæller ikke dette, heldigvis. Hvis de gjorde, ville de mest fantastiske investeringscases ikke blive tilgængelige.

33 Synes om

Det er virkelig en fremragende liste. Herudover vil jeg præsentere en sandsynligvis upopulær holdning. Tesla ville opfylde (afhængigt af beregningsmetoden) flere af disse kriterier, men det pågældende selskab bliver ikke ligefrem opfattet som et kvalitetsselskab i første omgang. Jeg ville selv være klar til i det mindste at opstille Tesla som en kandidat til denne kvalitetsselskabskategori, selvom det for mange investorer måske kan få nakkehårene til at rejse sig, så at sige.

Så er Tesla et kvalitetsselskab? Og hvis ikke, hvad skal der ændres, for at Tesla kan klassificeres som et kvalitetsselskab?

1 Synes om

Enig med @Hades i, at en kvalitativ analyse af selskabet inkluderer en vurdering af ledelsen og de største ejere. Som vurderingspunkter bruger jeg normalt kapitalallokeringsevne, overensstemmelse mellem interesser og aktionærerne samt åbenhed i kommunikationen. Jeg mener, at man kunne tilføje et kriterium vedrørende ledelsen/ejerkredsen til trådens åbningsindlæg, hvis idéen får nok støtte fra andre også.

Derudover studsede jeg over punktet i åbningsindlægget, hvor der stod, at CAPEX/R&D-omkostningerne bør være lave i forhold til omsætningen. Efter min mening er det kun positivt for en aktionær, hvis selskabet kan geninvestere pengestrømmen i forretningen med en fremragende ROIC. Disse investeringer skal naturligvis målrettes fornuftigt, hvilket fører tilbage til ledelsens allokeringsevne. Som eksempel er der næppe nogen Novo-aktionær, der har noget imod de R&D-investeringer, der er lagt i Wegovy, når man står med et lægemiddel, der omsætter for over en milliard i kvartalet og vokser med over 100 % om året. Jeg tror heller ikke, at f.eks. de CAPEX-omkostninger, der kræves for at åbne nye Costco-varehuse, tynger ejerne, når den investerede kapital giver et fremragende afkast. Selvfølgelig har alle investeringer et mætningspunkt, og Costcos tredje varehus i den samme lille by er næppe en lige så god investering som det første.

Børsnoterede selskabers brancher er heller ikke ens, og jeg ville undre mig, hvis et kvalitetsselskab, der producerer medicinsk udstyr (Revenio, Intuitive Surgical, Edwards Lifesciences osv.), ikke investerede i udvikling af nye funktioner, da konkurrencefordelen ellers ville blive betydeligt svækket, når patenterne udløber. I så fald ville det kun være brandet og muligvis en stor base af installerede apparater, der forsvarede konkurrencefordelen. På den anden side kan lave R&D-omkostninger i brancher med langsommere teknologisk udvikling, såsom elevatorer & rulletrapper (opfinderen af elevatoren ville sikkert genkende en moderne elevator som en elevator), være berettigede. Softwarevirksomheder er naturligvis et kapitel for sig, da produktionen af ekstra produkter og tjenester sat på spidsen ikke koster noget.

Måske har jeg dog hængt mig nok i småting for i dag, da jeg i det store og hele er enig i de kvalitetskriterier, der er opstillet i åbningsindlægget. Hvis mit skriv var for rodet, anbefaler jeg dem, der er stærke i engelsk, at læse Saber Capitals tekst, hvor tingene forklares bedre, end jeg kan (link: Importance of ROIC: "Reinvestment" vs "Legacy" Moats | Saber Capital Management).

Tak endnu en gang til @JNivala for et godt oplæg! Jeg håber, vi kan nyde en god diskussion om kvalitetsselskaber i lang tid fremover.

16 Synes om

West Pharmaceutical Services
Fantastisk forretning, vanvittige voldgrave.

Opererer inden for den medicinske industri. Virksomheden producerer og distribuerer selv yderst kritiske lægemiddeldispensere, injektionspenne, emballageløsninger osv. til sine kunder. Det vil sige livsvigtige små komponenter, hvor kvalitetsstemplet er ekstremt vigtigt for kunderne i forhold til deres egne produkters funktionalitet og patientsikkerhed (så medicinen når sikkert frem til det rette sted og uden risiko for kontaminering).

Den kvantitative side:

  • Vækst i omsætningen de sidste 13 år, CAGR er omkring 7-8 %
  • Vækst i nettoresultatet de sidste 13 år, CAGR er omkring 17 %
  • Balancen er meget stærk, bl.a. er der flere kontanter end rentebærende gæld
  • ROIC de seneste år > 15 %
  • Nettomarginen har også de seneste år ligget i omegnen af 15 %

Den kvalitative side:

  • Virksomhedens produkter er forretningskritiske for stort set alle verdens store medicinalfirmaer. Desuden er enhedspriserne lave → disse faktorer skaber tilsammen tydelig prissætningskraft over for kunderne.
  • Forretningen er virkelig forudsigelig (fordi medicin forbruges meget jævnt uanset konjunkturerne), man finder praktisk talt ikke en mere risikofri / mindre cyklisk forretning.
  • Firmaets produkter er især kritiske for de hurtigt voksende nye innovative lægemidler, da mange nye lægemidler i udviklingspipelinen skal kunne injiceres (lægemidlet kan ikke blot pakkes i en tablet, der skal sluges), hvilket er der, Wests produkter kommer ind i billedet. Væksten i dette marked forventes at være meget stærk i lang tid fremover. Samlet set et marked i tydelig vækst.
  • Høje adgangsbarrierer: kræver ekspertise, kapital, og den beskyttelse, som reguleringen giver, er også stor.
  • Større og mere global end sine konkurrenter, både hvad angår produktionsanlæg og kundekoncentrationer.

Hvis man skal købe en aktie og glemme den i porteføljen i 10 år, så ville man i hvert fald ikke være bange for at miste sine log-in oplysninger til depotet i 10 år med denne :smiley:

EDIT:

Følg dette link, her kommer der en fin nyhedsstrøm relateret til firmaet, så man ikke selv behøver at følge alle medier aktivt! Den er fyldt med interessante artikler, det er værd at tjekke ud, hvis (og når) man lærer firmaet at kende :slight_smile:

35 Synes om

Jeg fortsætter listen med to schweiziske finmekanikvirksomheder, der designer og fremstiller små, men for næsten alle mekaniske enheder uundværlige, flowregulerende enheder – ventiler!
(Bemærk: tallene er igen femårige gennemsnit)

BELIMO
Sælger og producerer aktuatorer, ventiler og sensorer til VVS-applikationer. Den tekniske førerposition søges ikke kun gennem førende kompatibilitet med bygningsautomatisering og fremragende kvalitet, men også gennem top-tunet salg og distribution. Selv små partier bevæger sig fra fabrikkerne til kunder over hele verden i et ufatteligt tempo; satsningen på direkte salg holder kundepriserne rimelige, og i produktionen hobes varer ikke bare op på hylderne. Salget er fordelt på ca. 40/40/20 mellem Europa, Amerika og andre.
På schweizisk manér er gæld et fyord, og trods børsnoteringen har virksomheden en familie som ankeraktionær med en ejerandel på ca. 20 %.

  • ROIC: 22,4 %
  • RG 10,6 %, EG 6,16 %
  • EBITm 17,8 %

VAT GROUP
VAT har valgt en anden tilgang til ventilmarkedet; i stedet for operationel effektivitet søges konkurrencefordele gennem specialisering, og hold da op, hvor er det specielle ventiler! Jo mere udfordrende driftsmiljøet er, desto bedre. Ultrahøjt vakuum og cylinderventiler til superkraftige forbrændingsmotorer er så meget standardvarer hos VAT, at produktudviklingsafdelingen kan bruge sin tid på at designe ventiler til rumstationer og partikelacceleratorer/-bremser. Forretningen er vokset fra et lille værksted til et børsnoteret selskab med en milliardomsætning uden et eneste opkøb, og der er altid blevet holdt nok kontanter til, at man i det mindste kan håndtere gælden.
Halvdelen af salget går til Asien og omkring en fjerdedel til Amerika. De største kunder findes i halvlederindustrien, hvilket gør forretningen ret cyklisk. Teknisk rådgivning og servicevirksomhed udjævner udsvingene en smule (samlet set knap 20 % af det samlede salg). Selvom især resultatet følger verdensøkonomien, fortæller det faktum, at der er over 20 % på bundlinjen selv i dårlige år, alt det væsentlige om lønsomheden.

  • ROIC 34,9 %
  • RG 27,1 %, EG 30,9 %
  • EBITm 26,3 %
17 Synes om

Jeg har ikke tid til at skrive længere nu, men et bud kunne være Canadian National Railway, som også findes i Sifters portefølje.

Indgangsbarriererne er høje, marginerne er sunde, og indtjeningen pr. aktie er vokset støt.

ROIC når ikke helt op på 15 %, men har ligget på et niveau på 10-12 % de seneste år. Jeg vil forsøge at skrive et længere indlæg om dette senere.

16 Synes om

Interessant firma, man skulle ikke umiddelbart tro, at jernbanebranchen har været så fantastisk en forretning. På den anden side er der jo ret høje adgangsbarrierer, og det er en kritisk spiller for hele den nordamerikanske økonomis funktion. Har du @Bjorninen viden om, hvorvidt CNR vil nyde godt af Bidens infrastrukturpakke på en eller anden måde, og hvis ja, på hvilken måde?

De firmaer, som @Uppo-Nalle nævnte, og som er helt ukendte for mig, skal jeg også have kigget på i hvert fald på et vist plan i løbet af de kommende dage :slight_smile:

5 Synes om

Her er et forslag om et kasinofirma fra nabolandet, da der vist ikke findes globale kvalitetsselskaber på vores egen børs. Det vil sige, at det velkendte online kasinofirma Evolution AB formentlig opfylder kendetegnene for et kvalitetsselskab, selvom jeg dog ikke kan sige mere om ledelsen og ikke fuldt ud kan vurdere, hvilken voldgrav (moat) virksomheden har. Men i det mindste ser tallene meget overbevisende ud. Den moralske side af sagen er så en anden historie, og det passer måske ikke til såkaldte etiske investorer. Jeg ved i øvrigt ikke, hvilke etiske minimumskrav man bør stille til globale kvalitetsselskaber.

Der ser ud til at være nogle flotte fund i denne tråd allerede; ved et hurtigt blik ser det dog ud til, at man skal betale for kvalitet, og jeg kom til at tænke på, om aktierne er såkaldt fuldt prissat. Men jeg er virkelig imponeret over fundene i denne tråd og over investorernes viden. Denne tråd er tydeligvis ved at blive et sandt skatkammer.

https://finance.yahoo.com/quote/EVO.ST/financials?p=EVO.ST

19 Synes om