Hvornår har ck nogensinde advaret om det her, som partnerskabet faldt på??? Det var og er fuldstændig absurd at skændes hver eneste dag om små videnskabelige nuancer!
7 Synes om
Hvis man skal tro Juho, så faldt det hele på fiaskoen med Verona-studiet og den deraf følgende timeout. Det er næppe noget, Clark eller nogen anden har haft en vision om. Derimod har han flere gange advaret om et for højt værdiansættelsesniveau og generelt om risiciene ved bioselskaber i forskningsfasen, såsom Faron. Nu har den værdiansættelse – eller det værdiansættelsesniveau – jo fået et ordentligt dyk.
6 Synes om
Wow, det er noget af et plottwist, at der gennemføres en fortegningsemission på 40 mio., selvom det nu ikke ligefrem kom ud af det blå.
Man skal jo tale sin egen sag op, når ingen andre gør det.
Værdiskabelse sker også i den situation, hvor finansieringen sikres. Jeg påstår, at Faron handles med en rabat på grund af finansiel usikkerhed, som forsvinder, når der opnås klarhed over, hvordan fase 3 skal finansieres.
Så situationen er en sandsynlighed på x% for en partneraftale, og y% for en finansiel krise og egenkapitalfinansiering fra en svag position.
Den gode mulighed for at rejse egenkapital er ligesom allerede forpasset, hvis den ikke på en eller anden måde kobles til den aftale.
For mig fungerede Jurriaans salg som et advarselssignal, og jeg solgte min uforholdsmæssigt store post med det samme efter den udmelding. Man skal kende den hollandske kultur lidt for at forstå, at der ikke er nogen køkkenrenovering på vej her; når man har 8k af sine egne penge i klemme, ville man være dum ikke at trække dem ud. Der er ikke tale om nogen “virksomhedens mænd”, men derimod at egeninteressen vejer tungest.
Selvom jeg undgik denne bombe, må jeg også konstatere, at min investeringstese for dette selskab nu er ændret, da den næste fase også skal være selvfinansieret, og jeg ønsker ikke længere at bære mere binær risiko. (Måske er det alderen og min nuværende livssituation, der begynder at tynge).
Hvis man kigger på kursgrafen for de sidste 5 år, kan man også konstatere, at “buy and hold” ikke har været en vinderstrategi, men der har til gengæld været masser af muligheder for trading.
Jeg har været Faron-permabull, men nu er stemningen vendt, og jeg har tænkt mig at skære ned på min deltagelse i denne tråd. Jeg arbejder ikke længere professionelt med at overvåge markedet for kræftbehandlinger, så emnet interesserer mig ikke på samme måde mere, og med børn er tiden også blevet mere værdifuld, så jeg kan prioritere at bruge mindre tid på at følge et enkelt biotekselskab og i stedet bare købe ETF’er hver måned. Held og lykke til firmaet og alt det bedste, men for mig duer det ikke længere. Farvel.
18 Synes om
Ja. Jeg forstår personligt ikke, hvorfor Dekkers’ salg nu skal fejes ind under gulvtæppet. Vi er i Finland, ikke i Holland.
4 Synes om
Dette er en skarp holdning og indtil videre en ubevist sag. Så vidt jeg forstår, er de sygdomme, der undersøges i Bexmab, alle sådanne, hvor Bex mekanistisk set kunne fungere. Myeloide blaster har en høj Clever-1-ekspression. Der blev dog primært opnået opmuntrende resultater i MDS. Men her opstår problemet, når man begynder at betragte hele forsøget som flere delkomponenter. I så fald øges sandsynligheden for, at der ved et tilfælde er et positivt resultat i mindst én undergruppe. Faron har ikke uddybet begrundelsen for, hvorfor netop MDS er der, hvor medicinen skulle være særlig effektiv vs. andre Clever-1-ekspressive blodkræftformer. Forklaringen kan dog findes et sted i Maijas laboratoriepublikationer. Og selvfølgelig skal man gå “mod signalet”, men efter min mening burde signalet have været betragtet som en helhed i Bexmab (go-no go, om der kunne være opnået bedre merværdi fra kombinationsforsøg med PD1-lægemidler f.eks.).
Der var så meget diskussion om dette, at kernen nok er gået tabt. Altså, cCR er ikke engang et endpoint i overensstemmelse med IWG2023, som Zeidan selv har udarbejdet. Og FDA kræver endpoints, der prospektivt er påvist at være relateret til patientfordel. Composite CR figurerede sandsynligvis i pressemeddelelserne, fordi det lyder godt, og rapportering af det giver en høj procentsats. Det ville først have været en reel fejl, hvis det var blevet implementeret i studiet. Dette blev fulgt af en FDA-konsultation, hvor endepunktet blev ændret. Men det fortalte mig, at Faron (med CMO i spidsen) ikke har en helt skarp forståelse af designet af disse forsøg.
Det er helt rigtigt, at vi ikke ved, hvilke resultater en anden, mindre aggressiv strategi f.eks. ville have bragt, så det er svært at sige noget med sikkerhed om det.
Og det er sandt, at det nok er en umulig opgave at styre en First North-biotek gennem “dødens dal” og samtidig behage alle interessenter. Der skal være et strejf af amerikansk attitude, stærk tro og løfter er nødvendige, mens man accepterer den kontrollerede risiko for, at man kan falde fra stor højde. Men jeg spekulerer på, om strategien overhovedet har været aggressiv i alle henseender. Har Faron gjort alt for at skaffe egenkapitalfinansiering, da værdiansættelsen var høj? Hvorfor er Syrjälä det eneste anker på institutionsniveau i dette projekt?
Det her er nu ret kompliceret, Juho fik vist forvirret tilhørerne. Der var mindst 3 årsager til, at OS-endpointet i Verona-forsøget fejlede: 1. medicinens effekt var for svag ift. dens bivirkninger 2. behandlinger efter protokollen, dvs. forsøgsopstillingen blev for nogle deltagere “aza+ven nu vs. aza+ven senere” 3. funktionel ophævelse af blindingen, dvs. lægerne kunne med så stor sikkerhed udlede af bivirkningerne, hvem der fik vene og hvem der ikke gjorde, at de turde starte venetoclax oven på “venetoclax-placeboet”, hvorved sammenligningen altså var aza+ven vs. aza+ven.
Af disse er nr. 1 relateret til medicinen, ikke opstillingen. Nr. 2 er normalt i kræftforskning (en situation hvor der “løber meget vand i åen”, hvor der er så meget tid mellem intervention og endpoint, at behandlingerne efter forsøgsinterventionen får størst vægt). Nr. 3 er et reelt problem, især når det er så åbenlyst, at lægerne tager risikoen ved at dosere venetoclax oven i et formodet placebo. Hvis dette var en fejlvurdering, og patienten faktisk fik venetoclax, ville vedkommende få en dobbelt dosis, hvilket kunne være fatalt… Og under alle omstændigheder udvander nr. 3 forsøgsopstillingen fuldstændigt.
Hvorvidt de ovennævnte faktorer ville bringe Bex-forsøget i fare, specifikt i OS-sammenligningen, er nok ikke så ligetil, som Juho forklarede det, for da bex ikke er et godkendt lægemiddel, kan punkt 2 og 3 ikke finde sted i den forstand, at man ender i en bex vs. bex-opstilling. Men man kan ende i en bex+aza vs. aza+ven-opstilling. Men det ville endda være ønskeligt, da opstillingen så vidt muligt ville undersøge det, der sker i praksis. Dette er formålet med et fase 3-studie, og her er der tale om en Intention To Treat-analyse.
Man skal også bemærke, at et OS-endpoint på mange måder kunne gavne bex. Biomekanistisk kunne man tænke, at når bex aktiverer langvarige adaptive immunresponser (jeg ved ikke, om der findes videnskabelig evidens for de langsigtede endnu), så bevares responsen længe og ville netop vise sig som en overlevelsesfordel. For det andet, som Zeidan eller en af KOL’erne sagde, kunne bex fungere som en “brobehandling” til knoglemarvstransplantation. Med en “intention to treat”-protokol tælles alt med, dvs. dem, der har modtaget transplantation, bliver ikke censureret i analyserne. I så fald ville Bex-gruppen sandsynligvis have stor gavn af OS-sammenligningen, da en transplantation i gennemsnit giver betydeligt mere levetid – det er jo den eneste helbredende behandling! Et CR-endpoint indfanger slet ikke denne fordel.
Det faktum, at man nu fokuserer på CR-endpointet, redder heller ikke fra protokolafvigelser, f.eks. at der gives venetoclax. Men det gælder for begge grupper.
Det er virkelig svært at sige, hvad nettoeffekten er, hvis fase 3-endpointet er CR vs. OS. Det er klart, at forsøget er kortere og billigere. Men i lyset af den nuværende viden ville jeg forstå det sådan, at chancerne for succes ville være bedre med OS. Jeg hælder lidt til den skuffede side her. Men det er vel først sikkert for fase 2 CR, hvor det passer glimrende. Beslutningen om fase 3 bliver lagt fast senere.
Tak, jeg bærer titlen med stolthed. Mit bear-synspunkt startede rent ud fra værdiansættelsen og tog fart på grund af den modstand, jeg mødte, som på en måde drev mig ind i denne rolle. Værdiansættelsen er nu nulstillet, men hvad angår resultaterne, har den tykke dame ikke sunget endnu. Mange af mine forudsigelser er stadig uafklarede.
Hvis Farons værdiansættelse tidligere var baseret på ligningen (resultater + eksekvering + finansielle udsigter med stærk rygstøtte fra Syrjälä + forventninger om en værdiskabende licensaftale), så er værdiansættelsen nu efter min mening mere rent baseret på resultaterne. Samtidig må det konstateres, at jo lavere værdiansættelsen er, desto mere “ustabil” bliver den, da biotek-finansieringsrunder er store. På Nasdaq har man efter covid set mange biotekvirksomheder svarende til Faron, der er værdisat til kontantbeholdningen eller endda under den. Gubrick taler ikke forgæves om dødsspiralen.
For at jeg også fremover kan hjælpe andre investorer med dette, ville det dog være på tide at forsøge at slippe af med permabear-statussen. Men hvad ved jeg, en objektiv selvvurdering er vel pr. definition allerede umulig. Jeg begynder at se på dette mest neutralt. Men jeg køber ikke for at satse på resultatet af aktieemissionen. Jeg er mere interesseret i de data, Faron leverer. Jeg ser på det kritisk/skeptisk og ville ønske en meget mere detaljeret rapportering. Man kan tage ved lære af de bedre biotekvirksomheder på Nasdaq. Men med hensyn til værdiansættelsen er jeg neutral. Måske giver markedet mig en dag en mulighed for at slå til her. Nu er den tættere på end nogensinde før. Ikke en investeringsanbefaling.
41 Synes om
Det er firmaets interesse, der tæller. Tilsyneladende er der stadig brug for Dekkers, så han bliver lidt endnu – hvis og når han ikke længere tilfører merværdi, vil han forlade selskabet omgående. Lige nu tynger markedets ‘bad will’ Faron så meget, at jeg gætter på, at Jurrians ‘sidste salgsdato’ er omkring selve dagen for den ordinære generalforsamling. ¨
Denne virksomheds stier er i sandhed uransagelige og tågede, både fremad og tilbage. Det gør denne historie helt enestående i min egen investeringshistorik. Der findes intet erfaringskompas…
7 Synes om
Nu sagde jeg heller ikke, at man ville ende i en bex mod bex-situation, men med henblik på studiets formål er bex+aza mod vene+aza en præcis lige så skadelig situation. I et studie, hvor man forsøger at klarlægge effekten af bex, kan der kun være én variabel, og det er bex. Hvis kontrolgruppen får andet end aza, vil forskningsresultaterne for gruppe A og B afvige fra hinanden, selvom ingen af grupperne fik bex. Hvis bex fjernes fra ligningen, bør der stå to grupper af patienter tilbage, som får præcis den samme medicinering.
Hvis man ville undersøge, om bex er bedre end vene (altså den praktiske forskel), så ville det fremgå ved at sammenligne forskningsresultaterne. Men bex-studierne kan ikke forstyrres ved at give kontrolgruppen vene udover aza, for så ved ingen længere, hvad forskellene skyldes.
9 Synes om
MSM’s ugentlige kommentar:
“Blandt ugens øvrige tabere led Faron Pharma et brutalt fald på 60 procent efter at have afsløret planer om at rejse 40 millioner euro. Reaktionen virker uforholdsmæssig stor, i betragtning af at lægemiddeludvikleren har til hensigt at bruge den nye investering til at fremme sin behandling mod blodkræft, bexmarilimab, til kliniske forsøg i senere faser – et nødvendigt skridt, der kan give langsigtede afkast.”
Jeg synes, det er en ret fornuftig kommentar fra den store verden til den store verden.
26 Synes om
Lad os opsummere lidt, ellers opstår der en forkert opfattelse. Composite CR eller cCR er netop et FDA-godkendt endpoint (slutpunkt) for et fase 2b/3-studie. https://faron.com/releases-and-publications/inside-information-faron-to-advance-bexmarilimab-into-a-registrational-phase-2-3-study-in-treatment-naive-frontline-hr-mds-after-positive-meeting-with-the-fda/ Eller det vil sige, det var det allerede, hvis de primære endpoints skulle ændre sig på en eller anden måde i fremtiden.
Men cCR er endnu ikke et mål, der er direkte kvalificeret til markedsføringstilladelse, det vil sige et primært slutpunkt, men derimod et sekundært. Sekundære slutpunkter er yderligere målepunkter, der understøtter det primære fund og giver et bredere billede af medicinens virkninger. Formålet er at indsamle yderligere bevis for effekt, livskvalitet eller specifikke responser.
Tanken om effekten af cCR stammer, ifølge hvad Zeidan præsenterede i webcasts, fra registerstudier; man ventede på fagfællebedømte (peer-reviewed) artikler, hvoraf den ene var prof. Lisa Pleyers prospektive (fremadskuende) real-world registeropfølgningsstudie. Det er stadig ikke dukket op på PubMed, hvis jeg har set rigtigt. Zeidan vil sikkert afklare dette i fremtiden, da han er den, der er bedst informeret om emnet. Livskvalitetstanken kommer fra genopretningen af blodcellelinjer relateret til cCR, det vil sige et reduceret behov for blodtransfusioner, færre hospitalsindlæggelser og forebyggelse af f.eks. forringet fysisk form forårsaget af anæmi.
Til dette endpoint-spørgsmål knytter sig fremover også yderligere rekruttering til City of Hopes r/r MDS IIT eller et nyt studie. CR er yderst sjældent hos patienter, hvor tidligere behandlinger har fejlet. Forlængelsen af OS (total overlevelse) under behandling med Bex er sandsynligvis relateret til andre responser (og knoglemarvstransplantationer, medmindre de bliver censureret) end ren CR. Det tidligere r/r MDS fase 1/2-studie blev udført med IWG2006-kriterier; nu er kriterierne ændret, hvilket også muliggør analyse ved hjælp af cCR, men der er ikke udført nogen prospektive kliniske studier med det endnu. BEXNovartis (beklager) skulle have været verdens første af slagsen. Det bliver altså interessant at se, hvad de klogere hoveder beslutter, og i Juhos ord følger en spændende fortsættelse.
19 Synes om
Jeg følger primært Faron som en investering, ikke som en medicinsk case, alene af den grund at jeg ikke har kompetencerne til at vurdere den medicinske del.
Lægemidlets potentiale kan være stort, men fra en ejers perspektiv er det centrale spørgsmål finansieringsvejen og potentielle udvandinger (dilution) før kommercialisering.
Med den nuværende information ligner emissionen mere risikostyring end egentlig værdiskabelse.
Jeg sælger ikke min lille position, men at deltage i emissionen ville efter min mening kræve en tydelig fundamental ændring. For eksempel at en partner kommer med ombord, eller at finansieringen rækker længere uden en ny udvandingsrunde.
Ellers fungerer den nuværende position for mig som en option på en mulig succes, uden at jeg øger risikoen på nuværende tidspunkt. Samtidig har dette også været en læreproces, og rejsen indtil videre viser, at der er betalt lærepenge, eller at de kommer til betaling, hvis jeg solgte positionen nu.
Jeg følger fakta og træffer beslutninger på baggrund heraf.
6 Synes om
Dekkers’ handel med 4.000 aktier, som blev indberettet i henhold til insiderreglerne https://faron.fi/sijoittajat/hallinnointi/sisapiirihallinto/ , har vakt harme, og for nogle var det et signal om for stor risiko (i det mindste på kort sigt). Selskabet (Paavo) har klassificeret det som ”forvaltning af egen økonomi”, og det er svært at klassificere det som andet. Han ønskede næppe at sende røgsignaler til markedet med det.
Hvorfor han havde købt dem på Londons AIM, kommer os i og for sig ikke ved. Ville han vise tiltro til selskabet? Fint nok.
Vidste han, at der blev ført partnerforhandlinger som en finansieringsmulighed (bestyrelsesformand Pätsi skrev ”non-dilutive funding” som en mulighed i indkaldelsen)? Det vidste han helt sikkert, han er CFO. Alle aktionærer vidste det også. Markedet prissatte finansieringsløsningen delvist positivt, eftersom kursen nu faldt. Mange forventede en aftale og dermed en kursstigning, og derfor er man nu skuffet over, at stigningen udeblev.
Troede Dekkers på, at aftalen ville gå i mål? Tro, ikke viden. Blev der brugt insiderinformation ved købet? Viden, altså sikkerhed om aftalen, kunne der ikke være. Var det til sidst sikker viden, at aftalen faldt til jorden? Det var det helt sikkert.
Hvis Dekkers fortsætter hos Faron, er hans 180.000 optioner noget helt andet end de 4.000 købte aktier; i sig selv en bagatel, men det er blevet gjort til en stor sag – en ”lille tyr” eller måske snarere en ”lille bjørn”. Hvis han ikke havde solgt, ville nogen uden tvivl have hånet ham og sagt, at hvis man ikke engang kan styre sin egen økonomi, hvad skal man så med sådan en CFO?
Selvom der kommer lidt røg fra ”grillningen”, kan det af hensyn til tilliden og for at få renset luften være godt at få svar, det vil sige at tale tingene igennem.
På generalforsamlingen kan man spørge bestyrelsen eller CEO’en (aktionærerne, ikke folk på sidelinjen): Hvem søgte CFO Dekkers om forhåndsgodkendelse hos til sin aktiehandel i januar, og var status for partnerforhandlingerne på det tidspunkt relevant information i forhold til handlen?
Hvis man overvejer mulige svar på dette, kan en forklaring være, at (som jeg tidligere har påpeget) kursen også kom sig efter den forrige emission, hvilket betyder, at der måske ikke opnås en længerevarende økonomisk fordel ved salget – det er altså spekulation, og ledelsen ser ikke nødvendigvis situationen som væsentligt værre, selvom det er sådan, markedet har tolket den nu. Et partnerskab skaber sikkerhed for finansieringen, men selskabets værdi ændrer sig ikke i sig selv, hvis man i aftalen mister 80 % af Bex’ indtægter fra blodkræft til BP. Jeg sidder dog ikke i Farons ledelse endnu, så de kan svare for sig selv.
Efter og i forbindelse med emissionen vil vi vide, hvad Farons ledelses engagement og tillid til en stigning i selskabets værdi er. Der er brug for en form for modvægt.
15 Synes om
”Efter og i forbindelse med emissionen vil man vide, hvad Faron-ledelsens engagement og tillid til stigningen i selskabets værdi er. Der er brug for en form for modvægt”.
Det er særligt vigtigt, hvordan Farons ledelse forpligter sig til emissionen. Min egen beslutning om deltagelse er i hvert fald baseret på det.
11 Synes om
tegner 100k aktier (50.000 €) og hæver samtidig 100.000 € mere i løn. Kendt mønster, og så spiller musikken igen et stykke tid.
på et tidspunkt nævnte jeg Sirpa Jalkanen – der er en stærk mistanke om, at hun også hæver løn fra Faron. Mærkeligt nok er hun dukket op i skattelisten på samme tid som resten af familien. Hele denne saga stinker bare mere, jo mere man undersøger den.
6 Synes om
Hvis du her antyder, at der er tale om lønudbetaling uden en operativ arbejdsopgave, dvs. f.eks. maskeret udbyttedeling, bevæger du dig på tynd is. Jeg har advaret om det før, at udtalelser om noget, der kan tolkes som falske injurier, kan føre til, at man selv ender på anklagebænken. Det er bedst at holde det for sig selv eller anmelde det til myndighederne, og hvis sagen bliver bekræftet, kan man råbe op. Kun skattemyndigheden har adgang til det detaljerede indkomstregister. Derimod er det kun de samlede indkomster, der er offentlige.
Sirpa er pensioneret fra stillingen som professor i immunologi og har fået penge til sin løn fra Akademiet, formidlet gennem universitetet. I 80’erne fik nogle løn direkte fra Akademiet, så vel også pension. Der kan være YEL-ordninger (YEL-järjestelyt) gennem virksomheder. Som akademiker har hun sikkert stadig indtægtsstrømme fra alle mulige former for tidsforbrug. Jeg ved ikke, hvor den enkelte får sine indtægtsstrømme fra, men svindel er ikke det første, jeg tænker på.
Hvis sagen bekymrer dig, kan man jo spørge om det på generalforsamlingen. Revisorerne bør have kendskab til udbetalinger til nærtstående parter, konsulenthonorarer og lønninger.
16 Synes om