Her er resultatet, når stillingen som administrerende direktør i et børsnoteret selskab gives som forskud på arv fra far til søn.
Jeg kunne vædde en virtuel flaske cognac på, at Jalkanen ikke længere er titelindehaver den 1. juni 2026.
Han fejlede i partnerskabsforhandlingerne (trods store ord), kiksede med finansieringen, og markedets tillid til ham er lig nul, selv i de finansielle medier.
Hele virksomhedens eksistens kræver, at han træder til side – da pengene skal findes et sted, og privatinvestorer ikke er i stand til at dække finansieringsbehovet.
Og hvis der findes en køber til hele firmaet – får han sparket med det samme. Kurskrakket tvinger denne mulighed igennem hos Farons bestyrelse, det vil sige, at man begynder at søge efter en frelser for enhver pris.
Hvis nogen tager anstød af dette – så lad dem samtidig nævne én af hans bedrifter i hans tid som administrerende direktør for Faron.
Jeg tager det ikke ilde op. Den offentlige emission '24 var et vellykket træk af Juho. Det startede med et kollaps, og det ender sandsynligvis også med et kollaps. En ny adm. direktør vil helt sikkert bringe friskt blod ind nu i den kritiske fase. Partnerskabsdrøftelserne er også lettere at fortsætte, når der bliver skiftet ud på stolene. Det er en skam, at virksomheden med disse resultater blev bragt i denne tilstand.
Jeg kender ikke Juho og kan derfor ikke blive fornærmet på hans vegne, men ud fra hvad jeg har fulgt med i hos Faron dagligt i et par år, er Faron da nået langt. Videnskaben har overbevist det videnskabelige samfund gennem fagfællebedømte artikler, og virkningerne af Bex har overbevist de behandlende læger. Flere forsøg (trials) er ved at starte på initiativ fra de behandlende læger. Konkurrenternes uheld afslørede MDS fase 3-forbandelsen, og selv den kan det lykkes Faron at undgå, og point for tilbagetrækningen. Juho kan heller ikke påvirke alt. Det ville ingen andre have kunnet heller.
Listen nedenfor og hans habitus (hans mullet/nakkehår er vist også for langt, siges det) kan måske få et mindre menneske til at skælve. Og selvom der ikke var nogen officiel konkurrence i søgningen efter en CEO, er det en ret god CV-grundsten. Forhandlingspartnerne i Big Pharma kan også være hårde nysere, og det er bedre ikke at ende i rollen som et får for enden af en snor. Bestyrelsen vælger naturligvis også direktøren fremover.
Der er en betalingsmur der, men her er starten af artiklen:
Ifølge journalistens tekst: kirurg, økonom, CEO, bjergbestiger, offpiste-skiløber, fodboldtræner for juniorer, uddannet fra sissi-RUK (reserveofficersskole for guerillaer), kystjæger, jæger.
Det er i hvert fald nytteløst at forsøge en landgang (undtagen Big Pharma) i Turku, hvis Juho er i nabolaget.
Han lavede en fin sennepshistorie i en eller anden podcast
Men det er rigtigt nok, at det er på tide for ham at træde til side, og få en person ved roret, der har erfaring med partneraftaler. Heromkring har vi et ordsprog, der hedder ”et ord er et ord”, men han har allerede brugt det kort.
Hvis en partner trækker sig, træder en anden måske i stedet. Jeg tror, at et partnerskab kunne være muligt, men det kræver nok nu, at man tager et skridt tilbage i sine egne krav. Vi ved dog ikke, hvordan de modtagne tilbud har været, altså om de er helt okay eller helt ved siden af.
Hvis man leder efter de skyldige, kan man kigge lidt i spejlet. Så vidt jeg forstår, vælger generalforsamlingen bestyrelsen, og bestyrelsen vælger den administrerende direktør. Nu har generalforsamlingen formentlig kun fungeret som et gummistempel for det gamle monarki, uden at personvalgene er blevet udfordret. Så hvis man ønsker forandring, må man stille forslag til generalforsamlingen og dagsordenen, hvis man har andet på hjertet.
Det er nemt at være bagklog, men efter Matins burde man efter min mening allerede have forsøgt at igangsætte forskning i solide tumorer, eventuelt forskerinitieret. Nu kunne der allerede være resultater til at understøtte forretningen. Dengang “stormede” man frem mod blodkræft, og herinde blev der også spekuleret i, at vejen ville være jævn og hurtig, da Azas effekt er kendt, og brug af placebokontrol ville være uetisk ved en dødelig sygdom. Eller måske husker jeg forkert.
Det er tydeligt at se her, at private investorer er strømmet til i store skarer med en spekulativ holdning om, at en partnerskabsaftale vil give lette, hurtige gevinster. På den anden side er der stiftere og storaktionærer, som allerede har opnået økonomisk uafhængighed. De har ingen interesse i at gå efter hurtige løsninger, om man så må sige, når lægemiddelkandidaterne er blevet udviklet i årevis. For nogle (Jalkaset) er det deres livsværk og deres eget navn, der er knyttet til produktet, så hvorfor give afkald på det for småpenge. Her er det værd at overveje, hvad de forskellige ejergruppers prioriteter er. Lægemiddeludvikling er et langsigtet arbejde, hvor kun få i sidste ende slår igennem. Hurtige gevinster kan sammenlignes med at spille i lotto.
Det vigtigste for enhver er at overveje, hvor pålidelig ledelsen er. Ledelsen fungerer trods alt som investorernes formueforvalter. Et meget beskrivende ordsprog lyder da også: ”Fool me once, shame on you. Fool me twice, shame on me”.
Jalkasenerne har været anerkendte i deres forskningsarbejde – i løbet af 30 år er der dog vist ingen langsigtet investor, der endnu er blevet velhavende på deres forretningsmetoder, bortset fra Jalkasenerne selv + andre personer involveret i de forskellige selskabers øverste ledelse.
Juho har vel ikke været alene om at strikke aftalen sammen. Sidste forår blev Ralph Hughes ansat som CBO (Chief Business Officer) hos Faron, og hvis jeg husker rigtigt, blev der informeret om, at en større investeringsbank var involveret i jagten på en partner. Nu hvor dette team ikke fik en aftale i stand, er det som Juho meldte ud, nemlig de problemer, der blev konstateret ved Verona-forsøgets slutpunkt og den deraf følgende timeout, eller også overbeviser Farons resultater simpelthen ikke BF nok endnu til at indgå en ordentlig aftale. Måske begge grunde i forening.
Det er nok sidstnævnte. Det, at der forekommer behandlinger efter forskningsprotokollen i kræftstudier, er helt normalt. Det er ikke etisk korrekt at låse patienter inde i en forskningsprotokol. Patienter har ret til at trække sig, og de kan tilbydes andre behandlinger. Og når endepunktet ligger langt ude, såsom overlevelse, når der at løbe meget vand i Aurajoki mellem behandlingen og endepunktet.
Det, at dette kommer som en overraskelse og nu fører til en strategiændring, er enten A) bortforklaringer, som nok skal gå rent ind hos de 20.000+ private småinvestorer, eller B) total mangel på kompetence i planlægningen af fase 3-studiet.
Hvordan kan overlevelse overhovedet betragtes som et slutpunkt i studier som Verona, hvis studiet forstyrres ved at give noget andet medicin i stedet for placebo+aza? I dette tilfælde var placebo ifølge Juho blevet erstattet med Venetoclax af visse læger.
Jeg forstår naturligvis den etiske side, og netop derfor virker forsøgsdesignet mærkeligt med hensyn til slutpunktet. CR eller et andet slutpunkt giver bedre mening.
Personligt købte jeg slet ikke denne bortforklaring. Min bekymring retter sig mod resultaterne for førstelinjepatienter, hvor der indtil videre er set ret lidt og samtidig modstridende data.
Her får Faron i det mindste sine penge fra den rettede emission. Medicinen har dog allerede vist sig at virke. Hvert ekstra åndedrag for en kræftpatient er en lille lottogevinst. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis investorerne går all in. Hvis der sker en konkurs, eller hvis medicinen på anden vis flopper. Så er der ikke andet at gøre end at slikke sårene og fortsætte mod nye skuffelser. Eller også er den anden mulighed, at man rent faktisk får den lille lottogevinst
Venetoclax er lidt af et særtilfælde nu. Det er allerede godkendt til den nærtbeslægtede AML, så det findes også i værktøjskassen til behandling af højrisiko-MDS. Læger “ved”, at det virker. Af etiske årsager kan man ikke udelukke brugen af det. At bevise effekten i et forsøgsdesign virker bare umuligt.
Forklaringen om, at det samme skulle være sket for Bex, holder ikke helt. Bex er ikke godkendt nogen steder, så det kan ikke ske, at kontrolarmen ender med at få den samme behandling i sidste ende. Kontrolgruppen kan måske nok få Venetoclax, men hvis bex ikke kan slå det, så er det bare sådan, og det er fint.
CR er et rigtig godt slutpunkt for fase 2. Den traditionelle stil. Til fase 3 kan man så overveje, om man går efter OS eller CR. I øjeblikket melder Faron ud, at det er CR, hvilket også kan skyldes, at man under det nuværende finansielle pres kan få tidsplanen til at se kortere ud og omkostningerne mindre.
I det mindste er prisen på det… skuffet over mit eget liv som jeg er, undrer jeg mig over, hvorfor en eller anden instans potentielt ville betale milliarder for, at nogle stakkels dødeligt syge mennesker kunne få et par måneder eller et år ekstra levetid med sygdom, og det er netop grunden til, at jeg selv har holdt mig væk fra det her, da jeg ikke forstår jeres logik… medmindre jeg har misforstået det hele, og man med Farons medicin faktisk kan gøre folk raske igen. Beklager min eksistens.
Du har misforstået det. 45 % CR, hvilket betyder, at alle tegn på kræft er forsvundet:
Kombinationen af bexmarilimab og azacitidin resulterede i en objektiv responsrate (ORR; 17/20 evaluerbare patienter) på 85 % og en rate for komplet remission (CR; 9/20) på 45 % hos behandlingsnaive patienter med myelodysplastisk syndrom med højere risiko (HR-MDS)
Dette cornering- og overtagelsesscenarie er et tveægget sværd. For det første, hvis Juho taler sandt, og en stor fisk er blevet trukket væk fra bordet foran øjnene på os i december, så er det klart, at Faron bliver opkøbt af BP (Big Pharma), enten af én eller flere parter til disse priser. Det ville være en skam, hvis Farons ejere giver virksomheden væk i dette (forståelige) følelsesudbrud på dette prisniveau.
Men men..
Sværdets anden og mindre behagelige æg er, at Faron heller ikke på dette prisniveau “duer” til BP. Hvis det er tilfældet, så fremstår de forklaringer, vi private investorer har fået, i et dårligt lys. Så er selv dette prisniveau for højt..
Hikka2.0 venter på næste akt – scenen for begyndelsen på enden eller en ny begyndelse. En ny begyndelse er forhåbentlig ikke generalforsamlingen i starten af marts, for det er helt tydeligt, at en emission ligger foran os, og at denne “haltende” saga på en eller anden måde fortsætter. Inden da er det i hvert fald min egen forventning, at virksomheden tager skridt til, at tilliden i det mindste delvist kan vende tilbage, og at en “sund” gennemførelse af emissionen kan sikres – for slet ikke at tale om en kursstigning. De næste godt to uger er vinduet af muligheder for selskabets bestyrelse.
Som aktionær og overvejer af emissionen vil jeg ikke (og sikkert heller ikke mange andre) løfte en finger, medmindre virksomheden på en konkret måde tager hånd om situationen og styrker troen på fremtiden. Hvad er Farons næste korrigerende træk / udmelding? Begyndelsen på enden eller en ny begyndelse?
Omkring 20 dage. Tik tak tik tak..
Det ville nok være udskiftningen af den administrerende direktør. De givne oplysninger tyder på, at vildledningen fortsætter, da virksomheden hverken er i stand til eller villig til at fremlægge beviser for noget af det, der er blevet sagt. Den seneste store bekymring er det punkt, Clark har fremhævet: bex ville ikke engang kunne ende i en bex mod bex-situation i forsøgsdesignet, da bex ikke er et godkendt lægemiddel. Det er dog sådan, det er blevet kommunikeret til investorerne – at dette skulle være årsagen til, at partnerskabet faldt til jorden i sidste øjeblik. Og så også den øjeblikkelige udskiftning af CFO’en. Det kan på ingen måde være acceptabelt at sælge sine aktier før en sådan begivenhed, uanset hvor små beløb der er tale om. Der var nogen på markedet, der købte de aktier i mangel af bedre viden til en pris, der var betydeligt højere end den nuværende kurs.
Enig. Helt enig. Det, at bestyrelsen ikke er i stand til at beslutte disse to indlysende tiltag uden ophold, sætter bestyrelsen i et tvivlsomt lys. Disse to tiltag løser selvfølgelig ikke Farons problemer, men de er den første soleklare forudsætning for en bedring. IMHO
Jeg gik selv ind i Faron engang i slutningen af 2021. De første tre år troede jeg på ledelsens ord og var håbefuld. Der var jo allerede dengang ordentlige roadmaps på plads. Så vendte mit sentiment til det negative omkring 2024, i forbindelse med en stor finansieringsbrøler og de partnerskabsløfter, der begyndte at vise sig at være tomme. Jeg orkede heller ikke længere at trække mig ud. På en måde har jeg i 2024-2025 været imod sentimentet her på Inderes-forummet og været kynisk/pessimistisk over for især Faron-ledelsens udmeldinger. For eksempel blev min “tik tak tik tak”-besked (tik tak tik tak kassen tømmes, og der er ingen BP-aftale i sigte), som jummijammi2 også postede herover, slettet, selvom opslaget i sig selv indeholdt andet reelt indhold.
Men efter at have lyttet til Jalkanens tale i onsdags, fik jeg masser af tillid tilbage. I modsætning til tilsyneladende mange andre. Så her går jeg igen på det personlige plan imod sentimentet på dette Inderes-forum. Jalkanen kunne i sin tale i onsdags ikke skabe et falsk billede af, at man i aftaleforhandlingerne med BP (Big Pharma) var nået helt til målstregen, og at man endda var enige om de kommercielle vilkår. Nuancerne i aftalens forsinkelse/forlis kan jeg ikke tage stilling til med de oplysninger, der er givet offentligt, i modsætning til mange andre på dette forum, der lader som om, de ved en masse om det.
Fra os aktionærers synsvinkel fejlede Faron i denne uge med sin informationspolitik: Først udsendte man en meddelelse om, at “vi kører fase II for egne penge” med behovet for yderligere finansiering i form af aktie- og pengebeløb, og først næste eftermiddag uddybede man sagen og BP-situationen mere detaljeret. Aktiekursen styrtdykkede efter den første meddelelse, hvilket begyndte at føde sig selv og skabte en unødvendig stærk negativ hype omkring Faron. Når en aktie styrtdykker for alvor, tænker man nemt – også ud fra et forsigtighedsprincip – at andre ved bedre, og at der må ligge noget større negativt bag, som man ikke selv forstår; i dette kollaps var de eneste konkrete fakta finansieringsplanen (ikke en BP-aftale, men at man selv forbereder sig på fase II), finansieringsbehovet og det maksimale antal aktier, der skulle udstedes. Der opstod en skræk for, at ingen BP overhovedet er interesseret, og at Farons ledelse har talt usandt, hvilken information først blev rettet til det korrekte den følgende eftermiddag. Tiden vil vise, om den delvist endda uforudsigelige kommunikationsbrøler kan udbedres.
Man tjener absolut de bedste penge ved at købe Faron nu. Fejlen var at hoppe med på vognen for fem år siden, når man ved at komme med nu ville få det bedste afkast.
