Frankrig har et ry for at være en temmelig besværlig partner, uanset om det drejer sig om bilaterale forbindelser, EU, NATO eller andre internationale organisationer. En stærk holdning til egen suverænitet og det at holde atomvåbnene uden for NATO’s strukturer er dog i øjeblikket en stor fordel for Europa, selvom dette helt sikkert har ført til en del rullen med øjnene hos partnerne gennem historien.
Faktum er, at atomvåben er den eneste måde at muliggøre autonom brug af landets øvrige ressourcer på, så det er godt, at Europa støttes af to atomvåbenkapaciteter under hver sin kommandokæde. Det gør det muligt for Frankrig at tale om at sende tropper og handle på egen hånd, hvis de ønsker det.
Jeg læste for noget tid siden en kommentar, som frit oversat lød nogenlunde sådan her: Rusland har i årevis brugt ”strategisk tvetydighed” (strategic ambiguity) og atomtrusler for at fremme sine interesser. Det virkede længe, men nu har man fundet et svar. Det er strategisk tvetydighed og atomtrusler, og Frankrig er en af de få aktører, der har den uafhængige kapacitet til dette.
Den franske atomstrategi er jo i sig selv brugen af strategisk tvetydighed. Doktrinen definerer ikke præcist, hvordan våbnet skal bruges, men optegner i brede træk, hvordan det kan bruges, når Frankrig trues, også som et førsteslagsvåben. Doktrinen gør det også klart, hvordan våbnet kan bruges mod modstanderens byer og forårsage mere ødelæggelse, end modstanderen kan tåle.
Jeg blev nødt til at finde Charles de Gaulles kommentar om atomstrategi frem fra den periode, hvor Frankrigs atomvåben var under udvikling. Den er i sin enkelhed genial og sendte – og sender stadig – et budskab til Moskva.
”Inden for ti år vil vi have midlerne til at dræbe 80 millioner russere. Jeg tror oprigtigt på, at man ikke letsindigt angriber et folk, der er i stand til at dræbe 80 millioner russere, selvom man kan dræbe 800 millioner franskmænd, det vil sige, hvis der var 800 millioner franskmænd.”