For sjov kiggede jeg på, hvordan coronafåret 2020 så ud med hensyn til handler. Fra hukommelsen vil jeg sige, at Aktiesparekontoen (OST) blev lanceret ved årsskiftet 2020, så der er også f.eks. Nordeas overførsel fra Værdipapirkontoen (AOT) til Aktiesparekontoen (OST). Jeg husker, at Nordnet også havde et åbningstilbud, så man kunne foretage køb relativt billigt, så i hvert fald i forhold til i dag blev der foretaget ret små beløb pr. købstransaktion. Dog var mine investeringsaktiver også kun omkring en femtedel af det nuværende, da jeg var yngre.
Jeg var heldig i den forstand, at jeg havde forberedt mig på aktiesparekontoens komme ved ikke at købe noget, og jeg havde endda i 2019 solgt aktier fra min Værdipapirkonto (AOT), da det virkede dyrt, så jeg var stort set i kontanter.
Det blev købt med en smag af opkast i munden, og jeg husker, at mine egne købstrin var med ca. 5-10 % intervaller, hvilket betød, at man i marts praktisk talt kunne købe alt en eller to gange om ugen. Set i bakspejlet kunne jeg have købt mere og større, men stemningen var ret dyster, og i lockdown var der ikke meget, der kunne aflede tankerne. En løbetur hjalp lidt med at lufte hjernen, men ellers var det ret ensomt, selv for en introvert. Heldigvis kender jeg mange investorer, og der var allerede dengang fora, så der var mange skæbnefæller at grine og beklage sig med. Uden det kunne det have været noget hårdere at se formuen smelte væk alene. Jeg var dengang studerende investor, så investeringslitteratur var blevet hamret ind i hovedet på mig i den seneste tid, og alle fortalte, at kriser netop er de øjeblikke, hvor man skal købe. Der mindede den uerfarne sig selv om, at man skal købe, når blodet flyder i gaderne, og trykkede på knapperne, selvom noget af blodet føltes som mit eget. Jeg sov til sidst endda ret godt om natten. Fem år senere må jeg dog sige, at den dårlige følelse nok er lidt glemt, da det er nemt at sige, at det selvfølgelig var værd at købe, når man ser på kurskurverne. Dengang var stemningen dog lidt anderledes, da aviserne beregnede intensivafdelingernes kapacitet og tegnede offerkurver, der voksede eksponentielt.
Under nedturen handlede jeg i den henseende korrekt i forhold til min egen økonomiske situation. Jeg købte ret stabile virksomheder, hvoraf f.eks. Sampo syntes at have størst gavn af pandemien. Fejlene kom så, da jeg begyndte at reducere min eksponering for tidligt, selvom aktierne absolut stadig var ret billige. Selv der ses allerede et par reduktioner i Sampo i april. Jeg var selvfølgelig i sidste ende en nettokøber længe efter det, men jeg burde have købt endnu mere aggressivt ind i stigende markeder. Heldigvis kunne jeg i efteråret 2022 købe ret billigt igen, hvilket hjalp mig med at kompensere for den reducerede aktieeksponering. Derudover rodede jeg med min egen delvise rentesyn, selvom inflationen efter sådanne helikopterpenge ikke syntes at overraske, og jeg forstod i hvert fald ikke, hvor meget renter påvirker f.eks. Citycon.
Heldigvis købte jeg også kedelige aktier til sønnens portefølje, hvis portefølje igen er godt i grønt selv i dag - f.eks. Sampo er stadig 50 % i plus 
