Jeg ejer aktier i selskabet. Det er min seneste tilføjelse, som jeg besluttede mig for, da selskabet – i det mindste ud fra nøgletallene – er billigt som sæbe. Se på disse nøgletal beregnet på baggrund af årsregnskabet for 2018:
Man skal selvfølgelig huske, at der er en årsag til den lave værdiansættelse: selskabet er illikvidt og lille, konkurrencefordelen er tvivlsom, og de russiske aktiviteter øger valuta-, markeds- og politisk risiko.
Trods disse forhold købte jeg selskabet, da jeg ser et vækstpotentiale. I mit eget scenarie købte jeg moderat vækst, et stabilt og voksende udbytteafkast samt potentialet på det russiske marked med en meget lille risiko.
Hvilke tanker har andre her på forummet? Hvornår tager Inderes selskabet under dækning? (Det egentlige spørgsmål er vel, hvornår YE løsner på pengepungen og køber analysedækning?)
Jeg fortsætter min monolog: selvforsyningsgraden og egenkapitalforrentningen er høj. Dette indikerer en form for konkurrencefordel. Virksomheden fungerer som forhandler af elektronikkomponenter til erhvervskunder i Finland, Baltikum og Rusland, så brandværdien er sandsynligvis i orden. De allerede etablerede kunderelationer og leveringssikkerheden er sandsynligvis også fordele, især i Rusland.
Virksomheden vokser også, både organisk og gennem virksomhedskøb. Der er også penge i kassen til at foretage yderligere opkøb.
Jeg følger spændt med. Næste uge kommer Q1-regnskabet, hvorefter jeg skal foretage yderligere opkøb, hvis aktien også efter de nye tal virker billig.
I en så lille, finsk-kommunikerende og dårligt investorrelations-fokuseret virksomhed har en Warren Buffett i eget liv, der gennemsøger virksomhedens regnskaber, mulighed for at finde den berømte hundrede-seddel, der ligger på jorden.
Nu lever vi så med Preato, som er hovedaktionær i selskabet. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Selskabets skjulte potentiale kan muligvis bedre udnyttes med denne ejer. Hvem ved.
Likviditeten blev nok ikke forbedret, da småaktionærerne beholdt godt 20% af aktierne. Jeg anser det for sandsynligt, at selskabet i fremtiden vil foretage virksomhedsovertagelser ved at bruge aktier som betalingsmiddel. Til dette formål burde kursen stige, så måske vil dette også ende med at blive fulgt af Inderes. Yderligere information i et sådant selskab er dog egnet til at drive kursen op.
Selskabet havde et fremragende første halvår! EPS 0,43 euro, egenkapitalandelen er sikkert over 60%. Afkastet af egenkapital og investeret kapital nærmede sig allerede 20%. Egenkapital per aktie var 5,41 euro ved udgangen af Q2. Selskabet er dermed ikke overpriset under ni euro. Tværtimod ser jeg risiko/afkast-forholdet som yderst attraktivt.
I dag kom regnskabet ud, og virksomhedens resultat ser godt ud.
Dette års tal (sammenligningsperiode i parentes):
Omsætning 43,9 (41,6) M€
Driftsresultat 2,7 (2,5) M€
EPS 0,7 (0,69) €
Egenkapital / aktie 5,73 (4,91) €
ROA (Return on Assets) 18,5 (18,1) %
Soliditetsgrad 62,7 (59,1) %
Vurderingen er, at året vil forløbe på samme måde som 2018, og det vil faktisk blive opnået. Usikkerhedsfaktoren er Brexit: når det er gennemført, vil resultatet falde. Derudover er det interessant at se, hvordan den nye ejer vil påvirke forretningen.
Selskabets udbytte forventes at stige næste forår. Sidste års udbytte var 0,33€, så man kunne forvente et udbytte på 0,35-0,4 € næste forår. Med denne aktie får man altså en udbytteafkast på ca. 3,5%. Dette er en ganske rimelig kompensation for, at selskabets akties likviditet ærligt talt er elendig. Denne skal derfor ikke lægges i en kort handelssportefølje!
E. skal også tilføje, at en stigende ROE varmer hjertet. En kvalitetsvirksomhed når over 20%, og denne forventes at nå derhen i løbet af 2019, hvis der ikke kommer et totalt fald
Yleiselektroniikka Oyj (“Yleiselektroniikka”) har i dag underskrevet en aftale om at erhverve hele aktiekapitalen i Machinery Group Oy (“Machinery”) fra Yleiselektroniikkas største aktionær, Preato Capital AB (“Preato Capital”) og andre aktionærer i Machinery, for et kontant vederlag på 18,750 millioner euro. Gennemførelsen af opkøbet er betinget af godkendelse fra Yleiselektroniikkas ekstraordinære generalforsamling. Yleiselektroniikkas bestyrelse vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling den 2. marts 2020 for at træffe beslutning om godkendelse af opkøbet og udvidelse af Yleiselektroniikkas vedtægter for virksomhedsområde.
Virksomheden har i øvrigt et usædvanligt kedeligt navn og forretningsområde. Skulle man købe den bare af den grund, ofte kan der være skjult værdi i sådanne især hvis det er en lidt mindre bod
Jeg følger ikke firmaet, men Juip’s seneste besked vakte min interesse, om hvad dette scenarie handler om. Kunne @Joonas_Korkiakoski eller en anden vidende person opklare det?
Machinery er et selskab, der blev grundlagt helt tilbage i 1911 og har en lang operationel historie. Selskabet er specialiseret i komponent-, arbejdsmaskin- og udstyrsleverancer samt service- og reservedelstjenester til grund- og byggeindustrien. Selskabet er i de seneste år vokset både organisk og gennem virksomhedskøb, der har styrket hovedmandporteføljen og dermed udvidet til nye produktområder (f.eks. Tornokone-aftalen i juni 2019). Machinerys driftsresultatmargen har i de seneste år ligget på et godt niveau på ca. 6 % i forhold til branchens indtjeningslogik, på trods af afskrivninger af goodwill fra gennemførte virksomhedskøb og de deraf følgende marginpress (selskabet har fulgt FAS-standarden, hvor goodwill afskrives over højst ti år). I 2019 var Machinerys omsætning 52 mio. euro og driftsresultatmargenen konverteret til IFRS-standarden var 7,4 %.
Yleiselektroniikkas ejerstruktur blev fuldstændig fornyet i 2019, da investeringsselskabet Preato Capital blev ny hovedaktionær. Preato Capital er et personligt ejet investeringsselskab, hvis mål er langvarigt ejerskab og kontinuerlig operationel udvikling af målvirksomheden. Med den nye ejer ændrede koncernens strategi og mål sig tydeligt til at være mere vækstorienterede. Det første skridt på vejen, som den nye strategi anviser, blev taget i februar 2020, da selskabet meddelte, at det havde erhvervet hele aktiekapitalen i Machinery. Vi har behandlet selskabets virksomhedskøbsdrevne vækststrategi udførligt i vores start-up-rapport, der blev offentliggjort i sidste uge (link til rapporten: Teknistä tukkukauppaa ja yritysjärjestelyjä - Inderes). Kort sagt stræber selskabet gennem virksomhedsaftaler efter både at styrke sine nuværende forretningsområder (YE og Machinery) ved at gennemføre understøttende aftaler (f.eks. små bolt-on-transaktioner) og udvide sin operationelle horisont uden for de nuværende forretningsområder og dermed til nye vækstplatforme. I det store billede profilerer selskabet sig efter vores mening som en industriel ejer, hvis forretningsportefølje er diversificeret og består af selskaber, hvis forretninger er forudsigelige og kapitallette, og som opererer med mindst et rimeligt rentabilitetsniveau. Selvom der på længere sigt også er fokus på at udvikle den operationelle drift i selskaberne i porteføljen med henblik på værdiskabelse.
Du har helt ret i, at hvis man kun ser på den rene goodwill og dens andel af egenkapitalen, kan der opstå en vis uro i hårene. Når man ser på goodwill, uanset om det er fra et absolut eller relativt perspektiv, mener jeg dog, at det er meget vigtigt at forsøge at få et overordnet billede samt risikoen for nedskrivning af goodwill og dermed se ud over den blotte balancepost. Det overordnede billede og risikoen for nedskrivning af goodwill bør efter min mening overvejes ud fra to faste punkter: 1) hvilken type og tilstand den operationelle aktivitet, der er forbundet med goodwill, er i (dvs. konkursrisiko og truslen om fuld nedskrivning af goodwill) og 2) hvor meget der er betalt for denne forretning (dvs. risikoen for faldende indtjeningsevne).
Jeg berørte delvist det første faste punkt i mit tidligere indlæg, men selv en kort gentagelse er som bekendt “mor til studierne”. Machinery har altså en lang historie, et stærkt portefølje af hovedmænd (med Sany gravemaskiner og hjullæssere som den nyeste repræsentation: Machinery Oy on uusi Sany kaivinkoneiden edustaja Suomessa - Machinery) og en god rentabilitet understøttet af en omkostningseffektiv driftsmodel, og på grund af virksomhedens kapitallette karakter har den både en stærk pengestrøm og en høj kapitalafkast. Under normale driftsforhold er virksomheden også ret forudsigelig. Derfor er Machinery samlet set i rigtig god stand. Som følge heraf er konkursrisikoen og dermed truslen om en total nedskrivning af goodwill også meget minimal.
Købsprisen svarede i IFRS-konverteret form til cirka 4x EV/EBITDA-multiplum og cirka 5x EV/EBIT-multiplum. Omvendt betaler Machinery sig selv tilbage på sidste års driftsresultatniveau på cirka fire år og på driftsresultatniveau på cirka fem år. Derudover, når man tager i betragtning, at sidste års præstation giver en rimelig indikation af et holdbart niveau på længere sigt, kan købsprisen på ingen måde kritiseres for at være dyr. Derfor er der heller ikke pustet luft i goodwill med massive vækstforventninger, der glimrer ved deres fravær. Dermed er risikoen for en delvis nedskrivning af goodwill efter min mening heller ikke væsentlig, når man ser på den ud fra det andet faste punkt, idet de ovennævnte faktorer og Machinerys vigtigste konkurrencefordele afspejles.
Hvorfor er der i øvrigt ingen begejstring for denne virksomhed på forummet, i hvert fald ikke i denne tråd?
Den stille snigers kursudvikling slår virkelig mange andre. Hvad er det for noget? Stigningen startede først i november, måske forklarer det det. Den har snart fordoblet sin kurs i løbet af denne måned
Dette er en af dem, der står på ski under radaren, eller rettere glider. Jeg har læst mit eget forslag om “mere dip” mindst tre gange og konkluderet, at 14e var længe, men det vender nok ikke tilbage.
I sidste uges nyhedsoverblik i fagbladet var der en lille bid om Machinery og virksomhedens nylige SANY-repræsentation. Hele nyhedsoverblikket kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=dYqS-UTjfN8&feature=youtu.be. Machinery-delen starter omkring 2:30.
Machinerys egne hjemmesider bringer også jævnligt interessante publikationer relateret til virksomheden selv / kunderne, og disse bør man bestemt læse. Den seneste publikation kan læses her: Suomalainen raskas levytyö on selvinnyt haasteista ennenkin — salaisuus on muuntautumiskyky ja osaaminen - Machinery. Disse giver et rart konkret indblik i, hvad Machinery udover selve udstyrs- og komponent-salget laver. Samtidig får man også et lille tværsnit af kundesektorenes mangfoldighed og deres driftsdynamik.
Yleiselektroniikkas svenske sammenligningsselskab, Lagercrantz Group, meddelte i dag, at de har opkøbt det norske selskab VP Metall AS. Ifølge Lagercrantz er VP Metall markedsleder inden for elektriske stik, der er egnede til højspændingsapplikationer. VP Metalls drift virker meget stabil, da omsætningen ifølge Orbis-databasen har ligget omkring 4 MEUR i årene 2015-2019, bortset fra mindre udsving. Som nicheaktør har rentabiliteten været fremragende, og afkastet af investeret kapital har i gennemsnit været over 45 %.
Lagercrantz er selv, måske i sin mest simple form, en industriel ejer af selskaber inden for nichenichesegmenter og med førende positioner inden for disse. Dette gør virksomhedsopkøb til en central del af Lagercrantz’ DNA, og selskabet har siden 2010 gennemført over 40 af dem. Koncernen har også været aktiv i Finland, hvilket betyder, at Lagercrantz i hvert fald på et vist niveau kan tænkes at konkurrere med Yleiselektroniikka om opkøb. I alt har Lagercrantz over 50 selskaber i sin portefølje. De nedenstående selskaber er primært aktører inden for elektronikindustrien og dens forskellige værdikædeled. Dermed er både produktionsselskaber og engrosselskaber inkluderet. Groft set kommer omkring 50 % af virksomhedsgruppens omsætning fra engroshandel og 50 % fra produktionsarbejde. I de seneste år har koncernen dog gradvist flyttet fokus mod produktionsarbejde. Dette har også afspejlet sig i udviklingen af bruttofortjenesten.
Ligesom Yleiselektroniikka giver Lagercrantz også de nedenstående enheder fuldstændig uafhængige tøjler. I tråd hermed styres den operationelle beslutningstagning ikke fra koncernniveau. Gennem virksomhedsopkøb tilstræbes det heller ikke at finde betydelige operationelle synergier; i stedet skal det opkøbte selskab allerede være i god stand, både økonomisk og med hensyn til markedsposition. Organiske succeser har naturligvis også deres plads i vækststrategien. De finansielle mål er mindst 15 % årlig resultatvækst og over 25 % afkast af egenkapitalen. Mindst ambitiøse mål er også lykkedes at indfries, da den operationelle resultatvækst i årene 2010-2020 (TTM) i gennemsnit har været 22 % og det justerede afkast af egenkapitalen 23 %. Inden for virksomhedsopkøb er målet at gennemføre 3-5 opkøb årligt. Det er overflødigt at sige, at den ovennævnte operationelle udvikling også har ført til en massiv mængde skabt aktionærværdi.
{“content”:“En anden svensk sammenligningsvirksomhed kom også med en lille virksomhedsopkøbsmeddelelse i dag. Denne gang var det Lifco, der annoncerede opkøbet af svenske Sendoline. Sendoline er en nicheproducent specialiseret i tandplejeprodukter og har de seneste år haft en omsætning på omkring 4 MEUR. Ifølge Orbis-databasen har de seneste par år været lidt magre med hensyn til rentabilitet, men i 2015 og 2016 opnåede virksomheden en solid nettomarginal på 14 %. \n\nLifco er selv en virksomhed, der opererer med en meget lignende grundlæggende model som Lagercrantz (dvs. en industriel ejer af førende aktører inden for nicheområder). Lifco stræber ifølge egne udsagn efter at være en sikker havn for små og mellemstore virksomheder. Virksomhedsopkøb er derfor afgørende for forretningsmodellen. Der er foretaget et betydeligt antal af disse, da der alene i det seneste år er gennemført 11 arrangementer. Alt i alt har Lifcos portefølje mere end 160 virksomheder. \n\nLifco styrer sine aktiviteter gennem tre forretningsområder: Dental (som navnet antyder, producenter og distributører specialiseret i tandpleje), Demolition & Tools (aktører specialiseret i service af tungt udstyr som kraner og gravemaskiner) og Systems Solutions (aktører, der tilbyder forskellige industrielle løsninger, f.eks. kontraktproducenter). Der er således visse ligheder mellem Lifcos og Yleiselektroniikkas forretningsaktiviteter (f.eks. tilstedeværelse i bygge- og anlægsbranchens værdikæde). Virksomhedernes geografiske fodspor er dog stadig ret forskellige (Lifcos virksomheder opererer højst indirekte i Finland, mens Finland er Yleiselektroniikka-koncernens primære marked), og der findes ingen virksomheder under Lifco, der kæmper på nøjagtig samme fronter som Yleiselektroniikkas. Naturligvis kan der forventes en vis konkurrence, i hvert fald i et vist omfang, på niveau med potentielle opkøbsmål, på trods af forskelle i koncernstrukturen og fokusområderne. \n\nI en nøddeskal er Lifcos virksomhedsopkøbsstrategi rørende enkel. Lifco stræber efter at være en langsigtet ejer af aktører, der opererer med god rentabilitet, lav teknologisk risiko og sunde positioner i værdikæden. Virksomheden giver også de opkøbte virksomheder frihed til uafhængig beslutningstagning og understreger betydningen af en iværksætterkultur. Lifcos model forsøger altså heller ikke at skabe værdi gennem operationelle synergier, der ser attraktive ud på papiret. Et konkret eksempel på dette er, at Lifco aldrig har ændret driftssted for en eneste af de virksomheder, den har opkøbt i sin historie. \n\nLifcos primære økonomiske mål er at opnå bæredygtig indtjeningvækst. I virksomhedens terminologi betyder dette, at den operationelle indtjeningvækst overstiger den organiske vækst i målmarkedets BNP. Ud over dette kommer så virksomhedsarrangementerne. Med hensyn til balancen stræber virksomheden efter at holde nettogælden/EBITDA i intervallet 2-3x. Dette er også i samme boldgade som det komfortområde, vi har estimeret for Yleiselektroniikka. I perioden 2010-2020 (TTM) har Lifcos præstation været af høj kvalitet, hvilket er dokumenteret af en årlig vækst i omsætningen på 10 % og en vækst i driftsresultatet på 16 %. De økonomiske mål er således mere end flot opfyldt i dette lys. \n\n
Lagercrantz meddelte her til formiddag, at de har købt det finske Oy Esari Ab. Esari er Finlands førende leverandør af udstyrskapslinger. Størstedelen af virksomhedens kunder er teleoperatører, men der er også aktører inden for energisektoren blandt kunderne. I 2019 var Esaris omsætning cirka 5,2 MEUR, og virksomheden opnåede et driftsresultat på 0,4 MEUR.
I Lagercrantz’ struktur vil Esari falde ind under forretningsenheden Mechatronics og supplere det udbud, som Elkapsling (erhvervet i 2012) allerede har. Esari-transaktionen var den tredje for Lagercrantz i det forgangne år og den 56. i koncernens historie.
Lige før jul fik vi også Yleiselektroniikka med i forberedelserne, da virksomheden i går annoncerede, at de udvider til Sverige. Nærmere kommentarer kan findes her:
I den omfattende rapport, der blev udgivet i april, forsøgte vi at visualisere, hvordan vi selv tænker om Yleiselektroniikkas opkøbsstrategi. Spillebogen er meget klar, og de arrangementer, der er blevet gennemført i løbet af det seneste år, beviser efter vores mening, at virksomheden også konsekvent gennemfører disse planer.
især hvis det er en lidt mindre bod
