Ved at bruge højovnsslagge erstattes en del af cementen. I dette tilfælde er der ikke brug for nogen speciel cement, der allerede er blandet med højovnsslagge. Man tager bare cement fra den ene silo og højovnsslagge fra den anden. Betonleverandørerne kan selv nemt trylle en opskrift frem til denne masse, og det har man gjort i meget lang tid.
Forsinkelsen i hærdningen er ikke så enkel en sag. Hvis bindingen forsinkes, øges støbetrykket på søjler og vægge betydeligt. I så fald ændres kravene til forskallingen også markant. For forskallingens cyklus har tidspunktet for opnåelse af afstivningsstyrke også en betydelig indflydelse.
CO2-udledningen fra byggeri kunne sandsynligvis lettest reduceres gennem design. Ved at sænke betonens styrkeklasse kan cementmængden i en betonkubus reduceres med 100 kg, hvilket allerede har en betydelig miljøpåvirkning. En anden designting er at designe strukturer, så der bruges så lidt beton som muligt. Disse ville ikke være komplicerede metoder, men løsninger på klimarelaterede spørgsmål ønskes generelt ikke at blive overvejet fra denne vinkel. Det føles på en eller anden måde, som om løsninger hellere søges gennem nye materialer og metoder uden at tænke på det faktiske forbrug.
redigering
En virkelig betydningsfuld del af CO2-udledningen fra byggeri kunne let skæres ned. Der er dog ingen vilje til en sådan nedskæring. Problemet løses hellere med nye produkter end med den helt almindelige sunde fornuft fra en ansvarlig arbejdsleder. Hvis materialernes andel af prisen på slutproduktet for hele produktets levetid voksede i forhold til arbejdets pris, og hvis prisen på arbejdsandelen kunne reduceres, ville tiltrækningskraften ved materialebesparelser stige.
Som et simpelt eksempel ville det være let at reducere mængden af beton og armering, men i så fald ville arbejdets andel stige. Hvis omkostningerne ved brugen af materialer kunstigt blev øget, og omkostningerne ved arbejdets andel blev reduceret, ville man opnå betydelige emissionsreduktioner.
Hvad tror I, hvad ville udviklerne af disse grønnere betoner mene om en sådan brug af fornuft?
Som teknolog finder jeg sådanne nye udviklingsvirksomheder ret sympatiske. Samtidig må jeg dog konstatere, at dette ikke opfylder mine kriterier, så jeg vil ikke investere her.
Virksomheden er meget lille og mangler produktion. Dette kan være en stor hindring for udviklingsarbejdet; i industrielle processer er det altid en fordel at kunne eksperimentere med ting med egne ressourcer i sin egen “baghave”, frit integreret i ens egne processer. Her foregår produktudviklingen så at sige på andres “nåde”.
Et ekstremt risikabelt investeringsobjekt, hvor for det første a) udviklingsarbejdet skal lykkes, så produktet er markant bedre end konkurrenternes med større muskler, og b) produktet derefter skal kommercialiseres. Målet i sig selv er fint, og derigennem har virksomheden fået en flot “historie” i baggrunden. Jeg frygter dog, at konkurrenterne vil overhale dem med deres ressourcer.
Et plus her er selvfølgelig, at man kan prøve startup-investering via børsen.
Betolars meddelelse fik mig til at tænke. Et væld af buzzwords og en omsætnings- og lønsomhedsprognose, der er fremsat ti år ud i fremtiden.
Samtidig er det svært at få et klart billede af virksomhedens reelle forretnings natur. Licensgebyrer og platformøkonomi nævnes, men der er endnu ingen kommercielle kunder i hus.
Jeg ved det ikke – ønsker vi virkelig, at virksomheder skal gå på børsen med omsætnings- og lønsomhedsmål, der er rystet ud af ærmet?
Jeg er enig med de tidligere skribenter i, at jeg håber, Betolar lykkes med deres gennembrud. De ser ud til at være på en god sag.
I den historie i Helsingin Sanomat (Helsingin Sanomat) blev det opsummeret godt: “Problemet er, at de løse snak fra startups nu er kommet på børsen, og på børsen er publikum meget bredere.”
Det ville være en lotterigevinst, hvis man i Kannonkoskis lille laboratorium har formået at udvikle noget, som multinationale selskaber, der også opererer i Finland, ikke har fundet. Opskrifter, legeringsmaterialer og tilsætningsstoffer er et så bredt felt, at jeg frygter, at det er meget udfordrende at lave holdbare patenter. Især da de største legeringsmasser, såsom slagge, allerede er en gammel velkendt mulighed. Overvejer dog at købe en lodseddel.
Jeg er enig med Alex. Her bør man også overveje årsagerne til, hvorfor man søger finansiering på børsen på et så tidligt stadie. Disse såkaldte pre-revenue virksomheder er som udgangspunkt noget for venturekapitalister. Hvorfor ønsker de ikke at finansiere denne virksomhed? Betolars (Betolar) bestyrelsesformand har adgang til enhver venturekapitalist. Det ville være meget lettere at føre virksomheden frem med venturekapitalister end via børsen, men de ser ikke ud til at være interesserede, hvilket altid er et tegn på noget…
Man skal også huske, at venturekapitalister foretager stærk diversificering, med snesevis af investeringer i porteføljen, hvor forventningen er, at nogle få vil bryde igennem.
Markedet er vildt globalt, men det begynder også at være det her, selvom det føles, som om vi måske ikke helt ønsker at anerkende den kendsgerning.
Det undrer mig, at de ville lade private investorer komme med, hvis de så en diamant og en enhjørning i dette. Hver VC ønsker at være med i efterfølgende runder, hvis de tror på virksomheden, især i så tidligt et stadie.
EDIT: Og kapitalfondenes største problem i Finland er at finde gode investeringsmål. Masser af penge, få gode mål. Man kan kun forestille sig, at hvis den gruppe mennesker virkelig så det potentiale, der males, ville de absolut ikke bringe det på børsen så tidligt, men ville selv investere det, der er nødvendigt.
Dette er mere et lotteri end en gennemtænkt investering. Virksomhedens idé er fremragende, men der er næsten ingen beviser for dens funktionalitet. Hvis det lykkes, er det en sand pengemaskine, men sandsynligheden for fiasko er betydelig. Virkeligheden er så mærkelig, at selv et velfungerende koncept måske ikke producerer noget i virkeligheden.
Selv hvis det lykkes, kan kommercialisering i denne form for business-to-business-virksomhed være virkelig vanskelig. Industrien har alternativer, og virksomheder forstår generelt at beregne alternativerne med deres alternativomkostninger. Konkurrencen kan være meget hårdere, end virksomheden (ønsker at) erkende nu; på den tekniske side vil der opstå alternativer, og de vil nemt udhule prisniveauet.
For en virksomhed i så tidligt et stadie (før omsætning) leder VC’er typisk efter et potentiale på mindst 10x vækst. 1 ud af 10 lykkes, hvilket dækker tabene fra de 9 ud af 10, der ikke gør.
For at Betolar skal passe ind i porteføljen, skal man altså finde ni andre potentielle tidobbelte vækstselskaber for at have en rimelig sandsynlighed for at komme ud i nul.
Denne form for investering passer nok bedre til dem, der har for mange penge og kan forsøge at redde verden med en ret stor risiko. Denne investeringscase gælder altså ikke for mig. Jeg ønsker dog held og lykke med børsnoteringen og den fremtidige forretning.
Du kan få 10-baggere fra virksomheder, der allerede tjener penge og udbetaler udbytte i hele investeringsperioden, så hvorfor nøjes med en 10-bagger fra en virksomhed, der ikke engang har omsætning endnu.
Jeg har lige læst Bill Gates’ seneste bog “How to Avoid a Climate Disaster”. En tanke, der hang ved mig fra bogen, var, at der gøres store tiltag for at reducere transportemissioner af hundredvis eller tusindvis af virksomheder, men inden for betonproduktion, som også er en stor kilde til CO2-emissioner, er reguleringen og teknologien til at reducere emissioner stadig i sin vorden. Jeg tror, at dette uundgåeligt vil ændre sig i fremtiden, og der skal findes mere miljøvenlige alternativer til den emissionsintensive cement. Store penge finder simpelthen reduktion af CO2-emissioner fra transport langt mere attraktivt i øjeblikket end betonindustrien.
Betolar er selvfølgelig en virksomhed i et tidligt stadie og en investering med høj risiko, og de har et stort arbejde foran sig for at gøre deres drift rentabel, men jeg tænkte at starte med en lille position.
På en måde er det frustrerende at følge CO2-emissionsdebatten om betonproduktion. Der synes simpelthen ikke at være nogen mening med det. Hvis man virkelig ønskede at reducere CO2-emissionerne fra beton, ville det være meget nemt. Men viljen synes snarere at være at pille og udvikle nye grønne betoner, der reducerer CO2-emissionerne med 10 %, og så er man tilfreds.
I virkeligheden burde styrkeklasserne for de betoner, der anvendes i stedet for disse grønne betoner, vælges mere præcist end nu. Styrkeklassen (cementmængden) for beton kan let reducere CO2-emissionerne fra en betonkube med ca. 30 %. Ved design kunne man let reducere emissionerne med yderligere 30 % ved at designe konstruktionerne, så mængden af beton og armering faldt. Men arbejdsbyrden ville så stige, og dermed også omkostningerne.
Risikoen ligger også i, at der skal laves en opskrift for hver sidestrøm og styres r-a ændringer. En fejl i egenskaberne én gang er en stor sag. Især hvis styrken i et stort objekt kompromitteres. Er dette egnet til krævende objekter som broer? Belastningen og levetiden er helt anderledes end f.eks. fundamenter til et parcelhus. Eller en grill. Direktøren skal vide, hvad han sælger. Eller er holdningen bare, at jeg bare sælger. Bare det går i pakken, og pengene kommer ind. Der er ingen egen produktion, kun snak. Hvad er situationen med patenterne, nu og i fremtiden? På en eller anden måde tænker jeg, at hvis noget lyder for godt til at være sandt…
Jeg er sandsynligvis en for forsigtig investor og vil derfor forblive fattig..
En ret imponerende gruppe af såkaldte ankerinvestorer lader til at tro på Betolars (på nuværende tidspunkt) nul-omsætningsforretning. Jeg tvivler på, at f.eks. pensionsselskabet Ilmarinen eller Ahlström Invest ville finansiere udbuddet med tanke på et hurtigt afkast. Jeg kender ikke baggrunden for Nidoco Ab, og Merimieseläkekassa (Den finske sømænds pensionskasse) samt S-Pankki Fenno aktiefond er også involveret. Det dufter for mig af investorer, der kunne være med for at se, om der kommer en milliard i salg inden for ti år, eller ej.
DISCLAIMER: Jeg overvejer en lille, altså sandsynligvis kun en minimal deltagelse i IPO’en. Og måske med den idé, at… Og jeg er ikke i tvivl om, at konkurrerende produkter vil blive forsøgt færdiggjort i fuld fart af store konkurrenter.
Redigering: DISCLAIMER 2: Jeg har netop tegnet Digital Workforce, med hovedtanken om den forventede markedsvækst. Det er sjovt at spekulere med små indsatser i porteføljen.
