Mon ikke alle betingelserne for børsnoteringen offentliggøres i morgen. Der er som regel et minimumsbeløb for tegning, og man behøver næppe at åbne en konto i Nordea på grund af noteringen.
Hej, første indlæg efter at have lurket lidt på forummet!
Jeg prøvede at google det og fik noget information, men jeg vil gerne bekræfte det her, da der findes en sådan tråd her!
Når jeg modtager udbytte fra finske virksomheder, behøver jeg praktisk talt ikke at gøre noget, skatten trækkes automatisk osv. Med andre ord, det udbytte jeg modtager er rent mine efter det?
Jeg fandt intet fornuftigt svar om udenlandsk udbytte (små bidder af information hist og her). Det ser ud til, at kildeskatten på udbytte fra USA automatisk trækkes, hvilket er 15%. Resten skal betales næste år, men det ser ud til, at f.eks. Op automatisk udfylder oplysningerne for skattemyndighederne, så det er nok, at jeg blot kontrollerer, at oplysningerne i erklæringen er korrekte.
Tak på forhånd for det dumme spørgsmål, men den modige tør spørge ![]()
Handel på en aktiesparekonto (OST) adskiller sig også fra almindelig aktiehandel (AOT) ved, at man ved salg af aktier ikke kan anvende anskaffelsesomkostningsformodningen.
Hilsen alle! Dette er mit første indlæg på forummet. Jeg er en 22-årig studerende og blev begejstret for at starte med at investere via dette forum. Efter årsskiftet foretog jeg mine første investeringer i direkte aktier og et par af OP’s indeksfonde. Min porteføljes samlede størrelse er i øjeblikket omkring 15.000. Jeg har spredt min portefølje således:
OP Amerika indeks ca. 20%
OP Asien indeks ca. 15%
OP Norden indeks ca. 15%
Harvia ca. 15%
Sampo ca. 12,5%
Marimekko ca. 12,5%
Lohilo ca. 10%
Jeg har en månedlig fast overførsel til indeksene, og min hensigt er kun at øge eksisterende positioner så meget som muligt over årene, med tidsmæssig spredning.
Hvis muligt, ville det være fantastisk at høre, hvad I synes om porteføljens struktur!
Hej @Nuori-Rauno og velkommen til forummet!
Her i tråden for nybegyndere stiller man typisk såkaldte “dumme spørgsmål” (dem findes der ikke, men spørgsmål på begynderniveau). Dette indlæg ville måske have passet bedre i en anden tråd: Mitä sinulla on salkussa? - Sijoittaminen - Inderes forum
Du har allokeret kapital ganske godt rundt om i verden. Det er en god idé at sikre, at verdens- og amerikanske fonde ikke overlapper (eller i det mindste gøre det bevidst). Typisk er den amerikanske andel af den globale fond betydelig, hvilket kan føre til utilsigtet allokering af midler til et andet sted, end man havde tænkt sig. Uden at kommentere yderligere på OP’s fonde som helhed, bør man sammenligne dem – f.eks. administrations- og andre løbende omkostninger (som regel angivet årligt) og på baggrund heraf bevidst beslutte, hvilken fond man ønsker at investere i. Handelsbankens USA-indeks (fond) har f.eks. årlige omkostninger på 0,2%, mens OP Amerikas indeks så ud til at være 0,39%. Her er der næsten 100% forskel på årsbasis.
Morningstars hjemmeside indeholder masser af information om aktier, fonde, ETF’er. Der findes også et sammenligningsværktøj.
https://www.morningstar.fi/fi/compare/investment.aspx
Du ser ud til at have en god start, og det er godt, at du har erkendt, at dette er en langsigtet affære!
Man får (eller fik i hvert fald, hvis ikke vilkårene er blevet forringet på det seneste) 0,25 % OP-bonus fra OP-America og OP-Asia indeksfondene, så ifølge OP’s egne optimistiske beregninger ville omkostningerne ved disse fonde kun være 0,14 %, såfremt bonusserne kan bruges til forsikringspræmier eller lignende.
Young-Raunos portefølje virker meget afbalanceret med hensyn til diversificering og investeringsobjekter, jeg ejer selv fire af de syv nævnte objekter ![]()
Så er de fonde billige i gebyrer, hvis man regner det ud på den måde!
Jeg har selv været under den opfattelse, at akkumulerede bonusser ikke kan bruges til gebyrer (og da gebyrer i fonde typisk er daglige), og at bonusser ikke kan udbetales som kontanter. Det betyder, at de rabatter (eller i hvert fald en del af dem), man får fra akkumulerede bonusser, bør investeres, for at man kan få en konkret fordel ud af det og ikke kun en beregnet fordel.
Den faktiske pris, alle de nævnte faktorer taget i betragtning, er sandsynligvis et sted mellem 0,14 og 0,39 procent afhængigt af kunden. Jeg er ikke en fan af OP (forringelser af vilkårene er ved at blive for almindelige), men jeg tænkte, at jeg ville fremhæve disse fonde, da de med hensyn til omkostninger stadig er blandt de bedre fonde uden for Nordnet. Fondenes omkostninger er i sig selv en relevant pointe i denne begyndertråd, da de for det meste er helt forfærdelige (f.eks. er visse af OP’s (aktive fonde) tæt på 2 % om året).
Hvordan står det til med de nye børsnoterede selskaber og deres indtjening? Hvad skal man tænke om en aktie, der har været på børsen i et par år, som har en stærk købsanbefaling fra de fleste analysehuse og et godt koncept + mange kunder, men som “ikke vil være profitabel i de næste tre år”? Et eksempel her er Twilio, men der er mange andre lignende virksomheder, især inden for IT-branchen, der ser ud til at være i samme situation. Hvordan skal man forstå det, og hvordan skal man forholde sig til det investeringsmæssigt?
Fordi alle direkte aktieinvesteringer er i Norden, og du har et nordisk indeks, er den samlede vægt af disse 65 %. Ikke et problem, men stadig en bemærkelsesværdig kendsgerning.
Jeg har ryddet lidt op i min beskedne portefølje, da tankerne ikke kan holdes samlet, hvis kurven indeholder alt muligt. Branchemæssigt mangler der stadig diversificering, og alle aktier er fra Finland. Geografisk set har jeg nok ikke tænkt mig at købe direkte aktier, da viden og tid måske ikke rækker til det, selv ikke i fremtiden. Via fonde kan pengene komme ud i verden, så det hele forbliver mere simpelt.
.
De nuværende kurve mangler fuldstændig (tung) basisindustri, teknologi, IT, spilindustri. Altså mangler der pokkers store ting, men jeg har bare ikke fået en idé til, hvad jeg skal købe inden for disse områder.
Men man skal vel heller ikke diversificere bare for at diversificere, det er ikke nødvendigt at anskaffe sig alle brancher. Diversificering ville gøre det muligt at placere en større del af kontanterne.
10% af porteføljen kunne afsættes til risiko for en billig raket. Kahoot!?
Vægt i: Sampo, Harvia, Fortum og Kesko. De andre lidt mindre. Det er let at se, at der mangler et fundament fra industri/telekommunikation/industriprodukter, og selv et lille forsøg i retning af spil eller teknologi/IT ville være ønskeligt.
Dette var nu sådan en tankestrøm til forummet. Jeg hverken ønsker eller forventer selvfølgelig direkte forslag fra nogen, men snarere om andre også har været i en situation, hvor de ikke kan finde en vej til, hvor de overhovedet kan finde en idé til anskaffelse inden for visse områder.
Jeg har rådgivet min bror, 19 år, til at begynde at investere. Nu er han interesseret, og vi overvejer, hvad der ville være et godt sted at starte. Nordnet Indeksirahasto Suomi (Nordnet Indeksfond Finland), som indtil videre ikke har gebyrer, eller Seligson OMX Helsinki 25 ETF? Eller måske noget andet? Hvad tror I, vil der på et tidspunkt komme gebyrer på den finske indeksfond? Hvis vi tænker langsigtet, og han ønsker at beholde sine penge i mindst 20-30 år, hvilken vil så vise sig at være bedre? Eller måske en anden ETF eller fond?
Jeg er selv skuffet over de fonde, banken tilbød; jeg investerede i dem, før jeg begyndte at vælge aktier. Generelt har de høje gebyrer og generelt mærkelig administration. Jeg havde S-bankens boligfond, og da coronakrisen ramte, afgav jeg en salgsordre, men fik først pengene til efteråret. De sagde, at de skulle sælge boliger for at kunne betale mig for min position på under 10.000 euro. Hvis det havde været en aktie, ville pengene have været til rådighed på et øjeblik. Selvfølgelig er lavprisindekser noget andet, men jeg holder mig til aktier.
Efter min mening er Nordnet indeksfondene ret gode, hvis man ikke har den store interesse i at følge markedet. Som et lokketilbud har de fungeret godt, hvilket betyder, at der kan komme gebyrer i fremtiden, men det er stadig et ganske glimrende alternativ. Med små omkostninger er det også billigere end de fleste af bankernes egne fonde.
Med disse indeksfonde får man et nordisk perspektiv, men for eksempel er Handelsbanken USA også tilgængelig hos Nordnet, hvis man ønsker at sprede sig over Atlanterhavet.
Her kan man se, hvor stor en del FAANG-aktierne udgør:
@Nikkenakuttaja, undersøgte du boligfonden, før du tegnede dig? Det burde ikke komme som en overraskelse.
https://www.s-pankki.fi/fi/saastaminen-ja-sijoittaminen/rahastot/s-asuntorahasto/
Fondens næste tegnings- og indløsningsdage er den 31. maj 2021, den 31. august 2021 og den 30. november 2021.
Jep, men jeg havde den i over fire år. Jeg ville have tilføjet som præcisering, at der er bestemte dage, hvor indløsningerne sker, men det gjaldt ikke, da jeg efter sigende skulle sælge lejligheder for at få udbetalt til mig. Jeg tror, at baggrunden er coronafaldet, og mange har ønsket at få pengene ud, og så har der været så mange indløsninger, at de har været nødt til at sælge lejligheder (lejeindtægterne er ikke tilstrækkelige). Jeg fik dog en fortjeneste på 25 % med fire års ejerskab; hvis indløsningen var lykkedes, ville jeg sandsynligvis have fået den fortjeneste på et par måneder sidste år..
Jeg havde mulighed for at tale med en begynderinvestor i forbifarten.
Jeg rådede først til at betale gælden, selvom renten er lav. “En bror er gæld, når man tager den, en stedbror, når man betaler den.” Jeg tror, jeg imponerede fruen i familien
Men derefter anbefalede jeg at læse f.eks. dette forum.
- Tag en akties kursgraf og en diskussion om aktien, for eksempel Nikola. Eller en anden, der har svinget meget. Man skal ikke følge en hvilken som helst diskussion, f.eks. er Stocktwits et sjovt forum, og Suomi24 er på samme niveau. Inderes og Kauppalehti tilbyder et vist niveau. Mange ting skinner også igennem der, og nogle gange er diskussionen en strid mellem pseudo-investorer, men på et generelt niveau, hvis man følger det med omtanke, kan man nogle gange finde perler der.
- Følg forskellige kursmål og bemærk, hvordan de nogle gange krydser hinanden og går ret galt.
- De bedste resultater får du ved at kigge ud, læse aviser og se nyheder. En generel linje, man skal ikke genere maven eller hovedet med daglige udsving.
Er det værd at betale gælden af, selvom renten lige nu er 0 %?
Altså, hvis man har opsparinger, skal man så betale gælden af, eller skal man investere opsparingerne, så de vokser mere, og så betale gælden stille og roligt af?
Ikke værd at gøre!
Hvis gælden svinger over 5%, så måske.
Du tjener muligvis over 5% om året på aktiemarkedet, så behold din kapital der.
Kun når procentdelene går den anden vej, er det godt at lette gældsbyrden mere.
Efter min mening bør billån og andre dyre lån betales tilbage hurtigst muligt. Med hensyn til boliglån overvejer jeg i det mindste, om jeg ønsker at reducere effekten af stigende renter på mine månedlige udgifter.
Skal man ikke også tage højde for værdistigningen af lejligheden?
Derudover, hvis afdrag + rente er høje i forhold til indkomsten, kan en rentestigning tvinge en til at sælge aktiebeholdninger, hvilket er en lidt kedelig løsning.
Man bør tænke bredere end bare rente vs. aktieafkast.
