Jeg tænkte, at jeg ville starte en sådan feel-good investerings-retrotråd, hvor formålet ville være, at forummedlemmer deler de mest mindeværdige begivenheder fra de helt tidlige dage af deres investeringskarriere, som fandt sted for mindst 10 år siden. Altså ikke noget nyt, men mere retro-stof f.eks. fra 90’erne eller begyndelsen af 00’erne, hvor investeringsmiljøet var helt anderledes. Disse kan være ret nyttige og sjove for de nyeste, yngre investorer at læse om, hvordan investering var “i gamle dage”. For eksempel har det været rart at lytte til Aki Pyysings historier fra 90’erne om den finske børs fra forskellige podcasts, så det er måske noget i den stil, jeg leder efter her.
Jeg er ikke selv så gammel endnu, at jeg har erfaring med investering fra 90’erne, men jeg kan starte med at dele en begivenhed fra 2010, hvorfra min egen aktieinvestering, hvis jeg husker rigtigt, startede, i hvert fald var det en slags startskud, hvis jeg husker rigtigt.
Året var 2010, altså årene efter finanskrisen, og eurokrisen var ved at begynde. Jeg havde ikke investeret i aktier før, men havde mine penge i bankernes tidsindskud, sandsynligvis delvist i kølvandet på finanskrisen. På dette tidspunkt kunne indskud stadig give omkring 2% rente i bedste fald. Jeg havde sat 47.000 euro ind på en tidsindskudskonto med 2% rente i Sofia Pankki i 2009. Hvis jeg husker rigtigt, kunne ingen anden bank på det tidspunkt tilbyde en tilnærmelsesvis lige så god indlånsrente. Dengang føltes det som en god investering mod inflation.
Nå, som Wikipedia også fortæller: “Finanstilsynet tilbagekaldte bankens driftstilladelse og satte banken under likvidation den 28. marts 2010 for at beskytte indskydernes interesser”. Det vil sige, at Sofia Pankki i praksis gik konkurs. På dette tidspunkt svedte jeg lidt 
. 47.000 euro var en ret stor sum for mig på det tidspunkt; jeg var stadig studerende og arbejdede sandsynligvis kun deltid ved siden af studierne. Jeg havde dog været fornuftig nok til ikke at sætte mere ind i Sofia Pankki, end indskudsgarantien var på det tidspunkt, dvs. 50.000 euro. Til sidst fik jeg alle pengene tilbage, og hvis jeg husker rigtigt, behøvede jeg ikke engang at vente særlig længe, højst en måned eller to, hvis jeg husker rigtigt. Jeg har stadig et skærmbillede af Sofia Pankkis indskud og notater om, at Sofia Pankki betalte 40.243,71 euro tilbage, og indskudsgarantifonden 7.102,67 euro, hvilket vil sige, at der i alt blev returneret 47.346,38. Det gode ved dette var, at den 2% rente, hvis jeg husker rigtigt, løb næsten hele tiden, indtil jeg fik pengene tilbage.
Men herfra, hvis jeg husker rigtigt, startede min aktieinvestering, fordi jeg skulle tænke over, hvor jeg skulle placere disse knap 47.000 euro, da jeg efterfølgende ikke rigtig kunne få noget ud af renter nogen steder. Min bror havde investeret noget i aktier, så sandsynligvis lidt inspireret af ham lånte jeg Seppo Saarions “Miten sijoitan pörssiosakkeisiin” (Hvordan jeg investerer i børsnoterede aktier) og Malkiels “Sattuman kauppaa Wall Streetillä” (En tilfældig tur ned ad Wall Street) fra biblioteket og begyndte at se en vis fornuft i aktieinvestering og så det ikke længere som en så stor risiko, når man ser på den lange bane. Timingen var også den bedst mulige, fordi eurokrisen var i gang, og aktier kunne fås til en billig pris. Jeg husker dog, at kursfaldet i starten syntes at fortsætte et stykke tid, og de aktier, jeg købte, var langt i minus, og -5% ned om dagen flere gange i træk var ikke ualmindeligt, og det føltes dårligt i starten, men jeg måtte jo købe dem, “når de var billige”.
Den første aktie, jeg købte i 2011, var Fortum, derefter Sampo, Nokia og Elisa. Af disse er kun Sampo stadig i porteføljen; de andre er solgt. Det første år købte jeg aktier for omkring 29.000 euro, og udbytter akkumulerede til 1.375 euro brutto det første år. Året efter, i 2012, havde jeg sat alle de 47.000 euro fra Sofia Pankki i aktier, og hvis jeg husker rigtigt, satte jeg også straks alt, hvad jeg turde, fra min lille løn i aktier med faldende kurser, selvom en lille nødfond på et par tusinde altid var der. I 2012 indeholdt porteføljen Elisa, Sampo, Fortum, Nokia, Wärtsilä, Konecranes, YIT, UPM og Kesko. Af disse er Sampo, Konecranes, UPM og Kesko stadig i porteføljen; de andre er solgt. Nu, lidt over 10 år senere, er porteføljen vokset til ca. 580.000 euro, og udbytteindtægterne er ca. 26.000 euro brutto om året.
Takken skyldes altså delvist Sofia Pankkis konkurs, at jeg startede med aktieinvestering og opgav tidsindskuddene.
Altså udbetalte man udbytte om foråret, og om sommeren eller efteråret indsamlede man pengene fra aktionærerne igen. Ikke den mest rationelle adfærd, men det var jo heller ikke alt, der var det dengang.