Aktia-ketjussa oli keskustelua Ålandsbankenista. Ehkä on syytä avata yhtiölle oma ketju, jos yhtiö herättää lisää keskustelua. Yhtiötä seuraa inderes.fi:ssä yli 2600 sijoittajaa. Yhtiö ei ole Inderesin seurannassa.
Konserni (lähde)
Ålandsbanken on liikepankki, joka on listattuna Helsingin pörssiin. Yhtiö harjoittaa toimintaansa Ahvenanmaalla, Manner-Suomessa sekä Ruotsissa. Konserniin kuuluvat emoyhtiö Ålandsbanken Abp ja sen sivuliike Ruotsissa sekä kaksi tytäryhtiötä (Ålandsbanken Rahastoyhtiö Oy ja Crosskey Banking Solutions Ab). Yhtiö tarjoaa pankki- ja varainhoitopalvelujen lisäksi IT-palveluja.
kaksi konttoria Ahvenanmaalla (Strandnäs Maarianhaminassa, Finström)
viisi konttoria Manner-Suomessa (Helsinki, Parainen, Tampere, Turku, Vaasa)
kolme konttoria Ruotsissa (Tukholma, Göteborg, Malmö)
Historia (lähde)
1919 Ålands Aktiebank perustetaan
1942 Ålands Aktiebank listautuu Helsingin pörssiin
1980 Ålands Aktiebank muuttaa nimensä Ålandsbankeniksi
1982 Helsingin konttori avataan
1991-1994 Suomen pankkikriisi, josta ÅB selvityy Suomen ainoana pankkina ilman valtion pankkitukea
1992 Turun konttori avataan
2009 Ålandsbanken laajenee Ruotsiin ostamalla Kaupthingin Ruotsin toiminnot
2009 Tukholmaan, Göteborgiin ja Malmöhön avataan konttorit
“Ahvenanmaalla Ålandsbanken on kaikkien ahvenanmaalaisten pankki ja pankilla on sekä asema että halu olla mukana kehittämässä tulevaisuuden Ahvenanmaata”
Strategia Ruotsissa: “Ruotsissa pankki keskittyy yrittäjiin, varakkaisiin perheisiin sekä yksityisasiakkaisiin, joilla on taloudellista liikkumavaraa.”
"Liiketuloksellisesti toinen vuosineljännes (9,8 miljoonaa euroa) on paras, mitä olemme koskaan saavuttaneet"
Ohjeitus: “Markkinoiden alhaisen näkyvyyden ja suuren volatiliteetin vuoksi Ålandsbanken on päättänyt, että pankki pidättäytyy toistaiseksi näkymien antamisesta vuodelle 2020.”
Luotot: “Luottosalkusta 72 prosenttia koostuu antolainauksesta yksityishenkilöille, mistä asuntolainojen osuus on 77 prosenttia. Yksityishenkilöiden kohdalla toiseksi suurin luottolaji on arvopaperiluotot, joiden vakuutena on markkinanoteerattuja arvopapereita. Yrityssalkku on hyvin samankaltainen kuin vähittäissalkku, koska monessa tapauksessa yritysten omistajat ovat myös Private Banking-asiakkaita.”
“Pandemiasta johtuvaa järjestämättömien luottojen kasvua ei vielä ole nähtävissä, mutta odotamme negatiivisten vaikutusten näkyvän selkeämmin tulevana talvena.”
Viittaus tulevaan talveen taitaa viitata koronapandemian vaikutuksiin Ahvenanmaan matkailuun. Talouselämässä oli 17.7. artikkeli Ahvenanmaan matkailusta ja koronan vaikutuksesta (linkki lehtijuttuun, tällä hetkellä vapaasti luettavissa). Tuosta jutusta muutama nosto:
Ahvenanmaan matkailu
Ruotsalaisten matkailijoiden puuttuminen on iso kolaus Ahvenanmaan matkailulle. Turismilla tärkeä osa Ahvenanmaan taloudelle, sillä:
Ahvenanmaan BKT:sta turismin osuus on 15% ja joka viides yksityisen sektorin työntekijä saa elantonsa matkailusta.
Matkailu painottuu vahvasti kesään, ja yli 75% matkailualan tuotoista tulee kesä-elokuulta.
Matkailuun kohdistuvat negatiiviset vaikutukset voivat heijastua koko Ahvenanmaan talouteen. Puolivuotiskatsauksen sivulla 21 on eritelty Ålandsbankenin saamiset yksityisiltä ja yrityksiltä.
Yrityssaamisten osalta on kuitenkin hotelli- ja ravintolatoiminnan osuus vähäinen (35 miljoonaa euroa). Miten paljon turismi vaikuttaa kohtaan muu palvelutoiminta (103 miljoonaa euroa) on epäselvää. Sekin tietysti vielä vaikuttaa tilanteeseen, miten paljon alueen matkailualan yrityksillä on taloudellista puskuria huonojen aikojen varalle?
Sijoitustiedon sivuilla Aki Pyysing kirjoittaa osavuosikatsaukset julkaisseista Ålandsbankenista ja Nordeasta. “Rahaa satoi Maarianhaminaan ovista ja ikkunoista eli vähän kaikilta sektoreilta.”
Näin voi käydä. En tiedä Ahvenanmaan turistibisneksestä paljon mitään, mutta huomasin tuossa, että risteily-yhtiö Birka Cruises on ilmoittanut toiminnan lopettamisesta heinäkuun alussa. En ollut aiemmin uutista huomannut.
Eckerön tytäryhtiö Birka Cruises on risteillyt Maarianhaminan ja Tukholman välillä. Toiminta ollut kannattamatonta jo pitkään ja koronan taloudelliset seuraukset sinetöi yhtiön kohtalon. Eli ei siinä mielessä pelkästään koronan aiheuttamaa.
Opdatering af Ålandsbanken-tråden. En stille periode er nu i gang, og Ålandsbanken offentliggør sin delårsrapport for januar-september torsdag den 22. oktober 2020.
Jeg vil gerne fremhæve Ålandsbankens seneste virksomhedspræsentation fra juli, som er fundet på deres hjemmeside.
En ret omfattende diaspræsentation om Ålandsbanken (på engelsk):
Jeg har taget et par billeder fra denne præsentation og indsat dem i tråden. I Sverige er der kontorer i de tre største byer, og den svenske markedsandel er < 1%.
1.10. meddelte banken: Ålandsbanken Global Aktie-fond har fået Svanemærket.
I efteråret 2019 fik Ålandsbankens bæredygtige obligationsfond, Ålandsbanken Green Bond ESG, Svanemærket.
For at opnå Svanemærket skal fonden opfylde 25 obligatoriske kriterier vedrørende udelukkelse, positiv screening, gennemsigtighed og påvirkning. Ved at udelukke investeringer i visse problematiske industrier og virksomheder og i stedet vælge de mest bæredygtige alternativer, kan man påvirke virksomhederne.
For at en fond kan opnå Svanemærket, kræves der også f.eks. en grundig bæredygtighedsanalyse og en årlig CSR-rapport om fondens aktiviteter.
Bloggens konklusion: “det kan konstateres, at der er en klar forbindelse mellem bæredygtig udvikling og afkast, og at ESG-spørgsmål er en vigtig del af investorernes valgproces.”
Ålandsbankens Vimeo-kanal har inden for de seneste par dage fået nye webinaroptagelser.
Link til kanalen:
Ålandsbankens Webinar 14.09.2020: generel info om det finske boligmarked og ÅB’s boligfond (på finsk): (Link til video: Ålandsbanken Suomi Live 14.09.2020)
Ålandsbankens markedstrategiopdatering for september 2020 (på svensk):
(Link: Ålandsbanken Åland Strategidragning september 2020)
Indhold:
Vårt förvaltarteam med Lars Söderfjell och Niklas Wellfelt ger dig Ålandsbankens övergripande syn på konjunktur och finansiell utveckling. Avslutningsvis får du också ta del av våra analytikers syn på intressanta aktier, såsom exempelvis Carlsberg, Sampo och New Wave.
Niklas Wellfelt: En världsekonomi på steroider? (på optagelsen fra 4-18 min)
Lars Söderfjell: Räntebärande: riskfri avkastning eller avkastningsfri risk?
EPS kan meget vel være 1,90 € i år. Ledelsen er også overbevist om en god afslutning på året, da de gav udsigterne, hvilket eliminerede usikkerheden i den henseende. Det føles altså billigt til en pris på 20 €. En P/E på 12 ville give aktien en værdi på 22,8 €. Næste år kan der også komme et dobbeltudbytte (sidste og indeværende år) på 1 € + 1 €, hvis ECB godkender det.
I sensommeren begyndte jeg at undersøge Ålandsbanken. Baggrunden var positive erfaringer med kapitalforvaltning fra et par svenske iværksætterkolleger. Jeg blev overrasket over, hvor lidt betydningen af kapitalforvaltning er blevet fremhævet i artikler om Ålandsbanken, og jeg fandt en oplysning i sidste års årsrapport på én linje om, at den svenske kapitalforvaltning (Asset Management Sweden -segmentet) sidste år genererede >21 millioner euro i net operating profit. Det er over 60% af hele bankens resultat! Med den nuværende markedsværdi på 300 millioner euro ville dette allerede være værdien af den svenske kapitalforvaltningsforretning alene…
Én ting undrer mig. Hvor nødvendig er denne “rigtige bankvirksomhed” for kapitalforvaltningsselskaber? Er der reelle synergier mellem bankvirksomhed og kapitalforvaltning, hvis et eller andet konklave finder på at bygge dette spekulerede “kapitalforvaltnings-powerhouse” i Finland? Altså, er der overhovedet brug for bankvirksomhed i det…
Det samme har jeg tænkt over. Dog ikke lige i tilfælde af Ålandsbanken, men mere generelt. Hvis den balanceintensive udlånsaktivitet i banksektoren ikke giver overskud, hvorfor så ikke blot foretage en handling, der værner om ejerens værdi, og ophøre med udlånsaktiviteten og afvikle PB <1 forretningen, eventuelt som udbytte .
Må jeg få årsrapportens sidetal, da jeg selv ikke bemærkede, at Ålandsbanken på noget tidspunkt forklarede, hvad den vildledende præsentation af resultatet indebærer. Jeg har dog læst det pågældende dokument på både svensk og engelsk. Det er naturligvis muligt, at mine tanker har vandret på begge sprog. Tak.
Godt spørgsmål, og ÅB’s potentiale er i det mindste efter min mening ret godt skjult i IR-materialerne. I den engelske årsrapport er det svenske private banking-segment præsenteret på side 26.
Der midt på siden er et afsnit:
“Net operating profit from Private Banking Sweden in 2019 amounted to EUR 21.1 M, which was equivalent to 64 per cent of the Bank’s total net operating profit. Return on allocated equity was 17.4 per cent.”
Jeg deltager nu selv i denne spekulation: Jeg har selv spekuleret i, at der i konsolideringen af formueforvaltning også kan være en strategi, hvor ÅB og Aktia slås sammen. ÅB har stille og roligt bygget et fodfæste i Sverige med Private Banking som spydspids og ville være et “match made in heaven” med Aktia. Hvad der efter min mening mangler i ligningen, er bagudrettet integration i formueforvaltningens værdikæde, f.eks. en aktør som CapMan, der fungerer som værdiskaber. Dette ville være et sandt Nordic Powerhouse inden for formueforvaltning. Det eneste, der stadig ville mangle i denne ligning, ville være en markedsplads for unoterede aktier og andre værdipapirer. Men intet ville forhindre opbygningen af en sådan, hvis positionen blev styrket.
Jeg har i hvert fald selv købt alle disse aktier i formueforvaltningens værdikæde på det seneste, fordi der før eller siden vil komme arrangementer, og værdien vil realiseres på den ene eller anden måde. Nu er formueværdierne også steget markant, så resultaterne for disse aktører i Q3 & Q4 vil igen være en positiv overraskelse for mange. Med hensyn til værdiansættelse er de pågældende butikker i øjeblikket grupperet i samme skraldespand som bankerne, selvom ÅB og Aktias kundegrundlag har betydelig økonomisk manøvremulighed, som corona ikke rammer på samme måde. Stimulanspenge vil også før eller siden sejle hertil på den ene eller den anden måde.
Jeg vil sige, at i slutningen af næste år vil ÅB være en aktie på 30 euro og Aktia på 15 euro. Mindst.
{“content”:“I Sverige er renteniveauet betydeligt højere end i Finland, og rentabiliteten af boliglån er tilsyneladende god. Sikke en fejl. Erobrelse af Norge ville være endnu mere profitabelt. ”,“target_locale”:“da”}
Ålandsbanken er ikke en hvilken som helst bank, men en hundrede år gammel manifestation af den ålandske provinsånd. Selvom kernebankvirksomheden kun genererer 10 % af resultatet, vil den ikke blive lukket ned, selvom den skulle spise 10 % af resultatet. Sjælen måles ikke i penge.
Juurikki ejer Ålandsbanken, men tror på ingen måde, at prisen kan være 30 € om et år. Snarere 18 - 23 €. ÅB er allerede overvurderet i sin egen referencegruppe, dvs. finans/banker. Sammenlign f.eks. P/B i forhold til Nordea. P/E er måske lidt bedre. ROE er over 10, hvilket er ok. Fremtidsudsigterne er allerede indregnet, i hvert fald delvist.
Banker har også den ulempe, at de ikke behøver at offentliggøre deres balance i detaljer. ÅB har sandsynligvis en stor beholdning af rentepapirer, men hvad ellers? Vi ved, at mængden af unoterede investeringer ikke overstiger årets resultat. Og EU’s krav til hensættelser for tab på udlån er slet ikke blandt de værste. Alligevel, stol aldrig på en bank, fortæller yx Juurikki, som deltog i KOP’s nationale indsamling, da han var lille og endnu dummere end nu.
Ja. Desuden er bankkundeforholdene en måde at erhverve forvaltede aktiver til formueforvaltning. Hvis Ålands stolthed lukker ned for bankvirksomheden, kan det samtidig betyde, at der forsvinder titusinder eller hundredvis af millioner i AUM, når de lokale patroner trækker deres midler ud.
{“content”:“Ålandsbankens driftsresultat i perioden 1-9/2020 voksede kraftigt med +14%. Provisionsindtægterne voksede endda med 15% i starten af året. Man kan kun forestille sig, når markedsværdierne er steget, og provisionsindtægterne vokser med dem; for eksempel har Ålandsbanken Verden-aktiefonden aktiver for over en milliard i slutningen af september, hvorefter markederne er steget kraftigt – og provisionsindtægterne er fulgt med. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der mener, at markederne ikke prissætter dette formueforvaltningsfokuserede tilfælde korrekt. \n\nhttps://www.alandsbanken.fi/uploads/pdf/result/fi_resultat_jan-sep_20.pdf",“target_locale”:"da”}
.
”,“target_locale”:“da”}