Lige præcis. Og i foråret 2027 så resten af udbyttet for 2026. Og så igen engang efter Q2 udbyttet for H1/27 osv.
5 Synes om
Aki Pyysing har igen skrevet om Ålandsbanken 
16 Synes om
Stilheden i denne tråd er meget sigende, selvom der ellers debatteres flittigt om formueforvaltere. Jeg læste for et par dage siden en ret interessant artikel i Kauppalehti om Ålandsbanken og Aktia. Det vakte igen tanker om, hvordan især ÅB (Ålandsbanken) stadig virker til at stå lidt i skyggen i investeringsdebatter, selvom selskabets track record er ganske stærk, og jeg er enig med Aki Pyysing i, at det hviler på en god kundeoplevelse.
Jeg har selv fulgt ÅB’s arbejde og brugt deres produkter og tjenester både personligt og gennem mit arbejde i omkring ti år. Jeg må sige, at kompetencerne i deres “maskinrum” er noget, som markedet stadig ikke helt virker til at have fattet (hiffat). Jeg anbefaler for eksempel at følge fonden “Pohjoismaat osinko” (Nordiske udbytter) og den tilhørende “Toplista Pohjoismaat”-formueforvaltning, som længe har leveret så stærke resultater, at de fortjener betydeligt mere opmærksomhed.
Når man følger bevægelserne i porteføljerne og deres handler, bemærker man, at alfa-afkastet (ylituotto) skyldes vellykkede valg eller vægtninger i kvalitetsaktier en eller to gange om året – selskaber, der af den ene eller anden grund er blevet midlertidigt undervurderet af markedet eller er endt med at være overkapitaliserede. Jeg tænker i hvert fald selv, at ÅB repræsenterer den form for “håndværk” inden for formueforvaltning, med et dybt kendskab til selskaberne, som jeg selv efterspørger.
Efter min mening ligger der en virkelig stærk dømmekraft (judgement) bag, som jeg personligt stoler på. Bankens strateger i Sverige, Lars Söderfjell og Anders Rudolfsson (der for nylig kom til fra DNB), hører i min bog til den absolutte elite inden for nordisk formueforvaltning, eller repræsenterer i det mindste en investeringsfilosofi, som jeg selv tror på. Begge er ret profilerede figurer i Sverige og kender selskabslandskabet utrolig godt, men i Finland optræder de af den ene eller anden grund ikke meget i medierne (hvis jeg var økonomijournalist, ville jeg lave interviews med dem med det samme).
Det er faktisk lidt mærkeligt, hvordan ÅB ofte udelades helt i debatter om formueforvaltning, selvom jeg ser ÅB’s formueforvaltning som en fast bestanddel for både private investorer og institutioner, og som en aktør, der tydeligt skiller sig positivt ud i markedet – netop på grund af deres nordiske ekspertise. Som en bonus har serviceoplevelsen været betydeligt bedre end mange andre steder, især som en kunde, der i starten lå i den lave ende af de traditionelle formuegrænser for private banking. Mange opfatter dem nok stadig som en traditionel skærgårdsbank, selvom den reelle værdi og værdiskabelse ligger i formueforvaltningen og dens driftsmodeller.
Det ville være fantastisk, hvis vi kunne få ÅB med i sammenligningerne og dermed på lige fod med de andre formueforvaltere
25 Synes om
Altså, leveret afkast til ÅAB, ikke til investoren, som har placeret sine penge i en fond med 1,32% i tegningsgebyr, der taber til indekset?
ÅAB er en helt OK hverdagsbank (er selv kunde gennem mere end 20 år), men jeg forstår slet ikke, hvad i alverden nogen skal bruge en betalt ”formueforvalter” til i dagens verden, eller hvorfor nogen overhovedet ville investere i bankernes overprisede aktive fonde.
4 Synes om
Denne tråd er godt nok forvirrende stille i betragtning af, at der er tale om en maskine af ret høj kvalitet. På den anden side er dette måske netop den type selskab, som man køber, glemmer og indimellem køber lidt mere af. Det bliver aldrig rigtig den samme type hype-case som et vækstaktie, og selskabets storaktionærer har vel heller ikke det store behov for at promovere aktien, da de ikke behøver at bruge deres egne aktier som valuta til opkøb eller til at opbygge en finansieringshistorie.
Q1 var efter min mening ret klassisk Ålandsbanken: intet eksplosivt, men kerneforretningen er i orden. Rentemarginalen falder, men gebyrindtægter og IT-indtægter understøtter helheden, ROE er stadig på et godt niveau, og de forvaltede aktiver er højere end for et år siden.
Det, der interesserer mig mest her, er måske, at ÅAB ikke blot er en balancebank, men også omfatter kapitalforvaltning, private banking og IT-virksomhed. Konkurrencen om de velhavende kunder spidser helt sikkert til, men ÅAB har en lang historik, en tydelig niche og tilsyneladende et meget velfungerende maskinrum.
Som et lille minus ser jeg ejer-risikoen. Da hovedejeren allerede er oppe i årene, er det svært at vide, hvad der med tiden vil ske med ejerskabet, og hvor aktierne i sidste ende ender. Det er ikke nødvendigvis en stor risiko for den operationelle drift, men kontinuiteten i ejerstrukturen er i et selskab som dette noget, man efter min mening ikke helt kan ignorere.
Hvis den finske ejendoms- og byggesektor på et tidspunkt normaliseres, kan der desuden igen komme mere gang i deres bolig- og ejendomsfonde. Det her er ikke nogen raket, men et kvalitetsselskab, der er kedeligt og aktionærvenligt, kan i det lange løb være netop den type finansvirksomhed, som markedet undervurderer, fordi man ikke orker at tale om det.
18 Synes om
Det er et skarpt statement om et selskab, som kunderne ellers har rost meget netop for deres formueforvaltning. Kan det tænkes, at begge parter, både kunderne & Ålands, har draget fordel af det?
Jeg er enig i, at manglen på indeksfonde absolut er en negativ ting, som burde rettes, men man skal altid huske på, at der findes kundegrupper, hvor det absolutte indeksafkast (for slet ikke at tale om at slå det) ikke er målet. Det er jo nemt at smide 300 € om måneden i et indeks uden at bekymre sig om noget, men hvad nu hvis man arver 500.000 €? Der kan selv den lidt mere erfarne stockpicker eller indeksinvestor blive i tvivl. Vi, der bruger tid her på forummet, er nok den sande niche, som hellere vil bruge tid på at overveje forventet afkast på investeringer frem for bare at leve livet.
Jeg vendte selv tilbage som aktionær i Ålands i dag, da kursen efter det traditionelle udbyttedyk og andre ukendte faktorer er faldet til et rimeligt niveau. Begrundelsen er den klassiske: summen af delene er større end den nuværende markedsværdi. Inden for formueforvaltning og især i den stærke Private Banking-forretning ser jeg vækstdrivere i lang tid fremover. Forhåbentlig giver sommeren stadig mulighed for flere køb
9 Synes om
Lige præcis. Jeg sammenlignede selv disse tjenester for en 6-7 år siden og gennemgik mine egne behov grundigt. Jeg endte hos Ålandsbanken efter at have fulgt mine venners porteføljepleje tæt; begge brugte dengang fuldmagtsbaseret porteføljepleje (discretionary management) og havde en gearing på ca. 30 %. Og med den kombination havde de en rigtig pæn historik for afkast.
Jeg husker tydeligt, da vi sad en aften over et glas vin, efter at jeg havde mødtes med en håndfuld af byens formueforvaltere angående min egen portefølje. Vi regnede på, hvordan denne “Ålandsbanken Norden Udbytte-topliste” (en form for kronjuvelsprodukt inden for formueforvaltning hos ÅB) tilbyder investoren en strategisk stærk struktur. Her dækker den stabile udbyttestrøm fra 20 nøje udvalgte selskaber nemt renteomkostningerne på et 30 % investeringslån, selv med det nuværende renteniveau, og efterlader stadig cashflow til årlig rebalancering af porteføljen eller små over- eller undervægtninger af de enkelte selskaber. Stockholm-børsens internationale karakter, kombineret med udvalgte picks fra Finland, Norge og Danmark, gør det muligt for en ren nordisk portefølje at fungere som et “verdensindeks i miniformat”, da mange af selskaberne på listen er globale markedsledere med en omsætning, der er geografisk spredt over hele verden. Denne diversificering, kombineret med det stærke ankerejerskab, der er typisk for mange selskaber (som f.eks. Wallenbergenes eller Industrivärdens langsigtede ejerskab), giver porteføljen en solid rygrad, der udjævner markedsudsving og understøtter den langsigtede værditilvækst. Jeg tror personligt på, at professionel formueforvaltning med nordisk fokus er i stand til at vægte investeringerne på en sådan koncentreret topliste, så afkastet kan slå indekset – i hvert fald har mit eget ligget 1–4 procentpoint over i længere tid.
Omkostningseffektiviteten i en sådan forvaltningsmodel understreges af, at både forvaltningsgebyrer og renter på investeringslån er fuldt fradragsberettigede i kapitalindkomstskatten. Så vidt jeg forstår, er et typisk forvaltningsgebyr for en mindre portefølje omkring 0,6 % + moms (hvilket falder ved beløb omkring en million euro), og med skattefradraget skrumper gebyret inkl. moms reelt til omkring 0,50 %. Tilsvarende vil et investeringslån bundet til 12-måneders Euribor med en samlet rente på f.eks. 3,5 % efter skattefordelen i virkeligheden kun koste investoren ca. 2,3 %. Når disse nettomarkedsomkostninger sættes i forhold til porteføljens afkastpotentiale, bliver helheden mere risikoforsikret og konkurrencedygtig end traditionelle fonde: Et moderat og efter min mening meget realistisk markedsafkast på 7–8 % er nok til, med 30 % gearing og skattefordele, nemt at løfte afkastet på den indskudte kapital til 10 % eller derover. Denne “skattegearing” betyder i praksis, at investorens risikojusterede nettoafkast optimeres betydeligt mere effektivt end i en ubelånt portefølje. Dette er i hvert fald min grund til, at jeg har været med i længere tid, og jeg tror, det ligger bag mange kunders tilfredshed, udover kvaliteten af servicen og et par andre godbidder
Ålandsbanken tilbyder også formueforvaltning udelukkende med ETF-produkter, eller man kan lade dem udgøre en del af porteføljen ved siden af direkte aktier. Ud fra hvad jeg har set i min egen omgangskreds, er den typiske model direkte aktier i Norden, mens den internationale spredning sker via ETF’er.
ÅB har tydeligvis truffet et strategisk valg om, at det handler om langsigtet formueforvaltning skræddersyet til kundens behov, og ikke så meget om en trading-platform til dem, der selv vil handle aktier og ETF’er. Og her klarer ÅB sig rigtig godt, og i hvert fald for de mennesker, jeg kender, har det givet ret gode afkast over en længere periode. Mange har så en Nordnet-portefølje eller lignende til deres investeringshobby, men for mit vedkommende tjener de helt forskellige formål: ÅB leverer “maskinrummet” for min kerneformue, som tikker afsted med renters rente i baggrunden, mens man på hobbysiden kan spille det sjove spil, hvor succesen har varieret lidt fra år til år Jeg er af den faste overbevisning, at når man bygger kernen i sin portefølje langsigtet, er det værd at overveje denne mulighed, og mange har været glade for den.
Det er de tanker, jeg har gjort mig.
21 Synes om
Det er da en ret speciel kundegruppe, hvis de ønsker mindre end indeksafkastet. Er der tale om et statusspørgsmål, hvor man betaler en eller anden privatbank-fyr for, at man ikke selv behøver at klikke på ordrerne? Og at man har råd til at tage et lavere afkast, end hvad enhver proletar kan få fra et almindeligt indeksprodukt?
Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være sværere at investere 500.000 € end 300 euro. En stor ETF er helt sikkert likvid nok til selv en lidt mere velhavende finsk arving; for eksempel omsætter SXR8 nemt for 20 mio. € om dagen, så en halv million burde kunne gå igennem som en enkelt købsordre.
Der er rigtig få mennesker i Finland, der er så rige, at det rent faktisk giver mening med komplekse formueplejetjenester.
1 Synes om
ÅAB er en helt OK hverdagsbank (har selv været kunde i over 20 år), men jeg forstår slet ikke, hvad i alverden nogen i dagens verden skal bruge en betalt “formueforvalter” til, eller hvorfor nogen ville investere i disse bankers overpris-satte aktive fonde.
For almindelige lønmodtagere, der drømmer om velstand og ikke orker at følge med på børsen, er indeksfonde den absolut mest fornuftige løsning. Formueforvalternes vigtigste kunder er dog fonde og institutioner. For dem er det vigtigste ikke så meget det maksimale afkast, men derimod at opnå et stabilt og forudsigeligt afkast i alle markedssituationer, og frem for alt at formuen bevares til de næste generationer. I aktieindeks er man dog udsat for aktierisiko. Under de største børskrak er indeksværdierne faldet med 20-80%. Da fonde og institutioner er beregnet til at eksistere i hundreder af år, vil der forekomme flere af den slags krak i løbet af deres levetid. En almindelig dødelig vil sandsynligvis kun opleve et sådant krak højst én gang i livet, og i det tilfælde bør en almindelig lønmodtager blot investere endnu mere af sin lønindkomst i indeksfonden og ikke bekymre sig om de tabte midler. Fonde og institutioner bør derimod på grund af børskrak eje andet end blot børsnoterede aktier. I indeksfonde tager man også altid stilling til udviklingen på et bestemt marked. Det er ingen naturlov, at amerikanske indeks giver det bedste afkast. I starten af årtusindet kunne det russiske indeks have virket som det vindende indeks. Selvfølgelig kan denne risiko spredes ved at investere i flere indeks, men dette ville allerede kræve en vis grad af indsigt fra fondens nøglepersoner. De skulle også have godkendt en investeringsplan af fondens bestyrelse og rapportere om investeringerne regelmæssigt. Ved ansættelse af nøglepersoner til en fond skulle man også tage højde for, at de udover alle andre kompetencer skal kunne investere fornuftigt i indeksfonde. Mange fonde og institutioner kan også have ESG-krav eller mål for samfundsmæssig effekt, som formueforvalternes produkter tilbyder en færdig løsning på. Nogle kan også af principielle årsager ønske at investere i finske mellemstore virksomheder. Hvis man i øjeblikket investerer i et verdensindeks, investerer man med en stor vægtning i de amerikanske teknologigiganter. Fonde outsourcer altså i praksis formueplejen til formueforvaltere, så de kan koncentrere sig om deres kernekompetencer. Helsingfors Universitets Studenterforening er et perfekt eksempel på, hvorfor det kan betale sig for fonde at outsource formueplejen frem for selv at forsøge at investere eller jagte et højere afkast.
Også for mange rige familier er det vigtigere end et højt afkast, at formuen bevares til de næste generationer. Hos disse kan investering i finske selskaber eller effektinvestering (impact investing) også være fremtrædende på samme måde. Jeg vil heller ikke undervurdere, hvor meget værdi mange kan se i jævnligt at kunne diskutere deres investeringer med en formueforvalter, samt hvad der sker i økonomien.
Jeg har investeret i Ålandsbanken, fordi jeg tror, at den netop har flest finlandssvenske “gamle penge” som kunder. Derfor tror jeg ikke, at populariteten af indeksinvestering for alvor truer Ålandsbanken. Jeg vil gætte på, at Alexandria har en kundeprofil, der består af lønmodtagere og selvstændige, som reelt burde investere i indeksfonde.
10 Synes om
Ålandsbankens andel i investordebatten om kapitalforvaltningssektoren er sikkert i omegnen af en promille, men i det femårige afkast er de markedets nummer to.
Sammenligningstabel fra dagens Kauppalehti.
13 Synes om
Avisen Pirkkalainen har interviewet den nye direktør for Ålandsbankens afdeling i Tampere, Pekka Puustinen. Efter min mening giver interviewet et godt indblik i Ålandsbankens driftsprincipper – også i et bredere perspektiv end blot for den pågældende afdeling.
9 Synes om
Ålandsbanken erbjuder anställda förmånligt aktiesparande
Medarbejderne holdes også tilfredse.
Den findes i min egen portefølje, og jeg både tror og stoler på, at det vil skabe yderligere debat. Tak til @Timo_Huhtamaki for de gode pointer.
Jeg tror stærkt på, at ÅB’s bankrådgivere eller formueforvaltere får lov til at udføre deres arbejde uden alt for styrende salgsmål, hvilket betyder, at indeksbaserede ETF’er findes i kundernes porteføljer, herunder opbevaring knyttet til formueforvaltningsgebyrer. Ganske vist er investeringsrådgivning om børsprodukter i kølvandet på MIFID en disciplin for sig, men når kunden diskuterer omkostningseffektive produkter, får de dem helt sikkert ind i porteføljen. Blandt mine egne bekendte findes der omkostningseffektive løsninger, korte erhvervsobligationer og netop disse nordiske udbytteaktier, både som fonde og som direkte aktier via diskretionær forvaltning (valtakirja).
Den evige snak om omkostningseffektivitet og indekser er lidt speciel i denne branche. Hvis man tænker som @Dollarijanis, så ville man slet ikke have nogen banker eller formueforvaltere i porteføljen. Det er derfra afkastet kommer på lang sigt for bankerne også, og det er det fine ved det – at markedsudviklingen blot hjælper AUM (kapital under forvaltning) og gebyrindtægterne med at vokse. Hvad angår denne tankegang – jeg benægter ikke, at indeksinvestering er fornuftigt på individplan eller sågar for fonde/legater. Min egen tanke er, at der bør være renter i porteføljen – alt andet er måske lidt “magi”, som f.eks. PE-fonde (kapitalfonde) osv., selvom disse også har deres egen kundekreds. Alle kan eller vil ikke tænke over, hvad der over tid er den mest fornuftige eller effektive måde at investere på. Ikke alle ønsker, at deres portefølje dykker præcis som indekset gør. Det er ikke alle, der kører i en Corolla, selvom det absolut set er meget klogere end at køre i en Porsche.
Jeg vil gerne se den diskussion i bestyrelsen for en lille eller stor virksomhed, når formanden foreslår, at de placerer hele kassebeholdningen i S&P 500-indekset til de nuværende prisfastsættelser. Det er godt at forstå, at der investeres mange penge i verden, som ikke skal blive der for evigt, eller med en lang horisont – eller via månedlig opsparing. Der er mange mennesker, der investerer betydelige summer af ANDRES penge (kommuner, fonde, foreninger og virksomheder). Man behøver heller ikke kun se det ud fra, hvor få gode børsselskaber osv. der er i Finland. En formueforvalter som ÅB kan tilbyde brede bankydelser, og samtidig er der i bankrådgiverens portefølje plads til et par maskinværksteds-iværksættere, landmænd osv. Mange af omkostningerne er fradragsberettigede, og især iværksættere forstår normalt at værdisætte service og produkt relativt højt. De sælger heller ikke altid deres egne ting til den billigste pris.
Tingene gøres ikke altid på den måde, der er absolut mest fornuftig eller effektiv. Derfor har vi forskellige tjenester eller virksomheder i verden, og jeg kan nævne snesevis af dummere måder at bruge penge på end et formueforvaltningsgebyr. Desuden forsøger jeg som iværksætter at bruge 100 % af min tid på andet end at træffe investeringsbeslutninger. Et bank- eller rådgiverforhold indebærer også meget andet. Man kan endda blive venner med nogle af dem. Indimellem finder man en bolig eller en køber til en bolig den vej igennem. Virksomhedshandler er også blevet indgået, fordi bankrådgiveren har været fælles eller bekendt. Det er det, bank-, formueforvaltning og især relationspleje handler om. Alt sker ikke kun på Nordnets og Kvarns indekslister.
13 Synes om
Der er mange gode pointer her angående formueforvaltning for fonde og lignende. Jeg har aldrig rigtig tænkt på Ålandsbanken som en bank til det formål, da mit indtryk snarere har været en bank med fokus på privatpersoner.
1 Synes om
Roni har lavet en lille værdiansættelse af Ålandsbanken 
https://x.com/KeskitaloRoni/status/2072200200219734278
10 Synes om