Linker det også lige til denne tråd, da jeg synes, det berører emnet.
https://keskustelut.inderes.fi/t/sijoittamisen-ja-yrityksen-verotus/3686/292?u=arjenarvonnousu
2 Synes om
YEL bør ikke være et problem, hvis der udelukkende er tale om investeringsvirksomhed. Jeg satte selv for nylig min YEL helt på pause med forsikringsselskabets godkendelse, da der ikke var tale om såkaldt “egentlig erhvervsvirksomhed”.
Det drejer sig jo om arbejdsindkomst. YEL ville kun blive aktuelt i investeringsvirksomhed for en person, der rent faktisk arbejder for det pågældende selskab, og hvor aktiviteten er så omfattende, at man skulle betale løn til en ekstern forvalter for at udføre det. I praksis ville dette kræve en ret stor kapital og aktive daglige investeringsbeslutninger/research. Måske i et eller andet venturekapital-firma (venture capitalist) kunne dette rent faktisk komme på tale.
1 Synes om
Det mindsker den ikke, men det øger den heller ikke. Det fungerer på samme måde som med andre lånte penge: Virksomheden får på den ene side en gæld, men tilsvarende kommer det samme beløb ind som aktiver på bankkontoen → nettoformuen ændres ikke.
SVOP (Sijoitetun vapaan oman pääoman rahasto) øger faktisk nettoformuen, da det bogføres som en del af egenkapitalen i balancen. Tilbagebetalingen af det er dog mere besværlig end med et lån, da det kræver en beslutning på generalforsamlingen. For at undgå at skulle betale skat af det, skal tilbagebetalingen ske inden for ti år efter den oprindelige investering. Der er ingen tidsfrist for lån, og det kan tilbagebetales, hvornår man har lyst.
I praksis låner jeg selv penge til virksomheden hele tiden, og den skylder os altid lidt. Ved regnskabsårets afslutning vurderer vi så, hvor meget af dette vi ønsker at bogføre i SVOP i hvert enkelt tilfælde.
For at undgå at betale unødig skat af tilbagebetalinger af egenkapital, sørger vi på den anden side for, at der også udbetales penge fra SVOP. Dette gøres nu, hvor der allerede er gået ti år siden de første rater. En del af dette kan dog blive geninvesteret.
3 Synes om
Vi har et familieejet aktieselskab, som jeg arbejdede i gennem ti års tid.
Jeg udbetalte ikke hele selskabets indkomst som løn, men derimod opsparede selskabet midler, som jeg investerede.
I øjeblikket er der ingen drift i firmaet udover investeringsvirksomhed.
Alle aktiver er i finske børsnoterede aktier.
Firmaet har 4 aktionærer, og én ønsker at sælge sin ejerandel i vores firma (30 %).
Hvordan beregnes værdien af vedkommendes andel?
Så vidt jeg forstår, er det dog ikke det samme som værdien af børsinvesteringerne her og nu.
Belåningsværdierne er, så vidt jeg ved, 50-60 % af værdien for børsnoterede aktier.
En bogholder kan udarbejde en opgørelse over nettoformuen, og en revisor kan godkende den. Aktierne kan købes af de øvrige aktionærer eller af selskabet selv, som derefter annullerer de aktier, det ejer.
E: Suppleret med @Pohtija’s svar. Hvis der ikke er nogen aktivitet eller risiko, og aktivernes markedsværdi er tilgængelig dagligt, er dagsværdien nettoformuens værdi fratrukket transaktionsomkostninger og selskabets administrations- og vedligeholdelsesomkostninger diskonteret til nutidsværdi.
Hvis der er tale om et brud, er det nemmest bare at lade det ligge uden at presse den sidste euro ud og komme videre.
Der er ikke noget entydigt svar på dette. Der findes i sig selv ikke nogen rigtig eller forkert pris for aktier i et unoteret selskab – den rigtige pris er den, som nogen er villig til at købe for, og ejeren er villig til at sælge til. Præcis som på børsen naturligvis, men for unoterede selskaber er der et mindre antal købere og sælgere, så der dannes ikke sammenlignelige handler.
Når selskabet ikke har nogen drift, svarer værdien sandsynligvis nogenlunde til nettoaktiverne.
Hvis situationen er uomtvistet, kan f.eks. en revisor hjælpe med værdiansættelsen. Hvis situationen indebærer en forhandlingsposition, kan det være en fordel med en ekspert, der har sat sig grundigere ind i tingene.
Er der nogen her, der bor i Finland og har et investeringsselskab i Estland?
Har der været nogen problemer med de finske skattemyndigheder, og hvordan er selskabets regnskabsomkostninger?
4 Synes om
Hvordan relaterer det sig til sagen? Har selskabet investeringsgæld?
1 Synes om
Fine eksempler på vellykkede overførsler af formue fra generation til generation. Her er et mislykket eksempel som en advarsel om, hvordan det ikke er fornuftigt at handle. Jeg forærede mine børn en virksomhed, hvori der indgik en aktieportefølje, som var væsentligt større end selve virksomhedens værdi. Dette var udelukkende med henblik på skatteeffektivitet og med mine børn, det vigtigste i verden for mig, i tankerne. Jeg blev siddende som bestyrelsesformand; jeg var blåøjet, da jeg troede, at jeg med mit eget eksempel kunne vejlede dem, ligesom jeg i min tid som iværksætter havde vejledt hele mit personale. Revisoren rådede mine børn til at afskedige mig og overtage aktieporteføljen, som jeg aktivt forvaltede. Derefter begyndte de endda at skændes indbyrdes. På nuværende tidspunkt er halvdelen af virksomheden ødelagt. Det føles ikke godt, når den er skabt helt fra bunden.
50 Synes om
En beklagelig sag, og det dårlige ved arv er, at det ofte fører til stridigheder. Lad os i det mindste lære af denne sag, at man i etableringsfasen af et investeringsselskab (eller før gaver til børnene) opretter en ekstra aktieklasse, som for eksempel har 100 gange så mange stemmer i forhold til den anden aktieklasse. På den måde vil man altid selv have bestemmelsesretten, selvom ejerandelen i selskabet er lille. Så kan de slås og skændes om selskabet efter ens død, men man slipper i det mindste for at se på det postyr inden da.
13 Synes om
Jeg tror ikke, jeg tager helt fejl, når jeg påstår, at det dummeste, man kan gøre med sin formue i livets efterår, er at begynde at bikse diverse former for fælleseje-systemer og brugsrets-konstruktioner sammen.
Det gør mig ondt på Jarmos vegne!
4 Synes om
Jeg overvejer at stifte et investeringsselskab, hvortil min nuværende aktieformue i børsnoterede selskaber og ejerandele i to unoterede selskaber skal overføres. Alt afkast vil være udbytter og kapitalgevinster. Har I tips til et godt regnskabsprogram, som nemt kan håndtere selvangivelser og lignende? Selskabet har ingen anden aktivitet end ejerskab.
2 Synes om
Kitsas er gratis og ret alsidigt i forhold til prisen. Det kan sagtens håndtere bogføring og fakturering for såkaldt rigtig erhvervsvirksomhed. Hvis man betaler lidt, kan man også få integrationer (f.eks. til afsendelse af fakturaer), men du sagde jo, at det ikke har interesse.
4 Synes om
Investerings- eller holdingselskab? Investeringsselskaber er underlagt erhvervsskatteloven (EVL), mens holdingselskaber ikke er. Hvordan mon skattemyndighederne fortolker et holdingselskabs passive investeringsvirksomhed, f.eks. i forbindelse med børsnoterede aktier?
Det burde faktisk ikke længere være sådan, hvis der er tale om et aktieselskab. Den såkaldte opdeling af indkomstkilder blev afskaffet allerede under Sipilä-regeringens tid. I visse tilfælde i personlige selskaber kan der stadig foretages en fortolkning som personlig indkomst.
Lovgivningen giver ganske vist skattemyndighederne en hel del råderum, hvis man forsøger at give en sag en anden form udelukkende af skattemæssige årsager. Der findes dog masser af holdingselskaber, og disse er ikke blevet tvunget til at blive opløst eller fortolket som andet end værende underlagt erhvervsskatteloven (EVL).
1 Synes om
Hej, når man googler, får man bestemt indtrykket af, at det er tilfældet. Bl.a. Sijoitus- vai holdingyhtiö – kumpi kannattaa? Optimoi verotuksesi - Sijoittaja.fi
Oplysningerne på den side har sikkert været ganske relevante for godt 5 år siden. Siden da er der kommet lovændringer i beskatningen af modtagne udbytter, der er sket ændringer i opdelingen af indkomstkilder, og nu bliver billedet yderligere kompliceret af aktivtypen “øvrige aktiver” (muu omaisuus).
Hvis ejerskabet er passivt, kategoriseres børsnoterede aktier som øvrige aktiver, og tab ved afståelse af disse kan kun modregnes i gevinster fra øvrige aktiver i de efterfølgende fem år.
2 Synes om
Interessant. Artiklens udgivelsesdato virker ret nylig, men jeg mener heller ikke, ligesom en anden skribent herinde også nævnte, at det burde fungere sådan længere. Så vidt jeg forstår, anvendes TVL (indkomstskatteloven) ikke længere på aktieselskaber i dag (bortset fra mulige tydelige tilfælde af skatteunddragelse, men det er ikke det, det drejer sig om her).
Den ‘øvrige formue’ er derimod dukket op og forvirrer tingene yderligere, hvilket gør det her endnu mere kompliceret end før. Det har jeg også selv måttet sande (det har ramt mig lige i ansigtet). Det var ikke meningen, at det skulle gå sådan, da opdelingen af indkomstkilder blev afskaffet, men det gjorde det alligevel.
1 Synes om
Jeg mener, at den artikel https://www.sijoittaja.fi/407839/holding-vai-sijoitusyhtio/ og dens bagvedliggende kommercielle samarbejdspartner BOWA Legal Oy spreder vildledende information om beskatningen af børsudbytter modtaget af selskaber.
Uddrag fra den førnævnte artikel:
“Hvis et privat selskabs ejerandel i et børsnoteret selskab er under 10 %, er 75 % af udbyttet skattepligtig indkomst og 25 % skattefri indkomst.”
Uddrag fra Finansministeriets hjemmeside:
“Udbyttet er fuldt skattepligtig indkomst, også når den udbyttebetalende enhed er et børsnoteret selskab, og udbyttemodtageren er en anden enhed end et børsnoteret selskab, som ikke ejer mindst 10 procent af det udbyttebetalende selskabs aktiekapital.”
6 Synes om
Så i sidste ende er der ingen forskel. Jeg stifter bare et selskab. Hvad er mon den smarteste måde at overføre de penge, der skal bruges til købet af selskabet, til investeringsselskabet?