Lige præcis sådan har jeg gjort med et par af mine egne børn, og de har betalt tilbage… næsten det hele 
God tråd! Efter et par års overvejelser begyndte jeg selv at føre noget lignende ud i livet for to år siden. Det vil sige, at jeg stiftede et selskab med en mindre erhvervsvirksomhed, hvor overskuddet i sin helhed går til aktier; jeg har også lånt selskabet nogle penge. Hensigten er at donere selskabets aktier til børnene på et tidligt stadie, men selv beholde retten til udbytte og forvaltning, og efter mig overgår de til min kone, hvis jeg dør før hende. I gavebrevet udelukkes også børnenes ægtefællers bodelingsret.
Planen er også at sælge de lejligheder, jeg ejer – bortset fra mit eget hjem og sommerhus – billigt til selskabet og lade købesummen stå som et tilgodehavende hos mig selv. På den måde kan jeg, når jeg går på pension, nedbringe gælden efter behov, men i sidste ende overlades det hele til de kommende generationer.
15 Synes om
Hvad hvis det er et bullet-lån? Hvor lang må løbetiden være?
Der er ikke noget enkelt svar på dette, men jeg fandt dette svar fra en jurist på spørgsmålet. Jeg vil understrege, at hvis det rent faktisk er hensigten at betale lånet tilbage, og der er lagt en realistisk plan for tilbagebetalingen, så er et stående lån (bullet-lån) helt fint.
Skattejurist Merja-Liisa Huolman-Lakari svarer:
Gældskapitalen kan være en gave til låntageren, hvis der ikke er tale om en reel gæld.
Gælden kan være rentefri, og rentefriheden medfører ingen skattemæssige konsekvenser for hverken kreditor eller debitor.
Ved vurderingen af gældens troværdighed er faktorer som lånets løbetid og metoden for afvikling af lånet inklusiv tidsplan relevante. Der er tale om en helhedsvurdering.
Af velbegrundede årsager kan både lånets løbetid og afviklingsplanen ændres.
Hvis gælden er uden afdrag i ubestemt tid, eller hvis tilbagebetalingen sker på én gang efter flere år (et såkaldt bullet-lån), øges risikoen for, at gælden betragtes som en gave.
Hvis gælden afdrages regelmæssigt og beviseligt, mindskes risikoen for at blive beskattet som en gave derimod.
7 Synes om
Dette er en interessant og indholdsmæssigt rig tråd. Måske er momentum for diskussionen allerede væk, men jeg vækker den lige til live igen, da emnet er aktuelt for mig lige nu.
Jeg er ved at lave følgende arrangement:
-
Stifter et investeringsselskab, hvor jeg har tænkt mig at låne penge til selskabet, så de kan tilbagebetales skattefrit på et tidspunkt (SVOP-fond (sijoitetun vapaan oman pääoman rahasto) eller lignende).
-
Jeg har tre teenagere, som sammen med min kone skal være medejere (min kone og jeg vil have 20 stk. A-aktier hver, og børnene vil have 320 stk. B-aktier hver, dvs. i alt 1.000 aktier. A-aktierne har stemmeret og udbytteret. B-aktierne har ingen stemmeret og ingen udbytteret).
-
Udover investeringsvirksomhed (aktier, krypto, fonde og råvarecertifikater osv.) har selskabet også aktiv erhvervsvirksomhed som bibeskæftigelse. Jeg opsnappede en idé fra denne tråd om, at det er fornuftigt at udskille den erhvervsvirksomhed i et særskilt selskab, da det er momspligtig virksomhed og også indebærer en ansvarsrisiko. Investeringsselskabet kunne i så fald fungere som holdingselskab for det pågældende driftsselskab (hvis jeg har forstået det ret, ville overførsel af udbytte i så fald være skattefrit).
-
Formålet er i fremtiden at pumpe yderligere formue ind i selskabet som lån fra midler, der frigøres fra investeringer i personligt navn.
Der er meget viden og forståelse for emnet i denne tråd. Hvordan lyder mine planer? Hensigten er at bruge vedtægterne og en ejeraftale til at tage højde for alt muligt og tilføje klausuler om forkøbsret og lignende.
Jeg har forsøgt at lede efter skabeloner på nettet til vedtægter med en lignende situation samt passende modeller til en ejeraftale, men de synes ikke at være til at finde.
Jeg er taknemmelig for alle kommentarer.
9 Synes om
Der findes nok ikke færdige skabeloner til vedtægter/ejeraftaler, hvem ville mon lægge dem ud på nettet. Og i den forbindelse skal man undersøge, om en mindreårig kan indgå i en ejeraftale (med værges samtykke).
At adskille forretningsaktiviteterne i et eget selskab er helt standard, selvom det naturligvis medfører lidt ekstra omkostninger. Udbytte fra et driftsselskab til et holdingselskab er skattefrit.
Vær også opmærksom på, at hvis du driver nogen form for forretning i selskabet, bliver du meget hurtigt forpligtet til at have en pensionsforsikring for selvstændige (YEL). I dag hjælper det ikke engang at forklare, at man er i lønnet arbejde på fuldtid.
2 Synes om
Dette er i øvrigt også begyndt at få mig selv til at spekulere. Findes der en tråd om dette på
2 Synes om
Tak for beskeden @evilK
For de mindreårige (en af teenagerne er lige fyldt 18, og 2 er yngre) er det nødvendigt at ansøge om en beskikket værge hos det digitale agentur (Digivirasto), da jeg ellers i praksis ville foretage en retshandling med mig selv, fordi jeg repræsenterer mit mindreårige barn. En sådan handling er ikke juridisk gyldig uden en værge. Det er altså noget, jeg skal have på plads, før det kan betale sig at udarbejde en ejeraftale. Værgen vil derefter vurdere, om ejeraftalen er i den mindreåriges (under 18 år) interesse eller ej.
Med den skabelon tænkte jeg på noget, der indeholder de velkendte fraser og klausuler, som normalt indgår i dem.
YEL (selvstændiges pensionsforsikring) er ikke et problem, da jeg allerede er omfattet af den, og arbejdsindkomsten er fastsat forholdsvis højt (45.000 €). Det var en god kommentar, for nu slog det mig, at mine børn vel ikke bliver omfattet af YEL-forsikringspligten, hvis de ejer driftsselskabet via et holdingselskab? De ville jo få en ejerandel på 32 % hver i holdingselskabet.
Tak for de gode kommentarer.
2 Synes om
Intet andet end ejerandelen. Idéen er, at min ægtefælle og jeg fremover i vores levetid kan forære vores andele til børnene, hvis vi ønsker det. I så fald ville de udover ejerandelen også få ret til udbytte og stemmeret. I sidste ende ville de stemmeberettigede aktier, som også har ret til udbytte, blive overført til arvingerne senest i forbindelse med arveskiftet. Jeg har hørt, at advokatfirmaer har lavet sådanne løsninger (en aktieklasse uden stemmeret og uden ret til udbytte) her inden for de seneste par år.
1 Synes om
Der er intet til hinder for at lave to aktieklasser med forskellige rettigheder. Jeg forstår dog ikke helt i denne specifikke sag, hvorfor børnenes aktier ikke skulle have udbytteret. Man behøver jo slet ikke at udlodde udbytte overhovedet, hvis formålet er at lade puljen vokse. Og det er jo heller ikke til skade for børnene, hvis de på et tidspunkt begynder at modtage udbytteindkomst.
Hvis man ikke arbejder i selskabet, er man ikke YEL-pligtig (pensionsforsikring for selvstændige), selvom man er ejer.
6 Synes om
Dette passer nok til dette emne: Sijoitusyhtiö perintösuunnittelun työkaluna | Investco 8.2.2024 - Inderes
3 Synes om
Til jer, der har overvejet at opbygge et investeringsselskab mere langsigtet, eller jer, der allerede har et investeringsselskab, som er beregnet til at gå videre til næste generation: hvordan forholder I jer til lempeligt beskattet udbytte (huojennettu osinko)? Man må årligt udlodde en andel på 8 % af selskabets nettoformue som såkaldt lempeligt udbytte, som kun beskattes med kildeskat (7,5 %, hvis det udloddede udbytte er under 150.000 om året; den del, der overstiger dette, beskattes med 28 %).
Hvis jeres investeringsselskab genererer årligt overskud på investeringerne, ville det jo give mening at udnytte det lempelige udbytte. På den anden side tærer dette på den formue, der er opsparet til de næste generationer. Hvordan har I grebet det an, eller hvad har I gjort jer af overvejelser omkring udnyttelsen af dette? På den ene side føles det som om, det fordelagtige udbytte bør udnyttes, når man nu kan få det ud af selskabet til en lavere skattesats, men på den anden side tærer man samtidig på det fremtidige afkast, og der er en risiko for, at lovgivningen vedrørende det lempelige udbytte når at blive ændret inden for de næste ti år.
1 Synes om
Tanken er som udgangspunkt i dette tilfælde, at det pågældende investeringsselskab også skulle fungere som min og min ægtefælles pensionskasse (økonomisk uafhængighed), og hvis/når der også bliver penge tilbage i kassen, ville resultatet i forhold til arveafgift også blive det bedst mulige (formuen ville ligge i et aktieselskab, som børnene allerede i forvejen ville eje næsten fuldstændigt). I forbindelse med arvefordelingen ville børnene også arve de aktier, der giver ret til udbytte og stemmeret.
Der kan opstå en udfordring med hensyn til pensionsforsikring for selvstændige (YEL), da tanken var, at børnene skulle arbejde i det selskab, som er ejet af holdingselskabet (det hvor momsen indgår), og modtage en løn svarende til deres arbejde. Da de ifølge mine planer vil have en ejerandel på 32 % helt fra starten, ville YEL-grænsen (YEL-raja) blive overskredet gennem ejerskabet (selvfølgelig er ejerskabet i holdingselskabet, som ejer 100 % af driftsselskabet, men ejerskabet stammer jo derfra).
Det er en god pointe. Man kunne begrænse børnenes andel af udbytteafkastet, men bevare en form for afkastmulighed i vores levetid. Deres motivation for at arbejde i selskabet ville stige betydeligt, og de ville generelt blive mere interesserede i at drive selskabet. God pointe.
1 Synes om
Der er en god pointe i det, som @evilK også skrev. Dette vil blive taget til overvejelse.
Tak for linket. Det så umiddelbart meget interessant ud. Jeg må få det printet ud og læst i løbet af kaffepauserne i dag.
Denne vejledning gør det nemmere at svare på flere indlæg, så man ikke behøver at skrive mange separate indlæg. 
Derudover kan man ved at følge metoden i vejledningen nemt se, hvilket indlæg eller spørgsmål man har svaret på. 
1 Synes om
Det har jeg også selv tænkt på. I vores tilfælde fungerer selskabet som mine forældres pensionskasse i deres levetid, så den lempelige udbyttebeskatning (huojennettu osinko) er interessant. Vi vil sandsynligvis bogføre det maksimale udbytte (de 8 % af nettoformuen), men lade midlerne stå som gæld i selskabet. Den fremgangsmåde mindsker nettoformuen i forhold til de kommende års lempelige udbytter, men muliggør alligevel brugen af midlerne i selskabet (renters rente-effekten). Midlerne kan så på et tidspunkt, hvis man ønsker det, hæves fra virksomhedens konto uden skattemæssige konsekvenser, da de allerede er afregnet.
Samtidig overvejer jeg, hvordan man overfører midler til selskabet i opstartsfasen. Der bør ikke opstå skattemæssige konsekvenser ved overførslen (overdragelsesafgift el.lign.), og på den anden side skal de overførte midler kunne trækkes ud af selskabet igen senere (hvis man ønsker det) uden skattemæssige konsekvenser. Tilsyneladende er løsningen her at låne midlerne til selskabet og bogføre dem som gæld (hvilket også mindsker nettoformuen). En anden mulighed ville være at indskyde midlerne i en SVOP-fond (Sijoitetun vapaan oman pääoman rahasto - reserve for indskudt fri egenkapital), men derfra skal de tilbagebetales inden for 10 år for at undgå skattemæssige konsekvenser.
Rigtig godt indspark @Der_Korbo
Sandsynligvis vil vi bogføre udbyttet som det maksimale (de 8 % af nettoformuen), men lade midlerne stå som gæld i selskabet.
Tak @Jose, og det lyder som en god idé og en velovervejet strategi.
Jeg har selv haft et holdingselskab i længere tid, hvorfra jeg har trukket årligt skattebegunstiget udbytte. Indtil videre har det ikke været nødvendigt at lade midlerne stå i selskabet, men kapitalen er vokset så meget, at jeg sandsynligvis om et par år ikke længere ser det som nødvendigt at hæve det til forbrug, men det vil i stedet være mere fornuftigt at lade det stå i selskabet for at vokse med renters rente. Især når man tænker på selskabet som en pensionsopsparing og overførsel til næste generation på et tidspunkt. På den måde ville man heller ikke behøve at foretage ekstra salg.
Jeg har ikke vendt en tanke som din med min revisor, men i forhold til erhvervsvirksomhed har revisoren, så vidt jeg husker, sagt, at det “typisk ikke ses som noget positivt” at lade udbytte stå som gæld i selskabet. Det vil sige, at udbytte, der står som gæld, helst skal afvikles fra selskabets balance. Jeg har ikke en mere præcis erindring om dette, og jeg ved ikke, om det gælder for et rent investeringsselskab/holdingselskab, men det kunne være rart at høre mere om det, hvis nogen har praktisk erfaring eller viden.
Jeg vil muligvis selv forhøre mig hos revisoren på et tidspunkt, men det er ikke aktuelt lige nu.
Jeg ser ikke noget problem i det. Hvis man vil gøre det så tydeligt som muligt, kan man selvfølgelig først trække pengene ud til sig selv og derefter overføre dem tilbage til selskabet. Hvis man laver en SVOP-investering (reserve for indskudt fri egenkapital) af dem, øger man samtidig egenkapitalen og mængden af det skattebegunstigede udbytte, der kan udbetales det følgende år, eller alternativt, hvis der ikke er behov for at trække det fulde udbyttebeløb ud under alle omstændigheder, kan man lige så godt låne pengene og oprette et gældsbrev for lånet.
SVOP kan sagtens tilbagebetales efter for eksempel ni år og pengene overføres igen med det samme, hvormed en ny 10-års periode begynder. Bare dokumenterne er i orden, burde der ikke være nogen problemer.
2 Synes om
Jeg har selv erfaring med det. I et selskab, hvor jeg er medejer, byggede vi for et par år siden en ret stor hal til udlejning. Byggeriet tærede så meget på kapitalen, at vi ikke har turdet udbetale udbytte i et par år. Revisoren har anbefalet, at vi bogfører dem som gæld og udbetaler dem, når tidspunktet er passende. Så der ser ikke ud til at være et regnskabsmæssigt problem. Og faktisk berørte @Tuohenpolttaja allerede emnet i sit indlæg, nemlig at hvis der opstod et regnskabsmæssigt problem, kunne man løse det netop ved at lade pengene cirkulere gennem egen tegnebog til en SVOP-konto (fond for indskudt fri egenkapital), hvorved selskabets nettoformue stiger. Vi gør det faktisk nu baseret på dette tip i det selskab, hvor vi har udbytte stående som lån.
1 Synes om