Jeg begyndte faktisk først at sætte mig ordentligt ind i selskabet i weekenden, og i dag, i kølvandet på regnskabet, blev jeg aktionær. Jeg ville under alle omstændigheder være gået ind i det, selvom resultatet havde været lidt dårligere – det defensive element er interessant!
Hvilket fører mig til selve emnet: Er resultatet ikke egentlig virkelig godt, når man tænker på de fremtidige vækstudsigter? Andelen af den finske skovindustri, der kæmper med udfordringer, er allerede skrumpet til en meget lille del af helheden, og Viafin hviler ikke længere på denne sektors skuldre. Energisegmentet klarer sig derimod godt, og jeg tror på, at vækstmulighederne på den front er langsigtede. I mine øjne er der i dette relativt kedelige selskab en stille, men markant forandring i gang mod grønnere græsgange og en sundere vækstvej. Jeg synes, det er imponerende, hvordan de formår at forsvare omsætningen og rentabiliteten så strålende, selv under disse forandringer!