Karrieretråd - Til månen med karrieren?

[Kulumarauta]

At starte denne tråd har kredset i mine tanker i et stykke tid, da jeg til min overraskelse ikke har fundet den på forummet endnu. Der findes allerede en løntråd her, men efter min smag kredser diskussionen i den tråd om tal, selvom nogen af og til åbner op for historien bag tallene.

Vi forummedlemmer har sikkert næsten alle som mål, i det mindste til en vis grad, at øge vores formue. I væksten af livsindkomst og formue har uddannelses- og karrierevalg en enorm betydning, men efter min smag gives der ikke tilstrækkelig vægt til det i diskussioner, der fokuserer på personlig økonomi. Sparetips interesserer, og kaffetilbud i den lokale butik overvåges, selvom ens egen økonomiske situation kunne forbedres mere langsigtet og effektivt med et enkelt karrieretræk.

Jeg er selv helt i starten af min karriere, og jeg tænker meget over mine egne valg. @Omavaraisuushaaste’s indlæg har hjulpet mig meget, stor tak for dem! Jeg udfordrer nu forummedlemmer, der er kommet videre i deres karriere, til at fortælle jeres egen historie! Hvilke skoler gik du på, hvor er du nu, hvor startede du, hvad er der sket undervejs, og ville du gøre noget anderledes? Var du utroligt heldig på et tidspunkt, eller åbnede du med din egen snilde dørene til en drømmestilling, hvorfra vejen åbnede sig til toppositioner i arbejdslivet? Hvilke job ser du efter i fremtiden? Hvad er efter din mening nøglerne til succes i karrieren?

I tråden må og skal man spørge, hvis noget karriererelateret bekymrer en. Juniormedlemmerne på forummet kan for eksempel spørge de mere erfarne, hvordan man bør handle i ens egen situation for at nå sine mål.

Lad os også fremover placere ting, der udelukkende vedrører løn, i løntråden. Karriere- og lønudvikling går hånd i hånd, så ja, her kan man oplyse sin aktuelle løn midt i historierne og diskussionen.

Med disse ord håber jeg, at vi i denne tråd kan lære af hinanden!

[LVNGinvestments]

Tak for åbningen, et interessant emne også for mig, og jeg har tænkt meget over dette i løbet af min karriere. Jeg er selv lige på tærsklen til midtlivet, så jeg har allerede tilbagelagt en del af rejsen, men der er også meget tilbage Jeg kan måske fortælle mere om min egen historie en anden gang, men på nuværende tidspunkt er her et par højdepunkter fra min karriere.

• At tage på udveksling under studierne. Dette åbnede næsten dørene til en international karriere, mens jeg stadig studerede, men så senere også godt ud på CV’et i forhold til studier og praktik i udlandet. Og det påvirkede helt sikkert fremtidige job, men især gav det mig erfaring og selvtillid til at klare mig i enhver situation.
• Skift modigt. Jeg var heldig, at en kollega dengang tippede mig om en stilling, som jeg sandsynligvis ikke selv ville have fundet. Jeg havde omkring 5 års arbejde bag mig efter studierne og omkring 3 år i den daværende virksomhed, da jeg søgte en anden stilling, som jeg så blev ansat i. Dette skifte har vist sig at være et meget betydningsfuldt karrieretræk, da det gjorde det muligt for mig at lære i en stor international virksomhed, og jeg voksede enormt inden for virksomheden. Min lønudvikling tog også en stor opadgående kurve på grund af dette karrieretræk.

Til gengæld er det, der ærgrer mig på dette stadie af min karriere, at jeg ikke rigtig har planlagt min karriere på længere sigt. Jeg har primært foretaget mine karriereskift ud fra min daværende situation og har ikke rigtig tænkt 5-10 år fremad om, hvilke færdigheder jeg ville tilegne mig fra denne stilling, og hvor den ville føre mig hen. På den anden side er jeg i øjeblikket en helt anden person end for 5-10 år siden, og mine mål for min egen karriere har også ændret sig meget. Så den tankegang ville måske have været meningsløs for mig, men på den anden side kunne det have fået mig til at forstå mine fremtidige mål tidligere.

Uddannelsesmæssigt er jeg ingeniør i industriel økonomi og har en MBA, men hvis jeg skulle vælge igen, ville jeg tage en erhvervsuddannelse, hvorfra jeg ville begynde at vokse som iværksætter. Og det er jo aldrig for sent, så det er i øjeblikket stærkt overvejet; enten at starte min egen virksomhed eller begynde at udvikle noget, der allerede eksisterer. (Så I er velkomne til at kontakte mig angående disse muligheder )

Til sidst, som et svar på dit spørgsmål “Hvad er efter din mening nøglerne til succes i karrieren?”

• Spørg og stil spørgsmålstegn. I erhvervslivet vil du se mange eksempler på, hvordan folk antager ting uden at foretage dybere analyser eller sætte sig ind i dem, hvilket kun fører til dårlige resultater. Ved at stille spørgsmål som “Hvorfor?”, “På hvilket grundlag?” osv. får man meget mere information og læring, end ved at antage. Så husk altid at spørge. Engang sagde den bedste leder, jeg har haft i min karriere indtil nu, under min praktik: “Lav så mange fejl som muligt, for du lærer bedst og hurtigst af dem alle”. Fejlene endte med at være ret få, men de gav mig stor tro på mine egne evner og tillid til, at fejl ikke straffes, men at vi lærer af dem sammen.

[Torniojaws]

For mit eget vedkommende er det nemt, da min karrierevej var klar allerede i folkeskolen Jeg gik i skole i Sverige, hvor skolernes økonomiske situation var på et helt andet niveau sammenlignet med Finland på det tidspunkt (begyndelsen af 90’erne). Konkret viste det sig ved, at der var en stationær computer i hvert klasseværelse til fri afbenyttelse, og den blev udnyttet. MS-DOS med dets kommandoer blev meget velkendt, så man kunne få Gorillas, Ski or Diet, Skyroads og andre til at køre Så i 1994 eller 1995 fik skolen en T1-internetforbindelse (1,5 Mbit!), hvilket på den tid var lidt som at have en 12,5 gigabit internetforbindelse i dag. Og så i 1997 fik vi omkring 15 (tykke) laptops per klasse (klassestørrelsen var på det tidspunkt ca. 10…), også til fri afbenyttelse. Vi havde også deciderede kodningstimer for alle, hvor sproget var QBasic.

Jeg startede i gymnasiet, men så hørte jeg fra en ven, at man også kunne studere informationsteknologi helt seriøst. Samtaler med studievejlederen og direkte til erhvervsskolen til en datanomuddannelse i 2002, for at lære mere om alt fra installation af servere til samling af computere fra komponenter og overraskende meget kodning (C, Visual Studio .NET, Delphi, ASP.NET), og i forbindelse med investering også flere regnskabskurser samt virksomhedskurser som en del af uddannelsen. Selvom datanomer bliver kritiseret, syntes jeg, at dette var en meget høj kvalitet og omfattende uddannelse - måske er der regionale forskelle? Men det var dog klart, at en ren datanomuddannelse ikke var nok for mig selv

I mellemtiden havde jeg allerede brugt mine færdigheder til mindre webudvikling mod betaling, for lokale organisationer og små virksomheder. Det var også en god praktisk øvelse, selvom honoraret for det primært var i størrelsesordenen udgiftsgodtgørelse Den vigtigste del var at finpudse færdighederne i rigtige projekter.

Efter militæret var det tid til at tage på professionshøjskole i 2006 for at få papirerne som ingeniør i informationsteknologi i lommen. Der var valget praktisk talt “hardware til Nokia” eller “mobilsoftware til Nokia” Nå, ikke rigtigt, men Nokias “stempel” var meget tydeligt til stede i temaerne for specialiseringsuddannelserne. Jeg valgte selv software-siden som specialisering, hvor vi så kodede i C, MatLab, Java, PHP, C# og lavede SQL, fysiske elektriske kredsløb og indlejrede systemer til AVR-mikrochips, især ATmega128, mindre overraskende. Og vi læste mikrochips-dokumentation dag ud og dag ind - god træning til at læse kvartalsrapporter på investeringssiden

Og i fritiden selvfølgelig kodning som bare pokker, især til web På dette tidspunkt havde jeg så allerede papirerne i lommen i 2010, og det var tid til at begynde at tjene penge på dette.

Det første job fandt jeg så langt væk i Sydfinland, hvor jeg fra starten af 2011 lavede konsulentarbejde i 5 år, og i tråd med skolernes tema var sprogudvalget allerede på dette tidspunkt omfattende, da jeg allerede i den første stilling brugte Java EE, C#, HTML, CSS, SQL og Rational’s værktøjskasse. Og derudover fik jeg i en anden stilling også lov til at arbejde for staten, helt på Unix-niveau! Der blev shell-scripts og kommandoer meget velkendte Og som en anden del var der B2B-beskeder ved hjælp af EDIFACT, SAP IDOCs og XML. Ved siden af lærte jeg også virksomhedernes ordre- og faktureringspraksis at kende, når vi undersøgte fejl i data, selv i forbindelse med de største i Finland.

Nå, alt har sin tid, og lysten til at lave noget nyt tog over, så det første jobskifte og endda fra et stort konsulenthus til det nuværende (her ret populære) børsnoterede selskab, som dengang stadig var en startup. Der var den første arbejdsopgave at samle Ikea-kontorborde i grupper! Så laptops på bordet og i gang med arbejdet Her fik jeg mulighed for at implementere Python, som jeg havde studeret i min egen tid, på et praktisk niveau. En vellykket investering tidligere! Python blev et af mine yndlingssprog, selv efter lang tids brug i arbejdet. Der lavede vi så projekter helt til Tyskland, hvor vi var på flere længere ture. Samtidig begyndte vi også at udvikle vores egne hjælpeværktøjer, og der undersøgte jeg, hvad der ville være et fremragende valg til et frontend-værktøj. Til sidst blev valget React, som på det tidspunkt (~2017) endnu ikke var den gigant, det er i dag. Men skridtene var allerede klare dengang, og jeg undrer mig ikke over dets nuværende popularitet

Så slog storhedsvanviddet til, og i slutningen af 2017 besluttede jeg at prøve kræfter i et af Finlands sandsynligvis teknisk mest krævende firmaer. Og det var det! Jeg lærte utrolig meget nyt hver eneste dag, hvilket var en sand guldgrube for fremtiden. Hovedværktøjerne var AWS, Node og den tidligere kendte Python. Derfra startede min egen begejstring for Node og senere TypeScript, og de er stadig mine yndlingssprog, hvor alt er i en passende balance - ikke for bureaukratisk, men heller ikke for vildt vesten, og samtidig er der masser af kraft. Og arbejde, i det store billede. Men til sidst begyndte blodet at trække mere mod fullstack, i stedet for ren backend.

Så intet andet end en ny startup i kikkerten i 2019! Denne gang fik jeg lov til at rode med blod . Altså bogstaveligt talt. Virksomhedens forretning er blodanalyse, og min egen del var at udvikle et ordresystem og selve analyseværktøjet, som virksomhedens doktorer (også bogstaveligt talt!) så brugte i deres analysearbejde. Her kom der, i tråd med temaet, igen nye sprog (nå, heldigvis ikke længere bogstaveligt ) til værktøjskassen, da stacken var Go og Angular, udover de allerede kendte PHP og React. Den vigtigste læring var dog inden for AWS og Docker, som begge var centrale i det næste job.

Den eneste grund til at skifte job i efteråret 2019 var faktisk, at jeg fik mit drømmejob, og stillingen var endda i det mest sexede af det hele - brugergrænseflader i fly! Der er jo udover dem, I måske allerede kender, også maaaange andre. Her rejste jeg så rundt i verden på grund af arbejdet, og Californien blev velkendt Da vi kun havde “alle” systemer at rode med, var værktøjskassen også derefter: Qt QML, JavaScript, Node, AWS, Docker, Jenkins, Linux, TypeScript, Serverless, SQL, SQLite, React, WebSocket, XML, JSON, og noget glemmer jeg sikkert stadig Nemt som en leg. Men vi fik det så færdigt og en Red Dot i lommen. Så i gang med at lave flere værktøjer, og stacken blev i hvert fald ikke meget mindre, og arbejdet fortsætter stadig efter alle mulige kriser…

Nå, hvad kan man så lære af denne novelle? Nå, jeg vil i hvert fald sige, at man ikke skal være for fastlåst i en eller to teknologier, hvis man vil opleve alt muligt i sin karriere Og hvad angår karriereudvikling, så er det en sandhed, at lønnen udvikler sig bedst ved at skifte job med passende mellemrum. Måske hvert 2.-3. år, indtil lønnen er tilstrækkelig. Hvad det så er, afhænger selvfølgelig af dig og branchen.

[Indeksoija]

Lidt under 10 års karriere bag mig, hvoraf de første år er brugt i strategisk konsulentvirksomhed og de senere år i et stort multinationalt selskab. Dette er det første år, hvor bruttoindkomsten ser ud til at overstige 200k, så i forhold til lønniveauet i Finland er der opnået en ret god position.

Faktorer der bidrager, hvis man ønsker en lavrisiko, men vellønnet karriere i et selskab (bemærk: inkluderer ubehagelig realistisk organisationspolitik ):

• Teknisk / kommerciel uddannelse: Civilingeniør/Cand.merc. fra et eftertragtet og konkurrencepræget felt
• Til et vellønnet job direkte fra studiet: for eksempel er lønniveauet inden for strategisk konsulentvirksomhed i en helt anden liga sammenlignet med store selskaber (en forskel på flere tusinde euro/måned – allerede for et par år siden var de bedste grundlønninger på markedet 6.5k direkte fra studiet, i dag er 6k+ sandsynligvis en bred norm?). Jeg understreger over for lovende, ambitiøse studerende, inklusive praktikanter på min nuværende arbejdsplads, at I ikke skal komme og arbejde her i selskabet, men først konsultere, for ellers får I ikke penge i selskabet. Det virker som om, at alle selskaber har latterligt små budgetter til lønforhøjelser og begrænsninger med hensyn til forfremmelser. Når man kommer udefra, kan man dog bede om næsten hvad som helst, og tingene er til forhandling. Som junior internt kræver fremskridt enten en usædvanlig virksomhed (jeg kan ikke give et eneste tip) eller en meget god leder, der har politisk magt til at presse forfremmelser og lønforhøjelser igennem trods begrænsninger (umuligt at sige på forhånd).
• Exit fra konsulentbranchen tidligt nok: 1-2 forfremmelser viser, at opgaverne klares, og at arbejdet ikke er fremmed. Derefter forbedres kvaliteten af exits ifølge min egen erfaring ikke meget, og der er generelt færre stillinger (manager-stillinger er der normalt mange af og ofte på markedet, director/VP få). En større sandsynlighed for at nå director-niveau eller derover er sandsynligvis indefra virksomheden end udefra professionelle serviceområder (der kan naturligvis være forskellige meninger om dette).
• Oprethold kvalitetsniveauet: det føles som om, at mange lader handskerne falde, når der ikke længere er den samme konkurrence omkring dem. Dette ses dog tydeligt opad og begrænser forfremmelsesmulighederne. Så lad ikke handskerne falde
• Lever til dem, der betyder noget, og som anerkender dit arbejde: i et selskab skal man huske, at arbejdet ikke taler for sig selv, hvis beslutningstagerne ikke ved, hvem arbejdet kommer fra. Hvis du ikke selv kan præsentere dit arbejde, skal du sørge for, at den oprindelige skaber af arbejdet er kendt. Hvis en person ikke giver kredit for det arbejde, de har bedt om (men f.eks. præsenterer det som sit eget opad), eller ikke beslutter dine lønforhøjelser eller din fremgang, så lever ikke, eller lever i det mindste ikke hurtigt. En estimeret leveringstid på 1-2 uger kan være ok (understreg hvor travlt du har), og man får normalt sådanne uvigtige ting af bordet. Faren er, at du ellers laver meget arbejde, men en anden avancerer på dine vegne.
• Lever over forventning: når du bliver spurgt, om noget kan lade sig gøre, svar ja og få opgaven løst. Dette inkluderer høj kvalitet, hurtig leveringstid (mindst hvad der er lovet), ingen fejl (+ tal/fakta svinger ikke), osv. Det sidste er ekstremt vigtigt i en lidt større virksomhed, hvis man vil bygge en karriere, men det virker som en sjælden ressource. Stol heller ikke som udgangspunkt på andres tal og analyser, men stræb efter i det mindste på et overordnet niveau at sikre dig korrektheden, før du bruger dem som kilde. Gælder også for aktieudvælgelse
• Svar altid chefen og ledelsesgruppen: hvis ledelsen ikke respekterer kontortider, eller hvis der er store tidsforskelle i organisationen, bør man være fleksibel (i hvert fald til en vis grænse). F.eks. er Teams-beskeder på mobilen nemme måder at styre forventninger opad på, uden at man behøver at sidde ved computeren om aftenen eller i weekenderne. Hvis dette føles uoverkommeligt, kan jeg ikke anbefale multinationale virksomheder.

Hvis man kan sit arbejde, leverer godt, ikke er naiv med hensyn til organisationspolitik, ikke er idealistisk med hensyn til arbejdstider og styrer godt opad, kan man i en stor virksomhed opnå gode indtægter med en rimelig arbejdsbyrde, f.eks. 40-45 timer om ugen. Hvis man ikke styrer sit område godt, kan man nemt komme til at arbejde 50-60 timer om ugen uden at opnå mere, så det afhænger meget af en selv, hvordan karriereudviklingen ser ud. I et stort selskab stopper arbejdet aldrig, og der forsøges altid at presse mere på bordet for de dygtige medarbejdere. Man bør derfor beskytte sin egen tid og bruge den, hvor den er til gavn for en selv (hvad enten det er karrierefremgang eller fritid).

[Emilio]

@Indeksoija

kom ikke her til virksomheden for at arbejde, men gå og konsulter først

Helt sikkert fra et indtjeningsperspektiv, men med hensyn til troværdigheden og kvaliteten af konsulentarbejdet burde rækkefølgen være lige modsat. Jeg har lavet en del arbejde med konsulenter, og det er altid lidt morsomt, hvem der er blevet konsulenter direkte fra skolebænken. Hvordan kan man være en troværdig konsulent, hvis man ikke selv har lavet rigtigt arbejde inden for den branche, man konsulterer😀selvfølgelig kan strategikonsulentarbejde måske være en undtagelse

[Hesulinbullero]

En interessant tråd, og et par gode historier er allerede kommet frem. Her er min. Den første del var en ret elendig kamp, men i dag er jeg ret tilfreds med mit liv og min karriere.

Jeg startede med at arbejde som 13-årig i sommerferien. Jeg var heldig, for jeg fandt nemt arbejde i min fars firma. Jeg lavede primært lagerarbejde, pakkede varer til varevognen til montørerne til deres ture, og indimellem kom jeg med ud på byggepladsen som hjælpedreng. Jeg arbejdede så alle somre, hvilket betød, at jeg havde mere penge end andre på min alder. Jeg købte bl.a. en PlayStation og en computer, resten af pengene gik til RAY’s (Raha-automaattiyhdistys) pengespil (dette var en af mine første fejl). Lønnen var selvfølgelig lav, men den var fin.

Jeg var slet ikke opmærksom på investering i de første år, men da jeg var omkring 15 år, kontaktede banken mig og foreslog, at jeg skulle sætte penge ind i deres kombinationsfond for at vokse. Så der blev sat 5.000 € ind for at vokse mod en million med et “beskedent” administrationsgebyr på 3 %.

I min ungdom var jeg en medløber uden egne meninger eller tanker. Efter folkeskolen startede jeg i gymnasiet, fordi mine venner også gjorde det, og takket være mine matematiske færdigheder klarede jeg mig igennem uden at gøre stort set noget. Min holdning til skolearbejde var meget dårlig, hvilket heldigvis senere rettede sig. Under gymnasietiden arbejdede jeg stadig i sommerferien, og lønnen steg langsomt med indeksreguleringer, men jeg købte en bil, og alle pengene gik til den. Det var også en stor fejl.

Efter gymnasiet kom jeg ind på universitetet for at studere matematik på baggrund af mine karakterer. Efter et spildt sabbatår (jeg var kun i militæret i 5 dage, da lægen konstaterede, at de ikke kunne lade mig blive med så dårlig ryg, resten af året lå jeg på sofaen og spiste pizza og drak øl) fulgte en flytning til en ny by uden bekendte og et støttenetværk. Det er nok ikke overraskende, at jeg ikke var klar til et selvstændigt liv, og jeg vendte tilbage med “mælketoget” (i skam) til min mors hjem for sommeren efter det første år og stoppede mine studier. Og de 5.000 € var ikke vokset til en million, de var faktisk skrumpet med et par tusinde, da jeg solgte dem og brugte pengene på mad og regninger (selvfølgelig solgte jeg midt i finanskrisen, på det værst mulige tidspunkt). Jeg besluttede, at jeg ikke havde penge til investering. Igen en fejl.

På dette tidspunkt var jeg omkring 20 år og besluttede endelig at tage mig sammen, få mine egne meninger og nyde livet. Jeg flyttede til Tampere, fik arbejde som fiberoptik-svejser og arbejdede ofte 16-timers dage, men det varede kun et par år, indtil arbejdsgiveren gik konkurs. Det gjorde ikke noget, jeg flyttede efter kærligheden til Turku og startede studier på en professionshøjskole (elektronik) i 2013. På dette tidspunkt begyndte jeg at have en god indstilling til det, jeg gjorde; jeg var den bedste på årgangen og tog også alle kurser inden for datalogi som ekstra, fra den første sommer arbejdede jeg ved siden af skolen, og begge børn blev også født i løbet af de fire år.

I 2014 startede jeg altså i sommerferien på en børsnoteret virksomheds fabrik i produktionen, på slutmontageafdelingen, og timelønnen var 12 € (knap 2000 €/måned). Året efter søgte jeg til ingeniørafdelingen og kom dertil for at lave arbejdsinstruktioner til produktionen, månedsløn 2100 €. De spurgte, om jeg kunne kode i LabVIEW, men den færdighed havde jeg ikke; jeg studerede på HW-siden (hardware-siden) og kunne lige akkurat det grundlæggende i C-sproget. Jeg besluttede dog at gribe chancen og bad om en LabVIEW-licens, i løbet af sommeren lærte jeg at kode ved hjælp af YouTube, og om efteråret begyndte jeg at få arbejdsopgaver relateret til det.

De næste par år forbedrede jeg mine kodningsfærdigheder og lavede slet ikke HW-arbejde, lønnen var til sidst 2500 €/måned efter endt uddannelse i 2017. Jeg var ikke tilfreds med det og startede samme efterår radiotekniske studier på Aalto (Universitet), jeg arbejdede fuld tid og studerede om aftenen. Hver anden uge rejste jeg til Espoo for at deltage i undervisningen. Så startede YT-forhandlingerne (Yhteistoimintaneuvottelut), og jeg besluttede at rejse, hele familien flyttede til Espoo i januar 2018, og jeg var udelukkende fuldtidsstuderende.

Det varede ikke længe, jeg fik arbejde i en medicinsk virksomhed som RF-designer (radiofrekvensdesigner), lønnen var også omkring 2500 €/måned. Arbejdet var ganske rart, men det var tydeligt, at den finske afdeling ville lukke. Derudover begyndte jeg igen at bevæge mig over mod kodningssiden, hvor jeg ikke ønskede at være.

Jeg havde stadig min masterafhandling (diplomityö) foran mig, så ved et tilfælde fandt jeg et nyt sted og skiftede job endnu en gang, jeg startede hos min nuværende arbejdsgiver i januar 2019. I dag er jeg HW-designer (hardware-designer), jeg har aldrig haft lederansvar, og jeg ønsker det heller ikke i øjeblikket. Månedslønnen er steget pænt, og med belønningssystemet er den årlige indkomst over 100.000 €, så jeg er ret tilfreds. Karriere og færdigheder udvikler sig i den retning, jeg ønsker, jeg har mit eget hus (stort set ejet af banken) i Lohja og en familie, headhuntere og tidligere kolleger + chefer spørger, om jeg vil skifte job, og det har jeg indtil videre ikke ønsket. Jeg startede også endelig med at investere igen efter den første skuffelse.

Det blev godt nok lidt mere end bare karriereudvikling, men for mit vedkommende anser jeg alt for væsentligt. Jeg har altid kunnet lide at arbejde, men jeg har først kunnet klare mig med penge i de seneste år. Heldigvis har jeg altid haft gode anlæg for matematiske fag, hvilket gjorde, at jeg ikke dumpede gymnasiet. En stor del af tiden har jeg arbejdet og studeret samtidig, men har alligevel formået at tilbringe tid med familien. Jeg har brug for lidt søvn, så jeg arbejdede ofte, når andre sov.

Jeg vil gerne fremhæve et par vigtige punkter for mig, som har hjulpet både i karrieren og i livet generelt:

• Hvis du ikke er tilfreds med noget, så stræb aktivt efter at ændre det, og frygt ikke forandringer: Skift job, hvis du ikke er tilfreds. Flyt til en anden by, hvis du ønsker et bedre miljø for børnene. Bed om mere løn, hvis det føles for lavt, men vær også i stand til at begrunde din værdi. Folk virker til at frygte forandringer, men for mit eget liv har det befriet mig fra bekymringer. Det gælder både store og små ting.
• Studer med den rette indstilling: Dette ærgrer mig gevaldigt. Gid jeg havde fundet den rette indstilling og motivation allerede i folkeskolen. Jeg tror, det ville have muliggjort meget mere, for eksempel med hensyn til sprogfærdigheder.
• Arbejd med den rette indstilling og vis dine kompetencer: Her havde @Indeksoija allerede givet gode pointer. Jeg oplever selv, at det er meget lettere på en lille arbejdsplads end i en enorm korporation, hvor man altid følte sig usynlig uden for sin egen afdeling.
• Kend din markedsværdi: Der er forskellige måder at gøre dette på, det nemmeste er at skifte job/være involveret i rekrutteringsprocessen. Det er også værd at tale åbent om løn med folk, selvom det for mange føles som et tabu. Derimod er fagforeningernes anbefalede lønninger nonsens, som man bør glemme. Løn skal gives efter færdigheder og arbejdsindsats, ikke efter et stykke papir fra skolen, som alle automatisk får, selvom de slet ikke yder en indsats. Hertil skal det bemærkes, at lang erhvervserfaring ikke garanterer bedre færdigheder, selvom der selvfølgelig er en korrelation.

Vi er nok ikke nået til månen endnu, men jeg kan lide den retning, livet går. Som ung fik jeg hjælp ved at komme i sommerjob i min fars firma. Men med mine egne hænder ødelagde jeg den fordel, jeg fik derfra, hvorefter alt er blevet bygget op sammen med min ægtefælle ved at bruge tid og kræfter. Det største er nok, at jeg i dag har modet til at gribe chancen, når den opstår, selvom det samtidig er et spring ud i det ukendte. Derudover er det værd at ende i et arbejde, man nyder. Man tilbringer trods alt 8 timer om dagen der. Så ikke til den offentlige sektor