Universal Music Group - Dagen hvor musikken døde

Jeg har ikke fundet en dedikeret tråd til Universal Music Group, som er et interessant investeringsmål for nylig. :blush:

Det blev sagt, at musikbranchen døde for to årtier siden. Den stigende piratkopiering og virale spredning af information som følge af digitaliseringen førte musikbranchen i vanskeligheder. Der er blevet arbejdet hårdt med immaterialrettigheder gennem årene, hvilket er begyndt at bære frugt.

Vivendi, der er noteret på den franske børs, børsnoterede sin Universal Music Group (UMG) på Amsterdam-børsen den 21. september 2021. Vivendi har meddelt, at de vil bevare en ejerandel på mindst 10 % i UMG i to år.

Ejerstruktur efter børsnoteringen:

Universal Music Group er i øjeblikket verdens største pladeselskab. Dens to største konkurrenter er Warner Music og Sony Music Entertainment.

Indtil videre er UMG lykkedes med at øge sin markedsandel. I 2021 var UMG’s globale markedsandel 32,4 % og i Finland ca. 36 %.

Virksomheden er baseret på et bredt netværk af pladeselskaber, der fungerer som selvstændige. Virksomheden finder, udvikler, markedsfører og distribuerer musik i over 60 lande.

Artistliste:

Medierne kritiserer de store musikselskabers magt i forhold til små aktører, men på den anden side giver fusionen af pladeselskaberne styrke i forhandlinger med store teknologigiganter. Indtægterne fra streaming ser ikke ud til at falde i øjeblikket.

UMG’s overskud er ifølge Vivendis rapport vokset med tocifrede tal siden 2016.

https://www.vivendi.com/en/shareholders-investors/financial-operations/

UMG offentliggjorde sine Q3-resultater. De overgik forventningerne en smule med deres justerede EBITDA.

17 Synes om

Kunne man købe en andel i en bestemt sang/komposition derfra? Juurikki kender i hvert fald et par glemte sange, der helt sikkert vil stige i værdi.

Juurikki kiggede i papiravisen og så, at der er andre aktiviteter i branchen, bl.a. Hipgnosis.

Hipgnosis virker som et firma, man kan stole på, hvis ejerskabet ikke har ændret sig. Hipgnosis lavede albumcovers til Pink Floyd, Yes og mange andre. Der var altid et nyt, friskt udtryk. Du har også set dem. Eller firmaet visnede og blev overtaget, og nu er der kun et værdifuldt navn tilbage?

Der var en artikel om denne Hipgnosis, der er skiftet til sangrettigheder, i magasinet Viisas Raha (Wise Money) 5/2021. Og den kan man få ved at blive medlem af Suomen Osakesäästäjät ry (Finlands Aktiespareforening).

Ret venligst oplysningerne, men angiv samtidig også kilderne, hvor fakta kan findes. :wink:

2 Synes om

Jeg må hellere fortsætte, selvom næppe nogen i Finland er vågne. Ifølge artiklen er gennemsnitsprisen for 13.000 sange kun 5.000 pund. Pokker, hvis man kunne købe én sang, altså en billig fremtidig sang i henhold til den nuværende vurdering, om så det var som gave. Det ville være en fantastisk fødselsdagsgave. Lidt dyrt, men hvad nu hvis jeg beholdt 50% selv?

2 Synes om

Ja.

Udover UMG er der også de børsnoterede musikvirksomheder Hipgnosis Songs Fund november 2018, Warner Music juni 2020 og Round Hill Music Royalty Fund november 2020. Man kan investere i Sony Entertainment gennem Sony Corporation, BMG Rights Management er vist stadig ejet af KKR.

Alle har klaret sig ret godt. Væksten er primært kommet fra streaming.

Hipgnosis køber rettigheder til allerede kendte, typisk ældre sange og hjælper kunstnere med at modtage royalties, når sangene fremføres offentligt:

Forretningsmodellen er anderledes i den forstand, at kunstnerne allerede har skabt sig et navn og ikke nødvendigvis er på toppen af deres karriere. Måske har de allerede trukket sig tilbage fra aktiv musikproduktion.

Så man kan forenkle det til, at Round Hill og Hipgnosis er værdiinvestorer, og UMG, Warner og Sony er vækstinvestorer.

Round Hills hjemmeside beskriver tallene i forbindelse med udgivelsen:

kuva

Som en megatrend kan man altså tænke, at branchen lever og har det godt.

Trods vanskeligheder.

Hvad jeg har læst på virksomhedernes hjemmesider, virker forretningsmodellerne for Round Hill og Hipgnosis ret ens. Round Hill har beskrevet sin forretning således:

Det er værd at bemærke, at de betalinger, der tilfalder skaberen, stadig afhænger af aftalen mellem udgiveren og skaberen. Dette er det stridspunkt, hvor kampene mellem pladeselskab og kunstner er berømte.

Ville @Juurikki åbne op for, hvorfor du anser Hipgnosis for et pålideligt pladeselskab? :hugs: Er Hipgnosis mere pålidelig end f.eks. det prisvindende BMG, og på hvilket grundlag?

Hvis du mente kunstnernes frustration over royalties, findes der kilder, der viser en sammenligning af, om kunstnere kan tjene mere hos Hipgnosis end hos UMG?

kuva

7 Synes om

UMG annoncerede, at de aktivt søger brandpartnere til deres kunstnere i samarbejde med Authentic Brands Group (ABG)

Den amerikanske virksomhed ABG blev grundlagt i 2010 og ejer over 50 forbrugerbrands. Disse inkluderer bl.a. Marilyn Monroe, Elvis Presley, Reebok, Shaquille O’Neal.

Mange af brandsene er købt fra konkursboer.

I forbindelse med Stockmann-kæden har der været talt om detailhandel og fysiske butikkers problemer her på Inderes-forummet. ABG har faktisk købt de nødlidende brands Barclays og Forever 21, selvom de ikke ejer en eneste butik eller fysisk genstand. De producerer altså ikke noget, men fokuserer på at styrke brandidentiteten og markedsføre den. De sælger altså licenser.

Eksempelvis, hvad der blev sagt, da ABG købte Reebok-brandet fra Adidas i august 2021 for 2,1 mia. €

https://www.adidas-group.com/en/media/news-archive/press-releases/2021/adidas-sell-reebok-authentic-brands-group/

Aktiekursen faldt -3,14% i dag.

Dette kan delvist skyldes negativ omtale fra søgsmål anlagt af tidligere ABG-medarbejdere, eller det kan blot være normal kursbevægelse. Det er nogle gange svært at sige med amerikanske virksomheder, hvor relevante retssagerne virkelig er for virksomhedens omdømme. Tærsklen for at anlægge søgsmål i USA er ret lav.

ABG har også i år annonceret, at de vil børsnotere sig for at afbetale deres gældsbyrde, som er opstået på grund af en aggressiv vækststrategi.

Kommentar til ABG’s børsnotering:

https://www.cityindex.co.uk/market-analysis/authentic-brands-ipo/

ABG’s forretning og finansielle situation bør ikke have en særlig stærk indvirkning på UMG, da der ifølge meddelelsen er tale om et partnerskab.

Det bliver interessant at se, om partnerskabet med ABG vil sætte fart på salget af UMG’s brandpartnerskaber.

Tidligere eksempler på UMG Finland’s brandpartnerskaber:

2 Synes om

I dag meddelte Euronext, at Universal Music Group vil blive tilføjet til Euronext Amsterdam AEX-indekset den 20. december.

Købspres?

2 Synes om

Der er kommet lidt dårligt nyt her om UMG’s nye vendinger. Den egentlige diskussion har været ret begrænset. Selvom UMG’s kurs også er korrigeret, er der sket alle mulige nye og interessante ting siden årsskiftet.

Først og fremmest

En artikel om Grainge på Billboards hjemmeside.

Billboard uddelte anerkendelse, og i dag den 2. marts har de allerede aftalt

UMG er altså begyndt at undersøge sammen med Billboard, hvordan man kan kommercialisere fanoplevelser ved hjælp af NFT (Non-Fungible Token)-teknologi.

De seneste vækst- og lønsomhedsdrivende streamingtjenester fortsatte.
Aftaler med Amazon og Twitch blev forhandlet i januar.

Twitch repræsenterer kreativ indholdsproduktion og tilbyder UMG’s kunstnere måder at tjene penge på via livestreaming og indholdsproduktion.

Via Amazon er UMG’s kunstneres sange tilgængelige for abonnenter. Selvfølgelig. Derudover tilbyder Amazon kunstnere muligheden for at sælge fanprodukter direkte og organisere for eksempel Premium-kampagner relateret til begivenheder.

Der er altså skabt flere muligheder for kunstnere til at tjene penge på den måde, de hver især ønsker det. Det føles også lidt som om, at de forskellige tjenester konkurrerer om populære indholdsproducenter. Og ikke underligt! Populære kunstnere øger jo også deres cash flow.

Den 3. marts, altså allerede i morgen, er UMG’s resultatopgørelsesdag. Tilmeldte ville også kunne deltage i streamen.

6 Synes om

Bloomberg Odd Lots havde en interessant episode. Tidligere i år startede en gruppe uafhængige kunstnere en bevægelse, hvor de ønskede at fjerne deres musik fra Spotify.

Kunstnerne virker primært utilfredse med deres mulighed for at forhandle kontrakter for sig selv. I gennemgangen overvejes bl.a. lovligheden af søgemaskineoptimering, når det gælder musik. Radio har også visse begrænsninger i denne henseende. Episoden overvejer også produktion af musik ved hjælp af kunstig intelligens.

Hvis du endnu ikke har lyttet til Colossus’ efterårsoversigt om UMG, passer den godt til dette. Lidt om pladeselskabernes historie, lighederne i de tre store forretningsmodeller med venturekapital og copyright fra et pladeselskabs perspektiv. UK planlægger f.eks. at begrænse tidsvinduet for copyrightejerskab endnu mere. Dette handler om, hvad det ville betyde fra et pladeselskabs perspektiv.

https://www.joincolossus.com/episodes/25864787/gokgol-kline-universal-music-group-the-gatekeepers-of-music?tab=transcript

Sidste år steg de store selskabers indtægter netop via streamingtjenester. Streaming-tjenester fungerer, når de indeholder et bredt udvalg af indhold. Her ser man mulighederne for at forhandle ordentligt i stor skala. Jeg følger med interesse, om de uafhængige kunstneres forhandlinger forløber som ønsket, eller om kunstnerne stadig har brug for de store pladeselskaber mere og mere.

I marts foretog UMG et nyt fremstød ind i NFT-verdenen. Vi vil vel se, hvilken slags virtuelt band Kingship-manager Nöet All vil sammensætte. Ideen er ikke ny. Jeg følger med interesse, om et NFT-band vil ændre musikverdenen, og om dette vil give dinosaurerne et nyt anledning til irritation.

6 Synes om

Jeg har også været interesseret i UMG og har forsøgt at lære mere om det siden dets IPO. På en eller anden måde virker det overraskende svært at finde information om det. For eksempel har UMG’s IR-sider stadig ikke nogen finansielle rapporter fra sidste år eller endda Q3. Kun pressemeddelelser. Er der nogen, der ved, hvor jeg kan finde disse?

Hvorfor er dette stadig interessant? Her er et par grunde, lad os se, om det kan starte en diskussion.

  1. Konkurrencefordelene er ubestridelige og varige. Disse stammer fra UMG’s katalog, som sandsynligvis er det bedste i branchen. UMG ejer for eksempel rettighederne til The Beatles’ musik. Der vil ikke komme mere af den musik, så hvis du vil bruge deres musik offentligt, er der ingen anden mulighed end at gå ydmygt til UMG’s kontor. Andre store navne i UMG’s katalog inkluderer Bob Dylan, Abba, Metallica, Rolling Stones, Queen, Eminem osv. Jeg mener, at dette er tidløs musik, og det vil give UMG et konstant højmargen cash flow i al evighed. UMG køber også opportunistisk mere af dette, når mulighederne opstår, f.eks. Sting og Aerosmiths hele kataloger for nylig. Nyt katalog opbygges naturligvis også gennem ny indspillet musik.
  2. UMG er også en klar leder inden for ny indspillet musik. For eksempel var 8 ud af de 10 mest succesrige kunstnere i IFPI’s Global Artist Chart 2021 UMG-kunstnere (BTS, Taylor Swift, The Weeknd, Billie Eilish osv.). Også ud af Spotifys fem mest streamede kunstnere i 2021 var 4 UMG-kunstnere. Denne branche er mere VC-lignende (venturekapital-lignende) og lever og dør med de mennesker hos UMG, der finder og udvikler nye signerede kunstnere. På nuværende tidspunkt ser UMG ud til at klare sig bedre end konkurrenterne her.
  3. Musik er en relativt defensiv branche, hvad angår musik lyttet til fra streamingtjenester. I dårlige tider kan det endda være, at folk lytter mere til musik. Livemusik og vinyl er dog luksusvarer, som man helt sikkert vil skære ned på, når den økonomiske situation forværres.
  4. Pladeselskabet har den bedste forhandlingsposition i musikkens værdikæde. De ejer rettighederne til den ressource, der er essentiel for Spotify og andre streamere. På den anden side har pladeselskaberne også en god forhandlingsposition over for kunstnere, fordi de kan støtte og markedsføre deres musik meget bedre, end de ville kunne gøre uden et pladeselskab eller med mindre aktører.
  5. Streamingmarkedet vil sandsynligvis modnes i de kommende år. I øjeblikket er der en konkurrence om, hvem der kan opretholde dumpingspriser længst og overleve. Når antallet af aktører i denne branche falder, vil priserne også stige. Og da, med henvisning til det foregående punkt, vil pladeselskaberne også kunne forhandle større royalties for deres musik.
  6. Der er et stort potentiale for pladeselskaber på vækstmarkederne, hvis det kan udnyttes. Det meste af musikbrugen på disse markeder har længe været ulovlig, men nu ser pladeselskaberne, at de kan begynde at indsamle royalties, efterhånden som musiktjenesterne konsolideres. Dette fremgår bl.a. af UMG’s nye royaltyaftale med Tencent Music og deres forsøg på at finde nye kunstnere i f.eks. Indien.
  7. Sir Lucian Grainge har udført et imponerende arbejde i spidsen for UMG og har vist, at han er i stand til at tilpasse sig nye markeder og nye digitale distributionskanaler for musik hurtigere end konkurrenterne. Fuld tillid til hans arbejde.

Der er tre store aktører på markedet (UMG, Warner Music Group og Sony Music Group), hvoraf UMG er blevet den største. Jeg følger udviklingen i branchen med stor interesse.

7 Synes om

Nej, det gør de ikke. I EU-landene er beskyttelsesperioden for lydoptagelser 70 år fra optagelsestidspunktet. Mange af de tidlige hits fra de kunstnere, du nævner, er allerede tæt på at have eksisteret i 60 år. Når beskyttelsesperioderne udløber, vil alle, der ønsker det, kunne udgive Beatles-plader ligesom Universal, og for eksempel vil Gramex-vederlaget for radiospil ophøre.

Det ville selvfølgelig være ønskeligt, hvis beskyttelsesperioden for lydoptagelser kunne forlænges til 95 år, som EU-Kommissionen oprindeligt foreslog, men som blev reduceret til 70 år. Måske lidt forsimplet, startede guldalderen for kommercielt betydningsfuld musik i 1960’erne. Beskyttelsesperioden er siden blevet ændret et par gange baseret på denne musik. Engang i slutningen af 1980’erne var beskyttelsesperioden i Finland også kun 25 år. Derfra steg den til 50 år og senest til 70 år.

Det er også værd at huske, at brugen af indspillet musik i mange tilfælde ikke kun kræver tilladelse fra ejeren af masterrettighederne (= normalt pladeselskabet), men også tilladelse fra en musikforlægger, der repræsenterer komponister/tekstforfattere/arrangører. Ofte findes disse rettigheder i kataloget fra et forlag, der tilhører samme koncern som pladeselskabet, men langtfra altid.

7 Synes om

Tak for rettelsen, det er helt rigtigt, at disse rettigheder ikke varer evigt. My bad.

Dette emne blev faktisk diskuteret i det forrige kvartals analytikeropkald. I modsætning til mange andre aktører i branchen, f.eks. Hipgnosis, som allerede er nævnt her, er UMG ifølge Grainges ord ikke interesseret i at købe udelukkende passive royalty-strømme. De fokuserer kun på at erhverve kataloger, hvor de har fuld kontrol. Det vil sige, at de ønsker at eje rettighederne til både indspillet og skrevet musik. Dette blev efter sigende gjort med f.eks. Sting og Aerosmith. Med ny musik kan situationen naturligvis være anderledes, især for de mest kendte kunstnere.

4 Synes om

For eksempel er forlagsrettighederne til The Beatles’ Lennon-McCartney-sange ejet af Sony/ATV Music. The Beatles’ katalog blev naturligvis ikke købt separat af Universal, men kom ind i firmaet i forbindelse med EMI-handlerne.

Med hensyn til forlagsrettighederne til værkerne vil jeg også gøre opmærksom på holdbarheden af disse aftaler. For årtier siden blev evigheden af forlagsrettigheder næsten betragtet som en selvfølgelighed. I Finland ændrede situationen sig markant i den såkaldte Kuuva-sag, hvor EMI tabte en strid, hvor sangskriveren ønskede at opsige årtier gamle aftaler: Historiallinen ennakkopäätös - Kari Kuuva voitti ja EMI hävisi - Musiikintekijät Senere er disse aftaler blevet opsagt uden retssager i Finland i al stilhed i større omfang. Hvordan praksis fungerer i forskellige lande i tvister, har jeg ingen anelse om, men jeg ville dog betragte det som et bemærkelsesværdigt punkt, når man vurderer forretningsrisici.

3 Synes om

Jeg har haft den samme følelse af, at det er et kæmpe arbejde at grave disse oplysninger frem. :sweat_smile: Der har været så lidt diskussion eller likes, så jeg har ikke gidet at poste alt her.

Synes godt om indlæg og tag emner op, der interesserer jer, så jeg ved, om det er værd at poste alt. :blush: Dejligt, at der var en diskussion.

Finansielle data efter børsnoteringen kan findes her:

https://investors.universalmusic.com/reports/annual/

Vælg blot i rullemenuen, så finder du sidste års kvartalsvise finansielle tal. UMG blev udskilt på børsen af det franske medieselskab Vivendi. Vivendi ejer bl.a. Canal+, Gameloft.

UMG’s tidligere finansielle rapporter findes således i deres finansielle data:

https://www.vivendi.com/en/shareholders-investors/financial-publications-and-reports/financial-results/

Børsintroduktionsprospektet kan også være forsvundet for nogle.

https://www.vivendi.com/wp-content/uploads/2021/09/Universal-Music-Group-Prospectus-14-September-2021.pdf

Interessant læsning.

Jeg kan ikke rigtig sige, hvilken af disse store der vil vinde kapløbet. Men du sagde rigtig, at UMG har øget sin markedsandel.

Hvis man lyttede til Odd Lots-interviewet, vil det være ret svært for uafhængige kunstnere at få deres stemme hørt af de store streamere. Uden dem er det også svært at få sin stemme hørt, da folk simpelthen finder deres musik der og er villige til at betale et månedligt gebyr for musik. At komme med ved forhandlingsbordene kræver en form for organisering. Jeg vil sige, at det er et endnu mere frustrerende onde end den stereotype 80’er-manager, som DNA-reklamen også gør grin med.

Når man lytter til begge parter, er forholdet mellem kunstnere og pladeselskaber blevet betændt gennem årene. Med god grund. Der er en kunstner, der vil lave musik og få sin del af det hårde arbejde. Der er en manager, der ser kunstneren som et produkt, der skal sælges, og der er et pladeselskab, der ved at investere i 10 kunstnere, sandsynligvis vil se en af dem blive en pengemaskine. En ret risikabel satsning, men for pladeselskabet er det nok, at det er en af deres kunstnere, der får succes. Omvendt føler den succesrige kunstner sandsynligvis ikke nødvendigvis et behov for at finansiere de ni mindre succesrige kunstneres aftaler. Man hører sjældent historier om, at en kunstner underskrev en pladekontrakt, fik en million, men simpelthen ikke fik succes.

På en eller anden måde virker det mellem linjerne, som om pladeselskaberne er vågnet op til den erkendelse, at det faktisk er et problem, at kunstnerne ikke ønsker at samarbejde med dem, men de er tvunget til det. Dette er et problem, der skal ændres, og UMG har tilsyneladende til hensigt at gøre noget ved det. Udover at de allerede ejer ophavsretten til tidløse klassikere, er det vigtigt for dem at være den attraktive samarbejdspartner for kunstnere, der hjælper dem med at få succes, giver dem nøglerne til succes og gør det muligt for kunstneren at fokusere på det, de er bedst til, nemlig at lave musik.

En succesrig musiker er ofte vores tids universalgeni. Succes kommer ikke gratis. Der er blevet arbejdet hårdt for det. Mennesker har dog et begrænset antal timer i døgnet. At det lykkes at være synlig overalt, skabe meget forskellige fanoplevelser for mange behov, kræver en hel del af en organisation, og sideløbende med dette skal man også forhandle gode aftaler med de store aktører. Lad os også tage i betragtning, at den bedste økonomiske potentiale for en enkelt succesrig sang er inden for de første tre år efter udgivelsen, og senest efter ti år er kun en brøkdel af det oprindelige potentiale tilbage. Lad os ikke blande kunstnerens potentiale ind i dette, men fokusere på den enkelte sangs økonomiske potentiale.

Puh ha… Endelig kommer vi til dette:

Spotify er for eksempel kun en brøkdel af streamingmarkedet. Selv med dem tog forhandlingerne for UMG to år og blev afsluttet i 2018. Med YouTube i 2019.
I løbet af de sidste 12 måneder har UMG forhandlet aftaler med bl.a.:
– Snapchat
– TikTok
– Amazon Music
– Twitch

Desuden satser de tydeligt på at komme ind på NFT-markedet. Lad os senere se, hvad det i praksis vil betyde. Får kunstneren fremover også royalties for billeder, hvor de optræder? Det er endnu ikke helt klart for mig.

UMG har altså allerede forhandlede aftaler, og de store pladeselskaber stod vist bag 70 % af alt musikalsk indhold.

Ja… Det ser lidt ud til, at disse pladeselskaber, der svinger scepteret, er nødvendige. Hvad jeg har forsøgt at grave lidt frem om konkurrenterne, så ser det indtil videre ud til, at UMG er længere fremme i forhandlingerne end de andre store, og at de uafhængige først rigtig er ved at starte.

Historien byder på interessante pendulsvingninger. Netflix indledte en æra, hvor de havde magten, som havde seerne. Konkurrencen er skærpet blandt tjenesteudbyderne, mon ikke forhandlingsstyrken langsomt skifter i retning af dem, der har immaterielle rettigheder. Hvordan mon pladeselskabernes venturekapitalmodel vil klare sig? Jeg har mit eget velinformerede gæt på dette. Jeg følger det med spænding. :blush:

8 Synes om

Du skriver klogt i din tidligere (og denne) besked. Et par kommentarer:

Efter min forståelse skrider aftaler med musiktjenester som YouTube og Spotify normalt frem mere eller mindre samtidigt. Der er fire store aktører: Universal, Warner, Sony og Merlin, som repræsenterer uafhængige selskaber.

Man skal dog huske, at selv i digitale tjenester er pladeselskaberne kun én af forhandlingsparterne. Et godt eksempel er YouTube og den "tyske Teosto"s uenigheder for nogle år siden, hvilket resulterede i, at en stor del af YouTubes musik blev blokeret for tyske forbrugere. Og det var godt. Det var utroligt, hvor længe en betydelig del af verdens musik fandtes på YouTube, uploadet af brugere, uden at rettighedshaverne fik en øre. Og da erstatningen begyndte at samle sig, var den til at begynde med latterlig. I dag er YouTube en af musikbranchens vigtigste indtægtskilder, selvom der stadig er plads til forbedring i kompensationsniveauet.

Den største udfordring for branchen har efter min mening været de seneste 15-20 år at få forbrugerne til at betale for den musik, de bruger. Udviklingen i Vesten har heldigvis været ret opmuntrende. For blot få år siden proklamerede folk som Jari Sarasvuo, at musikbranchen var en solnedgangsbranche, og at folk ville miste deres job. Nu ville Jari nok også indrømme, at man også kan drive forretning i onlineverdenen.

En anden udfordring er at få forbrugerne til at betale nok for tjenesterne. For eksempel er Spotifys månedlige pris i øjeblikket en tredjedel lavere end Storytel-lydbogstjenesten. Over tid burde priserne kunne hæves til samme niveau. Men det er lettere sagt end gjort, når forbrugerne længe har været vænnet til gratis eller halv-gratis tjenester.

PS. Selvom virksomhedsdrift på en vis måde altid handler om konkurrence, er begrebet “konkurrent” inden for pladeselskabernes virke alligevel ret anderledes end i store dele af resten af erhvervslivet. Selskaberne samarbejder mere eller mindre tæt, og på et personligt plan har de meget kontakt med “konkurrenter” også i fritiden, og f.eks. inden for interessevaretagelse er målene stort set identiske. Dette gælder i Finland, men sandsynligvis også mange andre steder i verden. I Finland er det f.eks. indieselskabet/distributøren Playground Music, der står for distributionen af Universals fysiske plader.

2 Synes om

Nå ja… Jeg husker selv, da al finsk musik i 2017 kortvarigt blev fjernet fra YouTube, da den finske Teosto og YouTube var uenige. En ven, der laver musik, beklagede sig i 2020, tror jeg, da hans musik igen blev fjernet fra YouTube, og youtubere lavede appellerende videoer, da de igen var uenige.

Det er godt, at de små bliver beskyttet, da den flittige arbejder let kan have svært ved at kræve sin del.

Storbritannien er tilsyneladende ved at indføre en lov, der lovmæssigt returnerer ophavsretten fra pladeselskabet til kunstneren. Måske vil dette tilskynde pladeselskaberne til at indgå anderledes aftaler.

Det største problem er nok det samme som med tv-licens eller etisk investering. Det gør ikke rigtig noget at betale lidt mere, så skaberen får ordentlig kompensation for sit arbejde. Du vil bare ikke være den idiot, der af godhed betaler for andres gratis frokoster.

Jeg er nogle gange irriteret over f.eks. YouTubes og Spotifys måde at målrette bestemt musik på, og det er ofte ikke det, jeg leder efter. Det er rart altid at finde nyt, og jeg kunne godt betale for en tjeneste, der gør det arbejde for mig. Disse tjenester har let en tendens til at holde dig i den boble, de ønsker, takket være deres søgemaskineoptimering og indtjeningslogik, og meget god musik forbliver skjult eller glemt.

6 Synes om

3.5. offentliggøres Q1-resultater og webcast

Nå.

Mon ikke denne 2021-rapport allerede var her.

Der er kommet flere kontrakter.

https://www.prnewswire.com/news-releases/universal-music-publishing-group-signs-dave-bayley-of-glass-animals-to-exclusive-global-publishing-agreement-301537577.html

Glass Animals er ukendt for mig, men for eksempel på Youtube har en sang, der blev udgivet for et år siden, 276 millioner visninger og er nummer 40 blandt de mest populære musikvideoer i verden.

Nåh… Jeg er en boomer.

Også et ret godt Q1. Det overrasker nok ingen. Lad rapporten tale for sig selv. :blush: Sommeren kan bare komme.

En gennemgang af vederlagssystemet. Hvem ville ikke være interesseret i det hos et stort pladeselskab.

Den 12. maj er der et møde. Køb af egne aktier foreslås f.eks.

Er dette det firma, der ikke udbetaler udbytte?

2 Synes om

UMG har nu for første gang siden noteringen fået to kreditvurderinger som selvstændigt selskab.

Moody’s

Prime -2 på kort sigt
Baa1 - På lang sigt

S&P Global Ratings

A2 på kort sigt
BBB på lang sigt

Begge roste ifølge Muir den moderate finanspolitik og markedsposition.

Moody’s rapport

Bemærkninger

  • Vivendis og Tencents samlede stemmeandel er 48 %.
  • Der er blevet rost for en forsigtig finanspolitik.
  • Der forventes moderat vækst
  • Efter pandemien forventes der en genopretning i visse sektorer, som dog er lavmargenindtægtsstrømme, og inflationen begrænser mulighederne for at øge marginerne

Det anbefales at læse hele rapporten. Disse er altid interessante. :grin:

https://m.moodys.com/research/Moodys-assigns-first-time-Baa1P-2-ratings-to-Universal-Music--PR_466481

Fordele

  1. UMG’s position som verdens førende musikvirksomhed med stabile markedsandele
  2. Den igangværende overgang til en mere forudsigelig og gentagende indtægtsprofil baseret på vækst inden for streaming og udgivelse
  3. Forbrugernes ejerskab
  4. God erfaring med at støtte og udvikle kunstneres karriere gennem et globalt netværk på 200 markeder
  5. Klassens bedste musikkatalog med god geografisk diversitet og monetariseringsmuligheder
  6. Erfaren ledelse, der har bevist sin evne til at tilpasse sig nye trends gennem innovation
  7. Stabil finansiel profil, understøttet af stærk pengestrømgenerering (ekskl. anskaffelse af katalogindhold) og relativt lave bruttogældsniveauer på lidt under 2,0x for de næste to år (jeg stoler ikke helt på Google Oversættelses oversættelse, hver især oversætter på eget ansvar :sweat_smile:)

Risici

  1. Vedvarende behov for at investere i kunstnere for at sikre virksomhedens førende position på markedet og markedsandel med nye hits
  2. Fremkomsten af finansielle aktører i branchen, der ønsker at købe og kommercialisere musikkataloger, hvilket fører til dyrere anskaffelsesmultiplikatorer
  3. Volatilitet i den frie pengestrøm, som afhænger af virksomhedens udgifter til anskaffelse af musikinhold
  4. Risici forbundet med teknologisk udvikling, som tidligere har forhindret virksomheden i at monetarisere sit indhold, men der er ingen sådanne risici i sigte inden for klassificeringshorisonten
  5. Mangel på erfaring med at operere som en separat enhed fra Vivendi SE

Jeg kunne ikke umiddelbart finde S&P’s rapport. Jeg må se på det senere, når jeg har mere tid. :grinning_face:

8 Synes om

En god analyse af UMG fra Olli Pöyhönen. Det er værd at læse. Meget af det samme dog.

https://www.inderes.fi/fi/artikkeli/universal-music-group-suuri-musiikin-omistaja

7 Synes om