Trainers’ House har fået en ordentlig lussing på børsen, og der har været udskiftning i rækkerne tæt på ledelsen.
Min egen opfattelse af butikkens drift stemte overens med udviklingen, og med en fin gevinst røg 2/3 af beholdningen ud af porteføljen. Markedsnedsmeltningen var hovedårsagen, og et andet tydeligt tegn var Sarasvuos tiltagende negative kommentering på de sociale medier.
Nu hvor jeg sidder med en lille position, tænker jeg selvfølgelig på, hvornår der skal købes op igen – eller om der overhovedet skal.
Begynder markedet at trække? Bliver Paskareissu solgt? Aktiekursen nærmer sig dag for dag bunden fra corona-tiden, men én stor faktor er anderledes end dengang. Kassen rummer ikke længere den samme bunke euro efter de massive udbyttebetalinger.
Derudover blev der brændt penge af på etableringen af kontoret i Tallinn, hvilket ikke ser ud til at have ført til noget som helst, og man har trukket sig derfra i al stilhed. Gad vide om fartsblindheden mon ramte i det ellers gode marked?
Nu må vi se, om det er tid til Sarasvuos fjerde – eller for at citere VPKe, fjortende – genkomst. Det ser svært ud.