{“content”:“Hvor meget opmærksomhed giver I selskabets ejerfortegnelse? Påvirker det jeres interesse på nogen måde, hvis f.eks. en enkelt ejer har en meget stor ejerandel i selskabet, eller hvis der slet ikke findes institutioner på listen mv.?\n\nJeg blev selv interesseret i Investors House som en mulig investeringsmulighed, efter at jeg havde lyttet til deres seneste kapitalmarkedsdags hilsner. Listen over selskabets største ejere indeholder dog ikke en eneste institution, og dette rejser ret mange spørgsmålstegn for mig. Jeg tjekker praktisk talt altid de største ejere af de selskaber, der interesserer mig, så i det mindste for undertegnede har ejerne betydning.”,“target_locale”:“da”}
Ja selvfølgelig, man kan nu f.eks. tage Sampo, som den største ejer af Nordea. De ønsker helt sikkert at drive Nordea fremad og skabe værdi for aktionærerne. På den anden side, hvis virksomheden er et muligt “opkøbsmål”, så kan det alene afværge hele handlen, hvis en ejer straks har 10 %+.
Selvfølgelig er lister vigtige, men problemet er, at enhver enkelt ejer, uanset om det er en institutionel investor eller en detailinvestor, kan være meget uforudsigelig i deres træk. Når salget starter, sælger institutionelle investorer også aggressivt uanset kursen. Jeg håber, at MH ikke læser disse ting…
Tænkeren-Masse
Du bør tjekke ejerlisten – i hvert fald den øverste del – især i mindre virksomheder. Man kan lære meget af ejernes engagement og købs- og salgstransaktioner. For eksempel, i Citycon-tilfældet, skaber de største aktionærers løbende køb tillid.
Ejerskabet har i hvert fald haft en positiv indflydelse på mig i følgende virksomheder: Sampo, eQ, Kone. Disse er også tilfældigvis mine tre største beholdninger, dog i en anden rækkefølge. De er vokset gennem årene og har også genereret en stor mængde udbytte.
Lad os også gemme dette her:
Jeg kiggede på de dårligst performende virksomheder over 10 år, og mange af dem havde en stor, personlig ejer, som stadig påvirkede virksomheden gennem bestyrelsesarbejdet, altså ikke blot var en finansiel investering. Alligevel styrtede aktiekurserne i bund. En dårlig hovedejer kan altså være en katastrofe for virksomhedens ejere. Ejerskab betyder altså noget – en dårlig hovedejer kan ødelægge en betydelig mængde af sin egen og investorernes formue. Tilsvarende kan en god hovedejer skabe meget værdi.
Så er der en anden gruppe, hvor en institution (andelsforening, fond, staten el.lign.) ejer en stor del af virksomheden og påvirker virksomheden gennem bestyrelsesarbejdet. Staten er i denne sammenhæng undertiden blevet kritiseret for at være en uklar ejer, der kan have andre interesser end andre investorer. Det samme gælder nogle andelsforeninger, som kan have modstridende interesser.
Den tredje gruppe er bredt ejede virksomheder uden store ejere. Disse har professionelle bestyrelser.
Jeg ved så ikke, om der er en genvej til lykke, men jeg ville med en vis reservation forholde mig til virksomheder, hvis hovedejer/bestyrelsesformand har en dårlig track record. Når man ikke kan komme af med en stor ejer, kan den dårlige udvikling fortsætte i årtier.