Tesla Cybertruck er en elbil præsenteret af Tesla i 2019, hvis karrosseri er designet til at blive fremstillet i rustfrit stål. Produktionen af Cybertruck er blevet forsinket flere gange. I august 2021 blev produktionsstarten af Cybertruck udskudt til 2022. I januar 2022 blev produktionen yderligere udskudt til begyndelsen af 2023 og derefter igen til midten af 2023.
Startprisen for Cybertruck er 60.990 dollars, hvilket er over 50 procent dyrere end det, administrerende direktør Elon Musk havde annonceret i 2019.
Det kan begrænse køretøjets appel.
Selvom Musk nu lovpriser Cybertruck, var han mere forsigtig under et regnskabsmøde i oktober.
”Der er enorme udfordringer med at nå volumenproduktion af Cybertruck og gøre Cybertrucks pengestrøm positiv. Vi gravede vores egen grav med Cybertruck”. Derudover bemærkede han, at der er ”særlige udfordringer” ved at producere lastbilen og bringe den på markedet.
Musks personlige evne til at opbygge Teslas brand er også blevet draget i tvivl i denne uge i et interview, hvor han langede ud efter de annoncører, der forlader den sociale medieplatform X. X har på det seneste mistet annoncører, efter at have tilladt deling af antisemitisk materiale.
Cybertruck vil ikke bidrage meget til Teslas pengekasse næste år. Musk har udtalt, at Tesla sandsynligvis kun vil nå en årlig produktion på omkring 250.000 Cybertrucks i 2025. Virksomheden har gentagne gange advaret om, at den vil stå over for betydelige udfordringer med at øge produktionen af Cybertruck og få den frie pengestrøm til at blive positiv.
”Tesla har et produktproblem – det vil sige en ældre modelserie, der ikke appellerer tilstrækkeligt til markedet, og selskabet har ingen nye massemarkedstilbud før sandsynligvis i slutningen af 2025”, udtaler analytikere fra kapitalforvaltningsselskabet Bernstein til nyhedsbureauet Reuters.