En omfattende investeringsanalyse af Easor er nu blevet offentliggjort, og efter spaltningen er jeg den analytiker, der følger selskabet.
Diskussionen om Easor kan fortsættes i selskabets egen tråd:
Juha har også opdateret sit syn på det nuværende Talenom før spaltningen. Regnskabsbureauet Talenom vil fortsætte under hans dækning efter spaltningen.
Harri Tahkola, Talenoms største ejer og bestyrelsesformand på X:
Hvis den administrerende direktørs succes måles på
så er skabelse af aktionærværdi en ret sekundær ting i virksomheder?
Nævnte Harri noget om lønsomhed, balance eller aktiekursens udvikling? 
Tahkola er kommet med andre lignende hjernefise gennem årene.
Det er utroligt, at han ikke spurgte: ”Er svigersønnen lykkedes…”, når han alligevel lod være med at spørge, om det er en succes, at aktieværdien er mere end halveret (-85 % fra toppen), resultatet pr. aktie er kollapset, nettogæld/EBITDA er fordoblet, den organiske vækst er bremset op eller på visse markeder er negativ.
Herfra får Otto-Pekka ikke topkarakterer, og forhåbentlig fokuserer bestyrelsesformanden fremover mere på at vurdere helheden ud fra andre parametre end omsætning, it-afdelingen og internationale virksomhedsopkøb.
Dette er virkelig det største røde flag ved at eje Talenom (eller Easor). Hvis selskabets bestyrelsesformand ikke forstår det grundlæggende, kan man være sikker på, at der bliver gjort og fokuseret alt for meget på de forkerte ting i selskabet.
Denne forgudelse af omsætningsvækst er et klassisk tegn på elendig virksomhedsledelse.
Denne Tahkola er netop et af de største problemer i dette firma, og analytikeren fremhæver efter min mening ikke Harri-risikoen™ (HarriRiskiä™) nok. Sikkert fordi den ikke kan sættes direkte ind i en DCF. Dette ”vækstselskab” har gældsat sig voldsomt lige for øjnene af os og udbetalt udbytte helt uden grund. Mit eget gæt er, at Harri har haft brug for kontanter til sit eget livsophold, så han ikke behøvede at samle flasker.
Det tog mig selv for lang tid at indse Harri-risikoen™ (HarriRiski™). Jeg burde have indset det ved +15€ og ikke omkring de ~6€. 6€ er selvfølgelig bedre end disse 2,5€.
Vær forsigtig som ejer.
ROIC 
Gældsætning 
Der har vi aktionærværdien.
Måske er afkastet fra disse investeringer ikke slået igennem endnu? Og ROIC begynder at stige igen, og gældsætningen falder.
Og for at der ikke skal herske nogen tvivl. Jeg tror ikke på en vending, i det mindste ikke på kort sigt. Som nævnt i tidligere indlæg er hovedaktionær-risikoen stor, og den private investor sidder ikke i samme båd rent interessemæssigt.
Hej
Tak for jeres feedback. Råb fra folk bag pseudonymer er efter min mening ikke særlig konstruktive, og man bør ikke lægge megen vægt på dem, men nu ser diskussionen her ud til at have taget fart, så jeg vil kort kommentere lidt her i lørdagshyggen. Jeg har jo kun mine sidste timer tilbage som formand for Talenoms bestyrelse, så jeg har stadig mandat til at tage stilling et øjeblik endnu 
.
Virksomhedens mål har i de seneste år været stærk vækst. Det har været bestyrelsens strategiske valg, og dette mål er også blevet kommunikeret til markedet. Denne strategi har ledelsen ført ud i livet. Vækst ville have været umulig at realisere udelukkende i Finland på grund af markedets lille størrelse. Derfor er vi gået udenlands. På kort sigt har det tæret på lønsomheden. I Finland er vi vokset i alle disse år, primært organisk. Lønsomheden er forbedret og ligger på et topniveau. Men når man opkøber kontorer, hvis lønsomhed måske kun er en tredjedel af den finske lønsomhed, sænker det naturligvis hele virksomhedens gennemsnitlige lønsomhed.
En kort tweet kan ikke rumme alle de mange andre målepunkter, som ledelsen er blevet målt på, og som har været nødvendige for at opbygge denne helhed. Det har på ingen måde kun handlet om at måle omsætningen. Internationalisering af en serviceorganisation er virkelig krævende, og man skal lykkes med mange ting. Ikke mindst i forhold til at opbygge organisationen, sikre medarbejdertilfredshed og udvikle tjenester, der hele tiden forbedres.
Vi har investeret meget i vækst. I virksomhedsopkøb og systemer. Alt har været planlagt og sigtet mod den fjerne fremtid. Alle disse investeringer og andre beslutninger har naturligvis ikke alle sammen været vellykkede set i bakspejlet, men sådan plejer det at være i erhvervslivet. Risikovillighed.
I sidste ende handler det om tidshorisonten. Den langsigtede investor belønnes af tiden. I virksomheder med baggrund som familievirksomhed er den betydeligt længere end et kvartal eller et år.
Det ville da være rart, hvis virksomheden selv kunne fastsætte aktiekursen. Den fastsættes dog af markedet, og det er der ikke noget at gøre ved .
Mvh.
Harri Tahkola
Ps. Otto-Pekka Huhtala er ikke min svigersøn
Det er ret pinligt at forsøge at bagatellisere det sagte på det grundlag. Det er underordnet, om noget kommer fra et dæknavn eller ej; det er indholdet, der tæller. Man bør ikke synke til det niveau. Det underminerer bare de reelle modargumenter.
Ville det ikke være oplagt for insiderne at slå til og købe den billige aktie, hvis der er tiltro til fremtiden?
Lad os råbe lidt mere herfra bag dæknavnet.
I har købt kontorer og betalt for dem. I har printet flere aktier, dvs. udvandet de nuværende ejere, og betalt kontanter oveni. Disse kontanter har I finansieret med gæld. Samtidig er der dog udbetalt udbytte, og skattefar har i den forbindelse fået sine fedtede fingre i dem (gælder ikke dig eller Markus, da I ejer over 10%). Med almindelig folkeskole-matematik burde de udbyttepenge have været brugt til at købe de kiosker i stedet for at fylde skattefars bundløse kasse. Så ville balancen have det lidt bedre, og måske ville der også være mindre udvanding.
Som den forrige skribent også bemærkede. Det er mærkeligt, at “billig-aktien” ikke ser ud til at smage insiderne. Det skyldes sikkert, at de får dem helt gratis som aktiegodtgørelse. Der er ingen grund til at sætte sin egen hånd i klemme der.
Lette 60 t.€ i aktier til direktøren som belønning for et eller andet? Det er ikke lykkedes at køre firmaet i sænk, så det kan man vel også belønne?
Et eller andet familiemedlem til dig, Valtteri, har åbenbart også fået aktier for 17 t.€ som belønning for et eller andet. Tillykke med det.
Jeg sætter stor pris på, Harri, at du på denne måde svarer på kritik og deltager i debatten! Jeg håber, at du fortsætter dialogen – jeg gemmer mig i hvert fald ikke bag et pseudonym.
Er du, Harri, helt oprigtigt tilfreds med Talenoms operationelle præstation i løbet af de sidste ca. 5 år? Her er der to ting, der interesserer mig:
Vækst. Omsætningsvækst betyder intet, hvis den ikke giver et godt resultat på bundlinjen. Det er vi vel enige om? Ledelsen har dog indrømmet, at væksten i Sverige, for at sige det pænt, er gået helt skævt.
Kapitalallokering. Virksomhedens balance er reelt i dårlig forfatning, mens den for få år siden var alt andet end det. Med hele denne “ofring” af balancen har man ganske vist fået toplinjen til at vokse, men bundlinjen er ødelagt. Er kapitalen blevet investeret fornuftigt på det operationelle plan? Og hvorfor i alverden udbetaler selskabet udbytte, selvom A) balancen er i dårlig forfatning, og B) selskabets mål er at vokse, som du selv siger?
Jeg driver selv en lille lægevirksomhed. Det ville være utroligt nemt at puste omsætningen op, men problemet er, at det er svært at gøre det på en måde, så der også bliver noget til overs på bundlinjen efter alt det besvær og arbejde, som alle disse rekrutteringer ville kræve. Vækst er ikke fornuftigt bare for vækstens skyld.
Talenom er jo vokset flot i løbet af sin tid på børsen, og væksten har også været meget lønsom. Den operative pengestrøm genereres helt glimrende. Problemet er, at der investeres alt for meget, hvilket fører til gældsætning, og udbyttet betales ”for lånte penge”. Dette er et problem. Desværre kigger investorer på EPS eller andre nøgletal, der ikke fortæller noget om den faktiske pengestrøm. Nutidsværdien af fremtidige pengestrømme bør dog være det, der bestemmer selskabets værdi. Talenom genererer rigtig meget cash flow i forhold til sin nuværende markedsværdi.
@Valkeus Hvilke tal refererer du egentlig til med operativt cash flow? Det kan være ret vildledende, hvis du kun kigger på selskabets egne tal, da netop selskabets cash flow-baserede tal i årevis har været dårligere, end hvad resultatmultiplerne antyder. Dette er blevet diskuteret i tråden i årevis, se f.eks. disse indlæg om cash flow fra over to år siden:
Det er i øvrigt sjovt at gense sit eget indlæg fra for 2,5 år siden. Sandt nok: selskabet har præsteret så dårligt, at narrativet i høj grad er, at selskabet overhovedet ikke har haft styr på sin egen vækst. Det er vel også det, strategiændringen vidner om.
Men lad det nu ligge, jeg har ikke kigget seriøst på Talenom i et par år nu (da selskabet ikke længere har været investerbart i min bog), så jeg ved ikke, om situationen for nylig har ændret sig i en mere positiv retning! Faktisk mistede jeg troen kort efter det indlæg, jeg citerede, da det virkede til at stå klart, at firmaets kurs ikke kunne rettes op.
@JNivala Er operationelt cash flow ikke det samme som pengestrøm fra driften? Og ja, det er andre tal, hvis man ser på frit cash flow, men for eksempel med et frit cash flow på 11 mio. € eller 7,8 mio. € ser selskabet stadig billigt ud, når markedsværdien er under 100 mio. €. Men ja, det er rigtigt, at de capex intangible & tangible skærer en stor del af pengestrømmen fra driften.
Jeg lægger dette her for en sikkerheds skyld, hvis aktiepriserne og/eller kurserne skaber forvirring.
I næste uge
Jeg er tilfreds med det overordnede billede. Selvfølgelig er der mange ting, der kunne have gået bedre. Efter min erfaring har det en tendens til at være sådan i erhvervslivet. Mange ting går godt, men aldrig alt på samme tid
Men når vækst, og især international vækst, har været målet, går det langtfra som en leg, og der har været masser af overraskelser. Lønsomheden har lidt under det, og det er også et bevidst valg. En væsentlig forklarende faktor er også Finlands svage økonomiske konjunktur. Det har ramt de finske virksomheder hårdt, og det afspejles i regnskabsfirmaerne. I en normal økonomisk konjunktur ville Talenoms tal også have set helt anderledes ud. Konjunkturen taget i betragtning har den operationelle præstation i Finland været fremragende. Væksten er fortsat, lønsomheden er forbedret, og vi har fået mange nye kunder.
Det ville jo have været muligt at blive i Finland og forsøge at opnå en årlig vækst på 5 % i et mættet marked. Og forbedre lønsomheden tilsvarende. Disse tal ville have sikret os stemplet som et “kvalitetsselskab” på Helsinki-børsen, men det har ikke været selskabets mål; blikket er rettet længere frem. At øge toplinjen på nye markeder kræver opkøb. Senere vil organisk vækst også være mulig der. Det er sådan, vi hovedsageligt er vokset i Finland gennem de sidste 15 år.
Hvis balancen er i dårlig forfatning med den gældsgrad, så har den altid været det i selskabet. Vi har altid maksimeret brugen af bankgæld til vækst. Som grænse har jeg fastholdt (i de mere end 30 år, jeg har været i huset), at gælden i en defensiv branche som denne må være omkring 3x EBITDA (käyttökate). Vi er i denne periode vokset fra ca. 1 million euro til 130 millioner euro. Om denne betydelige brug af gearing til vækst har været klogt, ved jeg ikke, men det har under alle omstændigheder været vores valg. For långiverne er dette ikke et problem.
I Sverige er vi ikke lykkedes så hurtigt, som vi gerne ville, men tendensen vendte allerede der for over et år siden. Spanien er gået efter planen. Erfaringerne fra Sverige er i baghånden, og ekspansionsstrategien for Spanien er anderledes. Eksport af serviceydelser er en langsommelig proces, og omstillingstempoet kan ikke være særlig højt.
I Q3/25 oplyste vi, at pengestrømmen var forbedret med 45 % i forhold til året før. Vores investeringer er faldet, og nu falder de nærmest drastisk for Talenoms vedkommende, da IT-investeringerne fra i dag overgår til Easor.
Opsplitningen af Easor gav Talenoms aktionærer muligheden for at være en del af to væksthistoier. Og jeg understreger: væksthistoier. Selskabet har ageret på samme måde gennem hele sin historie (snart 55 år), og jeg formoder, at vi vil fortsætte på omtrent samme måde fremover.
Forhåbentlig forbedres konjunktursituationen i Finland snart, så vi kan få gang i væksten. Det har alle virksomheder, mennesker og hele vores samfund brug for!
Nyt Talenom, ny rapport og 12-måneders kursmål på 1,9 € og øg.
God ny rapport @Juha_Kinnunen, og det lykkedes dig at skære i udbyttet endnu mere, end jeg havde regnet med. Set i lyset af Talenoms historik tror jeg ikke på så kraftig en reduktion, selvom der måske ikke er råd til det. Det bliver spændende at se, hvordan markedet reagerer i næste uge, når udbytteforslaget bliver kendt, da der sikkert stadig er mange med på rejsen, som længes efter det gamle udbytte.
Selvom guidance allerede er kendt, vil vi i løbet af året blive klogere på Talenoms indtjeningsevne.
Tallene på Y-aksen mangler i tabellen over den forventede omsætningsudvikling på side 4.
Hej,
omsætningen for de enkelte lande er inkluderet i grafen. Man kunne selvfølgelig også have tilføjet en akse yderligere, så man nemmere kunne have set niveauet for hele koncernen.
Udbyttet er foreløbig en gåde, men det er vel klart, at det vil falde markant fra det tidligere niveau. Easor bidrog trods alt med en stor del af resultatet tidligere. Lad os se, hvad der kommer derfra.
