Nyt selskab på vej til børsnotering hos naboen mod øst.
EBIT (2021) H1 var 13,7 %, omsætningen vokser hele tiden. Hovedejernes exit.
Her er prospektet på engelsk og svensk: https://www.nordnet.fi/fi/kampanjat/listautumisannit/synsam/synsam-listautumisanti
Er der nogen, der har nået at sætte sig mere ind i dette? Jeg er meget interesseret, da jeg lige har skiftet til Synsam som kunde - brillerne fik jeg ubesværet “som en tjeneste”, altså med en månedlig betaling, og aftalen inkluderer altid nye linser, når synet ændrer sig, ét stel kan skiftes én gang om året + forsikring mod ødelæggelse/tab. Kundeoplevelsen har indtil videre været fremragende.
Denne video øgede virkelig tilliden, kundefokus er virkelig vigtigt i denne form for forretning. Som @Makkominister også fortalte om sin oplevelse 
Alle har misforstået SaaSi (Briller som en tjeneste) 
Men ja. Det vækker ikke rigtig interesse som branche. Der er masser af konkurrence, og det vil sandsynligvis holde marginerne under pres. Alle SaaSer kan selvfølgelig sælges til velhavende kunder, men konkurrenterne vil helt sikkert lancere deres egne tjenester, hvis det tager fart.
Var der forresten salgstal for en længere periode? Tallene for kun de seneste par år virker meningsløse
Værdiansættelse 741 millioner, EBITDA omkring 100 millioner. Og jeg har bidraget med over 3000 € til det firma de sidste 3 år. Jeg tegnede mig for 1000 stk.
https://www.reuters.com/breakingviews/nordic-optical-ipos-fortune-is-tied-essilux-2021-10-20/
Andre virksomheder i branchen har en P/E på 20-60, Synsam har en P/E på 9
Giv mig nogle konkrete eksempler, altså virksomheder i samme branche med en P/E på 20-60.
Grandvision bliver opkøbt af børsen, og der er tale om en meget succesfuld international virksomhed. Premium er altså inkluderet i købstilbuddet.
EssilorLuxotica er på ingen måde en sammenlignelig virksomhed.
Når det er sagt, virker Synsams værdiansættelse rimelig.
Meget konkurrencepræget branche i Norden.
Essilor producerer en stor del af verdens stel og linser og har siden 1. juli 2021 været en del af samme organisation som GrandVision (i Finland Instrumentarium og Nissen - dyre og billige briller).
Synsam har naturligvis noget intern produktion, men det meste af brillerne kommer fra Essilor eller er deres produktion.
Her er GrandVisions ejede butikker fra børsnoteringsprospektet:
Mit spørgsmål og min tvivl er: Kan Essilor, hvis de ønsker det, bede om en anden pris for produkter, der går til Synsam, end for produkter, der går til GrandVisions butikker, som er en del af samme organisation? Og dermed naturligvis gøre det vanskeligere for Synsam at vokse og øge sin markedsandel?
Dette er blot mine egne spekulationer, og det er meget muligt, at Essilor/GrandVision holder disse forretninger helt adskilt, og at dette scenarie ikke engang ville være muligt.
I andre nordiske lande har Synsam en større markedsandel og har taget markedsandele hurtigere sammenlignet med GrandVisions butikker. Finland er dog indtil videre Synsams mindste markedsområde, men udover Sverige er det det eneste land, hvor salget er vokset fra 19-20:
“Den blev handlet til den samme P/E-værdi længe før købstilbuddet. Og jeg talte om virksomheder inden for branchen; EssilorLuxottica er i samme branche. Hvorvidt den er sammenlignelig eller ej er et spørgsmål om mening; efter min mening er den delvist det, selvom det ikke er en direkte konkurrent.”
Essilor er naturligvis et firma i en helt anden branche end Synsam, og Essilors høje multipler giver mening. Salg ≠ oligopolistisk produktion.
Noget, der var iøjnefaldende, var, at Synsam ikke har et fælles system – hvis en vare f.eks. ikke findes i butikken, kan de ikke se, om den findes i nabobutikkens Synsam. Jeg ringede selv rundt til optikerbutikker fredag for at finde en tid hos øjenlægen, og de vidste ikke engang i Tampere, hvilken ugedag nabobutikkens Synsam havde en læge til stede.
På den anden side var kundeservicen et absolut plus. De fortalte om steder, hvor man kunne spørge om en tid. De fandt endda ud af, om Mehiläinen havde en ledig tid samme dag.
Sådan eftertænksomt kom jeg bare til at tænke på, hvorfor kædens systemer ikke integreres? Det ville være en absolut hjælp til at henvise kunden til den næste Synsam, hvor de f.eks. kunne finde stel x, som vi ikke har her 
Jeg har ikke læserettigheder bag titlen, men det ser ud til at være overtegnet hurtigt.
Findes der andre kilder til dette?
I Sverige ligger butikkerne i flere byer på rigtig gode steder og ser flotte ud, hvilket jeg har bemærket gennem årene, et helt andet niveau end f.eks. Specsavers, der primært konkurrerer på pris, hvilket for de fleste ikke er et afgørende valg.
Den månedlige betaling er også blevet markedsført tydeligt i Sverige, hvilket er næsten unikt i branchen; pengestrømmen er konstant år efter år i modsætning til en normal butik, hvor der skiftes hvert andet eller tredje år.
Et interessant koncept, og jeg er med, hvis de giver andele til finnerne.
En anden ting er, at min søn har briller, og da han er 5 år, skal vi rette dem hos optikeren ret ofte (fordi de ikke erstatter dem, hvis jeg selv prøver at reparere dem, det er prøvet, og jeg kan det ikke).
Nissens butik har åbent 9.30-17, ikke i weekenden. Synsams butik er altid åben, også søndage, og hverdage indtil klokken otte?
I dag måtte jeg tage en formiddag fri fra arbejde for at få rettet brillerne, som var købt hos Nissen, et par uger efter de gik i stykker. Min søn har altså briller fra Specsavers, Nissen, Synsam og Instrumentarium, alle er i varierende grad i brug. Fremover handler jeg kun hos Synsam, udelukkende på grund af kvaliteten af servicen (og dens tilgængelighed) samt det uovertruffent bedste udvalg.
Som en tilføjelse skal det nævnes, at hver gang vi får rettet briller hos andre forretninger, skal jeg normalt selv tjekke, at de sidder godt, og påpege, at de altså sidder skævt, hvorefter de med sure miner retter dem en gang til. Hos Synsam sørger personalet for, at de sidder perfekt og finjusterer, indtil de selv er tilfredse.
PE 9? Giver det ikke tab: 200-300 MSEK per år de seneste tre år?
Nu ignorerer du, at der i 2020 for eksempel var over 330 mio. SEK i renteudgifter til aktionærlån. Disse konverteres til egenkapital i forbindelse med noteringen.
Et meget almindeligt mønster i en virksomhed ejet af en kapitalfond. Moderbolaget i Luxembourg ønsker ikke, at overskuddet betales som skat i Sverige, så resultatet drænes via aktionærlån ind i ejerens resultatopgørelse. I disse tilfælde er det bedre at se på EBIT eller justere for aktionærlånets renter for ikke at forstyrre resultatet.
