SAAB - Raketkastere og ubåde

[Renato_E_Rios]

At drive to jagerfly-platforme som F-35 og Gripen er sjældent noget, en nation “bare kan vælge”, selvom beslutningen er politisk. Omkostningsproblemet er strukturelt, fordi man binder sig til to parallelle økosystemer til træning, simulatorer, vedligeholdelsesspecialer, reservedele, testudstyr, dokumentation, sikkerhedsakkreditering og opgradering. Disse faste omkostninger (overhead) lader sig ikke nemt skalere ned. En canadisk analyse af en blandet flåde illustrerer konsekvensen (kilde: https://thehub.ca/wp-content/uploads/2025/03/06-05-Mixed-Fleet-En-final.pdf): En enkelt flåde opfyldte de forventede forpligtelser med 65 fly og 90 piloter, mens en sammenlignelig blandet flåde krævede 82 fly og 112 piloter, eller +26 % fly og +24 % piloter for en tilsvarende ydelse.

For en nation med en lille flåde er denne byrde af faste omkostninger dominerende. Finland er et tydeligt eksempel på “lille” skala med 61 Hornets opført i tjeneste på det finske forsvars tekniske specifikationsside. I en lille flåde skaber en opdeling på to flytyper en “effektivitetsafgift”, hvilket betyder, at man har brug for flere fly og flere folk til at levere det samme antal kampklare fly, fordi man kører to separate trænings- og vedligeholdelsesstrukturer. En blandet flåde kan stadig være strategisk rationel for en stor nation med tilstrækkelig skala til at opretholde begge strukturer, især hvis der er et strategisk behov for en bevidst rolleopdeling. Men for små nationer er jagerflyflåder med flere platforme normalt mulige, men sjældent optimale, og næsten altid dyrere over tid.

Det, jeg siger her, har ikke så meget at gøre med, om de to platforme supplerer hinanden eller ej, men for at det skulle være den absolutte sandhed, skulle de økonomiske forhold være sunde. Det er også muligt, at vi undervurderer det politiske aspekt og landets strategiske behov her. Tiden vil vise det.

[Lauri67]

At binde sig til én flytype kan være den billigste løsning, men samtidig også den mest risikable løsning. Én flytype er heller ikke den bedste løsning til alle formål, men derimod et kompromis.

Målt på BNP er Canada verdens tiendestørste økonomi. Befolkningstallet og BNP er f.eks. 7-8 gange højere end i Finland. Hvis Canada oplever USA’s uvenlige og aggressive retorik som en trussel, kan det meget vel være berettiget at investere i en flytype, der er (delvist) uafhængig af USA. Det koster mere, men Canada har råd til det, hvis de vil.

[Renato_E_Rios]

Rigtig gode pointer. Lad os kigge nærmere på dem. Det er en god diskussion! Politisk retorik er ikke i sig selv en trusselsvektor, der rationelt ville drive Canada til at genruste mod USA. Ottawa og Washington kan have et kompliceret forhold, men en bilateral militær konflikt er ikke en realistisk planlægningsantagelse i noget seriøst styrkedesign. Canada er vel nok den stærkeste allierede, USA har, både på denne side af Atlanten og på deres.

Canada har råd til at diversificere platforme, men beslutningsgrundlaget ville være suverænitet, industriel deltagelse, omkostninger eller risikostyring i udbuddet, ikke en overbevisning om, at USA er ”for truende”. I det lys er tilføjelsen af Gripen, blot for at drive en flåde med to forskellige multirolle-platforme, ikke et stærkt argument. Man ville vælge at betale ”effektivitetsomkostningen” ved en blandet flåde, hvilket betyder duplikeret træning og vedligeholdelsesøkosystemer samt et højere løbende behov for mandskab, samtidig med at man introducerer en platform, der efter sigende scorede væsentligt lavere end F-35 på Canadas vurderede kapacitetskriterier i evalueringen fra 2021.

[Sijoittaja-alokas]

Renato har skrevet kommentarer om Saabs nye franske kontrakt.

*Saab meddelte tirsdag den 30. december 2025, at de har underskrevet en aftale med det franske agentur for forsvarsanskaffelser (DGA) om to GlobalEye-fly til luftovervågning og ledelse. Ordreværdien er ca. 12,3 BSEK, og leverancerne er planlagt til årene 2029-32. Ordren styrker Saabs position på det europæiske forsvarsmarked, men på grund af den lange leveringsplan for

[Renato_E_Rios]

Markedet laver sit sædvanlige Dickens-træk: En reel begivenhed finder sted, hvorefter narrativet vokser hurtigere end de fundamentale forhold, indtil pris og virkelighed begynder at trække i hver sin retning.

Saab afsluttede 2025 med en meget stærk ordreindgang i 4. kvartal, med et estimat på ca. ~85 mia. SEK baseret på den offentligt annoncerede indgang. Det er ikke et narrativ; det er kontraktsat efterspørgsel, som bør omsættes til flerårig produktionsbelastning og cash-generering, så en aktiekursreaktion er ikke irrationel. Siden lukningen den 30. december 2025 er aktierne steget ~11 % fra 537,6 SEK til 596,9 SEK (ved mandagens lukning), hvor den tidlige stigning i høj grad afspejler ordremomentummet fra årets udgang. Hvorvidt det nye prisniveau er rimeligt, er et særskilt spørgsmål, for markedet kan have ret i retningen, men stadig tage fejl af omfanget.

Stemningen fik også et makroøkonomisk løft. I løbet af weekenden pågreb USA Venezuelas diktator Nicolás Maduro i en militæroperation i Caracas. FN’s kontor for menneskerettigheder kritiserede handlingen for at overtræde international lov og advarede om præcedens, og Kina fordømte den også. Begivenheder som disse har tendens til at ændre forsvarsoptikken fra “godt at have” til “nødvendigt at have” i et par handelssessioner, selv når den direkte effekt på indtjeningen er tæt på nul. Som vi antydede i et tidligere indlæg om prismekanismer, er begivenheder som denne meget svære at prissætte, så sandsynligheden er høj for, at en del af bevægelsen er mekanisk fejlprissat, selvom den forstærker sektorens bredere narrativ.

Dette narrativ bliver også næret af andre igangværende geopolitiske brændpunkter. Den amerikanske politiske retorik omkring Grønland er eskaleret igen, hvilket har affødt kraftig modstand fra europæiske ledere. I Mellemøsten er våbenhvilen i Gaza stadig skrøbelig, og Reuters rapporterer, at Israel udvidede angrebene ind i Libanon den 5. januar. Læg dertil den russisk-ukrainske krig, som stadig raser, og man får en stabil efterspørgsel efter eksponering mod forsvarssektoren, selv når virksomhedsspecifikke fundamentale forhold ikke har ændret sig. Vi forventer, at prisfastsættelsen i sektoren vil forblive styret af stemning og præget af narrativer (dvs. irrationel) snarere end forankret i fakta og tal, så længe den geopolitiske temperatur forbliver høj.

[Hillomaakari]

Som ny følger af Inderes har jeg et par observationer vedrørende Saabs kursmål og den bredere diskussion om de europæiske forsvarsstrukturer.

Kursmål 310 SEK – er dette realistisk? Saabs kurs har længe ligget et godt stykke over 500 SEK, og den opadgående tendens er fortsat. Andre analytikeres kursmål ligger mellem 500–690 SEK; Inderes’ 310 SEK skiller sig ud som usædvanligt lavt. Jeg forstår principperne bag konservativ modellering, men i dette tilfælde er forskellen til markedsprisen og andre analytikeres synspunkter så stor, at jeg ville være interesseret i at høre nærmere om, hvorfor netop dette niveau fortsat er velbegrundet.

Et andet perspektiv relaterer sig til, hvordan diskussionen ofte drejer sig om F-35 og andre amerikanske systemer. Det er sandt, at F-35 er teknisk stærk og dermed et populært valg, men samtidig er Europa havnet i en situation, hvor dets luftforsvar og centrale systemer i høj grad er afhængige af USA. I den nuværende verdenssituation føles denne afhængighed ikke sund. Europa bør snarere opbygge sin egen forsvarsmæssige rygrad stykke for stykke for at styrke den strategiske autonomi. Dette er ikke en Saab mod F-35-konfrontation, men et bredere spørgsmål om, hvordan Europa sikrer sin egen handlekraft på lang sigt. Det er på ingen måde en nem opgave, men den seneste tids begivenheder og den skarpe, truende retorik fra USA over for deres allierede burde få de europæiske ledere til at gøre sig alvorlige overvejelser om emnet.

[Suppilovahvero]

@Hillomaakari

Kursmål 310 SEK – er dette realistisk? Saabs kurs har længe været et godt stykke over 500 SEK, og den opadgående trend er fortsat. Andre analytikeres kursmål ligger mellem 500–690 SEK, Inderes’ 310 SEK skiller sig ud som usædvanligt lavt.

Det samme har jeg undret mig over i evigheder. På den anden side kan kursmålet være ét fedt. Men det springer stadig i øjnene.

Især da der i dag kom en ny ATH på over 600 SEK.

(Og se her, den fossile senior har lært at bruge AI )

[Renato_E_Rios]

Hej! Hvad er ”realistisk”, ikke? Enhver form for ”realisme” kræver en definitiv sandhed at forankre sig i. Finansielle markeder er meget mere komplekse end som så. De opfører sig mere som skak: hvert træk ændrer positionen, sandsynlighederne og rækken af sandsynlige næste træk. Inden for forsvarssektoren lige nu gør signaler og fortolkninger et stort stykke arbejde med at forme stemningen. Så ja, jeg sætter pris på, at du udfordrer os på kursmålet.

Vores værdiansættelse tager udgangspunkt i en kedelig ”old but gold”-idé. Et selskabs indre værdi er nutidsværdien af de kontanter, du kan trække ud af det over tid. I praksis, når ny information ændrer historien, justerer vi cash flow-forløbet via vækst, marginer, geninvesteringsbehov og balance-dynamik. Top-down-delen er diskonteringsrenten: højere opfattet risiko betyder, at vi kræver et højere afkast, hvilket reducerer nutidsværdien, og omvendt.

Forsvar tilføjer to komplikationer, der betyder mere her end i mange andre sektorer: ordreflow og eksekvering. Ordreindgang er ikke omsætning, og det er absolut ikke kontanter. Ordreindgang fastlægger fremtidig produktionsbelastning og sigtbarhed, mens konvertering til cash flow afhænger af kapacitet, tidsplaner og leveringsmilepæle. Timingen af cash flow formes også af kontraktfinansiering og faktureringsstrukturer, hvor forudbetalinger og betalinger baseret på præstationer eller milepæle kan rykke kontanter fremad, mens forsinkede leverancer kan skubbe dem ud i fremtiden.

Det er grunden til, at en bølge af ordrer ikke automatisk omsættes til en jævn, eksponentiel cash flow-kurve. Kapaciteten halter bagefter efterspørgslen. Kunderne har ofte brug for at forpligte sig, før leverandørerne udvider kapaciteten, og de væbnede styrker har deres egne leveringstider i forhold til rekruttering, træning og indsættelse i felten. Efter vores mening er en betydelig del af den kortcykliske efterspørgsel, som understøttede den seneste tids rentabilitet og cash flow, allerede placeret. Det, der er tilbage, er i stigende grad opgraderinger af langcykliske systemer, som øger sigtbarheden og varigheden, men bidrager mindre til den kortsigtede cash flow-generering.

Så nej, vi modellerer ikke Saab konservativt. Vi antager en vækst for de næste 7-8 år, der ligger langt over Saabs historik, og en rentabilitet og et cash flow, der er betydeligt stærkere, end selskabet har leveret i tidligere cyklusser. Vi kan godt lide forretningen. Der, hvor vi adskiller os fra markedet, er ikke retningen, men omfanget. Den nuværende prissætning indebærer for os en cash flow-profil, der ligger tættere på krigsøkonomi (i mangel af en bedre analogi). Vi kunne skrue hårdere på modellen, men så ville værdiansættelsen ophøre med at være forankret i, hvad vi mener, sektoren med rimelighed kan eksekvere uden et ekstremt scenarie.

Hvad angår hvorfor børsmæglere værdiansætter Saab højere, så ved jeg det ikke. Måske indregner de den nuværende værdiansættelse af en relevant gruppe af sammenlignelige selskaber (peers) i deres kursmål. Hvis man ser på de faktiske forventninger for de kommende par år, ligger vi ikke særlig langt fra konsensus på omsætningen (1 mia. SEK her og der). Vi ligger lidt lavere på driftsmarginen, men som forklaret afgør det ikke alene cash flow-profilen, og det forklarer heller ikke den store forskel i kursmål. Måske forventer konsensus evigt stigende marginer, men det tror jeg ikke er tilfældet.

Lad os holde samtalen i gang! Jeg tester gerne cash flow-forløbet mod alle, der mener, at vi er for forsigtige med hensyn til kapacitetsopbygning, betalingsbetingelser eller marginernes holdbarhed.

[Hillomaakari]

Tak for det uddybende svar. Jeg sætter pris på, at du åbner op for logikken i jeres model, men et par ting er stadig uklare og kræver en mere konkret gennemgang.

Saabs kurs har længe ligget over 500 SEK, og den opadgående trend er fortsat stærk. Jeres kursmål på 310 SEK ligger i øjeblikket så langt fra markedsprisen, at det i praksis ville kræve et betydeligt kursfald, for at målniveauet blev nået. Kan du uddybe numerisk, hvilke cash flow- og marginantagelser der fører til netop dette niveau på 310 SEK? Uden konkrete tal er det svært at vurdere, hvor forskellen i forhold til markedet og andre analytikere opstår.

Det andet spørgsmål vedrører horisonten. Hvor langt ind i fremtiden rækker jeres model? Hvis I antager en vækst og lønsomhed over 7–8 år, der er tydeligt hurtigere end den historiske, men stadig ender på en værdi på 310 SEK, hvad er så den mekanisme, der presser værdien så langt ned? I øjeblikket ser det ud til, at markedet prissætter Saabs langsigtede udsigter betydeligt højere end jeres model gør. Det ville være interessant at høre, hvilken konkret antagelse der forklarer denne forskel.

Du nævnte, at den nuværende prissætning minder om en krigsøkonomis cash flow-profil. Dette er en interessant påstand, men den kræver en præcisering. Hvad mener du helt præcis med en krigsøkonomisk profil fra et cash flow-perspektiv? Hvordan afspejles dette i tallene i modellen?

Jeg forstår, at værdiansættelsen af sammenligningsgruppen (peer group) ikke er jeres primære anker, men når forskellen til de kursmål, andre har givet, er så stor, ville det være interessant at høre, hvad der efter jeres mening er den centrale antagelse, hvor I skiller jer ud fra de andre.

[jokuvaan1]

Den geopolitiske situation er helt anderledes sammenlignet med 90’erne eller starten af årtusindet, hvilket betyder, at det er meget svært at sammenligne selskabets præstationer med fortiden og forudsige fremtiden på det grundlag. Man kunne søge en referencevinkel fra 1930’erne, 40’erne og 50’erne i forhold til den geopolitiske situation.

Det er selvfølgelig klart, at jo større Saab vokser, desto sværere er det at opretholde en hurtig vækstrate, når produkterne er fysiske, selvom skalering naturligvis giver fordele. I Saab kan man også se et “safe haven”-fænomen, det vil sige frygt og beredskab i forhold til en forværring af den geopolitiske situation. Når der på TV-skærmen blinker information om en ekstraordinær nyhedsudsendelse, stiger forsvarsvirksomhederne, mens andre almindelige børsselskaber dykker.

Hvis USA’s geopolitiske strategi ændrer sig “permanent”, har det en direkte indvirkning på Saabs fremtidige omsætning. Markedet forudser nu, at Trump-fænomenet ikke slutter med udløbet af hans embedsperiode.

I Inderes’ resultatopgørelse forventes Saabs omsætningsvækst at aftage år for år og være “kun” 14,6 % i 2028 – tiden vil vise.

[Hillomaakari]

Gode og velbegrundede bemærkninger. Dog et lidt andet perspektiv på et par punkter. Sammenligningen med den geopolitiske situation i 1930-50’erne fungerer som en beskrivelse, men giver ikke nødvendigvis et helt brugbart analysegrundlag, da forsvarsteknologi, produktionskapaciteter og internationale strukturer i dag er helt anderledes. Desuden er tanken om, at en ændring i USA’s strategi ville påvirke Saabs omsætning “direkte”, måske en smule for forenklet.

Den politiske usikkerhed i USA (= Trump) vil forhåbentlig fremskynde de europæiske landes ønske om at styrke deres eget forsvar, men den europæiske efterspørgsel er ikke opstået på grund af denne enkelte faktor. Krigen i Ukraine er et godt eksempel på dette. USA’s rolle har været afgørende netop på grund af teknologisk overlegenhed og leveringsvolumener, og uden dette bidrag ville Europa og Ukraine i dag stå i en væsentligt svagere position. Netop derfor er det forståeligt, at der i Europa er opstået en bredere diskussion om, hvordan man bør styrke sin egen forsvarskapacitet.

Selvom det politiske klima i USA i fremtiden skulle blive mere gunstigt over for Europa, ville det være svært og tåbeligt at retfærdiggøre en tilbagevenden til en situation, hvor Europas forsvar fortsat læner sig næsten udelukkende op ad USA’s formåen. De europæiske ledere er nødt til at tage højde for denne strukturelle ændring, uanset hvem der sidder med magten i USA.

Argumentet om opbremsningen i Saabs vækst er delvist sandt, men Saab er ikke kun en producent af “fysiske produkter”. Dets serviceforretning, software, digitalisering og kunstig intelligens er en central del af virksomhedens nuværende udbud og strategi i 2026, og de skalerer bedre end den traditionelle hardware-del. Dette gør Saabs vækstprofil mere nuanceret, end en lineær betragtning af produktionskapaciteten alene ville antyde. Verden forandrer sig, kære ven, men hvor meget, det vil tiden jo vise.

[Renato_E_Rios]

Lad os se nærmere på, hvordan jeg tænker over det her. Helt ærligt, tak fordi du presser mig på dette punkt. Det får mig til at tænke dybt over tingene, fordi jeg skal forklare dem.

Først en oplysning (disclosure): Jeg ejer ikke Saab, så jeg er mindre eksponeret for det klassiske “ankringsproblem”, hvor din anskaffelsespris, tidligere toppe eller et rundt tal bliver et referencepunkt, der lydløst styrer din dømmekraft. Denne ankringseffekt er meget veldokumenteret i adfærdsforskning. Alligevel introducerer det at have en holdning i sig selv en bias, så jeg forsøger at læne mig op ad eksplicitte forudsætninger og grundlæggende værdiansættelsesmatematik frem for “vibes”.

Bemærk også, at jeg ikke har opdateret mine estimater forud for Q4’25-rapporten. Det, der ligger i min model lige nu, er stadig informationssættet efter Q3’25.

Om idéen om, at “aktien er over 500 SEK”: det er for overfladisk til at være analytisk nyttigt. Prisen er det, folk handler til i dag. Ikke engang den mest rationelle nuværende aktionær ville sælge sin elskede ~620 SEK Saab-aktie til 300-400, fordi det er den indre værdi i dag. Prisgrafen fortæller os ikke, om fundamentale forhold retfærdiggør den pris. At kigge på en graf og konkludere “den steg, derfor er det korrekt” er ikke et argument, man kan forsvare. Markeder kan have ret i retningen og stadig tage fejl af omfanget.

Til dit punkt om, at “>500 SEK er der, hvor den har ligget længe”: samme problem. Lang tid til en given pris validerer ikke prisen. Det fortæller dig kun, at nok købere og sælgere i en periode mødtes der. Det er virkeligt, men det er ikke det samme som fair value.

Så lad os tale om faktisk prissætning frem for niveauer på en graf.

Saab handler til ~44x P/E på vores 2026-estimater. I vores rammeværk er en mere rimelig langsigtet multiplikator for en moden, statsligt eksponeret “prime” ~20-22x P/E, hvilket er omtrent halvdelen af den nuværende værdiansættelse og generelt konsistent med vores DCF-arbejde. Logikken er enkel. De statslige kunder giver dig skala, varighed og strategisk “stickiness”, men de lægger også et loft over lønsomheden og begrænser loftet for det langsigtede afkast af kapitalen. Du sælger ikke abonnementer til teenagere. Du sælger kapacitet til parlamenter.

Hvis multiplerne normaliseres, kræver det ikke, at “Europa holder op med at genopruste”. Det kræver blot, at markedets forventninger til sektorens cash flow-konvertering køler af fra narrativets top mod noget mere kedeligt. Medieopmærksomheden roterer, den marginale køber bliver mindre drevet af momentum, og værdiansættelsen rerates mod et mere normalt risikojusteret afkast. Den rerating-risiko er reel i enhver kapitalgodssektor, selv i en cyklus med stærk efterspørgsel.

For de detaljerede forudsætninger er initieringsrapporten fra september 2025 stedet at kigge. Den fremlægger DCF og de operationelle forudsætninger. Du vil også se, at jeg allerede er ret optimistisk omkring styringen af arbejdskapitalen, hvilket er en af de sværere dele af denne sektor i praksis. Det, der vil være værdifuldt for dig der, er afsnittene for estimater og værdiansættelse.

Hvad angår udtrykket “krigsøkonomi”, brugte jeg det “i mangel af en bedre analogi”. Hvis man kører en simpel reverse DCF (omvendt DCF), bliver spørgsmålet: hvilken vækst i det frie cash flow antager den nuværende pris implicit? Reverse DCF’er er en standardmetode til at oversætte pris til indbyggede forventninger. Med min terminale vækst på 3 % og en WACC på 8 %, ender den implicitte CAGR for det frie cash flow på ca. ~40 % ud fra en LTM (sidste 12 måneder) base for det frie cash flow på ~1 BSEK, baseret på selskabets egen definition. Du kan tjekke rimeligheden i, hvad det betyder: en forrentning af 1 BSEK med 40 % i 10 år bringer dig op på ~29 BSEK, hvilket er voldsomt. For at gøre det klart, er det ikke en prognose; det er den type forventning, du har brug for for at rationalisere den nuværende pris, hvis du indregner optimistiske marginer og konvertering. Det er derfor, jeg kalder værdiansættelsen strukturelt svær at forsvare.

Bundlinjen er, at jeg ikke påstår præcision. Jeg mener ikke, at værdi er et enkelt punktestimat, hvilket netop er grunden til, at kursmål bør læses som grove tyngdepunkter, ikke sandheder. Men retningsmæssigt, baseret på det nuværende informationsgrundlag, mener jeg, at aktien er prissat efter et cash flow-resultat, der er meget svært at opnå, uden at alt går rigtigt i lang tid.

Nu, for diskussionens skyld, lad mig stille dig et spørgsmål: mener du, at Saab er fair prissat lige nu?

[Renato_E_Rios]

Hej jokuvaan1. Tak for dit synspunkt.

På mellemlangt og langt sigt vil aktiekursen ikke blive afgjort af, hvilken overskrift der dominerer de geopolitiske nyheder, eller af hvad folk/regeringer siger, deres intentioner er. Den vil blive afgjort af rent cash flow, især for selskaber, der har nydt godt af massiv mediedækning og en vis narrativ momentum.

For Saab er diskussionen langt mere operationel end retorisk. Ledelsen guider efter en organisk salgsvækst på ~20-24 %, og at opretholde den form for vækst i flere år er først og fremmest et kapacitetsproblem og i anden række en prissætningshistorie. Saab er nødt til fysisk at producere mere, hvilket betyder opskalering af produktionen inden for en forsvarsforsyningskæde, der er stramt reguleret og langsom at udvide, fordi leverandører skal kvalificeres, sikkerhedskrav skal opfyldes, og dokumentation og godkendelser er alt andet end trivielle. Dette er ikke primært et tilfælde, hvor Saab blot hæver priserne, producerer mere og lader resultatopgørelsen gøre arbejdet. Den svære del er throughput (gennemløb). Det er en meget svær balancegang.

[Hillomaakari]

Tak for svaret. Jeg havde engang en Saab 96, også kendt som “kajakken”. Den var jeg slet ikke tilfreds med. Som amatør må jeg indrømme, at jeg helt sikkert er faldet for netop den “overfladiske stirren på grafer”, som du advarede imod. Jeg påstår slet ikke at vide, hvad den rigtige kurs for Saab-aktien burde være, og jeg ville ikke kunne beregne en omvendt DCF (omvendt diskonteret pengestrøm), selvom jeg måske burde. Derfor har dette kursmål på 310 SEK nok virket så eksotisk for mig.

Du nævnte, at kursmålet er “gamle data”, men på den anden side konstateres det i en nylig analyse, at der ikke er behov for at hæve estimaterne. Det betyder vel, at 310 SEK efter din mening er ret tæt på det rigtige?

Men jeg vil ikke blive ved med at køre i det. Jeg sætter pris på, at du uddybede din tankegang så grundigt. Jeg fortsætter med at øve mig og prøver at lære at kigge på andet end kursgrafen, selvom det er det nemmeste værktøj for mig.

[Lars74]

Det er lettest at finde meningsforskelle til sammenligning i selve analysen. Kursmålet er jo kun analysens slutprodukt. Hvis du er stærkt uenig i en af analysens antagelser eller prognoser, kan du spejle dette mod kursmålet på f.eks. følgende måde:

Person X læser analysen igennem og er enig med analytikeren om udviklingen i omsætning og ordrebog, men mener, at analytikeren undervurderer udviklingen i marginerne, efterhånden som produktionskapacitetsudnyttelsen stiger, og produktmixet skifter mod digitale produkter. X’s konklusion er i så fald, at vedkommendes eget kursmål er højere end det, analytikeren har angivet.

Det kræver så dybere indsigt at vurdere, hvor meget kursmålet bør stige, og om det er nok til en købsbeslutning, når den nuværende kurs ligger et godt stykke over analytikerens udmeldte mål. Man slipper lettere om ved det i situationer, hvor man føler, at analytikeren er for pessimistisk, og kursmålet ligger en smule over den nuværende kurs.

[Hillomaakari]

@Lars74

Det letteste er at finde meningsforskelle til sammenligning i selve analysen. Kursmålet er jo blot analysens slutprodukt. Hvis du er stærkt uenig i en af analysens forudsætninger eller prognoser, kan du spejle dette mod kursmålet f.eks. på følgende måde:

Person X læser analysen og er enig med analytikeren om udviklingen i omsætning og ordrebog, men mener, at analytikeren undervurderer udviklingen i marginerne, efterhånden som kapacitetsudnyttelsen i produktionen stiger, og produktmixet skifter mod det digitale indhold. X’s konklusion er i så fald, at vedkommendes eget kursmål er højere end det, analytikeren har angivet.

Det kræver så dybere indsigt at vurdere, hvor meget kursmålet bør stige, og om det er nok til en købsbeslutning, når den nuværende kurs ligger langt over analytikerens præsenterede mål. Det er nemmere i situationer, hvor man føler, at analytikeren er for pessimistisk, og kursmålet ligger lidt over den nuværende kurs.

Tak for kommentaren. Jeg køber selvfølgelig ikke aktier impulsivt alene baseret på et kursmål, selvom mit indlæg i går måske kunne lade det formode, da jeg spurgte til logikken bag kursmålet. Jeg forsøger også at sætte mig ind i selskaberne gennem økonomi, produkter, historie og markedet, før jeg træffer nogen beslutninger. Saab er ingen undtagelse her.

Nedtoningen af kursmålet som “kun analysens slutprodukt” er i sig selv en interessant vinkel. Jeg forstår godt, at analysen er en helhed, og kursmål + anbefaling er dens sammenfatning, men netop derfor burde det være særligt vigtigt. Jeg ser kursmålet og anbefalingen som analysens resumé, og disse bør naturligvis være i overensstemmelse med hinanden. Resultatet er trods alt det, som analytikeren bruger til at tage stilling til, om aktien efter vedkommendes mening er attraktiv eller ej. Hvis analysens resultat ikke er betydningsfuldt, hvad laver man så overhovedet analysen for?

Og hvad angår den “dybere indsigt”, så er det jo lige præcis det, en investor gør: gennemgår selskabets ordrebeholdning, marginer, cash flow, konkurrenceposition, produktmix, teknologi og strategi. I dette tilfælde vedrørte mit spørgsmål ikke disse detaljer, men en meget simplere sag: hvorfor afviger Inderes’ kursmål (310 SEK) så voldsomt fra markedsprisen (~600 SEK) og andre analytikeres niveauer (tættere på 700 SEK)? Det var årsagen til, at jeg i går oprindeligt begyndte at undre mig over det.

Jeg påstår altså stadig ikke, at jeg kender Saabs “rigtige” pris – slet ikke. Måske ved jeg dog, om det er tid til at tage købs-, hold- eller salgsbukserne på. Men når én analytiker ligger på 300 og de andre på 600–700, så mener jeg, det er helt berettiget at spørge, hvor så stor en forskel opstår. Det var det, jeg forsøgte at finde ud af i går, og efter min mening ikke på en helt urimelig måde.

[Renato_E_Rios]

Tak for diskussionen! Vi må vente og se, hvad vores holdning til fair value er, når vi offentliggør opdaterede estimater.

Og ja, omvendt DCF (reverse DCF) er et godt værktøj, især når man ser en virksomhed med en værdiansættelse, der er steget hurtigt på kort tid. Årsagen er, at virksomheders værdiskabelse ikke fungerer på den måde. Det er en langt langsommere proces.

[nova18]

Godt reflekteret over et svært spørgsmål! Jeg ser ret lignende høje, sentiment-drevne værdiansættelsesniveauer i andre europæiske forsvars- og krigsaktier. Måske er de en form for udtryk for forsvarsvilje, hvem ved.