20 aktier er mange, men selv med den mængde kan du investere i specifikke lande separat, hvilket eliminerer næsten alle overlap. Selvfølgelig er enkelhed smukt, og med så mange aktier lider det allerede. På den anden side ville det være billigere med indeksfonde, hvis du f.eks. ser på Nordnets udvalg, hvor du tager USA’s indeks separat og så videre.
Tak for linket! Jeg skal lytte til det, når jeg får tid.
Har forumdeltagerne erfaring med ejendomsfonde som en form for diversificering ud over børsnoterede? Jeg er interesseret i lidt større investeringer i stedet for de velkendte plejehjemsfonde. For eksempel har denne erhvervsejendomsfond opnået over 11 % årligt afkast:
Dette er blot et eksempel, lignende fonde findes hos mange andre aktører. Til gengæld for et godt afkast kan pengene i Ky-formede fonde være bundet i op til 10 år, og minimumsinvesteringen er ofte tættere på 100.000 euro.
Ellers var der masser af information om fondene, men jeg kunne ikke umiddelbart finde ud af, hvordan afkastet fra fondene fungerer? Hvis man f.eks. investerer 1000 € i en fond med et årligt afkast på f.eks. +30 %, vokser dette så årligt, eller er det fast i forhold til ens egen beholdning? Hvis afkastet forbliver det samme for eksempel år efter år, er værdien af fondsinvesteringen så 1300 € eller 1690 € efter 2 hele år?
Fortæl mig endelig, hvis du finder en fastforrentet fond. Jeg ville også investere i sådan en. Især hvis afkastet er 30 %.
Nåja, en købt fondsandel opfører sig ligesom en aktie, altså dens værdi ændrer sig, og det årlige afkast beregnes selvfølgelig ud fra udviklingen i det foregående kalenderår. Og det er altså ikke fast, men kan for eksempel også være negativt.
Jeg stødte på annoncer i dag og hørte om det for første gang. Der tilbydes to mere aktive fonde med en løbende omkostning på kun 1 %.
Jeg fik måske et lidt arrogant indtryk, især da den nyere fond blev etableret for mindre end 2 år siden. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, og den første fond har hidtil været relativt succesfuld med sin strategi. På den anden side åbner de åbent op for deres idé, og ifølge guiderne har de også deres egne penge investeret.
Ville dette være det bedste sted i denne tråd at spørge professionelle til råds om valg af fonde? Min situation er den, at jeg i ca. 5-6 år har sparet op i OP-fonde, og nu hvor jeg har sat mig mere ind i sagen, agter jeg at skifte disse dyre og lavtforrentende fonde ud med nye.
Jeg agter at spare ca. 300-400 euro op om måneden, og jeg har overvejet følgende fonde og spredning:
Handelsbanken USA 45 %
Handelsbanken Europa 25 %
SPP Emerging Markets 10 %
Nordnet Indeksfond Finland 10 %
Spiltan Aktiefond Investmentbolag 10 %
Er der kommentarer til ovenstående, burde jeg skifte eller helt udelade noget?
Mit andet spørgsmål er, om den pulje, jeg tidligere har sparet op i fonde (ca. 12.000 euro), bør sælges, og om jeg skal købe fonde for pengene, som jeg også begynder at månedsspare op i. Dette vil naturligvis medføre skattekonsekvenser på ca. 600 euro, men renters rente-effekten ville igen forbedres, og mine tidligere besparelser ville ikke gå “til spilde”. Jeg har et par direkte aktier fra den finske børs, men jeg har lyst til at placere den pågældende pulje i fonde på grund af lethed og risikofrihed, hvis det giver mening.
Den Aktiefond (Aktiefond) er lidt overlappende med Handelsbanken Europa, men måske er deres profil lidt anderledes, hvem ved.
Så jeg ville personligt vælge enten Handelsbanken eller Aktiefond. På den anden side, hvis jeg allerede havde købt den ene, ville jeg lade den være og fortsætte med at købe den anden.
Finlands overvægt er sandsynligvis en følge af fondens (nuværende) gratished? I så fald ville jeg også inkludere Nordnet Sverige & Norge.
Jeg har ikke længere Danmark, da jeg forstod, at skattebehandlingen der ikke er overvenlig.
Jeg ved ikke, hvilke fonde der er hos OP eller hvor dyre de er, men jeg har ikke bekymret mig, da jeg på grund af mine egne fejl måtte sælge (også meget dummere) investeringer i sin tid.
Jeg sørgede mere, indtil jeg turde stoppe med at betale overpris, lide skattekonsekvenserne og starte på en frisk.
@Hapzus kommentar om ligheden mellem Spiltan Aktiefond Investmentbolag og Handelsbanken Europe-fonde er ikke helt faktuel. Investmentbolag-fonden investerer over 70 % af sine midler i finanssektoren, mens Europe-fonden mere er en indekslignende “generalfond” for Europa.
Jeg ville ikke nødvendigvis sælge de OP-fonde. Den samlede situation afhænger af skattemæssige konsekvenser (har fondene genereret afkast?) og deres administrations- og salgsomkostninger.
Tak for svarene! Hos OP har jeg 3 forskellige fonde, og i alle disse er administrationsgebyret 1,25-1,55% og indløsningsgebyret 0,5%. På fem år har disse genereret ca. 20% afkast.
En mulighed ville være at lade dem være usolgte og stoppe de månedlige køb, men de høje administrationsgebyrer bekymrer mig lidt. Jeg ville faktisk få cirka 600 euro i skattemæssige konsekvenser, hvis jeg solgte dem.
Hvordan har forumfællesskabet forholdt sig til de risici, der er forbundet med fondenes levetid? Ofte taler man om, at den bedste måde at spare op på er blot at fortsætte med at investere penge i vækstaktier i indeksfonde og undgå skattekonsekvenser langt ud i fremtiden. Mange fonde lukkes imidlertid, hvis afkastet ikke har været tilstrækkeligt godt. Ved at grave lidt fandt jeg et blogindlæg fra Salkunrakentaja (Porteføljebyggeren) for otte år siden, som kort behandlede denne “overlevelsesillusion” af fonde.
Hvor nemt kan en bank, formueforvalter eller anden fondsadministrator meddele, at den lukkes? Det ville være meget ubehageligt, hvis man pludselig skulle betale skat af en portefølje, f.eks. 50.000 €. Problemet vedrører mest aktivt forvaltede fonde, men er der mere information om dette for investorer med længerevarende investeringer? Er bekymringen unødvendig eller i det mindste ubetydelig?
En måde er at vælge mange fonde, som du foreslår. Nu har du valgt fem. Beregn deres samlede vægtning og overvej, om du ville opnå næsten samme vægtning med en eller to fonde. For eksempel en global fond og eventuelt en finsk fond ved siden af, hvis man ønsker at vægte den.
“Less is more”, eller i det mindste mere simpelt.
Jeg synes, dit forslag lyder godt. Forudsat selvfølgelig, at investeringshorisonten er lang nok (10+ år), hvorved den nuværende rekordhøje værdiansættelse af aktier sandsynligvis ikke vil være et problem.