Måske er det lettere at balancere ved at tage USA med flere ETF’er og så DM ex USA og EM derudover. Man får også en lidt bedre spredning, når ingen del af de udviklede markeder udelades.
4 Synes om
{“content”:“Når man i Finland ikke kan købe amerikansk noterede ETF’er, lykkedes det mig alligevel at købe en call option på SPY-etf’en i Mandatum Trader. Kan man i praksis købe alle amerikanske ETF’er, hvis man gør det via optioner? For eksempel er jeg interesseret i IGV, da softwarevirksomhederne er faldet så meget, men er det fornuftigt at købe en call option på den?”,“target_locale”:“da”}
Jeg fandt denne perle. Nu har finnerne også mulighed for at investere i lignende fonde (AVWS, DEGT osv.). Det bedste ved disse er, at man sandsynligvis får et OK afkast, men de giver også mulighed for at opnå et betydeligt bedre afkast end basisindeksene. Og det bedre afkastforventning er endda baseret på akademisk teori. Er der andre entusiaster her?
11 Synes om
Nyhederne denne uge om en mulig våbenhvile i Mellemøsten-konflikten har sendt aktiemarkederne kraftigt op.
S&P 500-indekset er nu mindre end én procent fra niveauet, hvor det var, før konflikten startede.
Det måske stærkeste tegn på investorernes tilbagevendende risikovillighed kan findes i et par af de halvledere, der er tæt knyttet til kunstig intelligens.
Kursen på VanEck Semiconductor ETF (VVSM), som investerer i halvledere, steg i går til nye all-time highs.
Også kursen på VanEck Space Innovators UCITS ETF (JEDI), som investerer i rumteknologi, er denne uge steget til nye rekordniveauer.
Disse tegn tyder på, at investorernes risikovillighed er tydeligt stigende i øjeblikket.
God fredag!
2 Synes om
Ja, i Finland kan man købe USA-listede ETF’er og andre ting, hvis man får en mægler fra USA. Det er værd at undersøge.
Man kan ofte få en indikation af aktiemarkedets risikovillighed ved at se på kursudviklingen for virksomheder i halvledersektoren.
Halvledere er tæt forbundet med den AI-revolution, der forandrer hele verden.
En stigende risikovillighed hos investorer afspejles ofte først i kurserne for netop disse virksomheder.
Den seneste uge har halvledersektoren vist sig meget stærk.
Blandt andet er kursen på aktien i Lam Research Corporation (LRCX), der producerer udstyr til fremstilling af halvledere, steget til et nyt all-time high.
Selv indikationer i weekenden om en fortsættelse af konflikten i Mellemøsten ser ud til
kun at have påvirket kurserne i halvledersektoren meget lidt.
God mandag!
1 Synes om
Jeg ved gennem optionerne, at der er blevet købt ARK ETF, så det har i hvert fald været muligt.
SPYI ETF’en ses en del her. Jeg kiggede på den via OP, og omkostningerne ville være 0,18% om året plus 8€ i handelsomkostninger.
Jeg kunne investere omkring 2000-4000€ i en ETF. Hvilken ville være god, når jeg allerede ejer aktier på Helsinki-børsen, og min månedlige opsparing går til globale og europæiske indeksfonde?
Hvor stor er forskellen, hvis omkostningerne er under 0,1% eller f.eks. 0,18%?
Der er en fremragende lommeregner til denne omkostningssammenligning på Seligson’s hjemmeside. Du kan se det i euro. Det er værd at bruge!
2 Synes om
Aktieinvestorer har længe været vant til primært at søge afkast på det amerikanske aktiemarked.
Dette har længe været berettiget, da det primært er store teknologiselskaber registreret i USA, der har fungeret som drivkræfter for stigningen på aktiemarkedet.
Det amerikanske aktiemarked (SPX) har da også i det 21. århundrede givet et betydeligt bedre afkast end markederne uden for Nordamerika (EFA).
I løbet af det seneste år er denne forskel dog begyndt at mindskes.
På nuværende tidspunkt kan det betale sig for den oplyste investor også at holde øje med andre markeder.
Blandt de mest interessante aktiemarkeder lige nu fremhæver vi blandt andet Brasilien og Polen.
Kurserne på begge landes landespecifikke ETF-fonde er allerede steget til over deres niveauer fra før konflikten i Mellemøsten.
Siden begyndelsen af 2026 har de landespecifikke ETF-fonde for både Brasilien (4BRZ) og Polen (IBCJ) givet et afkast, der er mange gange højere end det amerikanske (SXR8).
Hav en god onsdag!
2 Synes om
Det ville være rart at høre begrundelsen for, hvorfor netop disse markeder er de mest interessante. For en krypto-bro er kursgrafen måske et tilstrækkeligt fundament, men på dette forum er flertallet interesseret i de faktiske fundamentaler.
15 Synes om
I Brasilien er det tilsyneladende olie, råvarer, banker osv.
https://x.com/howtoswingtrade/status/2042725744670052524
Real-kursen yder også støtte i øjeblikket.
1 Synes om
@TuomasMaksimainen Jeg synes, dine indlæg ville passe bedst i denne tråd, hvor de også ville nå ud til markant flere læsere.
For ikke at være helt off-topic, så tilføjer jeg denne nyeste fra Ben Felix:
Nogle massive virksomheder står til at gå på børsen meget snart. Private virksomheder som SpaceX, OpenAI og Anthropic ville rangere blandt de største børsnoterede virksomheder, hvis de gik på børsen, og indeksfonde ville blive tvunget til at købe deres aktier. Det betyder, at hvis du er en indeksfondsinvestor, investerer du måske snart i disse virksomheder, uanset om du vil det eller ej. Problemet er, at de fleste børsnoteringer er forfærdelige investeringer, og især disse rejser nogle spørgsmål.
3 Synes om
Er der nogen herinde, der har erfaring med ETF-fonde, som udbetaler udbytte direkte til investoren?
Jeg har undersøgt dem i et stykke tid, og man bliver helt rundtosset af det, så alle idéer til, hvad man bør kigge nærmere på, modtages med kyshånd 
Glem det. Det giver ingen mening rent skattemæssigt 
Sammenfatning
Fra en finsk investors perspektiv er akkumulerende (vækst-) ETF’er generelt mere effektive end udbyttebetalende fonde af følgende årsager:
1. Skatteudskydelse og renters rente-effekten
I Finland betaler en investor kapitalindkomstskat (30 % eller 34 %) af udbytter umiddelbart på udbetalingstidspunktet. I en akkumulerende ETF geninvesterer fonden udbytterne direkte, uden at der opstår en skattepligtig begivenhed for investoren.
- Ubeskattet vækst: Den del, der ellers ville gå til skattevæsenet, forbliver i fonden og skaber renters rente.
- Matematisk fordel: På lang sigt er forskellen betydelig, da investeringskapitalen er større ved hver geninvestering sammenlignet med en situation, hvor skatten først var blevet tilbageholdt.
2. Omkostningseffektivitet
I en udbyttebetalende fond skal investoren ofte købe nye andele manuelt for at få udbytterne tilbage i markedet.
- Kurtage: Geninvestering medfører ofte handelsomkostninger. I en akkumulerende ETF håndterer fondsförvalteren dette på storkundevilkår og uden investorspecifik kurtage.
- Automatisering: Investeringen vokser automatisk uden behov for at overvåge udbetalinger og foretage manuelle handlinger.
3. Styring af beskatning og realisering
En akkumulerende ETF giver investoren fuld kontrol over, hvornår skatten skal betales.
- Salgstidspunkt: Der betales først skat, når andelene sælges. Investoren kan f.eks. time salgene til skatteår, hvor vedkommende har realiserede tab til modregning.
- Anskaffelsesværdiformodning (hankintameno-olettama): Især ved meget langsigtede investeringer (over 10 år) drager en akkumulerende ETF fordel af en anskaffelsesværdiformodning på 40 %. Da udbytterne har øget værdien af fondsandelen, bliver hele beløbet (oprindelig kapital + akkumulerede udbytter) beskattet ved salgstidspunktet via anskaffelsesværdiformodningen, hvilket sænker den effektive skatteprocent betydeligt.
18 Synes om
Jeg købte sådan en til min investeringsforsikringskonto.
1 Synes om
Ja, jeg har mange dist-versioner, da udbytte er investorens løn.
2 Synes om
Det er nemt at være enig i dette på et generelt plan.
Jeg har dog selv siddet og regnet på tallene med disse dist-ETF’er, da der er mulighed for gearing til investering (50k €, fast sikkerhed, så ingen risiko for margin call, samlet rente 12 måneders Euribor + 1,5 %, månedlige afdrag, løbetid 7 år). For eksempel ville den ETF, som @Otso_Karhu linkede til ovenfor, udbetale udbytte svarende næsten præcis til lånerenten. Med udbyttet kunne man dække lånets renteomkostninger og samtidig også modregne beskatningen af udbyttet, i det mindste i de første år.
Jeg er bare ikke helt med på reglerne for kildeskat i forbindelse med dist-ETF’er. Afhænger kildeskattesatsen altså af ETF’ens noteringsland eller af de underliggende værdipapirers børs? Kan nogen skære det ud i pap for mig?
1 Synes om
Ikke rigtig fra nogen af dem, men derimod hvor ETF’ens hovedsæde ligger. Normalt Irland eller Luxembourg, som opkræver 0 % i kildeskat.
Udbytte betalt af ETF’en behandles dog ikke som udbytte, men som tilbagebetaling af kapital, hvilket beskattes med 30 %/34 %.
9 Synes om
Selvom du trækker udbytte eller et tilsvarende beløb ud hver måned, er en udbyttebetalende ETF skattemæssigt dårligere i Finland:
Når du modtager udbytte (eller den tilbagebetaling @CitisenJ nævner), beskattes 100 % af den modtagne indkomst, hvilket vil sige en skat på 30/34 % af det samlede udbytte.
Når du sælger en tilsvarende andel: Størstedelen, især i starten, er blot din investerede kapital, som er skattefri. Hvis fonden f.eks. er steget 10 % i forhold til den oprindelige værdi, betales der kun skat af denne del. Ved f.eks. 100 pengeenheders ”udbytte” eller salg betaler du kun skat af værditilvæksten på ca. 10 pengeenheder, hvilket betyder en skat på ca. 3 pengeenheder.
Naturligvis ændrer dynamikken sig over lang tid, men aldrig til fordel for den udbyttebetalende ETF.
Edit: Slåfejl
10 Synes om