Bittium er en interessant sag. Vurderingen er stram, nettoudbyttet var sidste år 3,3 mio. euro og markedsværdien 190 mio. euro lige nu. P/E 57.
Men i 10-12/21 var indtjeningen 4,3 mio. euro, og i 1. kvartal/22 -1 mio. euro, så der er mange udsving kvartalsvis. Udviklingen er samlet set kraftigt opadgående på trods af tab som følge af chipmanglen.
Kamil Galeevs korte Twitter-tråd om Rheinmetalls Rusland-projekter 2011-2019.
https://twitter.com/kamilkazani/status/1547226267883393024?s=21&t=mo_6Qg4QZ5hQDTCiiaEKtA
Krigen i Ukraine har fået europæiske regeringer til at vende om på mange års faldende forsvarsudgifter
Det er dog stadig uklart, om de mange nye politiske udmeldinger bliver til virkelighed. Kajsa Ollongren, den hollandske forsvarsminister, indrømmer, at lignende løfter er blevet afgivet før, blot for at mislykkes. Denne gang mener hun dog, at virkeligheden med kamp i Europa vil bidrage til at tvinge sagen igennem. “Tidligere … har folk sagt dette i forbindelse med [forsvars]budgetnedskæringer. Og nu siger vi det i forbindelse med budgetstigninger,” siger hun. “Det er en stor drivkraft for os at bruge.”
Europas planer kan dog stadig blive hæmmet af nogle barske realiteter. En del af de nyligt annoncerede budgetstigninger skal bruges på at øge lønningerne til de væbnede styrker og genopbygge våbenlagre, der er blevet tømt i bestræbelserne på at hjælpe Ukraine, før nyt udstyr kan overvejes.
Så er der den evigt tilstedeværende lokken fra amerikansk udstyr. Tysklands første store indkøb efter at have annonceret, at det ville oprette en militær moderniseringsfond på 100 mia. euro, var det amerikanskbyggede F-35 jagerfly, der er i stand til at bære atomvåben. Nogle europæiske industriledere er bekymrede for, at en stor del af de ekstra penge ikke vil blive brugt derhjemme.
“Jeg ser en iboende risiko for, at vi fokuserer for meget på at tilfredsstille kortsigtede krav ved primært at købe ikke-europæisk hyldevareudstyr,” siger Michael Schoellhorn, administrerende direktør for Airbus Defence and Space.
At gøre det, advarer han, ville underminere Europas “langsigtede teknologiske ekspertise”, hvilket kunne skabe “yderligere afhængigheder” i fremtiden og potentielt “resultere i en svækkelse af dets forsvars[industri] og dermed være skadeligt for europæisk integration som helhed”.
“Vi er nødt til at bruge bedre og at bruge mere,” siger Alessandro Profumo, formand for ASD, den europæiske industris brancheorganisation, og administrerende direktør for Italiens forsvarsflagskib, Leonardo. For at opnå det, tilføjer han, skal der være tættere koordinering på EU-plan om indkøb: “Vi skal have denne integrationsproces. Det vil ikke gå hurtigt, men det skal ske.”
Siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine begyndte i februar, har EU-medlemsstater annonceret forsvarsudgiftsstigninger til en værdi af omkring 200 mia. euro. Men embedsmænd påpeger, at stigningen følger mange års nedskæringer og underforbrug. Mellem 1999 og 2021 steg blokkens samlede forsvarsudgifter kun 20 procent, sammenlignet med 66 procent for USA, 292 procent for Rusland og 592 procent for Kina.
Blokkens industrielle udfordring, ifølge Bastian Giegerich, direktør for forsvars- og militæranalyse ved International Institute for Strategic Studies, er tredelt: at genopbygge lagre, der er blevet nedbrudt over de seneste to årtier; erstatte forældet udstyr fra den kolde krig, der bliver udfaset af krigen i Ukraine; og genopbygge og innovere for nye kapaciteter.
“Den industrielle udfordring vil være at genopbygge, erstatte og genopbygge alt på samme tid,” siger han. “Jeg tror, det gør det ret udfordrende.”
Den dårlige historik med samarbejde understøttes af udgifterne. I 2020 blev kun 11 procent af EU’s forsvarsbudgetter brugt på samarbejdsprojekter – et godt stykke under det 35 procents mål, der er fastsat af Bruxelles’ eget European Defence Agency. Billedet er det samme inden for forsknings- og teknologiudgifter: i 2020 blev kun 6 procent brugt i samarbejde med andre medlemsstater, det laveste niveau siden dataindsamlingen begyndte i 2005 – og et godt stykke fra deres 20 procents mål.
Militæret i blokken opererede 17 forskellige kampvogne sammenlignet med kun én for USA, ifølge data fra 2017 offentliggjort af Europa-Kommissionen. EU-dataene inkluderede dog varianter og modeller fra den kolde krig samt Storbritanniens Challenger-system. Der var 29 forskellige flådefregatter eller destroyere, sammenlignet med kun fire forskellige typer i USA.
Tidligere har uenigheder om IP-ejerskab og arbejdsfordeling mellem virksomheder ødelagt store paneuropæiske programmer. “Hvordan intellektuelle ejendomsrettigheder fordeles er den største udfordring,” siger Armin Papperger, administrerende direktør for Tysklands Rheinmetall.
NATO-embedsmænd, der repræsenterer næsten alle kontinentets militærer, siger, at selv øgede europæiske forsvarsudgifter ikke vil nå sine mål, hvis EU ikke tvinger sine medlemsstater til at strømline indkøb og udskifte ineffektive nationale mål med paneuropæiske.
(ikke hele artiklen, kun uddrag)
Er der nogen, der har stødt på eller set på den?
Jeg bemærkede bare, at insidere køber som besatte 
Jeg har lige kigget på Mission Ready Solutions Inc (MSNVF), den er ikke rigtig kommet i gang. Er der nogen, der har undersøgt selskabet mere?
De har ikke vundet en eneste aftale siden sidste år, og den amerikanske regerings finansår slutter i morgen, så de får travlt, hvis de skal vinde noget i dette regnskabsår. Ifølge MRS’s ledelse er de involveret i 55-60 åbne udbud (til en samlet værdi af over en milliard dollars), og deres chancer for succes er bedre end nogensinde, men det kan også bare være tom snak. Tidspunkterne for tildeling af kontrakter er forlænget rekordmeget, så i princippet er alt åbent. Hvis de ikke hurtigt vinder noget relevant, vil der komme en massiv udstedelse til disse priser, og konkurs kan heller ikke udelukkes. Omvendt kan de til enhver tid få en flerårig produktionsaftale til 500 millioner. Det er lotteri.
Hej. Jeg prøvede at lede efter, om der findes en ETF, der indeholder forsvarssektoren. Som den dårlige googler jeg er, fandt jeg ikke noget… er der mon andre, der har kendskab til disse, som de har lyst til at dele?
Jeg har heller ikke selv fundet nogen her (i Europas ESG-tåbeland). I USA findes de selvfølgelig. Degiro tillader ikke engang at købe direkte aktier i våbenfirmaer fra USA (suk). Hos Interactive Brokers er det muligt.
Indtil videre er det kun sektorens stjerne, LMT, i min egen portefølje – de har F35 og Himars. Det er meningen, at jeg skal købe Saab, men kursen bliver bare ved med at stige, og jeg nåede ikke at hoppe med på vognen midt på måneden. Hvis der kommer et dårligt resultat, kan jeg måske få dem på tilbud.
Tak for tippet. En ETF til disse ville være rart, så man kunne være med selv for småpenge, men det findes der vist ikke.
Jeg er meget interesseret i at købe ind i denne branche, da jeg tror, at ordrebøgerne vil være ret fyldte i de næste par år. Hvor meget kan priserne hæves, når efterspørgslen stiger, uden at det skader salget eller omdømmet?
Er der allerede indregnet så mange fremtidige køb i kurserne, at f.eks. Lockheeds kurs slet ikke reagerede på de kommende handler med Polen til 10 mia.? Eller var det allerede alment kendt på forhånd? Der er trods alt tale om 1/6 af sidste års omsætning, og sikkert ikke til en dårlig pris.
Så er det også her ved at ske, at de mindre leverandører plukker rosinerne ved den store efterspørgsel, mens de store giganter bærer risikoen? Det virker mærkeligt, hvis man ikke kan sikre kontraktteknikken således, at risikoen bæres af slutkunden.
Jo længere al våbenhjælp til Ukraine forsinkes, desto mere bliver man nødt til at give, efterhånden som modstanderen også når at ruste op. Og jo flere ordrer kommer der til disse producenter. En forlængelse vil sikkert også påvirke andre landes lyst til at ruste op, hvilket vil medføre endnu flere ordrer.
Jeg forestiller mig derfor, at der kommer volumen i mange år fremover, men hvis det kun resulterer i tab, er det selvfølgelig ikke en særlig god ting.
Saab Ab meddelte, at krigen i Ukraine først begyndte at kunne ses i tallene for Q4, hvilket afspejler de langsomme indkøbsprocesser på dette marked. Og det materiel, der var synligt i Q4, var vist infanterivåben, som har den korteste leveringstid.
Målet for organisk vækst steg fra fem til ti procent.
Derudover fortalte Saab, at de i forbindelse med Sveriges NATO-ansøgning er kommet med til bords i sammenhænge, hvor de ikke tidligere havde adgang.
“Rheinmetall arbejder i øjeblikket med “fuld kraft” på at gøre 250 kampvogne tilgængelige for Ukraine, fortæller Papperger. Ifølge ham er over 40 Marder-infanterikampkøretøjer klar til brug, og ved udgangen af året vil der være hundrede af dem. Desuden er omkring 30 ud af 50 Leopard 2-kampvogne klar til brug. Der er omkring 100 ældre Leopard 1-kampvogne, hvoraf 88 kan gøres klar til brug.”
I denne artikel fra Sijoittaja.fi behandles forsvarsindustrien ret omfattende, samt seks virksomheder i branchen. 
Europa og de vestlige lande genopruster i højt tempo efter krigen påbegyndt af Rusland. Hvilke er de vigtigste virksomheder i forsvarssektoren, og hvilke risici er forbundet med virksomheder i våbenindustrien?
Hvor Finland har holdt fast i sin nationale forsvarsevne selv efter afslutningen på den kolde krig, har det øvrige Vesteuropa skåret betydeligt i deres forsvarsbudgetter. Krigen i Ukraine vækkede Europa til en ny virkelighed. Tyskland, som af historiske årsager har holdt sig tilbage, annoncerede en ekstrainvestering på 100 milliarder euro og en permanent forhøjelse af forsvarsbudgettet til over to procent af bruttonationalproduktet.
Saab har underskrevet en aftale med Försvarets Materielverk (FMV) om support- og vedligeholdelsestjenester til JAS 39 Gripen C/D-kampflyet. Ordren sikrer fortsat drift og en omkostningseffektiv løsning til systemets vedligeholdelse og tilgængelighed. Ordrens værdi er 308 mio. svenske kroner.
Endnu en skuffelse: dårlig spredning med kun 29 virksomheder og tårnhøje omkostninger på 0,55 %. Det føles som om, at disse sektorfokuserede ETF’er bare er til for at malke investorerne. Inden for brint er der et tilsvarende setup til rådighed.
I USA giver Aerospace og Defense ETF’erne XAR og ITA adgang til 34 og 37 virksomheder med omkostninger på 0,35 % og 0,39 %, så de er heller ikke ligefrem gratis. Nogle tænker måske, at krigstoget allerede er kørt, og at det ikke længere kan betale sig at købe. ITA ser ud til stadig at være på samme niveau, som den var før corona-dykket. Våbenhandlere, der lever af statslige kontrakter, burde klare sig godt i en recession; faldende inflation og et mindre stramt arbejdsmarked hjælper også. Desuden tyder de lækkede dokumenter ikke på, at krigen i Ukraine er ved at være slut, og som en bonus raser Kina også ud for Taiwan.
Jeg burde også selv tage mig sammen og bare koldblodigt købe de top-5 og stoppe med at tøve. Hver gang der kommer et pullback, venter jeg på, om den kommer længere ned, eller også når jeg ikke at følge med. Nu har jeg i det mindste fået lagt et par ordrer ud, hvis de nu skulle gå hen og blive eksekveret.
MIND Technologies melder (igen) om en ordre i en størrelsesorden svarende til deres markedsværdi, som vil blive realiseret i løbet af 2024.
(Dagens indledende kursreaktion på +14 % bragte den tilbage til niveauet for en måned siden, hvilket nok er inden for de normale daglige udsving for dette papir. Spreadet er jo normalt også i størrelsesordenen 8-10 %.)
oversættelse:
“Forsvarsvirksomhederne anmoder om finansiering fra EIB. Men at investere i våben er ikke foreneligt med bankens bæredygtighedsambitioner”
Før invasionen af Ukraine blev forsvarsindustrien i fonde og banker, og til dels også af politikere, betragtet på samme måde som tobaksindustrien. Fasen med holdningsændring er stadig i gang.
Saab Ab opjusterer forventningerne i forbindelse med Q2:
“Opjusterede forventninger til organisk salgsvækst 2023: den organiske salgsvækst forventes at ligge på mellem 16-20 %, sammenlignet med de tidligere forventninger på omkring 15 %”
“Omsætningen steg til 12.475 mio. SEK (10.171) med en organisk vækst på 22 %, drevet af et højt tempo i projektaktiviteterne på tværs af alle forretningsområder.”
Hvilket siger noget mere generelt om krigen i Ukraines indvirkning på denne sektor.
Overreaktion fra markedet efter min mening, en lille luns tilføjet.
