"However, the risk of paying too high a price for good-quality stocks—while a real one—is not the chief hazard confronting the average buyer of securities. Observation over many years has taught us that the chief losses to investors come from the purchase of low-quality securities at times of favorable business conditions. The purchasers view the current good earnings as equivalent to “earning power” and assume that prosperity is synonymous with safety.”
― Benjamin Graham, The Intelligent Investor
Det ville være rart at vide, hvad der definerer en “value-aktie”. Den generelle opfattelse er sandsynligvis, at value-aktier på Helsinki-børsen f.eks. er Sampo og Fortum. Sampos P/E er i øjeblikket ~20 og Fortums P/E ~15. Til sammenligning er Harvia’s P/E i øjeblikket ~21 og Qt, der vokser med 30-40% om året, har en P/E på ~58.
Btw, SP500 daglige RSI er faldet under 30, for første gang siden corona-bunden (har dog selvfølgelig ikke lukket der endnu) Jeg panikker ikke endnu, men jeg begynder allerede at blive lidt begejstret for nogle selskaber Jeg skal selvfølgelig stadig se Q4-udgivelserne og udsigterne, inden jeg begynder at lave store træk. Da de store indekser har “korrigeret” ret ujævnt, begynder man allerede at finde selskaber med en ok afkastforventning i den mest forslåede ende, dog har jeg ikke selv fundet noget “skrigende køb” endnu (betyder for mit vedkommende brug af gælds gearing).
I forbindelse hermed har jeg bemærket, at i selskaberne i min egen portefølje har MSE været den største sælger i et halvt år, eller i det mindste blandt top3-sælgerne. Udlændinge sælger igen ud af grænsemarkedet, når hånden begynder at ryste? Normalt (i løbet af de sidste 15 år) har det betydet, at gode købsmuligheder nærmede sig… Jeg tager ikke direkte stilling til, om faldet fortsætter, men snarere til, hvad det normalt gør for fremtidige afkast på en flerårig tidshorisont
Definitionen af et value-selskab. Alle investorer har sikkert deres egen opfattelse af det. Jeg bryder mig ikke om opdelingen i “vækstselskaber” og “value-selskaber”. Det er lidt en gammeldags og usikker opdeling. Der findes mange slags værdier, og hvert selskab har forskellige værdier. For eksempel selskabets markedsværdi. Som udgangspunkt stræber enhver virksomhed efter rentabel vækst, uanset om det er et value- eller vækstselskab. Altså, hvis det overhovedet er muligt for virksomheden at opnå rentabel vækst.
Hvorfor skriver og taler jeg så selv om “value-selskaber” og “vækstselskaber”? Jo, fordi det er så nemt at udtrykke en kompliceret sag med ét ord. Effektivt, ikke sandt!
Jeg ser selv et value-selskab som en virksomhed, der ikke er dagens hotteste emne og ikke opererer i den mest sexede og trendy branche. Det må gerne vokse. Helst endda rentabel vækst uden at gå på kompromis med kvaliteten. I mine øjne må et value-selskabs P/E-forhold gerne være under 30. Helst P/E under 20 – og jeg mener ikke et bagudrettet P/E, men et fremadrettet (forward P/E-forhold).
Jeg håber, jeg nu på en eller anden måde har kunnet begrunde min egen opfattelse af et value-selskab, og hvad jeg mente med det
F.eks. Titanium.. kører som et tog og p/e ser billig ud og udbytteafkastet er godt. Omsætning/driftsresultat er ret forudsigeligt, da de udgiver rapporter hver måned.
Ikke risikofri, men jeg er villig til at tage den risiko for det afkast.
Så er der selvfølgelig også price-to-book, som også betragtes som et mål for værdibaserede selskaber. Det er f.eks. omkring 2 for Fortum eller Sampo og normalt tocifret for såkaldte vækstvirksomheder.
Samposforward P/E 18,83 (Nordnet: Forward P/E er den forventede P/E for det kommende år. Den beregnes ved at dividere markedskursen pr. aktie med den forventede indtjening pr. aktie.) Ganske ok. Og det passer med min definition af en værdiaktie
For vækstvirksomheder kan man efter min mening ikke tale om særlig billige priser endnu, i lyset af historiske multipler. Der er blevet skrevet om dette på en fremragende måde her af andre, og tak for det. Selvfølgelig er det her, subjektiviteten igen kommer ind, hvordan man fortolker disse tal Sidst så man, for flere vækstvirksomheder, en korrektion og “bunden” i oktober 2021 på et meget lavere niveau på kort sigt, i et væsentligt bedre markedsklima end det, vi befinder os i nu. Jeg ville undre mig, hvis vi ikke gik mindst til disse niveauer, men markedet formår altid at overraske
Burde salgs- og købskæden ikke være fyldt med salgsannoncer, hvis folk troede på disse skyggebilledmalere som lemminger? Jeg tvivler på, at tryllekunstneren selv vil blive overrasket her i løbet af foråret…
Der har ikke været en eneste panikdag endnu. Det er mere en retrætekamp på markederne, og bjørnen sniger sig ind bagfra. Jeg gentager for mig selv: Køb ikke, køb ikke, køb ikke.
Hvornår er ordet eufori sidst blevet hørt, og hvornår var det håndgribeligt? Det er længe siden. Nu kunne man sige, at markedet har en moderat tvivl.
Jeg citerer mig selv fra en anden tråd:
Prøv bare for sjov at google “jeremy grantham” og et årstal. Hvert år finder du et interview med manden, hvor han forudsiger ild og svovl over aktierne lige om lidt. Hvilken værdi har det for investorer efter ti år? Så bliver disse guruer gravet frem fra mølkassen, når markedet ryster lidt eller meget. Det er nemt at forudsige enhver markedsnedtur, der er indtruffet, når man forudsiger en markedsnedtur hvert år.
Jeg er bange for, at når indeksniveauet falder yderligere 5-10%, så vil en eller anden idiot også grave Tuomas Malinen frem fra mølkassen. Han er dog nok allerede så beskidt af alt andet kaos, at han kun dur til Yles børsdag.
Og en bjørn kan med rette være der. Det er nemt at skrive under på mange bjørneargumenter om den nuværende markedssituation. Men hvis man aldrig finder andre argumenter end dem, der støtter ens egen opfattelse (i hvilken som helst retning), så tror jeg ikke, man kan være meget bedre end den gennemsnitlige investor på lang sigt.
Dette er nu irrelevant, men det får altid mit blod til at koge.
Diskussioner om børskrak er normalt ret vildledende og ofte præget af doven generalisering.
I diskussioner om børskrak glemmer man tilsyneladende, at børsen ikke er en “intakt” helhed, men består af tusindvis af forskellige virksomheder, hvis succes varierer, og hvis succes bestemmer aktieværdien. Hvis man forudser et børskrak, forudser man en gennemsnitlig nedgang i virksomhedernes aktiers markedsværdi. Inden for denne helhed findes der stadig meget succesrige virksomheder (og meget dårligt kørende virksomheder).
Med andre ord kan man med omhyggelig aktieudvælgelse ret ubekymret ignorere diskussioner om børskrak. Dem, der investerer i et indeks, i denne helhed, er naturligvis interesserede i diskussioner om børskrak, men igen skal det huskes, at det i sidste ende er vigtigere at vurdere retningen af den økonomiske udvikling end at vurdere et børskrak. Hvis du føler, at landets økonomi kan være på vej mod en kraftig opbremsning, kan det være berettiget at realisere nogle indeksinvesteringer og måske flytte dem et andet sted hen.
Generelt virker det til, at man i disse diskussioner forsøger at gøre denne komplekse helhed for enkel. Der er meget selvindlysende gentagelse i min besked, men jeg tænkte, at jeg ville dele, hvad jeg altid tænker, når disse overskrifter om børskrak flyder forbi i mit nyhedsfeed.
Men situationen på børsen forbedres, altså for netto-køberen. Hvis man er gået all-in på toppen, undrer det mig ikke, hvis nerverne begynder at knække.
Vurderingerne er dog ikke smeltet meget på indeksniveau. Hvis indtjeningsvæksten og de lave renter fortsætter, virker vurderingerne heller ikke ufornuftige. Derfor føles de her nævnte observationer om vækstselskabernes tilbagevenden efter blodbadet spændende.
Men børsen ser ikke altid på vurderinger. En indikator, der måler investorernes allokering på hektarniveau, er blevet opdateret for Q3 sidste år. Som det kan bemærkes, er allokeringen på verdens vigtigste marked, USA, stadig næsten rekordhøj. Tidligere har der fulgt et længere bjørnemarked, når investorerne søgte en ny balance i deres allokering. Det punkt, hvor aktiernes vægt er tilstrækkelig, er typisk fundet meget lavere.
Det kan selvfølgelig være, at aktier er i strukturel overvægt, men der er også andre steder i verden at proppe sine penge hen…
Ifølge Grantham kan S&P 500-indekset miste omkring 45 procent af sin værdi i forhold til onsdagens lukkekurser og falde til et niveau på 2500. I øjeblikket er indekset på 4482,73 point. Han forudsiger et endnu større fald for Nasdaq-indekset.
Grantham er i dag blevet kaldt alt fra en permabear, en vrøvle-gammel mand og en dommedagsprofet. En person, der er steget fra nul til milliardær i løbet af de sidste 55 år ved at investere i aktier. Disse udtalelser er sandsynligvis baseret på de seneste år. Med samme logik er Buffett og Munger middelmådige aktieudvælgere. Hele deres karrieres track record og den generelle sammenhæng i deres argumentation ignoreres.
Da dette bull market startede i 2009, var Grantham en aggressiv bull. Før det advarede han tidligt om boligboblen, så boblen voksede yderligere et par år efter advarslen var begyndt. Han var altså for tidligt ude, mens Bernanke hele tiden var helt uforstående, totalt benægtende til det sidste. Før det, engang i 2002-2003, advarede Grantham ingen om dyre aktier, fordi han ikke anså dem for dyre. Før det begyndte han tidligt at advare om børsboblen, engang omkring 97-98. Børsen steg meget efter det, og han blev banket som en fremmed gris. Før det advarede han tidligt om Japan, og endte med at få ret.
Denne gang kan det være, at han igen er tidligt ude og ender med at få ret, eller det kan være, at der kommer et permanent højt plateau, og han tager grundlæggende fejl. I øjeblikket kan vi ikke vide det. Vi kan kun studere hans argumenter og overveje, om der muligvis er en form for mening i dem eller ej. At nedgøre ham udelukkende baseret på de seneste år er, for at bruge et modeord, “doven” konklusionsdragning.