Papirindustrien er nok ikke ligefrem blandt Ponsse’s vækstdrivere, og efterspørgslen efter næsten alle papirkvaliteter er faldet i mindst et årti. Ponsse’s markedsvækst, som er langsom, men dog stadigvæk en vækst, bygger i højere grad på mekaniseringen af skovbrug, den relative andel af korttømmer-metoden og en moderat stigning i træforbruget, da efterspørgslen efter fornybare løsninger stiger globalt. Dengang under finanskrisen havde Ponsse kun en ordrebog på et par maskiner, hvilket i praksis var arbejde til et par dage, så efterspørgslen vil helt sikkert falde og voldsomt i større markedsuro.
3 Synes om
Haloo Masse. Nu er jeg nødt til at kommentere på Masses store misforståelse, som han præsenterer som fakta.
Faktisk er toiletpapir et yderst udviklet produkt inden for skovindustrien. Mængden af råmateriale i forhold til slutproduktet er effektiv med hensyn til udbytte. Det er en misforståelse at betragte det som spild, når træ bruges til fremstilling af toiletpapir. Og ingen har opfundet et erstatningsprodukt! Selv kineserne ønsker dette produkt.
Ponsse har absolut ingen risiko med hensyn til bæredygtighed og problemer relateret til CO2-aftryk/CO2-binding.
Ponsse har vækstmuligheder andre steder i verden, hvor skovbrug stadig er en kombination af mand og æsel. På hjemmemarkedet er man ved at nå loftet, og udfordringen er, at da Ponsse-maskinerne er så utroligt gode og af høj kvalitet, behøver man ikke at købe en ny maskine lige med det samme. Service og formidling af brugte maskiner genererer dog et cashflow.
Ponses drift er baseret på avanceret måleudstyr og stammesorteringsmetoden, hvor træ fældes i sektioner. Her er der både en voldgrav og udfordringer/risici. Der findes ingen konkurrenter med bedre måleudstyr. Men andre steder i verden er man stedvis på store markeder i gang med helstammehøst, hvilken retning disse lande tager.
Ponses aktie har længe været under observation, og jeg er endnu ikke gået ind. Er et sådant savolaisk familiefirma det bedste valg for en aktieejer. Derudover virker aktiekursen altid for dyr.
7 Synes om
Jeg må give dig ret her. En ven spurgte, om maskinerne var for gode, da der ikke længere var kunder ved reservedelsdisken 
Tak for svaret. Forsinkelsen var kun 1 år! 
Til sagen: Nu har Luke (Luke er en finsk forskningsinstitution, der forsker i naturressourcer og landbrug. Red.) tjekket sine kulstofberegninger, og resultatet er, at skovhugst i vores nåleskove altid frigiver netto kulstof og fremskynder klimaforandringerne – desværre også på lang sigt. Størstedelen af træet bliver brændt/rådner, dvs. det gennemgår en forbrændingsreaktion, og kun en lille del forbliver permanent i trækonstruktioner som bjælkehuse.
De finske nåleskove er altså ikke et kulstofdræn, hvis de bliver ryddet, og man så håber, at ny skovvækst optager kulstof bedre end den gamle urskov. Nettoeffekten for kulstof er altså, at det frigives, ikke bindes. Man kan spørge Luke, hvis man ikke tror på en gammel mand.
Det er altså klogt at hugge i vores nåleskove meget forsigtigt og sparsomt, så verden bliver reddet
Grønne-Masse, FA, kernen af fotosyntesen i en stor træs nåle 
2 Synes om
Ved hjælp af skovbrug kunne verden meget vel reddes.
Og finske virksomheder er stærkt involveret i dette.
Allerede ifølge den gamle skovmandslære vokser skoven endnu bedre, når man giver den øksen… i dag måske Ponsses skånsomme behandling.
Er det ikke en klimahandling, hvis man fornyr en gammel skov, der vokser 3m3/år, og den nye plantage/unge skov vokser måske 10m3/år.
I Finland er skovområderne blevet udnyttet mere effektivt end andre steder i verden. Hvis for eksempel Ruslands store nåleskovszone kunne fornyes til vækst- og kulstofbindingstilstand med finske metoder, ville verdens nye lunger ligge i vores østlige nabo.
Så resten af verden kunne lære af os!
2 Synes om
Matsin, der sandsynligvis er på Ponsses lønningsliste, bør nu besøge Naturressourcecentrets (Luonnonvarakeskus) hjemmeside for at se, hvad der er den bedste måde at maksimere kulstofbindingsevnen i en gammel urskov på.
Ruslands gamle urskove er sandsynligvis en af verdens største miljømæssige bedrifter! Det er bare, at russerne selv endnu ikke forstår det, men skovene er kun undgået at blive fældet på grund af systemets ineffektivitet. Heldigvis!
Når man derimod i dag kigger ud på en snefri jord og en temperatur på +6 °C i januar, så må al aktivitet, der netto frigiver kulstof, bare stoppe. Også den drastiske fældning af skove.
Onkel Masse, FA, masse skal kun skabes uden at ødelægge klimaet 
2 Synes om
Forskningen om kulstofbinding og kulstofdræn er så uklar, at alle tilsyneladende kan fortolke den, som de vil. 
Selv EU-kommissionen sendte Lukes undersøgelse tilbage, fordi den fandt den uklar og åben for fortolkning.
Men det er nyt, at du læser, at øget skovvækst er skadeligt?! Jeg læser derimod på disse sider, at kulstofbinding maksimeres, når en underproduktiv hektar bringes til at producere bedre. Ny vækst binder flere tons kulstof på kort tid.
For at gøre det helt klart og opsummere: den bedste opskrift på kulstofbinding er at øge skovvæksten ved at fælde den rigtige mængde (ca. 80 % af væksten) og holde hektarene i en produktiv væksttilstand. 
Med venlig hilsen Mats Bedö – Lad os finde den rigtige og bedste information, vi vil have svar og ansvarlighed. Ansvarlighed er i hvert fald vigtigt for mig, når det kommer til investering, og den finske skovindustri er bestemt ansvarlig.
3 Synes om
Luke som en statsejet, upartisk akademisk forskningsinstitution tager altså fejl og har draget forkerte konklusioner?? Onkel tror det simpelthen ikke nu. Skov-(maskin)selskaber har et stort behov for at bevise, at skovhugst er nødvendigt. Samme analogi er, når tobaksselskaber forsøger at argumentere for, at rygning er en harmløs fornøjelse. 
På ubrugbar ødemark er skovplantning en miljømæssig handling, men en skov, der er fældet, vil først om årtier nå samme niveau i kulstofbinding som en gammel skov. Og selv da ikke i skovens rekreative værdi og bevaring af biodiversitet. Desværre.
Onkel Masse, FA, ikke finske skove til Kina som toiletpapir, tak
2 Synes om
Jeg er helt enig. Vise ord, finsk privat skovejerskab er meget ansvarligt. En voksende skov binder kulstof, ikke en stillestående gammel granskov, der er holdt op med at vokse. Hvis skovene ikke blev fældet, ville skader som insektangreb og skovbrande også stige. Med den nuværende skovforvaltning er væksten steget, og skovene er blevet udnyttet til fordel for os skovinvestorer. Lad os helt sikkert fortsætte på samme måde!!
3 Synes om
Hvad angår kulstoffrigivelse, forstår jeg, at hvis en skov fældes og forarbejdes til forskellige træprodukter, så forbliver kulstoffet i tømmeret, der saves til brædder, planker osv., til brug i bygninger, hvor træet bevarer sin oprindelige form, i hundredvis af år. Det frigives dog ikke, som det gør under fremstilling af papirmasse. Selvom jeg forstår, at kulstof frigives under fremstilling af papirmasse, mener jeg ikke, at det er en ulempe, da hele stammen ikke kan omdannes til tømmer.
Men verden har stadig brug for f.eks. toiletpapir. Det er mere bæredygtigt at producere papirmasse til papirproduktion i Norden end andre steder i verden, set ud fra et globalt perspektiv. Jeg vil især fremhæve, at i Finland ejes skovene primært af private skovejere og skovinvestorer, så den økonomiske fordel ved skovhugst går til almindelige mennesker og ikke til f.eks. stater. Jeg synes, man i Finland for ofte glemmer, at skov for en privat ejer er EJENDOM, ligesom boliger og aktier, og derfor bør udefrakommende ikke have magt til at bestemme, hvad man vil gøre med sin ejendom.
1 Synes om
Jeg ejer både skov og aktier. Jeg tænker, at jeg ved at udtynde og behandle skovene kan opnå en form for udbytte undervejs, og ved at gøre dette i tide forbedrer jeg afkastet både i skovens vækst og får indtægter fra træsalg, som jeg bruger til at geare aktierne. Jeg anbefaler ikke at eje skov, medmindre man har erfaring med noget, der ligner skovbrug, da en kyndig person med visse jordtyper, forskellige fældningsvalg og forståelse for fældningens udførelse virkelig kan opnå det berømte overafkast, men en talsmand for kontinuerlig skovdrift, der har mistet sin sunde fornuft, kan i det lange løb også forårsage underafkast/skade på sin egen ejendom.
1 Synes om
Det er ikke helt sandt! Ja, en 40-50 m høj urskov fornyer sig hele tiden (nålefornyelse, løvtræer får nye blade hvert forår) og binder gennem fotosyntesen mere kulstof fra luften i ABSOLUTTE mængder pr. tidsenhed end en 30 cm høj, spinkel bevoksning, der er plantet i samme område. Med små frøplanter er kulstofbindingshastigheden naturligvis hurtigere end hos deres enorme storebrødre, men det tager 40-50 år, før frøplanterne når samme niveau som urskoven. Desværre. På det tidspunkt vil onkel Masse og mange andre forummedlemmer allerede foretage deres investeringer fra kisten.
Onkel forstår godt, at skovejeren ønsker afkast af sin skov, men rovkapitalisme med rydning er bare ikke tidssvarende. Onkel forudser, at der kommer en dag, hvor klimaforandringerne er så alvorlige, at skovhugst skal begrænses betydeligt. Det vil sige, at kun et mindre hugstniveau tillades, hvor skovbrugets kulstofbindingskapacitet ikke kollapser i 40-50 år. Onkel vil heller ikke se denne dag, men så vil forhåbentlig alle finner (inklusive skovejere) være så velstående, at skoven ikke er en “investering” for nogen, men snarere en livsbetingelse for menneskers overlevelse.
En god ven af onkel Masse, en skovingeniør, der forstår ideen om naturnær skovdrift, har udtalt: “skoven klarer sig altid uden mennesket, hvis den bare får en chance”.
Onkel Masse, FA, det er svært at tilføje eller fjerne noget fra det.
6 Synes om
Kontinuerlig dyrkning, udtynding af store tømmerstammer (før træerne falder af ælde) og tømmer til bjælkehytter i hundreder af år ville sandsynligvis være en ret god måde at fange kuldioxid fra atmosfæren.
3 Synes om
Kontinuerlig dyrkning lykkes ikke godt nok og vil aldrig lykkes, undtagen i meget få skovtyper. Kontinuerlig dyrkning ødelægger fremtidig skovvækst af den simple årsag, at der opstår høstskader. Store savtømmerstammer kan praktisk talt ikke “plukkes” fra skoven uden at beskadige den tilbageværende træbestand, der skal vokse.
2 Synes om
Ja, det har sine udfordringer. Men det kunne også være en mulighed for Ponsse. Vi udvikler en ægte tømmergriber
Skovningsmaskinerne i maskinvirksomhederne er blevet anskaffet til den nuværende skovningsmetode. Overgangen til kontinuerlig dyrkning kræver tilpasning af maskinparken til en ny type anvendelse. I praksis er der behov for kraftigere fældemaskiner end nu, fordi store træer fældes oven på mindre træer i skove med kontinuerlig dyrkning.
Selv Anders And kunne det allerede dengang: Jussi den Pæne
2 Synes om
Jeg er meget uenig med dig, men det er godt, så får vi da en diskussion.
Det er rigtigt, at hvis vi forestiller os et område fyldt med svajende fyrretræer, og det bliver fældet, så har du ret i, at en 30 cm høj plantage binder mindre kulstof end den urskov, du beskriver; bindingen falder i de første år. Man bør tænke på det i stor skala og ikke kun ud fra en enkelt blok, altså for eksempel på hele Finlands niveau, hvor man opdager, at der findes rigtig meget skov i forskellige aldre, og dermed erstatter de voksende træer den kulstofbindingskapacitet, som den nyligt fældede skov havde, og cyklussen i skoven bevares på samme måde, som mennesker får børn, der tager sig af deres forældre, før de dør. En dyrkningsskov i sin bedste vækstfase, altså en skov på omkring 10-30 meter, binder kulstof bedre end gammel urskov, fordi træer vokser ved at fotosyntetisere vand og atmosfærens kuldioxid ved hjælp af sollys. Når denne vækst stopper, altså i den situation, du beskriver, binder træet slet ikke kuldioxid lige så effektivt som under væksten. Den ideelle situation for kulstofbinding ville være, at alle udtyndinger blev udført til tiden, og når træernes vækst nåede sin grænse, dvs. stoppede med at vokse, ville de blive fældet, og cyklussen ville starte forfra. Denne cyklus ville ske meget langsommere, hvis skovene ikke blev gjort noget ved, og “fornyelsen” ville på et tidspunkt ske gennem store skovbrande, hvilket igen er et tvivlsomt middel set ud fra klimaet. Kort sagt holdes skovarealet samlet set i en optimal position for kulstofbinding gennem fældninger.
PS. Skovene i Finland bliver ikke 40-50 meter høje.
1 Synes om
Du arbejder sikkert selv i skoven, da du forstår, at vi har brug for kraftigere maskiner end de nuværende for at lykkes med udtagelsen. Problemet er, at kraftighed medfører vægt og størrelse, hvilket igen er dårligt for den tilbageværende træmasse, der skal vokse, da det ødelægger jorden, og der ville blive bredere spor. Med smallere maskiner er det ikke muligt at udtage store træer. Dette er et problem, som jeg ikke tror vil blive løst. Ved kontinuerlig dyrkningsskovbrug er indtægterne fra træsalg også lavere end ved rydning, så jeg håber ikke, at dette vil interessere skovejere, og det er godt. Så længe tømmer ikke udtagnes med helikopter, fungerer kontinuerlig dyrkning ikke bedre end rydning i nogen skove.
2 Synes om
Jeg forsøgte for nylig i en kaffebordssamtale at tale om udtynding af skove og krat og brugen af disse træreserver, da jeg har bemærket, at der overalt i Finland er uplejede buske, der ikke producerer noget for nogen, de optager ikke engang kulstof, da de tager hinandens levesteder. Samtidig ville man reducere antallet af rydninger.
Der var tilfældigvis andre, der var bedre informeret om sagerne, og de konstaterede, at “høst af energitræ ikke er økonomisk rentabelt”. Det er en meget enkel grund, markedet styrer. Ville samfundet betale dobbelt pris for alle træprodukter (husbyggeri, toiletpapir, pap- og kartonemballage), fordi træet er blevet udtyndet i stedet for at rydde skoven. Måske ikke. Den finske sparer køber brasiliansk oksekød i butikken, fordi det er lidt billigere. Først er regnskoven blevet fældet for at få marker til sojabønner, og derefter transporteres kødet til den anden side af kloden.
Desværre afgør markedet disse miljøspørgsmål.
1 Synes om
Der har været ret lidt snak her på forummet om Ponsse selv og dets forretningsaktiviteter. Er det et for kedeligt selskab? Jeg har stor tillid til virksomhedens fremtid og vil gerne høre gode argumenter for og imod. Hvis vi er uenige om miljøspørgsmål, er det ret sikkert, at så længe der er liv på Jorden, vil der blive fældet træer. Tror andre, at Ponsse er med på dette, og hvad får Ponsses ejere ud af det?
3 Synes om