Nu ville det bestemt være på tide, at Samlingspartiet (Kokoomus), Centerpartiet (Keskusta) og Socialdemokratiet (SDP) påtog sig en smule ansvar for deres reformer fra 2010. Dengang basunerede Samlingspartiet i spidsen ud, at åbningen af sundhedsvæsenet for private aktører ville forbedre behandlingen og sænke omkostningerne for alle. Slutresultatet ser ikke ligefrem ud til at have ramt plet.
12 Synes om
Dette handler ikke om problemer med privatisering af sundhedsvæsenet, men om at 1) der er blevet uddannet for få læger i de sidste mindst 30 år, og 2) den elendige sote-reform.
Når det gælder ansvaret, er alle de større partier naturligvis ansvarlige, og det samme er deres vælgere. Hvad angår sote-reformen, er Keskusta den største synder, men der er l**t nok at fordele til både SDP, Kokoomus, Vasemmistoliitto, RKP og alle de andre. Og generelt vil jeg tilføje den grådige lægeforening (Lääkäriliitto) og dens lobbyister.
12 Synes om
Ja, jeg venter faktisk på en liste over de tiltag, der fremmede SDP-partiet, eftersom der nu blev takket for dem. Man kan sagtens have en partibog uden at være involveret i politik overhovedet.
1 Synes om
Ahtisaari var en af Finlands bedste præsidenter, og helt sikkert den mest undervurderede. Han gjorde sit bedste for at binde Finland til Vesten på et tidspunkt, hvor det ikke var lige så populært eller indlysende som nu, især på den politiske venstrefløj. Nobels fredspris var en flot anerkendelse af det arbejde, han udførte uden for Finland.
Som tak spillede kammeraterne ham et puds efter den første præsidentperiode og erstattede ham med en fagforeningsjurist…
7 Synes om
Hvorfor giver du sundhedsreformen skylden for et problem, der er 15 år ældre end reformen? Det giver jo slet ingen mening.
For få uddannelsespladser til læger er selvfølgelig rigtigt, og en helvedes dumt gennemført delvis privatisering og den jungle af smuthuller, den har skabt, er kernen i problemerne.
Så det, at vi ikke har nok læger til at behandle folk, har intet at gøre med Sote-reformen? Det er helt lige meget, hvornår nogen som helst beslutninger er truffet? Vil du uddybe det lidt?
1 Synes om
I den Hesari-artikel var der f.eks. en graf, der viste, at brugen af dyre vikarlæger eksploderede allerede omkring år 2010 og har været i kraftig stigning gennem hele 2000-tallet. Ukyndig privatisering er dyrt. Og reduktion af lægestillinger har været dyrt, hvis man bagefter er tvunget til at købe de ydelser på det frie marked.
Jeg orker ikke at transskribere den i sin helhed, læs artiklen og kræv rettelser, hvis fakta er forkerte.
1 Synes om
Jamen, jeg vil bede om en udskrift, hvis du vil vinde denne argumentation. Jeg er selv abonnent på HS i mangel af bedre alternativer og har også læst artiklen.
Jeg er enig i betragtningerne om brugen af dyre private firmaer. Men ingen mængde inkompetence i privatiseringen kan forklare dette; det skyldes snarere al anden inkompetence. Typisk sænker privatisering faktisk omkostningerne. Der er i praksis to væsentlige undtagelser: 1) Lovbestemt eller garanteret efterspørgsel kombineret med udbudsbegrænsninger, 2) monopolstatus (normalt kombineret med førstnævnte). Der findes mange eksempler på dette i Finland udover problemet med vikarlæger. (Bilsyn, eldistribution…)
Så det største problem er reelt antallet af læger. Hvis der var et par tusinde arbejdsløse læger, ville der ikke være meget at diskutere om emnet? Og som det andet stadig organiseringen af sote-sektoren (social- og sundhedssektoren), hvilket sikrer, at man ikke engang får det bedste ”afkast” ud af de nuværende læger. Alt andet udover disse er primært en afrundingsfejl. Jeg ændrer gerne min holdning, hvis der er gode argumenter!
PS. Kunne du kommentere på, hvad den der ”reduktion af lægestillinger” går ud på? Problemet er jo, at man ikke kan finde læger til stillingerne!
Jeg påstod ikke, at privatisering altid er en dårlig løsning, men at en virkelig dårligt udført privatisering er en del af netop dette problem. Og ikke engang selve rodårsagen.
For få uddannelsespladser til læger og dårligt gennemtænkte besparelser har været med til at skabe dette problem; nedskæring af stillinger og dækning af hullerne med indkøbte tjenester i en selvforskyldt lægemangel.
Jeg ved ikke, om der er noget at diskutere her, eller noget at vinde ved en diskussion, når vi ikke engang er særligt uenige 
Jeps, vi er vist helt enige om sagen. 
Altså, det her blev jo gjort i 1993
Jeg ved ikke, om jeg orker at gå ind i denne debat, men det er vel klart for alle, der forstår det mindste om økonomi, at MMT er helt fuld af det. Der er vel en grund til, at det var mere populært i perioden med nulrenter, og nu næsten slet ikke?
En lidt mere vidtgående version af keynesianismen, hvor det største problem i forvejen har været politikken. Altså de politiske beslutningstageres evne til faktisk at føre andet end ekspansiv politik (nogensinde i historien). At MMT overhovedet betragtes som en videnskabelig teori er ret tvivlsomt, og hvis man gør det, er det snarere et tegn på politiseringen af økonomi?
PS. Kan du nævne et par MMT-støttende økonomer, som beviseligt ikke tilhører venstrefløjen?
8 Synes om
Javel, vores nations historie lort… jeg mener dårligste præsident er igen genstand for undren.
Jeg indrømmer, at jeg skiftede kanal, da jeg så deltagerne i A-studio.
Jeg undrer mig ikke over polemikken. Inden jeg skiftede fra fjernsynet til at glo på Netflix-serien Lupin, nåede jeg at undre mig over, hvorfor i alverden netop Tarja Halonen – der fortrængte Ahtisaari som SDP’s præsidentkandidat, var udenrigspolitisk forblindet af Østen og frygtet af Vesten, og som frem for alt blev betragtet som næsten Ahtisaaris modsætning – var blevet inviteret til at mindes Ahtisaari.
24 Synes om
https://x.com/visegrad24/status/1714003400809976201?s=20
I betragtning af Finlands seneste immigrationspolitik og især de “tvangsflyvninger”, som en vis tidligere udenrigsminister, der også har meldt sig som præsidentkandidat, stod bag, er dette budskab måske endnu mere isnende end selve brødteksten.
Europa er årevis bagefter med at reagere på dette problem. I går blev svenske fodboldfans dræbt i Belgien. Det er meget sandsynligt, at det samme vil ske her hos os i “tåbeland”, medmindre disse nu graves ud af deres huller og udvises. Jeg gentager også endnu en gang min forudsigelse om, at den næste manifestation af konflikten i Mellemøsten vil være et spektakulært (= dødbringende) terrorangreb i et vestligt land.
21 Synes om
Man kunne måske have ladet være med at smadre erhvervsskolerne.
8 Synes om
Her har regeringen virkelig en mulighed for at gribe bolden i en sag, der er utrolig vigtig. For hvert år der går, hører vi oftere, at uddannelsessystemet ikke matcher arbejdsmarkedets behov. Hvad er årsagen, og hvorfor lykkes det ikke at skabe forandring?
1 Synes om
Hvis du fik din finansiering baseret på mængden af dit arbejde og ikke kvaliteten, ville du så stræbe efter at gøre dit arbejde godt eller så hurtigt som muligt med vægt på mængden?
4 Synes om
Jeg mistænker lidt, at det ikke ligefrem handler om uddannelsesniveauet, men snarere om en kulturændring. I den virksomhed, jeg arbejder i, kommer der mange unge mennesker ind i produktionen, og en stadigt voksende andel har den slags grundlæggende problemer (set fra arbejdsgiverens synspunkt), at de ikke formår at forpligte sig til arbejdet, så de vågner og møder til tiden, de har ingen interesse i at lære arbejdsopgaverne osv. Det vil sige, at man ikke tager arbejdspladsen alvorligt. Dette ses selvfølgelig tidligere i skolen, for man kan jo også der slippe igennem før eller siden, hvis man dukker op en gang imellem og laver i det mindste en del af opgaverne.
Man kunne selvfølgelig anlægge en strammere linje i skolen, men jeg tvivler på, at det ville føre til andet, end at flere og flere ville falde fra. Set fra virksomhedernes perspektiv ville det ganske vist hjælpe, således at folk blev sorteret fra på et tidligere stadie, men det ville ikke hjælpe på, at a) det er svært at finde medarbejdere og b) samfundet hænger ikke rigtig sammen på den måde.
7 Synes om
Sanna Ukkola har nogle ret gode pointer i sin klumme. Det kan være, at den hører til i politikhjørnet, men tilsyneladende er det præcis de samme skillelinjer i forhold til fornuftig økonomisk styring i Finland som i forhold til fordømmelsen af terroristernes morderiske handlinger (eller manglen på samme).
13 Synes om
Undervisningens niveau falder betydeligt, hvis flertallet ikke er interesseret. Resultatet er, at ingen rigtig lærer noget. Meget få kommer i arbejde, og resten ender i arbejdsløshedskøen. Hvordan er det et bedre alternativ end at flere rent faktisk lærte noget, og resten røg direkte i arbejdsløshedskøen? Nu er niveauet så lavt, at dyrebar tid bliver brugt på at repetere pensum fra udskolingen.
2 Synes om