Høj beskatning torpederer sandsynligvis ikke tingene alene, der er jo mange lande med et højt skatteniveau.
Optimummet ligger dog formentlig et andet sted end i et land, hvor man maksimerer skattetrykket og den offentlige sektors bidrag.
Man kan derfor formode, at jo højere skattetrykket er, desto dygtigere politikere er der brug for, da pengene cirkulerer gennem den offentlige sektors budget.
Dygtige netop i forhold til at bage og få kagen til at vokse, og ikke i forhold til den evige fordeling af den.
" 1. Vi kan glemme indholdsløse ”følelsesladede” bemærkninger, som ikke bringer noget nyt."
Jeg er ikke den oprindelige poster, men hvad nyt bragte den besked til diskussionen?
Den eneste information var antallet af flygtninge, og det var endda forkert gengivet:
“Så selvom den palæstinensiske flygtningebefolkning er vokset betydeligt over tid, skyldes det efterkommere af mennesker, der blev fordrevet for årtier siden, snarere end ny fordrivelse.”
Moderationens retningslinjer er netop, at dette er et situationsrum, og holdninger for/imod Israel/Palæstina-politik skal holdes andre steder. Ganske vist er der ofte en dobbeltstandard her; visse skribenter får lov til at fremføre deres synspunkter, mens andre ikke gør. Det ville selvfølgelig være rart, hvis denne linje var konsekvent.
Det ændrer selvfølgelig ikke alles indstilling, men for nogles gør det helt sikkert. For mig ville 600 euro i stedet for 400 motivere på en helt anden måde. 500 ville også få mig til at overveje det mere.
Det er sgu sandt, at det at bo her i det her venstreorienterede Finland begynder at være en ret dårlig deal alt i alt.
En helt sindssyg skattekile, der bremser den økonomiske udvikling, og som man til gengæld primært får en helvedes oppustet og ineffektiv offentlig sektor med en hær af nassere for.
I dag er det meget omtalte “sikre samfund” og “gratis kvalitetsuddannelse” kun en realitet for dem, der forstår at vælge deres bopæl rigtigt.
(Hold godt fast i jeres mærkevarejakker derude i hovedstadsområdet! )
Der er allerede blevet tippet om at skifte arbejdsgiver herinde. Det er helt sikkert en god mulighed.
Hvis du dog har lyst til at gøre en større indsats for din egen velstand end den gennemsnitlige mand, så er det normale hamsterhjul med lønarbejde ikke nødvendigvis den bedste løsning.
En god vinkel er selvstændig virksomhed, måske i starten ved siden af dit lønarbejde. Hvis du kan opbygge en virksomhed, så den kører uafhængigt af din lokation, er det nemt at give det her socialstat-land fingeren og flytte til et land med lavere beskatning, hvis du ønsker det.
Stærk anbefaling af Robert Kiyosakis bog “Rich Dad, Poor Dad” til at åbne op for tankerne.
Efter min opfattelse påvirker helheden også udover skatteniveauet, det vil sige, hvordan skattebyrden er sammensat.
Hvor stor en andel der opkræves via indirekte skatter såsom moms. Hvilken andel der udgøres af ejendomsskatter og lignende. Hvor stram progressionen i indkomstbeskatningen er.
I Finland er der, i en international sammenligning, ret høje lønninger i lavindkomststillinger og lave lønninger i højindkomststillinger. Når man kombinerer det med en stram progression, er incitamentseffekten på ingen måde optimal.
Jeg forestillede mig, at FIFA ville have foretaget en opstramning efter Qatar, men nej. Jeg vil ikke begynde at referere artiklen, den er kort, og den er værd at læse.
FIFAs ageren er som taget direkte ud af Putins drejebog – “FIFA leverer fodbold til os, så længe vi ikke blander os i deres foretagender”.
Er der slet ingen eller intet, der tør gøre oprør mod dette? Man tør ikke engang kritisere handlingerne længere – ligesom man ikke gør med Putins handlinger. Heldigvis har FIFA ikke en hær.
Fuldt hus til MTV3-journalisten for at bringe sagen frem. Jeg går ikke ligefrem med lukkede øjne, men jeg har ikke set historier om slutrunderne, der bliver arrangeret til Saudi-Arabien, andre steder. Jeg var slet ikke engang klar over det.
Indlægget bragte dog meget mere nyt indhold til tråden end at kritisere indlægget med et par linjer, at kopiere det samme indlæg ind i tråden igen, at minde om reglerne eller blot links uden egen kommentar. Disse hører heller ikke hjemme i politiktråden, men det er næppe noget, nogen skelner fra resten af rodet.
Lidt tidligere var der et billede af OECD-landenes samlede skattetryk. Hvis vi nu bare kigger på top 3 og bund 3, hvilken gruppe virker så som gruppen af de bedre samfund?
Danmark, Frankrig, Østrig VS Irland, Colombia, Mexico
Suomen Yrittäjät (Finske Erhvervsdrivende) har bestilt en meningsmåling rettet mod:
finner i alderen 18–69 år, der er aktive på arbejdsmarkedet, baseret på en partimåling foretaget i den sidste halvdel af september.
I procenterne er der inkluderet 17 procentpoint opbakning fra dem, der ikke ved/ikke vil oplyse/ikke har tænkt sig at stemme. Hvis man renser dem ud, så:
SDP: 20,5 %
Samlingspartiet (KOK) & Sandfinnerne (PS): 19,3 %
De Grønne (Vihreät) / Centerpartiet (Keskusta): 9,6 %
Venstreforbundet (Vasemmistoliitto): 8,4 %
Det Svenske Folkeparti (RKP) / Kristendemokraterne (KD): 3,6 %
Liike Nyt (Nyt): 2,4 %
KØN:
Hvis kun kvinder stemte, ville det absolut førende parti være SDP med 20 procents opbakning. Samlingspartiet (Kokoomus) ville få 13 procent, De Grønne (Vihreät) 10 procent, og Sandfinnerne (Perussuomalaiset) og Venstreforbundet (Vasemmistoliitto) ville få 9 procents opbakning.
Blandt mænd er det mest populære parti derimod Sandfinnerne (Perussuomalaiset) med 22 procents opbakning, på andenpladsen Samlingspartiet (Kokoomus) med 19 procents opbakning og SDP som nummer tre med 14 procents opbakning.
ROLLE:
Blandt arbejdere ville 20 procent stemme på Sandfinnerne (Perussuomalaiset), 18 procent på SDP og 10 procent på Samlingspartiet (Kokoomus).
Blandt lavere funktionærer ville 24 procent vælge SDP, 15 procent Samlingspartiet (Kokoomus) og 10 procent Sandfinnerne (Perussuomalaiset).
Blandt ledende stillinger og højere funktionærer ville 30 procent stemme på Samlingspartiet (Kokoomus), 13 procent på SDP og 12 procent på De Grønne (Vihreät).
IVÆRKSÆTTERI
Blandt iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende er Sandfinnerne (Perussuomalaiset) det mest populære parti. 26 procent af dem ville stemme på Sandfinnerne (Perussuomalaiset), 22 procent på Samlingspartiet (Kokoomus) og 13 procent på SDP.
ARBEJDSLØSHED
Blandt de arbejdsløse ville 20 procent vælge SDP, 13 procent Sandfinnerne (Perussuomalaiset) og 12 procent Venstreforbundet (Vasemmistoliitto).
ALDER:
Blandt dem under 30 år ville 19 procent stemme på Sandfinnerne (Perussuomalaiset), 13 procent på SDP og 12 procent på Samlingspartiet (Kokoomus). De Grønne (Vihreät) og Venstreforbundet (Vasemmistoliitto) ville få 11 procents opbakning.
SDP og Samlingspartiet (Kokoomus) er med 20 procents opbakning de mest populære partier blandt dem over 55 år, og det tredjemest populære er Centerpartiet (Keskusta) med 12 procents opbakning.
Kun 11 procent af dem over 55 år ville stemme på Sandfinnerne (Perussuomalaiset).
Jamen, den logik var ikke at finde i det, jeg skrev; den har du selv malet frem.
Den strammeste beskatning betyder ikke automatisk det bedste samfund, og den løseste betyder ikke det dårligste. De bedst fungerende, mest rolige og sikre samfund er normalt dem, hvor der beskattes forholdsvis meget, som f.eks. i de nordiske lande.
Der findes undtagelser i begge retninger. Problemet er primært, at det er svært at diskutere disse emner, uden at det ender i en værdikamp.
Jeg kan selvfølgelig ikke læse dine tanker. Efter min mening gav du med din kommentar tydeligt udtryk for, at det forholder sig sådan. Men det er en biting. Det kan også have været min misforståelse.
Også nu lader du læse mellem linjerne, at beskatning skulle have en form for kausalitet med et “fungerende, roligt og sikkert” samfund. Det er jo bullshit.
I hvilken EU-hovedstad blev flest mennesker skudt sidste år? Har de EU’s laveste beskatning?
Hvad så med Finland? Er beskatningen for eksempel faldet dramatisk i løbet af de sidste ti år, når nu forældre i hovedstadsregionen må frygte for deres børns sikkerhed? Og hvad med når selv sundhedsvæsenet begynder at være helt ad helvede til for tiden?
Du overså vist dette punkt. Det er jo oftest for penge, man bygger et velfungerende samfund; Sverige har taget imod utroligt mange indvandrere uden at investere i integration, og har dermed undladt at udnytte det høje skatteniveau. Irland er derimod vist en form for skattely, så der er penge nok selv med en lavere skattesats. Schweiz er lidt i samme liga.
I Norge fungerer tingene alt i alt skidegodt; der er masser af penge, en enorm oliefond, og alligevel er beskatningen hård i international sammenligning.
Ting kan gøres på mange måder: beskatte meget og ødsle pengene væk, beskatte lidt og spilde dem også – der er rigeligt med kombinationer. Det føles som om, man ikke i mands minde har talt om ved valgene, hvad folket egentlig ønsker, og hvilket skatteniveau det kræver. Eller jeg ved ikke, om der nogensinde er blevet talt om det.
Der burde afholdes valg om, hvorvidt man stadig ønsker at opretholde velfærdsstaten eller ej, og på baggrund af resultatet burde man så langsigtet justere det samlede skattetryk i den valgte retning. Den nuværende kurs er noget værre rod, når højre- og venstrefløjen på skift justerer i hver sin retning.
Jeg bliver i hvert fald skide frustreret over den nuværende politiske kurs.
Der har ikke været råd til den nuværende offentlige sektor i over ti år. På trods af dette er den svulmet op og er blevet mere ineffektiv år for år.
Og der er ingen politisk forandring i sigte.
Jamen hvad i alverden er det nu for noget… kan du nævne bare én kilde, ifølge hvilken Sverige ikke skulle have brugt penge på indvandring? Hvilket land har brugt mere end Sverige?
Det er i det mindste fejlprioriteret; noget i samfundsplanlægningen er gået helt galt derovre. Andre steder er der ikke opstået lige så voldsomme problemer.
EK og andre lignende foretagender i Finland har været af den faste overbevisning, at det er årsagen til Sveriges rigdom. Måske havde der været plads til at satse endnu mere.
)
