Vil AI overgå benchmarken? Offentlige prompter, porteføljer og sporing

Vi åbner et forsøg, hvor AI bliver sat i arbejde offentligt, og resultaterne også måles offentligt.

Idéen er enkel: Her bringes anmodninger om porteføljekonstruktion til AI, den foreslåede portefølje fra AI offentliggøres, og derefter følges det senere, hvor godt den faktisk klarede sig.

Formålet med denne tråd er at teste, om en velformuleret opgave faktisk skaber brugbare investeringsidéer og velfungerende porteføljer. Mange har allerede bemærket, at AI’s svar ofte er præcis så godt eller dårligt, som den givne opgave. En dårlig prompt producerer generisk grød. En god prompt kan tvinge AI til at tage stilling til de rigtige ting:

  • hvad er målet
  • hvad er tidshorisonten
  • hvilken risiko accepteres
  • hvilke investeringsobjekter må bruges
  • med hvilke vægte opbygges porteføljen
  • hvilke makroantagelser skal tages i betragtning
  • hvordan begrundes valgene

I indlægget bør der som minimum nævnes:

  • den anvendte AI-applikation, den anvendte model eller version
  • datoen, hvor prompten blev kørt
  • den originale prompt
  • AI’s foreslåede portefølje med vægte
  • benchmark-indeks eller ETF

Jeg mener, at det mest interessante spørgsmål ikke er, om AI kan skrive en overbevisende analyse. Det mest interessante spørgsmål er: Klarer en godt promptet AI-portefølje sig faktisk?. Og hvis den gør, hvor klarer den sig så:

  • i valg af brancher,
  • i diversificering,
  • i identifikation af risici,
  • i vurderingens hensyntagen,
  • eller blot i at lyde klog?

Målet med denne tråd kunne være at opbygge en ordentlig praktisk sammenligning over tid:

  • hvilke prompter fungerer, og hvilke gør ikke
  • hvor hjælper AI faktisk
  • hvilke AI-konstruerede porteføljer har klaret sig godt, og hvor er AI gået helt galt

Formålet er ikke at udlicitere sin egen tænkning til maskinen. AI er her et værktøj, ikke en autoritet. Netop derfor er opfølgning afgørende. Først den realiserede udvikling viser, om forslaget faktisk var godt eller blot troværdigt. Ihre Datenschutzeinstellungen er et godt og gratis sted at følge porteføljens udvikling.

32 Synes om

Jeg startede med dette eksperiment. Min prompt er nådesløs, idet den ikke tillader obligationsinvesteringer. Derudover tilføjede jeg et par af mine egne synspunkter for at forhindre AI i at forudsige frit. Det handler om en global portefølje med den begrænsning, at man skal kunne købe og sælge fra Nordnet.

Prompten til AI er skjult her:

Oversigt

Opgave: Lav mig en implementerbar investeringsportefølje for 2026

Udarbejd en grundig og konkret analyse af, hvilke brancher der vil være de bedste investeringsmål i 2026, når det vigtigste udvælgelseskriterium er stærk vækst i omsætning og driftsresultat i de næste 2-5 år.

På baggrund af denne analyse skal du bygge mig en færdig investeringsportefølje, som kan udgøre hele min portefølje.

1. Porteføljemål

Porteføljen skal være:

  • vækstorienteret
  • risikostyret
  • opbygget således, at binær, spekulativ og lottolignende risiko undgås
  • snarere vægte kvalitetsaktier, profitable og bæredygtige vindere end de mest aggressive væksthistorier

Undgåelse af risiko betyder især, at jeg ikke ønsker investeringsobjekter i porteføljen, hvis afkastforventning afhænger af en enkelt usikker begivenhed, en individuel reguleringsbeslutning, et teknologisk gennembrud, en finansieringsrunde eller en anden stærkt binær faktor.

2. Porteføljens randbetingelser

Overhold følgende betingelser nøjagtigt:

  • Porteføljen må højst indeholde 15 investeringsobjekter
  • Fra én branche må der højst være 3 investeringsobjekter
  • Porteføljeallokering:
    • ETF’er 70 %
    • individuelle aktier 30 %

ETF-krav

Acceptér kun ETF’er, der opfylder alle følgende betingelser:

  • UCITS
  • noteret på en EU-børs
  • kan købes via Nordnet

For hver valgt ETF skal følgende angives:

  • fondens fulde navn
  • ticker
  • ISIN
  • noteringsbørs
  • oplysning om, hvorvidt den er UCITS
  • oplysning om, hvorvidt den er EU-noteret
  • vurdering eller kontrol af, at den kan købes i Nordnet

Aktiekrav

  • Aktier kan være noteret på enhver egentlig børs
  • OTC-noterede aktier må ikke vælges

For hver valgt aktie skal følgende angives:

  • selskabets navn
  • ticker
  • børs
  • land
  • oplysning om, at der ikke er tale om en OTC-notering

3. Makroantagelser, som analysen skal tage højde for

Byg analysen på følgende antagelser:

3.1 Krigen i Iran fortsætter i mindst 3 måneder

Vurder dette’s indvirkning på mindst følgende:

  • energi
  • olie og gas
  • elpris
  • inflation
  • renter
  • forsvarsindustri
  • logistik
  • råvarer
  • industri
  • forbrugerefterspørgsel

3.2 Problemer med tilgængelighed af elektricitet til nye datacentre fortsætter

Vurder dette’s indvirkning på mindst følgende:

  • datacentre
  • elinfrastruktur
  • elnet
  • investeringer i udvidelse af elnet
  • køleløsninger
  • energieffektivitet
  • kernekraft
  • gasanlæg
  • vedvarende energi
  • halvledere
  • AI-infrastruktur

3.3 SaaS-virksomheders værdiansættelser er faldet

Markedet frygter, at kunstig intelligens vil svække SaaS-virksomhedernes forretning. Vurder separat:

  • hvor denne frygt er begrundet
  • hvor den er overdrevet
  • hvilke SaaS-virksomheder eller SaaS-undersegmenter der kan overleve som vindere
  • hvor AI sandsynligvis vil ødelægge prissætningskraften
  • hvor AI kan styrke konkurrencefordelen

4. Analysemetode

Lav ikke kun en generel markedskommentar, men gå systematisk frem.

Trin A: Branche screening

Vurder først en bred vifte af brancher ud fra følgende kriterier:

  • omsætningsvækstudsigter 2-5 år
  • vækstudsigter for driftsresultat 2-5 år
  • risikoniveau
  • værdiansættelsesniveau i forhold til vækst
  • fordel eller ulempe ved de givne makroantagelser

Prioriter derefter brancherne efter bedst til dårligst.

Trin B: Valg af investeringsobjekter

Vælg de bedste ETF’er og aktier til de mest attraktive brancher.

Trin C: Opbygning af porteføljen

Byg den færdige portefølje således, at:

  • ETF’er udgør i alt 70 %
  • aktier udgør i alt 30 %
  • helheden er diversificeret, men ikke rodet
  • der ikke er for meget overlap mellem investeringsobjekterne
  • hvert valg har en klar rolle i porteføljen

5. Obligatorisk slutresultatsstruktur

A. Brancher rangeret efter prioritet

Præsenter de bedste brancher i rækkefølge fra bedst til dårligst.
For hver branche skal du angive:

  • hvorfor den er attraktiv
  • hvad der understøtter væksten i 2-5 år
  • hvordan makroantagelserne påvirker den
  • hvad den vigtigste risiko er

B. Færdig porteføljeoversigt som tabel

Præsenter den færdige portefølje som en tabel, der mindst viser:

  • investeringsobjekt
  • type (ETF / aktie)
  • branche / tema
  • vægt i porteføljen
  • ticker
  • ISIN (obligatorisk for ETF’er)
  • børs
  • kort begrundelse

C. Begrundelse for hvert investeringsobjekt

Fortæl om hvert valg:

  • hvorfor netop dette objekt blev valgt
  • hvad er dens vigtigste vækstdriver i 2-5 år
  • hvad er dens vigtigste risici
  • hvorfor den er bedre end de nærmeste alternativer
  • hvilken rolle den spiller i den samlede portefølje

D. ETF-kontrol

Lav en separat kontrol for hver ETF:

  • UCITS: ja / nej
  • EU-noteret: ja / nej
  • Kan købes i Nordnet: ja / nej / sandsynligvis ja, men kontrol anbefales

E. Risikoanalyse for hele porteføljen

Lav en separat risikoanalyse:

  • vigtigste makrorisici
  • vigtigste brancherisici
  • største individuelle fejlforudsætninger
  • hvad der kunne gå værst galt
  • hvilke faktorer porteføljen er mest udsat for

F. Kritisk selvevaluering

Vurder til sidst også dit eget forslag kritisk:

  • hvor er porteføljen stærkest
  • hvor er den mest sårbar
  • hvilken alternativ vægtning kunne overvejes, hvis markedsudsigterne ændrer sig

6. Yderligere instruktioner

  • Foretræk kvalitetsaktier og profitable forretningsmodeller
  • Undgå hype-selskaber
  • Vælg ikke objekter blot fordi temaet er fashionable
  • Overvej altid også værdiansættelsesniveauet
  • Hvis et populært tema ser dårligt ud med et risikojusteret afkastperspektiv, sig det ligeud
  • Hvis en upopulær sektor ser stærk ud, fremhæv den
  • Hvis der ikke findes en god ETF til en branche, sig det ligeud
  • Hvis der ikke findes tilstrækkeligt kvalitetsaktier med lav risiko til en branche, så tving ikke valget igennem

7. Vigtigt slutkrav

Forbliv ikke på et generelt niveau. Slutresultatet skal være så konkret, at jeg ud fra det kan:

  1. forstå, hvilke brancher der ser bedst ud i 2026
  2. se den færdige portefølje med vægtninger
  3. kontrollere ETF’ernes købbarhed i praksis
  4. sammenligne de valgte objekter med alternativer

Målet er ikke at skabe den mest spændende portefølje, men den stærkest mulige, vækstorienterede og risikostyrede investeringsportefølje for 2026.

AI’s porteføljeforslag i næste indlæg, da forumets tegngrænse blev nået :wink:

Jeg ser meget frem til, at I bliver begejstrede for at offentliggøre jeres egne eksperimenter her :face_savoring_food:

15 Synes om

ChatGPT 5.4 Pro, Dybdeforskning svarede den 7. april 2026:[details=“Sammenfatning”]

En levedygtig vækstfokuseret investeringsportefølje for 2026

Dette er en modelportefølje baseret på research og offentlige kilder, ikke personlig investeringsrådgivning. Den er sammensat pr. 7. april 2026 (Europe/Helsinki) og følger de makroantagelser, du har angivet (krig i Iran, flaskehalse for elektricitet i datacentre, faldende SaaS-værdiansættelser).

A Sektorer rangordnet efter prioritet

“Obligatoriske” konklusioner på makroantagelserne i sektorscreeningen

Fortsættelsen af krigen i Iran i mindst 3 måneder (og forstyrrelserne i Hormuz-strædet) styrer modellen mod sektorer, der har (a) prissætningsstyrke, (b) ikke-diskretionær efterspørgsel og (c) evnen til at drage fordel af eller i det mindste modstå et energiprischok. I dette scenarie er energipriserne steget kraftigt, priserne på fysisk råolie har været på meget høje niveauer, og IMF samt centralbanker har advaret om virkningen på inflation og vækst (samt risikoen for “higher for longer”-renter).

De fortsatte problemer med tilgængeligheden af elektricitet til datacentre er et tydeligt signal om, at flaskehalsen ikke kun er “AI-datacentre”, men frem for alt nettilslutning, elnetkapacitet, tilgængelighed af komponenter og eksekveringstidsplaner. Det Internationale Energiagentur (IEA) fremhæver elnet som en flaskehals og estimerer bl.a., at over 2.500 GW af produktions-, belastnings- og lagringsprojekter sidder fast i køen, og at investeringerne i elnet skal stige med ca. 50% frem mod 2030 (fra det nuværende niveau på ~400 mia. USD/år) – samtidig med at design, tilladelse og byggeri af nye elnet kan tage 5–15 år, hvorimod opførelsen af datacentre ofte tager 1–3 år.

Faldet i SaaS-værdiansættelser og frygten for, at “AI spiser SaaS”, er todelt i analysen: en del af softwaremarkedet er reelt i risiko for at miste prissætningsstyrke, men markedet kan også generalisere frygten for bredt. I denne ramme anvender jeg:

  • Gartner-prognoser for væksten i IT- og AI-udgifter samt udbredelsen af AI-agenter i applikationer.
  • Målepunkterne fra BVP Nasdaq Emerging Cloud Index som et “termometer” for skysoftwarens værdiansættelsesniveau og vækst (f.eks. gennemsnitlig omsætningsmultipel).
  • Goldman Sachs-publikationer til indramning af AI-risikoen for applikationssoftware (“AI kan ændre grænsefladen og arbejdsgange, men markedet kan også indprise risikoen for bredt”).

Systematisk screening og rangordning af sektorer

Nedenfor er rangordningen (bedste → svageste) baseret specifikt på kriteriet “stærk omsætnings- og driftsresultatvækst over 2–5 år”, hvor risikoen er kontrolleret, og binære risici undgås.

[/details]|Investeringspotentiale 2026 (bedst→svagest)|Branche / tema|Hvorfor attraktiv 2–5 år|Makroantagelsernes påvirkning|Vigtigste risiko|
| — | — | — | — | — |
|1|El-infrastruktur & elektrificering (netværk, distribution, koblingsanlæg, powermoduler, køling, energieffektivitet)|Strukturel, investeringsdrevet vækst: elforbruget stiger, og nettet er en flaskehals; komponentetterspørgsel + investeringer understøtter omsætning og marginer hos førende leverandører.|Datacentrenes strømflaskehalse = “tvunget” net- og elektricitetscapex. Iran-scenariet understøtter energieffektivitet og forsyningssikkerhedsinvesteringer.|Capex-cyklussens timing, komponentmangel (transformere, koblingsanlæg), projektforsinkelser; potentiel “overkapacitet” senere.|
|2|Cybersikkerhed (netværks-, sky- og identitetssikkerhed, SOC-automatisering)|Efterspørgslen er tæt på ikke-skønsmæssig: AI øger angrebsfladen, og det geopolitiske miljø øger prioriteten. Gartner fremhæver, at AI, geopolitiske spændinger og regulering driver cyber-tendenserne i 2026.|Iran-scenariet øger cyberrisikoen og behovet for beskyttelse af kritisk infrastruktur; udbredelsen af AI-agenter øger også “machine identity”-sikkerheden.|Prispres i “underkategorier” (kommodificerende funktioner) samt skærpet konkurrence på platforme.|
|3|Semikonduktorer & AI-infrastruktur (chips, netværk, ASIC/XPU, hukommelseskæde)|Fortsættelse af AI-investeringscyklussen (AI-udgifter og infrastruktur) understøtter stærk omsætningsvækst. Gartner vurderer, at AI-udgifterne vil vokse kraftigt i 2026, og at IT-udgifterne vil stige mærkbart.|Datacentrenes strømflaskehals kan udskyde leveringer (forsinkelser), men den kapacitet, der skal opbygges, forsvinder ikke → efterspørgslen flyttes. Iran-scenariet: energipriser og renter kan lægge en dæmper på værdiansættelserne.|Cyklisk karakter og værdiansættelsesrisiko; desuden geopolitiske begrænsninger i forsyningskæderne (eksportkontroller).|
|4|Forsvar & aerospace|Langt “re-arm/restock”-tema: forsvarsudgifterne er steget kraftigt, og den geopolitiske usikkerhed understøtter ordrebøgerne. NATO rapporterer, at de europæiske allierede og Canadas forsvarsudgifter er steget realt og kraftigt, og SIPRI rapporterer om rekordhøje globale forsvarsudgifter.|Iran-scenariet understøtter efterspørgslen på forsvarsområdet samt investeringer i logistik/luft- og missilforsvar.|Politisk budgetrisiko (hvis spændingerne aftager) samt ensrettet strækning af værdiansættelsen (crowded trade).|
|5|Sundhedsinnovation (lægemiddeludvikling, medtech, diagnostik)|Befolkningens aldring og byrden af kroniske sygdomme understøtter den langsigtede efterspørgsel; samtidig fortsætter innovationen inden for lægemiddeludvikling (bl.a. FDA’s nye godkendelser).|Iran-scenariet: inflation/renterne kan presse den risikofyldte biotekdel; på den anden side er efterspørgslen mere defensiv end i forbrugersektorerne.|Regulatoriske ændringer og ændringer i refusionssystemer; innovationstemaet indebærer også høj spredning (vindere vs. tabere).|
|6|Kvalitets-cloud & virksomhedssoftware (SaaS-vindere, platforme)|IT-udgifterne vokser i 2026, og AI-infrastrukturen forbliver stærk. Samtidig er SaaS-værdiansættelserne faldet: ifølge BVP Cloud-målinger er revenue multiple-niveauerne blevet mere moderate i forhold til topårene.|AI-agenter ændrer brugen og kan underminere “seat-based” prissætning i visse værktøjer (berettiget frygt), men markedet kan også indprgise risikoen for bredt for dem, der har en stærk data-/arbejdsgangsbarriere.|Forringet prissætningsevne i visse horisontale segmenter; “AI-crowding-out” (infrastrukturen sluger budgettet fra applikationerne) i de svageste kategorier.|
|7|Forbrugssykliske (discretionary)|Svagere: energipris- og inflationspres svækker købekraften og væksten i scenariet.|Iran-scenariet negativt; renterisiko negativ.|Efterspørgselsstød og marginpres.|
|8|Gældsbelastede / rentefølsomme (REITs, lav kvalitet)|Svagere: renterisiko og energiprisrisiko plus potentiel tilgængelighed af finansiering.|Iran-scenariet øger inflationen → rentepres.|Finansierings- og værdiansættelsesrisiko.|

SaaS- og AI-frygt særskilt: hvor er den berettiget, hvor er den overdrevet

Berettiget frygt (AI kan ødelægge prissætningsevnen), især når:

  • Produktet er en “tynd” brugerflade omkring arbejdet, og AI-agenten kan udføre det samme arbejde direkte i bagvedliggende systemer; seat-based-prissætning er sårbar, hvis arbejdet automatiseres.
  • Produktets differentiation er lav (kommodificerende kategorier, hvor funktioner hurtigt kopieres med AI).

Overdrevet frygt (AI vil sandsynligvis styrke konkurrencefordelen), når:

  • Softwaren er et “system of record” og dybt integreret i processerne: data, audit trail, compliance og integrationer skaber høje omkostninger ved leverandørskift; AI fungerer som et ekstra lag, ikke som en erstatning. (Dette er også et tema, der går igen i SEG’s 2026 SaaS-rapporters køberpræferencer: købere belønner vedvarende vækst, engagement og arbejdsgangs-/data-forankrede produkter.)

Vindersegmenter 2026–2030 (sandsynlige):

  • Cybersikkerhed (AI øger både angreb og behovet for beskyttelse).
  • Cloud-platforme, hvor AI-infrastruktur og distribution allerede er på plads (budgetstrømme går til både infrastruktur og AI-funktioner).Substation Transformer Guide: Design, Power Classes, and Grid ApplicationsCommissioning a new hyperscale data centre | Aggreko PHASML. The Dutch Company That Dominates Tech | by Dion F. Lisle | VentureVINE | MediumThe $150 Million Machine Keeping Moore's Law Alive | WIRED

B Færdig porteføljeforslag som tabel

Konstruktionsprincip: 1) global kerne + risikobremse, 2) klare ”vinder-temaer” (el-infrastruktur, AI-infrastruktur, cyber), 3) enkeltselskaber af høj kvalitet og med overskud, hvor vækstdriverne er strukturelle og ikke afhænger af en enkelt begivenhed.

Bemærk: ETF’er er valgt som børsnoteringer i EU-området (her i praksis Xetra) og kan findes på Nordnets lister med den valgte ticker.

Investeringsaktiver Type Branche / tema Vægt Ticker ISIN (ETF) Børs Kort begrundelse
Vanguard FTSE All-World UCITS ETF (USD) Accumulating ETF Global aktiekerne 30% VWCE IE00BK5BQT80 Xetra Bred, omkostningseffektiv “hele verden”-kerne, der spreder risikoen fra enkelttemaer.
Amundi MSCI World Minimum Volatility Advanced UCITS ETF Acc ETF Risikobremse / lavere volatilitet 10% WMMV IE0001DKJVC2 Xetra Afværger porteføljens “værste fald” i et scenarie, hvor energiprischok holder volatiliteten og renten følsom.
VanEck Semiconductor UCITS ETF ETF AI-infrastruktur / halvledere 9% VVSM IE00BMC38736 Xetra Bred eksponering mod halvtreds- / halvlederkæden; drager fordel af AI-capex, men vægten holdes kontrolleret på grund af cyklisk karakter.
First Trust Nasdaq Clean Edge Smart Grid Infrastructure UCITS ETF - Class A ETF El-infrastruktur / intelligente elnet (smart grids) 9% GRID IE000J80JTL1 Xetra Direkte “netværks- og elektrificerings-capex”-tema: flaskehalse styrer investeringerne.
iShares Digital Security UCITS ETF USD (Acc) ETF Cybersikkerhed 5% L0CK IE00BG0J4C88 Xetra Cyber er et af de mest defensive temaer i 2026: AI + geopolitiske tendenser tvinger forbruget op.
iShares Global Aerospace & Defence UCITS ETF USD (Acc) ETF Forsvar 4% 5J50 IE000U9ODG19 Xetra Opadgående trend i forsvarsudgifter, men vægten holdes lille, så temaet ikke dominerer med en “krigscyklus”-risiko.
iShares Healthcare Innovation UCITS ETF USD (Acc) ETF Sundhedsinnovation 3% 2B78 IE00BYZK4776 Xetra Langtidssvarende efterspørgsel (aldring) + innovationsstrøm, men høj spredning → moderat vægt.
Schneider Electric SE Aktie Elektrificering, energistyring, datacentre 6% SU – Euronext Paris Dokumenteret vækst og lønsomhed; datacenterdrev og marginudvikling.
Eaton Corporation plc Aktie El-infrastruktur, effektmoduler, datacenter-efterspørgsel 6% ETN – NYSE Ekstraordinært stærk ordre-/backlog-synlighed og segmentlønsomhed; drager fordel af investeringer i elektrificerings- og datacenter-cyklussen.
Broadcom Inc. Aktie AI-chipinfrastruktur (ASIC/XPU) & netværk 6% AVGO – Nasdaq Stærk vækst i efterspørgslen på AI-chips og netværk samt lang aftalesynlighed (bl.a. Google TPU-samarbejde).
Microsoft Corporation Aktie Sky & virksomhedssoftware (AI + “basis-SaaS”) 6% MSFT – Nasdaq Bred distribution og sky-indtægter: Azure er vokset kraftigt, og selskabet rapporterer vækst i både omsætning og driftsresultat.
Palo Alto Networks, Inc. Aktie Cybersikkerhedsplatform 6% PANW – Nasdaq Cyberplatform, som også positionerer sig til sikring af agentbaseret AI; supplerer cyber-ETF’ens spredningskarakter med et enkelt “kvalitetsvinder”-valg.

C Begrundelser for hvert investeringsaktiv

Nedenfor for hvert enkelt valg: hvorfor valgt, vækstdriver 2–5 år, risici, hvorfor bedre end alternativerne, rolle i porteføljen.

Vanguard FTSE All-World UCITS ETF (VWCE)
Valget er kernen, fordi det gennem et enkelt instrument tilbyder global aktiemarkedseksponering, så temainvesteringer ikke gør porteføljen “rodet”. Omkostningsstrukturen er lav, og ETF’en er stor, hvilket er vigtigt i den praktiske udførelse. Vanguard
Vækstdriveren over 2–5 år er akkumuleringen af global indtjeningsvækst og udbytter (spredning på selskabsniveau over ~tusenvis af beholdninger).
Risiko: global aktiemarkedrisiko (drawdowns), valutarisiko samt det faktum, at indekset også indeholder sektorer med svagere vækst. Rolle: “stammen”, som temaerne bygges ovenpå.Amundi MSCI World Minimum Volatility Advanced UCITS ETF (WMMV)
Valgt, fordi energiprishok og inflationspres i scenariet kan holde volatiliteten høj og øge risikoen for, at rentefølsomme vækstaktier med lang varighed (long-duration) udsættes for værdiansættelsespres. Amundi
Drivkraft for vækst: ikke “maksimal vækst”, men et risikojusteret afkast; lavere svingninger gør det lettere at styre hele porteføljen.
Risiko: hægter af i et kraftigt “risk-on”-rally (når højvolatile aktier fører an). Bedre end alternativerne i denne portefølje, fordi den fungerer specifikt som en risikobremse uden at gå over i renteinstrumenter (hvilket du ikke bad om). Rolle: at sænke porteføljens samlede risiko og mindske de svingninger, der forårsages af det binære makro-scenarie (olie/inflation).

VanEck Semiconductor UCITS ETF (VVSM)
Valgt, fordi halvledere er det økonomiske centrum i AI-infrastrukturens “flaskehalskæde”: væksten i AI-udgifter og IT-udgifter skaber efterspørgselsgrundlaget for databehandling, hukommelse og netværkschips. VanEck
Drivkraft 2–5 år: fortsættelsen af investeringscyklussen for AI-infrastruktur.
Risiko: cyklisk aften og værdiansættelse (efterspørgslen efter chips kan normaliseres; energipriser/renter kan lægge et pres).
Hvorfor en ETF i stedet for “én chipvirksomhed”: undgår binær selskabsrisiko (produkt- eller kundeafhængighed). Rolle: vækstmotor, men med en vægt på kun 9 % for at styre risikoen.

First Trust Nasdaq Clean Edge Smart Grid Infrastructure UCITS ETF (GRID)
Valgt, fordi datacentrenes strømflaskehalse gør elnet og elektrificering til et “obligatorisk investeringsobjekt”. Ifølge IEA er elnet en flaskehals, og behovet for netinvesteringer vokser markant, samtidig med at gennemførelsestiderne er lange.
Drivkraft 2–5 år: netudvidelse og -modernisering, investeringer forbundet med frigivelse af kapacitet (koblingsudstyr, transformere, automation) samt tilslutning af datacentre til elnettet.
Risiko: komponenttilgængelighed og projektforsinkelser; desuden er en del af beholdningerne cykliske infrastrukturaktører.
Hvorfor bedre end en “generel industriel ETF”: rammer mere direkte den flaskehals (elnettet), som IEA fremhæver som kritisk. Rolle: porteføljens vigtigste “datacenters meet electricity”-satellit.

iShares Digital Security UCITS ETF (L0CK)
Valgt, fordi kybertrenden i 2026 drives af både AI og geopolitiske spændinger, og Gartner fremhæver disse i 2026-cybersikkerhedstendenserne. BlackRock
Drivkraft 2–5 år: virksomheder øger sikkerheden i AI-miljøer (data, identiteter, cloud, SOC-automation).
Risiko: konkurrence og prispres i visse kategorier.
Hvorfor denne ETF: Ifølge justETF er dette en omkostningseffektiv og stor indeksfølger inden for digital sikkerhed.
Rolle: cyber-temaets spredte fundament, som suppleres af det enkelte aktievalg.

iShares Global Aerospace & Defence UCITS ETF (5J50)
Valgt, fordi tendensen for forsvarsudgifter har været opadgående, og NATOs nyeste rapport fremhæver væksten i forsvarsinvesteringer i Europa og Canada; SIPRI rapporterer om et rekordhøjt niveau for de globale forsvarsudgifter.
Drivkraft 2–5 år: vækst i ordrereserver og oprustning.
Risiko: temaet kan være “crowded”, og hvis den geopolitiske situation pludselig normaliseres, kan værdiansættelsen blive pakket ud. Derfor en vægt på 4 %.
Hvorfor global og ikke kun Europa: mindsker risikoen for enkeltområders budgetpolitik (diversificering). Rolle: “geopol-hedge” men med en kontrolleret vægt.

iShares Healthcare Innovation UCITS ETF (2B78)
Valgt, fordi sundhedsinnovation kombinerer demografisk efterspørgsel (aldring) og nye godkendelser inden for lægemiddeludvikling. WHO vurderer, at befolkningen på 60+ vil vokse kraftigt mod 2030, og FDA rapporterer årligt om et betydeligt antal nye lægemiddelgodkendelser (f.eks. listerne for 2025 og 2026).
Drivkraft 2–5 år: innovationsstrøm (medicin, diagnostik, medtech) og efterspørgselsstabilitet.
Risiko: spredningen er høj i innovationstemaet (visse selskaber er mere “binære” biotech-cased), så vægten holdes på 3 %. Rolle: diversificering og en mere defensiv vækstkomponent.

Schneider Electric (SU, Euronext Paris)
Valgt, fordi selskabet rapporterede stærk vækst og rentabilitet i 2025: den organiske omsætning voksede, i Q4 blev datacenter fremhævet som vækstdriver, og den justerede EBITA samt marginen blev forbedret. Dette er direkte på linje med temaet om strømflaskehalse og elektrificering af datacentre.
Drivkraft 2–5 år: elektrificering (distribution, automation), datacenterinvesteringer og energieffektivitet (dyr strøm → optimering).
Risiko: den industrielle cyklus og timing af capex; valutapåvirkninger (som global aktør).
Hvorfor bedre end de nærmeste alternativer (f.eks. andre elektrotekniske konglomerater): i denne portefølje vælges den på grund af “dokumenteret” vækst og datacenterdrevet momentum (selskabets egne indberettede tal).
Rolle: porteføljens “kvalitetsvinder” inden for el-infratemaet.

Eaton (ETN, NYSE)
Valgt, fordi Eaton i Q4/2025 rapporterede rekordsalg og stærk rentabilitet; derudover voksede ordreudviklingen og backloggen markant, især i de elektriske segmenter, og selskabet udsender en 2026-guidance for vækst og stærke marginer. Dette passer til “nettet er en flaskehals”-scenariet, hvor efterspørgslen ses i ordrereserverne.
Drivkraft 2–5 år: investeringer i elektrificerings- og datacentercyklussen, som får efterspørgslen efter elkomponenter til at stige. (Konklusionen er baseret på IEAs voksende behov for netinvesteringer og det indberettede ordre-/backlog-momentum for Eaton).
Risiko: capex-overophedning og efterfølgende normalisering; værdiansættelse, hvis markedet indregner en “perfekt cyklus”.
Hvorfor bedre end alternativerne: i denne portefølje er den valgt, fordi selskabet samtidig rapporterer (1) vækst, (2) rentabilitet og (3) backlog-synlighed.
Rolle: den anden “hjørnesten” i el-infratemaet ved siden af Schneider.Broadcom (AVGO, Nasdaq)
Valgt, fordi Broadcom rapporterer ekstremt stærk vækst og synlighed i AI-segmentet: Ifølge selskabet voksede AI-omsætningen kraftigt i Q1/2026 (selskabets regnskabsmeddelelse), og Reuters rapporterer om en langtidskontrakt med Google om udvikling og levering af custom AI-chips (TPU), hvilket forbedrer forudsigeligheden.
Drivkraft 2–5 år: Vækst i efterspørgslen efter custom ASIC/XPU, AI-netværk samt kunders (hyperscalers) capex.
Risici: En “pustepause” i AI-capex, kundekoncentration samt semicyklisk volatilitet.
Hvorfor bedre end de nærmeste alternativer: Valget lægger vægt på en profitabel, pengestrømsgenererende, allerede skaleret AI-infrastrukturaktør og ikke en lille “enkeltprodukt”-historie. Rolle: Porteføljens enkelte “AI-infrastruktur”-aktaktie, som supplerer halvleder-ETF’ens spredning.

Microsoft (MSFT, Nasdaq)
Valgt, fordi Microsoft rapporterer stærk omsætnings- og driftsresultatvækst (FY2025) samt Azure-forretningens skala (over 75 mia. USD på årsbasis) og hurtig Azure-vækst også i FY2026/Q2-rapporteringen.
Drivkraft 2–5 år: Vækst i IT-forbrug i 2026 og vækst i AI-forbrug, hvor skyen og AI-funktioner er centrale. (Konklusionen er baseret på Gartners IT/AI-forbrugsprognoser og Microsofts egne rapporterede sky-tal).
Risici: AI-investeringer وبر capex-pres kan midlertidigt presse pengestrømme og margener; derudover kan visse kategorier på SaaS-markedet møde prispres på grund af AI-agenter.
Hvorfor bedre end de “smalere” SaaS-selskaber: I denne portefølje ønsker man at undgå den binære omvæltningsrisiko for en enkelt applikationskategori og i stedet få bred eksponering (sky + platform + økosystem). Rolle: Porteføljens “SaaS-vinder uden en lottoseddel”.

Palo Alto Networks (PANW, Nasdaq)
Valgt, fordi kybertrenden i 2026 fremhæver det pres, der skabes af AI, det geopolitiske miljø og regulering – og Palo Alto rapporterer og lancerer løsninger specifikt til sikring af agentisk AI (selskabets IR-nyhedsstrøm).
Drivkraft 2–5 år: Kyberbudgetternes “obligatoriske” vækst mod AI-miljøer og kritiske systemer.
Risici: Konkurrence og værdiansættelse samt det faktum, at en del af kybemarkedet bliver kommoditiseret.
Hvorfor denne aktie + kyber-ETF: ETF’en spredningsdiversificerer undertemaet, og aktien tilføjer “konveksitet” (hvis platformene vinder i det nye agent-AI-sikkerhedslag). Rolle: Styrker kybervægten på en kontrolleret måde.

D ETF-tjek

Nedenfor er en separat tjeklinje for hver ETF (UCITS / EU-notering / Nordnet):

ETF UCITS EU-noteret Kan købes på Nordnet
Vanguard FTSE All-World UCITS ETF (VWCE, IE00BK5BQT80) Ja Ja (Xetra) Ja (Nordnet-notering VWCE Xetra)
Amundi MSCI World Minimum Volatility Advanced UCITS ETF (WMMV, IE0001DKJVC2) Ja Ja (Xetra) Ja (Nordnet-notering WMMV Xetra)
VanEck Semiconductor UCITS ETF (VVSM, IE00BMC38736) Ja Ja (Xetra) Ja (Nordnet-notering VVSM Xetra)
First Trust Smart Grid UCITS ETF (GRID, IE000J80JTL1) Ja Ja (Xetra) Ja (Nordnet-notering GRID Xetra)
iShares Digital Security UCITS ETF (L0CK, IE00BG0J4C88) Ja Ja (Xetra) Ja (Nordnet-notering L0CK Xetra)
iShares Global Aerospace & Defence UCITS ETF (5J50, IE000U9ODG19) Ja Ja (Xetra) Ja (Nordnet-notering 5J50 Xetra)
iShares Healthcare Innovation UCITS ETF (2B78, IE00BYZK4776) Ja Ja (Xetra) Ja (Nordnet-notering 2B78 Xetra)

E Risikoanalyse for hele porteføljen

Vigtigste makrorisici

Energiprischok + inflation + renterne: I et Iran-scenarie er energipriserne steget, og institutioner har fremhævet det inflationspres, som kan holde rentemiljøet stramt og øge kapitalkravet til afkast. Dette presser især høje værdiansættelsesmultipler (lang-duration vækstselskaber).

Økonomisk afmatning: IMF har signaleret risikoen for vækstopbremsning på grund af krig og energiforstyrrelser. Dette øger cyklisk risiko (industri, en del af halvledere).

**Datacentrenes strømtappenele": Selvom dette er porteføljens “tese”, er det også en risiko, hvis flaskehalsen pludselig ændrer sig (f.eks. accelererede tilladelsesprocesser + investeringsboom til overkapacitet). IEA fremhæver dog netenes lange gennemløbstid og investeringsbehov, hvilket gør en hurtig lettelse usandsynlig – men ikke umulig.

Vigtigste branchensrisici

Elinfrastruktur: Den største risiko er, at kunder udskyder projekter (capex-cyklus) eller at komponentmangel/forsinkelser forstyrrer leverancerne. Ifølge IEA er flaskehalsen reel, og opførelsen af net tager lang tid, hvilket kan skabe “bølger” i ordre- og leverancecyklussen.

Halvledere: AI-capex kan få en “pustepause” (budgetrotation), eller geopolitiske begrænsninger kan påvirke forsyningskæden. Afkastpotentialet er højt, men volatiliteten kan være blandt porteføljens højeste.

Kyber: Konkurrence og kommodificering; en del af sikkerhedslagene kan blive til en “pakke-funktion” i de store platforme. Gartner ser dog AI og geopolitiske spændinger som faktorer, der øger kyberprioriteten.

Største enkeltstående fejlantagelser1. Antagelsen om, at væksten i elnetsinvesteringer hurtigt materialiserer sig som omsætning og driftsresultat: Hvis tilladelsesprocesser og mangel på arbejdskraft forsinker “arbejdet” mere end efterspørgslen, kan nogle virksomheder opleve, at ordrebogen vokser, men resultatet materialiserer sig med forsinkelse.

  1. Antagelsen om, da AI-infrastrukturinvesteringer fortsætter som additive og ikke substituerende: Hvis AI-infrastruktur “crowder” budgettet for softwarelicenser ud, vil en del af softwaresektoren lide (dette er en del af baggrundsfrygten for SaaS-nedturen).
  2. Antagelsen om, at den geopolitiske risikopræmie forbliver høj: Hvis Iran-scenariet afsluttes hurtigt, og risikopræmien udlignes, kan forsvars- og energi-shokhedges miste momentum, samtidig med at “risk-on” kan bringe en højere volatilitet tilbage i toppen af væksten.

Hvad der kan gå værst galt

Det værste samlede scenarie for porteføljen ville være:

  • energiprischokket fortsætter → inflationen forbliver høj → renterne falder ikke,
  • samtidig aftager den globale vækst,
  • og investeringerne i AI-infrastruktur bremser op (capex-pause).

I dette tilfælde kan både halvleder- og elnetsordrer normalisere sig på samme tid, og værdiansættelsesmultiplerne komprimeres. Porteføljens støddæmper er min-vol (WMMV) og en bred kerne (VWCE), men et drawdown ville stadig være muligt.

Hvilke faktorer porteføljen er mest udsat for

  • Kontinuiteten i capex-cyklussen for elnet og datacentre (GRID + Schneider + Eaton).
  • Fortsættelsen af investeringscyklussen for AI-infrastruktur (VVSM + Broadcom + Microsoft).
  • Cybersikkerhedens "obligatoriske"forbrug og den angrebsflade, som AI skaber (L0CK + Palo Alto).

F Kritisk selvevaluering

Hvor porteføljen er stærkest

Porteføljen er stærkest, hvis to strukturelle temaer holder stik:

  1. Elektricitet er flaskehalsen (netværk, tilslutning, kapacitet), og investeringsbehovet stiger, som IEA beskriver; i så fald vil elnetspositionerne få både en omsætnings- og driftsresultatmotor.
  2. AI-infrastrukturen fortsætter sin vækst, hvorved indtjeningen fra halvledere og skyplatforme forbliver stærk.

Derudover er cybervægtningen moderat “defensiv vækst”: Gartner knytter cybersikkerhedstendenserne for 2026 direkte til AI og geopolitiske spændinger.

Hvor porteføljen er mest sårbar

Sårbarheden er størst, hvis AI-capex og elnets-capex aftager på samme tid, eller hvis markedet indpriser et højere afkastkrav (renter) over en lang periode. Det ville ramme direkte ind i porteføljens største temaer (elnet + AI-infrastruktur).

Hvilken alternativ vægtning man kunne overveje, hvis markedsudsigterne ændrer sig

Hvis Iran-scenariet falder hurtigt til ro, og det inflatoriske pres letter (renterne falder), kan portefølje drage fordel af at:

  • WMMV-vægten kan reduceres (f.eks. 10% → 5%) og en del af vægten flyttes enten til VWCE (kerne) eller til kvalitetsssoftwarevindere (enkeltaktie/ETF), fordi durationsrisikoen vil lette. (Baseret på at rentemiljøet påvirker vækstvirksomheders værdiansættelser kraftigt).

Hvis omvendt datacenteres elektricitetsflaskehals forværres, og investeringsbehovet i netværk accelererer, kan man overveje at:

  • øge GRID + Schneider/Eaton-kombinationen en anelse, men forsigtigt: Det samme tema udgør allerede 21% af porteføljen, og der er et overlap (GRID indeholder i forvejen elnetsvirksomheder).

Hvis SaaS-frygten viser sig at være overdrevet, og “AI-funktioner” bliver en drivkraft for prissætning (og ikke et krak), kan man overveje at:

  • øge vægten i det kvalitative sky-/software-segment (f.eks. ved at hæve MSFT-vægten eller tilføje en bred, rentabilitetsfokuseret software-ETF), men fastholde princippet om “ingen binære historier”.
    [/details]

Jeg satte selv følgende verdensindeks op som benchmark-ETF: Vanguard FTSE All-World UCITS ETF - (USD) Acc ticker XETR:VWCE

Og den portefølje, som AI foreslog, er denne, hvis du ikke gider læse hele opslaget. Jeg foretog købene i går til Yahoos porteføljeovervågning.

Vægt Ticker
30 % FTSE AllWld UCITS ETF USD A (XETR:VWCE)
10 % AmMSCIWldMinVltyAdvnUCITS ETFA (XETR:WMMV)
9 % VESemiconductorUCITSETFUSDA (XETR:VVSM)
9 % FTNasdaqClnEdgSGInfrUCITSETFAU (XETR:GRID)
5 % iShs Digtl Sec UCITS ETF USD A (XETR:L0CK)
4 % iShrsGblAerspc&DefUCITSETFUSDA (XETR:5J50)
3 % iSh Hlthcr Innov UCITS ETF (XETR:2B78)
6 % Schneider Electric SE (XPAR:SU)
6 % EATON CORPORATION PUBLIC LIMITED COMPANY (XNYS:ETN)
6 % BROADCOM INC. (XNAS:AVGO)
6 % MICROSOFT CORPORATION (XNAS:MSFT)
6 % PALO ALTO NETWORKS, INC. (XNAS:PANW)

Her starter overvågningen. Jeg lagde en portefølje på 100.000 euro for lettere at kunne købe fulde aktier og andele. Alligevel blev der en smule kontanter til over. Hvis AI foreslår ændringer i portefølje senere, vil jeg opdatere her i tråden. Højst 4 opdateringer om året.

41 Synes om

Måske en dum kommentar, men hvis AI ikke aktivt administrerer investeringer, så måles kvaliteten af forslagene netop ud fra den langsigtede værdistigning.

Pointen er altså, at flere gange har mine “bedste” investeringer på længere sigt tabt til verdensindekset, selvom jeg i måneder / et par år har troet, at jeg var et geni.

4 Synes om

Jeg har på en måde gjort det i et halvt år nu (jeg sparer og spørger, og vi kaster forskellige synspunkter frem og tilbage, og så træffer jeg endelig selv beslutningen), og indtil videre har resultaterne været helt ok. Så jeg gør kun to ting en gang om måneden:

  1. Jeg giver AI’en en liste over porteføljen med fordeling og spørger, hvordan den ser ud for den.
  2. Og hvad den ville ændre/udskifte.

De eneste misser (indtil videre) har været AMD, som ramte -20 % stop-loss (29.10. → 20.11.), hvilket var en slem fejl, og AbbVie (fra 16.12.), som i øjeblikket er på knap -5 %. Men AbbVies historie er så lang og stærk, at den sandsynligvis vil være godt i plus om et år.

Men der er mange flere succeser:

  1. FSK-letning, da kursen var 15,38 USD (i dag 10,23 USD)
  2. Meta (13.11. → 26.11.) steg 606 USD → 635 USD
  3. FSK-letning, da kursen var 16,14 USD
  4. FSK-letning (igen), da kursen var 15,14 USD
  5. PMT (12,80 USD, derefter 12,01 USD) skiftet til Investor AB, afkast i øjeblikket +16,39 %
  6. Salg af VICI til 30,17 USD (i dag 27,76) og skift også til Investor AB
  7. Chevron (26.1. → 1.4.), steg 167,34 → 195,10 USD (nåede toppen omkring 215)

Og yderligere to udskiftninger, men der er gået så kort tid, at man ikke kan sige noget særligt. De er dog i plus.

7 Synes om

Kvartalsopdatering: Porteføljens værdistigning over 3 måneder er 22,93 % mod sammenligningsindekset ETF VWCE på 14,83 %.

Det gode afkast er naturligvis bare tilfældig held, men det motiverer mig til at fortsætte eksperimentet. Jeg var ved at miste motivationen lidt med denne opfølgning, da jeg allerede er skiftet til at investere med rigtige penge ved hjælp af agentsløjfer, der køres i Claude Cowork.

Ny portefølje oprettet 7.7.2026, ChatGPT 5.5 Deep Research. Prompten er den samme som for 3 måneder siden. To ETF’er forblev i porteføljen, tre nye blev tilføjet. To aktier forblev i porteføljen, tre nye blev tilføjet.

Nedenfor ses porteføljen angivet ovenfor i Yahoo Finance’s porteføljeovervågning. Startkapitalen er den foregående porteføljes slutværdi.

19 Synes om

Tak! Det ville være interessant at høre mere om dette Clause Cowork, kunne du uddybe det? Har du automatiseret det?

3 Synes om

Hej længe siden. Jeg ved ikke, om dette er det rigtige underforum at poste i; moderatorerne må gerne flytte tråden til et bedre sted, hvis den er placeret forkert.

Til selve sagen. Jeg har længe arbejdet på at finpudse velfungerende strategier sammen med kunstig intelligens. Udgangspunktet har været kapitalbeskyttelse, mindst muligt procentuelt fald (drawdown) samt langvarig holdbarhed fra og med 2013. Så kan man se, hvordan strategien klarer sig i både et bjørne- og et tyre-marked. Samtidig ser man, hvordan og hvad strategien udvælger til porteføljen på forskellige tidspunkter. Som benchmark for strategiens ydeevne har jeg anvendt S&P500 og NASDAQ100. Hvis strategien ikke slår disse indeks markant, giver det absolut ingen mening at føre den ud i livet.

Datagrundlaget i backtesten omfatter blandt andet:

Hele NYSE/NASDAQ inkl. afnoterede aktier + SPY, før- og eftermarked, ~2.519 børsdage (i alt ca. 5 milliarder kursbarer på seks tidshorisonter), samt ældre dagsdata fra 1990’erne, intraday fra 2004 og frem.

SEC-data (EDGAR) — ca. 15 mio. rækker

Nyhedsdata — ca. 6,5 mio. overskrifter
Afledte forskningsdata — ca. 57 mio. rækker

Datamængden er helt enorm (flere hundrede gigabyte), som køres igennem i de forskellige faser, mens strategien finpudses og gøres færdig. Selvfølgelig spiller ens egen indsats også en vigtig rolle; selvom AI er et fremragende værktøj og gennemgår data effektivt, gør den stadig kun det, man beder den om, og resultatet rammer ofte kun “derhenad”. Man er nødt til at forstå børsen og markedet temmelig indgående, når man kaster sig ud i at udvikle den slags. Med al denne data og backtesting opnår man indsigt i, hvorfor en kurs er steget/faldet, hvilke faktorer der muligvis har påvirket det, om der findes tilbagevendende mønstre i markedet osv. Efter alt dette kan man begynde at afprøve forskellige parametre, som udgør fundamentet for strategien, der derefter sammenlignes med de førnævnte indeks (NYSE/NASDAQ), hvorefter parametrene justeres (optimeres), indtil strategien virker eller ikke virker. Hvis strategien ikke kan bringes til at fungere (slå indeksene klart), kasseres den, og man starter forfra fra bunden.

Hvis strategien derimod viser sig at fungere, beholdes den.

Nu er vi så nået til det punkt, hvor en fungerende strategi er fundet, den er blevet backtestet, der er kørt walk-forward-analyse (strategiens valideringsfase), papirhandelssporing og scanner er klar (vi validerer strategien i realtid i henhold til reglerne med rigtige handler, men uden rigtige penge).

Faktisk er der allerede to fungerende strategier, og der er flere på vej, men de befinder sig stadig på forskellige teststadier.

Nu har jeg så besluttet at dokumentere denne backtest-fase i videoformat som en reference for mig selv og for dem, der måtte have interesse for emnet. I videoerne starter backtesten fra 2017, og først rulles dollar-versionen (USD) ud, hvor der er tilføjet månedlig opsparing med to forskellige sparebeløb for at vise, hvordan det påvirker porteføljens udvikling og slutresultatet – selvom det emne strengt taget ikke har noget med backtesting at gøre, kan det måske have interesse for nogen, og denne version kunne let køres sideløbende med euro-versionen.

Når dollar-versionen er færdig, vises euro-versionen umiddelbart efter, hvor backtesten bevidst er lavet med en lille startkapital, som er en fuldt ud realistisk porteføljestart for enhver finne. Til testen er der anvendt en aktiesparekonto og dens reelle omkostninger.

I testen er der taget højde for alt tænkeligt: vekselgebyrer, den aktuelle euro/dollar-kurs, udbytter og spread (prisforskellen mellem købs- og salgskurser, som udgør en skjult omkostning) – altså en så realistisk situation som muligt for en finsk investor.

Det blev godt nok et lidt rodet skriv, men hvis nogen finder emnet interessant, er de første 2 dollar-afsnit af denne 17 afsnit lange serie allerede tilgængelige på YouTube (link i slutningen af indlægget), og resten af dollar-afsnittene vil blive lagt op i et hurtigt tempo. Lige så snart dollar-afsnittene er ude, følger euro-afsnittene. Jeg opdaterer her i tråden, efterhånden som der kommer nye afsnit, og det kan anbefales at følge kanalen, hvis emnet fanger.

Til sidst: Lige nu viser scanneren, at de første rigtige køb til porteføljen finder sted i begyndelsen af december. Der vil ligeledes komme en særskilt opdatering på kanalen om det, samt løbende opfølgning på porteføljens udvikling, som efter planen opdateres ca. en gang om ugen med de vigtigste nyheder og begivenheder vedrørende de aktier, der er i porteføljen.

Det, der gør dette interessant, er, at seerne får mulighed for at følge med i, hvordan porteføljens indhold ændrer sig undervejs, styret af strategien! Der laves en video hver gang, så følgerne holdes opdaterede, og så kan vi f.eks. efter et år gøre status over, hvordan det gik med porteføljen og Meri med rigtige penge. Så kan vi grine sammen ad, hvor elendig (eller genial) en strategi Meri fik brygget sammen! :joy:

Link til YouTube-playlisten, hvor serien opdateres: https://youtube.com/playlist?list=PLELcNXsDx8-8&si=XOAUqMX2h46Rsmv1

Der er også mulighed for at slå finske undertekster til i hvert afsnit :+1:

13 Synes om

Nå, der gik ikke engang et år. Efter 10 måneders hold er AbbVie faktisk porteføljens næststørste YTD-vinder målt i procent, inklusive udbytter. Nummer ét er Altria med +38,6 % og lige i hælene AbbVie med +31,96 %.

1 Synes om

Tredje afsnit kan nu ses. Markedet dykker, aktierne i porteføljen skiftes ud, og vi får en ordentlig én på kassen :slightly_smiling_face:

Link til YouTube-kanalen: https://www.youtube.com/@merifinancials

1 Synes om

Fjerde afsnit af Dollari kan ses nu!

1 Synes om

Det er tid til at skrue lidt op for tempoet! I dag er episode 5 af den oprindelige serie udkommet, men der er blevet knoklet igennem, så vi fra i morgen også kan udgive Euro-versionen af serien med 2 episoder om ugen!

Euro-versionen henvender sig særligt til os europæere, og serien adskiller sig fra den oprindelige ved helt konkret at gennemgå, hvordan kursudsving og valutavekslingsgebyrer påvirker handlen :slightly_smiling_face: Som en påmindelse skal det nævnes, at tingene ikke bliver forskønnet i serierne på min kanal – der vises også de øjeblikke, hvor det går dårligt for porteføljen, og hvordan tålmodighed samt det at følge reglerne i sidste ende belønnes.

Link til episode 5: https://www.youtube.com/watch?v=iqxOwwSKmOA

1 Synes om

Euro-serien er nu nået til tredje afsnit.

Dollar-serien er nået til afsnit 10.