Outokumpu - Konstant rutsjebane eller en seriøs investering?

Aktier
3970

@Petri_Gostowski, udfordringerne med:

  • implementeringen
    • af planlægningsløsningen til forsyningskæden (supply chain planning solution)
      • i ERP-systemet (toiminnanohjausjärjestelmä)
        fortjener at blive behandlet grundigt i interviewet!

I 4. kvartal 2025 var emnet blot en biting i delårsrapporten, men i 1. kvartal 2026 skete der en tydelig ændring i den forstand, at leverancerne steg markant, og den dårligere margin på gamle ordrer slog igennem i resultatet og påvirkede svagheden på hele virksomhedsniveau.

Altså:

  • Har Outokumpus ledelse nu fået styr på tingene?
  • Er der stadig restordrer?
  • Er mange kunder og handler gået tabt til andre, fordi man ikke har været i stand til at levere?

Efter min mening lader Outokumpus ledelse spørgsmålet stå for åbent, da de ikke klart siger, at tingene nu er OK. Er der en “undskyldnings-mode” i gang?

Når man ser på leveringsmængderne i Europa, er 4. kvartal 2025 i et kæmpe hul, dvs. -60 ttons vs. 3. kvartal 2025.
Og stigningen i 1. kvartal 2026 vs. 4. kvartal 2025 ser ud til at opveje hullet fra 4. kvartal 2025.
MEN alligevel er 1. kvartal 2026 ikke større end 1. kvartal 2025.
Det er som om, hullet blot er blevet flyttet.
Medmindre “hul-volumen” er forsvundet permanent til konkurrenterne…

Gennemgang af leveringsmængder i Europa:
1Q2026: 324
4Q2025: 223
3Q2025: 284
2Q2025: 324
1Q2025: 318
4Q2024: 287
3Q2024: 316
2Q2024: 316

Fra delårsrapporten for 4. kvartal 2025:

Fjerde kvartal 2025 sammenlignet med tredje kvartal 2025
Justeret EBITDA var -56 mio. euro (Q3/2025: -12 mio. euro).
> • Leverancerne af rustfrit stål faldt med 22 % som følge af et svagere
> marked og midlertidige udfordringer i implementeringen af ERP-systemets
> planlægningsløsning til forsyningskæden.
• Faldet i de gennemsnitlige salgspriser på rustfrit stål blev opvejet af
et forbedret produktmix.
• Omsætningen faldt til 675 mio. euro (Q3/2025: 859 mio. euro).
• Lønsomheden blev understøttet af en relativt mindre andel af faste omkostninger, mens
de variable omkostninger steg. Råvarerelaterede lager- og
metalderivatgevinster udgjorde 1 mio. euro (Q3/2025: tab på 4 mio. euro).
• Afkastet på den investerede kapital var -8,5 % (Q3/2025: -7,1 %), primært som følge af svagere
lønsomhed.

Fra delårsrapporten for 1. kvartal 2026:
Første kvartal 2026 sammenlignet med fjerde kvartal 2025
Omsætningen steg til 955 mio. euro (Q4/2025: 675 mio. euro) hovedsageligt
som følge af markant øgede leverancer af rustfrit stål. Leverancerne
steg med 46 % primært på grund af sæsonudsving og CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), og desuden
var udfordringerne ved implementeringen af ERP-systemets planlægningsløsning til
forsyningskæden mindre end i det foregående kvartal.
Justeret EBITDA var -13 mio. euro (Q4/2025: -56 mio. euro) primært som følge af vækst i leverancerne
og det fald i råvareomkostningerne, der blev sikret i det foregående kvartal.
Denne positive udvikling blev delvist modregnet af en stor andel af ordrerammer fra
det foregående kvartal, hvilket afspejlede de midlertidige udfordringer ved implementeringen
af ERP-systemets planlægningsløsning til forsyningskæden. Marginerne på disse leverancer
var lavere end på ordrerne i første kvartal af 2026. Det råvarerelaterede lager- og
metalderivatresultat var -11 mio. euro (Q4/2025: 1 mio. euro).

9 Synes om
3971

Her er endnu et interview med Kati, som i en vis del af videoen forvandlede sig til en politisk platform for at sikre den finske industris konkurrenceevne. :smiley:

Emner:

00:00 Starten på året

00:30 Ressourcestyring (ERP)

01:15 Performance

01:55 CO2-afgifter (CBAM)

03:55 Strukturelle ændringer

07:10 Datacentre

07:42 Krigen i Iran

09:55 Efterspørgsel i USA

11:30 Datacentres indvirkning

13:13 Lav-CO2 ferrokrom

6 Synes om
3972
quote="Verneri_Pulkkinen, post:3971, topic:621"

Her er også interviewet med Kati, som fra en vis sekvens ændrede sig til en politisk platform for at garantere den finske industris konkurrenceevne.

/

Et par bemærkninger til Outokumpus CEO’s ellers fortjenstfulde interview:

- Finland har Europas billigste strøm; i stedet for at være det absolut billigste land, konkurrerer Finland succesfuldt med Sverige og Norge.

  • Finland har nogle af kontinentets bedste forudsætninger for kraftigt at øge elproduktionen.
  • Outokumpu er selv en storforbruger af elektricitet. De kræver energiinvesteringer fra andre, men hvad med deres egne?
  • Outokumpus CEO ser ud til at tro, at der står investorer i kø inden for forskellige brancher til Finland, og at man her – ligesom i Sovjetunionens Gosplan – kunne målrette og kvotere dem centralt.
  • Outokumpu giver et indtryk af, som om de kontrollerer Finlands energiproduktion, og at andre nye investeringer i et land med Europas højeste arbejdsløshed (altså Finland) bør begrænses. Typisk protektionistisk tankegang.
  • Der var derimod fornuft i Outokumpu-direktørens udtalelser på det punkt, at de, der foretager investeringer, i stigende grad skal begynde at overveje håndteringen af deres egne energibehov; men dette bør gælde alle elforbrugere og ikke kun én produktionssektor (datacentre).
5 Synes om
3973

Politikerne bliver nødt til at overveje de fremtidige beskæftigelseseffekter, og hvor elpriserne bevæger sig hen, hvis der kommer mange af de her datacentre i jagten på billig strøm. Dem, der helt sikkert vil lide under det, er Outokumpu og den tunge industri, men hvordan skal “bedstemor i Pihtipudas” (den almindelige forbruger) klare sin elregning?

9 Synes om
3974

Jeg forstår ikke selv den frygt for datacentre. De pågældende virksomheder kommer netop hertil på grund af den billige strøm. Det er derfor også i deres interesse, at strømmen forbliver billig i fremtiden. Der er en enorm mængde godkendte sol- og vindmølleparker. Okay, der er mangel på basislast (perusvoima), men den skal nok også begynde at komme, hvis elpriserne stiger herfra. Der findes også alternative produktionsformer til dette, så man behøver ikke vente 10 år på kernekraft. Lad os nu forsøge at få investeringer til Finland, når det for en gangs skyld er muligt.

7 Synes om
3975

Det er trods alt helt relevant at være bekymret over elprisen, uanset om man er forbruger eller – og især hvis man er – CEO for Outokumpu.

I USA deltager de nye storforbrugere – efter Trumps krav – faktisk i skabelsen af energiproduktion/-reserver, og er dermed med til at sikre, at sagen ikke overlades udelukkende til den formodede markedsmekanisme på et eller andet tidspunkt i fremtiden.

Outokumpu har gennem sin lange historie deltaget i den kontrollerede øgning af energikapaciteten i fællesskabet kaldet Finland.

Og de forsøgte endda at bidrage med et par hundrede millioner euro til at øge atomkraftkapaciteten. Fennovoima gik dog konkurs, ligesom Outokumpus og de andre aktionærers penge gjorde.

Derudover kan det irritere Outokumpu, at elafgiftssatsen for industrien, herunder Outokumpu, blev sat op.
Og for at tiltrække datacentre besluttede man efter politisk debat at lade deres elafgift forblive uændret i stedet for en tilsvarende forhøjelse.
Og for at finansiere den lavere elafgift til de førnævnte datacentre – fandt man på
at indføre en mineskat i Finland.
Samtidig blev støtten til elektrificering af industrien skrottet.

Outokumpu har ageret helt sagligt og ansvarligt, og det samme gjorde Ter Horst i interviewet.

Jeg mener også, at datacentre med deres enorme byggeprojekter og en vis mængde vedligeholdelsesjob er en god tilføjelse til vores hensygnende land.

Udfordringen er bare at have tillid til, at markedet er i stand til at håndtere elprisen inden for rammerne af en rimelig gennemsnitspris og standardafvigelse.
FREMTIDEN er risikoen, fordi det bare ikke ser ud til at være økonomisk rentabelt at bygge stabil produktion.

Men lad os selvfølgelig krydse fingre for, at markedet hurtigt får styr på tingene, om ikke andet så med de Wärtsilä-motorer til at udjævne prisspidserne.

Vi husker jo alle, da eksperterne oplyste, at Jaska holdt saunavante for vennerne, og efterspørgslen var lige præcis så høj, at Peras Perävaunugeneraattori Oy’s (Peras Trailgenerator ApS) bud på 73,5 c/kWh gik igennem. Hvorefter Pera trak i snoren, og markedet beklagede sig over den høje dagspris, mens de nød det i deres resultatopgørelse og smilede i smug.

16 Synes om
3976

Lad os komme til sagen.
Dommen er “reducér”, da kursen har nået et neutralt niveau.

Inderes: 5,5 (Akkumulér) → 5,8 eur & Reducér.

Afkast/risiko-forholdet er balanceret

I forhold til det historiske indtjeningsniveau over en cyklus er aktiens nuværende værdiansættelse på en P/E-multipel på ca. 11x og tilsvarende en EV/EBIT-multipel på 8-9x. Vi anser disse værdiansættelsesmultipler for at være relativt neutrale, da indtjeningsniveauet over en cyklus er betydeligt højere end den nuværende indtjeningsevne. De forventninger, der er indregnet i det nuværende kursniveau, afspejles også af, at aktiens prissætning kun giver et lavt frit pengestrømsafkast på ca. 5 % i forhold til det realiserede gennemsnitlige frie cash flow over de seneste ti år. Dermed mener vi, at den nuværende værdiansættelse allerede afspejler forventninger om en strukturelt bedre indtjeningsevne, hvilket vi på den anden side anser for berettiget i lyset af markedets ændrede fundamentale forhold. Samlet set anser vi aktiens værdiansættelse for rimelig, prognoserisiciene for balancerede og dermed afkast/risiko-forholdet for neutralt.

10 Synes om
3977

Jeg mener, det er ganske fornuftigt, at Outokumpu ikke investerer direkte i elproduktion. Der er tale om et stålselskab og en ferrokrommine, ikke et energiselskab.

Derimod har Outokumpu forsøgt at reducere sit forbrug af elektricitet (og anden energi) og har foretaget investeringer i dette. Der findes sikkert stadig investeringsobjekter på denne front, men det er godt, at der er en stram disciplin omkring investeringerne, så man ikke behøver at gennemføre diverse emissioner og dermed belaste aktionærernes pengepung.

Det er måske værd at lytte til interviewet igen, da Kati blot efterlyste en klar, langsigtet industri- (og dermed energi-) politik i dette land, hvor det tydeligt fremgår, hvilken type virksomhed man ønsker at drive i landet for at forbedre alle muligheder.

10 Synes om
3978

Her er et par af mine egne noter fra pressemødet:

  • I Amerika var prisstigningerne allerede fuldt synlige i Q1 på grund af markedsdynamikken. Det mexicanske marked er i bedring, og der er indført ny regulering, som styrer mod brug af lokal produktion > dette understøtter produktionen og priserne i Mexico, nu hvor eksporten til USA har været blokeret på grund af toldsatser. Ordrebøgerne i Amerika er stærke (strong), og leveringstiderne (lead times) er ret lange.
  • I Europa ses prisstigningerne med en større forsinkelse. I løbet af Q2 udgør ordrer med lavere margin en markant mindre del end i Q4/25 og Q1/26, og de fases ud i løbet af Q2. Jeg tænker, at man fra Q3 bør begynde at se en tydelig stigning i priserne, taget i betragtning at CBAM blev indført fra årets start og nye safeguards fra juli, så den nuværende ordreindgang er helt sikkert til bedre priser og forbedres løbende. Kontrakter vil dog til dels medføre en forsinkelse, før det slår fuldt igennem i salgspriserne.
  • FeCr vil sandsynligvis allerede få støtte i løbet af året fra salg med højere marginer. En samlet produktion på over 500kt er mulig? Efterspørgslen er robust.
  • Q2-resultatet vil blive væsentligt forbedret. Halvdelen af forbedringen kommer fra volumen og den anden halvdel fra time and hedging. Marc Simon præciserede yderligere, at disse forbedringer kommer fra “most of europe”.

Summa summarum: Q1 kunne have været bedre (Europa!!), men markedsretningen er overordnet set god nu. Baseret på blandt andet ovenstående er min egen Q2 EBITDA-prognose: Americas 55 mio. €, FeCr 35 mio. €, og Europa vil også stige tydeligt til et plus på 20 mio. €, hvilket giver et samlet eget bud på Q2 EBITDA på 110 mio. €. Den positive udvikling bør fortsætte i Q3 og Q4, selvfølgelig med hensyntagen til sæsonudsving, men det ser godt ud. Hvis der dertil kunne opnås fred i både Ukraine og Iran i nær fremtid, kan man forvente et ret markant hop i både den europæiske efterspørgsel, indtjeningen og aktiekursen.

14 Synes om
3979

Outokumpu-direktør solgte aktier for over 400.000 euro | Arvopaperi

Outokumpu meddeler, at direktøren for forretningsområdet Americas, Johann Steiner, har solgt aktier i selskabet for over 400.000 euro.

6 Synes om
3980

Jeg endte med at brænde inde med mærkelige aktier for næsten en million.

1 Synes om
3981

I dag er der blevet vedtaget nye beskyttelsesforanstaltninger i EU.

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2026/06/08/steel-overcapacity-council-greenlights-new-rules-to-protect-the-eu-steel-market-from-global-overcapacity/

19 Synes om
3982

Opdatering fra Morgan Stanley, som dog ikke nævner Outsa (Outokumpu), men to europæiske konkurrenter samt markedssituationen.

Fremhævelserne er mine egne, men kort fortalt er den nuværende situation i Europa indpriset, inklusiv:

  • Markant reduceret import på -40..-50%
  • Stigende priser på ca. +20%
  • Acerinox er mere interessant end Aperam pga. USA-produktion (ligesom hos Outsa), hvor priserne er +20% sammenlignet med Europa.

Aperam aktier faldt over 3% tirsdag, efter at Morgan Stanley nedjusterede producenten af rustfrit stål til “equal-weight” fra “overweight” med henvisning til en mindre asymmetrisk risk-reward-profil efter en nylig re-rating af aktien.

Morgan Stanley hævede sit kursmål for det Luxembourg-baserede selskab til €52 fra €48, selvom de sænkede anbefalingen. Mæglerhuset udtalte, at den første del af genopretningen for europæisk rustfrit stål i vid udstrækning er “afspejlet i estimater og værdiansættelse.”

“Vi nedjusterer Aperam til EW efter re-ratingen,” sagde analytikerne og tilføjede, at den strukturelle nulstilling af europæisk rustfrit stål “forbliver intakt, støttet af politiske tiltag,” men momentum i priser og spreads (prisspænd) “er holdt pause.”

Importen af rustfrit stål til Europa faldt med 40% år-til-år i første kvartal og med 49% indtil videre i andet kvartal, ifølge notatet.

Kvoteudnyttelsen lå i gennemsnit under 50%, hvilket mæglerhuset sagde havde dæmpet effekten af de strengere beskyttelsesforanstaltninger (safeguard measures), der træder i kraft den 1. juli.

De europæiske priser er steget 22%, eller €518 pr. ton, fra bunden i september 2025, mens spot-spreads er steget 18%, ifølge notatet. Tempoet i prisstigningerne er dog aftaget siden marts, og priserne fladede ud i maj.

Morgan Stanley udtalte, at Aperams mål om en normaliseret EBITDA på €700 millioner til €800 millioner var “stort set afspejlet” i konsensus for 2027 og 2028 samt i mæglerhusets egne forventninger.

Mæglerhuset forventer et Aperam-EBITDA på €481 millioner for 2026, €717 millioner for 2027 og €794 millioner for 2028, sammenlignet med konsensusestimater på henholdsvis €513 millioner, €714 millioner og €788 millioner.

Mæglerhuset forventer et resultat pr. aktie (EPS) i 2026 på €2,20, stigende til €4,39 i 2027 og €5,16 i 2028. De projicerer, at nettogælden vil falde til €414 millioner i 2028 fra €978 millioner i 2025.

Morgan Stanley sagde, at de nu ser større potentiale på mellemlangt sigt i [Acerinox](Investing.com Mobile Apps for Android & iOS), som de vurderer til “overweight,” med henvisning til det spanske selskabs eksponering mod det amerikanske marked for rustfrit stål, hvor spreads forbliver ca. 20% over det europæiske niveau. Mæglerhuset hævede kursmålet for Acerinox til €18,40 fra €15,50.

Aperams “bull case”-scenarie blev hævet til €72 pr. aktie fra €67, mens deres “bear case” forblev uændret på €19.

Mæglerhuset fastsatte sit base-case kursmål ved hjælp af en EV/EBITDA-metode med en målmulthipel på 6,4 gange gennemsnitlig estimeret EBITDA for 2027-28, på linje med det historiske gennemsnit for de nærmeste konkurrenter.

Aperam-aktien har et konsensus-kursmålsinterval fra €30 til €65, hvor 33% af analytikerne vurderer den til “overweight”, 50% til “equal-weight” og 17% til “underweight”, oplyser Morgan Stanley med henvisning til data fra Refinitiv.

https://www.investing.com/news/stock-market-news/aperam-down-as-morgan-stanley-says-steel-recovery-is-priced-in-ahead-of-fy26-4744139

25 Synes om
3983

Tak Opa for linket og dine udpluk. Det er helt sikkert, at situationen i Iran og de kraftigt stigende energipriser har skabt forsigtighed i slut efterspørgslen. Måske vil efterspørgslen aktiveres igen nu, hvor en aftale er kommet på plads, og energipriserne er begyndt at falde markant. Prisudviklingen har derimod bevæget sig i en god retning. Måske kommer det næste ryk (next leg) fra fjernelsen af disse usikkerheder; senest ville det ske, hvis der også kunne opnås en acceptabel fred i Ukraine.

EU planlægger at udvide CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism) til blandt andet produkter, der indeholder stål. Dette støtter både EU’s industri og Outokumpu. Baseret på pressemeddelelsen kan ikrafttrædelsen ske i starten af 2027. Det er altså Kommissionens forslag nu, og trilogforhandlingerne med Rådet og Parlamentet starter hurtigst muligt (asap).

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2026/06/12/council-moves-to-strengthen-the-eu-s-carbon-border-adjustment-mechanism/

6 Synes om
3984

Markedssituation fra hjemmemarkedet. Stålhandlen er rødglødende: “Det er det vildeste år nogensinde,” roser grossisten

Aktiekursen ser i øjeblikket ud til at være særligt påvirket af, at nikkelprisen har trukket sig tilbage fra sit tidligere niveau. Dette er sandsynligvis midlertidigt, da der efter min forståelse fortsat er stærke restriktioner i Indonesien, og efterspørgslen mod produktionen er på et niveau, hvor lagerniveauerne falder.

17 Synes om
3985

Jeg havde overset denne årsag til faldet i nikkelprisen. Det drejer sig om et rygte om, at Indonesien vil øge kvoten markant i juli for resten af året – hvilket betyder, at udbuddet af nikkel vil stige betydeligt i forhold til årets begyndelse. De kommende dage vil formentlig vise, om rygterne taler sandt, eller om ændringen er markant mere moderat, hvilket helt sikkert ville sende nikkelprisen opad igen. Her er en ny artikel, der reflekterer over dette emne: Nickel: Market on the Zero Line, and a Perfectly Timed Rumor

Udviklingen i nikkelprisen har betydning for aktiekursen, men selv er jeg mere interesseret i udviklingen af Outokumpus forretning og markedssituation. Det er klart, at nikkel også har en indvirkning dér (legeringstillæg, timing af indkøb, lageropbygning/nedbringelse) – uanset hvad begynder markedsmiljøet at se meget gunstigt ud for Outokumpu fra 1. juli 2024, både i Europa og Amerika. Jeg tror selv, at dette vil ses meget positivt på bundlinjen i år, og næste år vil der formentlig komme gode resultater lige fra årets start.

EDIT: Som tilføjelse er her kommentarer fra den indonesiske minister, hvor en sådan stigning benægtes. https://www.petromindo.com/news/article/energy-ministry-denies-report-of-approving-360-million-ton-nickel-output-quota

13 Synes om