Mener du helt ærligt, at erhvervslivet ville være styret af moral i en sådan situation? “Vi køber fremover dårligere chips, hvilket skader vores egen forretning, fordi Jensen Huang var sin kone utro eller fortalte sin kæreste noget om Nvidias planer?”
Nej, det tror jeg virkelig ikke på. Selv det faktum, at Nvidia bevidst skulle have solgt til en sanktioneret part, ville ikke skabe problemer i kunderelationerne – og jeg tror ikke engang på, at Nvidia har gjort det bevidst.
Hvis man tænker lidt tilbage på historien:
Gjorde det en forskel, da Ericsson blev taget i at betale penge til ISIS for at sikre forretninger i Irak? Det havde absolut ingen indflydelse. Tværtimod: kort efter skandalen og bøderne indgik en amerikansk operatør (AT&T) sin største aftale i historien på 14 milliarder dollars med Ericsson. De indgik et forlig med myndighederne, betalte en bøde og kom videre.
Gjorde det en forskel, da Bezoss utroskabsskandale ramte overskrifterne? Det påvirkede ikke Amazons eller AWS’ forretning det mindste.
Gjorde det en forskel, da det blev konstateret, at Nvidia-chips trods sanktioner var endt i Kina og i hænderne på Huawei? Det påvirkede ikke efterspørgslen på nogen som helst måde.
Worst case scenario ville efter min mening være, at Nvidia fik en bøde på titusindvis af milliarder, hvis de bevidst havde solgt til kinesiske sanktionerede parter. Og samtidig blev Jensen Huang ramt af anklager om landsforræderi for at dele information med en agent.
Hvordan ville dette påvirke Nvidias forretning? Præcis med det beløb, der skal betales i bøde. Jeg tror absolut ikke på, at erhvervslivet ville begynde at “boykotte” kritisk AI-infrastruktur af den grund. Jeg tror snarere, at erhvervslivet ville begynde at støtte Jensen Huang – jeg mistænker, at han også ville være et offer i den situation.
Og hvordan ville dette påvirke Nokia? Ikke en tøddel.
Den største risiko i denne sag er, at Nvidia er blevet så personificeret med Jensen Huang. Hvis han af en eller anden grund blev nødt til at træde tilbage, ville det være et stort tab for Nvidia. Jensens udskejelser er barnemad sammenlignet med en vis Elon. Og den fyr ser bare ud til at køre ufortrødent videre. Man må bare håbe, at han ikke snart er ved at købe Nokia op.
En artikel af Gabriel Brown baseret på en undersøgelse foretaget af Omdia. For at opsummere det kort: Nokias AI-RAN-model opnår klar opbakning. Vesteuropa skiller sig dog ud fra resten af verden med en større tilslutning til den gamle model (AI for RAN).
Jeg er faktisk overrasket over, hvor stor popularitet AI and RAN (AI-RAN) opnår. På baggrund af dette kan man allerede spå svære tider for Ericsson, medmindre de hurtigt ændrer kurs. Dog uden for Vesteuropa, hvor vindmøller repræsenterer nutidens datacentre – sat lidt på spidsen.
Opsummering:
En samlet platform sænker TCO og åbner for nye indtægter: Afvikling af AI-baseret radionetværkssoftware (AI for RAN) og eksterne AI-workloads (AI and RAN / Edge AI) på samme generiske cloud-platform reducerer de samlede ejeromkostninger (TCO) og eliminerer hardwaresiloer. Det muliggør også salg af AI-tjenester med lav latenstid (f.eks. robotteknologi) til erhvervskunder.
Hovedparten (77 %) ser netværks- og AI-workloads udvikle sig hånd i hånd: Ifølge undersøgelsen tror et absolut flertal af operatørerne på en fælles udvikling (co-evolution) af AI-RAN og slutbrugernes AI-tjenester.
Software-Driven 6G-blueprint: En softwaredrevet tilgang danner grundlaget for autonome 6G-netværk, der opgraderes via software frem for tunge hardwareinvesteringscyklusser.
Carrier-Grade Open Source-grundlag er kritisk: Selvom netværket ikke kræver 100 % ensartet udrulning fra dag ét, skal driftsmodellen baseres på en open source-cloud-platform med pålidelighed i carrier-grade-klassen (såsom Red Hat).
Model
Andel i undersøgelsen
Vigtigste fordel
Ideel anvendelse
Løs integration(Decoupled)
46 %
Fleksibilitet, overholdelse af lovgivning, kontrolleret investeringstempo
Til operatører, der går frem i faser og beskytter kernenetværket
Tæt integration(Unified)
31 %
Bedste TCO, direkte kommercialisering af AI-kapacitet
Til industri- og robotapplikationer med lav latenstid (Edge AI)
Indirekte integration(RAN-only)
19 %
Rent ud højkvalitets netværksforbindelse til AI-trafik
Mest populært i Vesteuropa; minimerer risici og reguleringsbyrde
Implikationer for Nokia og AI-RAN-alliancen
Nokias åbne strategi på rette spor: Undersøgelsens resultater understøtter direkte Nokias valgte kurs (Open RAN, Cloud RAN, åbne datacenterplatforme og partnerskaber med Nvidia/Red Hat/Supermicro). Eftersom 46 % ønsker at starte med en fleksibel, løst integreret model og 31 % med en tæt integreret, tilgodeser Nokias fleksible arkitektur begge grupper.
Vesteuropæisk tilbageholdenhed: De europæiske operatørers høje andel (43 %) i gruppen, der fokuserer på “ren netværksydeevne”, kan forklares med Europas strenge regulering (f.eks. pålidelighedskrav til kritisk infrastruktur) og operatørernes svagere balancer i forhold til straks at investere i store GPU-klynger.
Ifølge Nokias seneste Network Traffic-rapport vil kunstig intelligens ændre netværkenes funktion markant ved at forskyde tyngdepunktet fra terminaler mod netværket (uplink) samt ved at bringe beregningskraft tættere på brugerne (edge computing). Den samlede trafik forventes næsten at firedobles inden 2035 til cirka 3.789 exabytes om måneden.
Vækst i uplink-trafik.
Forbruger- og virksomhedsapplikationer sanser deres omgivelser og sender rådata til skyen til analyse.
Robotter, selvkørende køretøjer og industrielt udstyr vil generere over 90 procent af deres netværkstrafik specifikt i uplink-retningen inden 2035. Trafikken fra fysisk kunstig intelligens (physical AI) anslås at vokse 105 gange.
Edge computing og distribueret AI-netværk
Krav om realtid og lav latenstid tvinger beregningskraften væk fra centraliserede datacentre.
Inden 2035 vil 36 procent af al AI-baseret trafik blive behandlet ved netværkets kant (edge) og i regionale backbonenetværk (metro core).
Trafikken fra AI-agenter, der udfører flertrinsopgaver, forudsiges at vokse 160 gange inden 2035, hvilket stiller krav om kontinuerlig og hurtig dataudveksling på netværket.
På denne baggrund er det let at forstå, hvorfor AI RAN bliver en kritisk teknologi i fremtiden. Jeg må sige, at jeg personligt er overrasket over, hvor godt brikkerne begynder at falde på plads: Infinera, NVidia og disse seneste offentliggørelser. Jeg har aldrig været så begejstret for Nokias fremtid; det er kun en lang erfaring med investering, der forhindrer mig i at lægge over 10-15 % af porteføljen i Nokia ; )
Et par ord om bilkørsel, nu hvor Tesla i dag fik L2-godkendelse i Finland. Der er stadig et stykke vej til det selvkørende L4-niveau (robottaxier, og altså mange andre end blot Tesla), men af disse findes der allerede tusindvis ude i verden, og i mange europæiske storbyer er testene i gang. Ved udgangen af næste år forventes der allerede ca. 40.000 robottaxier, hvoraf ca. halvdelen er i Kina.
Dette er altså blot ét eksempel, hvor der stilles ekstremt høje krav til netværkets hastighed og intelligens.
Der er vel ikke kommet nogen pressemeddelelse om dette? Så købsprisen er formentlig relativt beskeden i forhold til Nokias størrelse.
Den finske leverandør sælger ECE-porteføljentil kapitalfonden Aurelius for et uoplyst beløb. Handlen forventes at falde på plads i første halvdel af 2027.
Ikke bag betalingsmur, men kræver et login. “Præsident Donald Trumps administration og FCC foreslår ifølge Reuters et kompromis til tech-giganterne, hvor forbuddet kun vil gælde den næste generation af komponenter. Disse transceivere overfører data med op til 3,2 terabit i sekundet. Denne generation af komponenter forventes taget i brug i årene 2028–2029.”
BofA Securities gentog sin købsanbefaling på Nokia-aktien med et kursmål på 13,50 euro. Analytiker Oliver Wong fastholdt anbefalingen efter denne uges investormøder i Schweiz. Selskabet beskrev sin 2027-guidance – 25–30 procents vækst inden for optiske netværk og IP-netværk (Optical & IP Networks) – som vejledende og bemærkede, at dets indiumphosphid-halvlederfabrik (InP fab) i San Jose er i rute til produktionsstart inden udgangen af 2026. Nokia forventer, at den kommercielle udrulning af AI-RAN-løsninger fortsat er på sporet til 2027 og forventer at modtage ordrer på dette tidspunkt.
Tidligere kursmål efter regnskabet var 16 euro, så en lille reduktion af kursmålet i forhold til tidligere. Nokias aktie falder tungt efter et regnskab, der slog forventningerne på flere punkter. Bank of America er imponeret over væksten og gentager sin købsanbefaling med et kursmål på 16 euro. Det indikerer et kurspotentiale på 100 procent i aktien efter dagens fald.
Ny viden for mig, at kinesiske producenter står så stærkt på markedet for optiske transceivere, også i USA. Zhongji Innolight (som Pentagon har opført på listen over selskaber med forbindelser til det kinesiske militær) og Eoptolink dominerer cirka to tredjedele af det globale marked for optiske transceivere.
Det drejer sig tilsyneladende om kortdistanceforbindelser internt i datacentre (intra-data center/scale-out), som kinesiske Zhongji Innolight og Eoptolink har domineret med deres prisvenlige IMDD-baserede massemarkeds-transceivere. Nokia er som bekendt også ved at bryde ind på dette domæne med deres egne løsninger i ICE-D-serien. Hvis Trump-administrationens nye forbud (gældende fra 2028) kun begrænses til fremtidige 3,2-terabit fotonik-chips, kan det komme til at lune ganske gevaldigt i Nokias kasse, da deres nye “made in US” 3,2T-æra-produkter forhåbentlig er i masseproduktion i San Jose og Chandler i 2028.
Nokia oplyser ikke noget om sine produktionsmængder (?)
I hvert fald i San Jose burde der være noget. Hvis jeg husker rigtigt, kommer der ekstra kapacitet fra Lumentum i 2028-2029. Det uheldige ved denne opbremsning i datacenterbyggeriet ville være, at der måske ikke opstår den flaskehals for optik, som man har gættet på til Nokias fordel i perioden 2027-2028 via San Jose, men at opbremsningen i stedet også ville hjælpe konkurrenterne med at få deres fabrikker færdige. Hvis kinesiske 1,6T-produkter blev forbudt, før de vestlige producenter har deres fabrikker klar, ville det for alvor skabe en hård knude.
Lad os se, hvordan modstanden mod datacentre kommer til at påvirke det. Det er svært at se problemet, hvis de selv producerer deres egen strøm og ikke ligger klos op ad beboelsesområder. Det tager for eksempel nogenlunde lige så lang tid at bygge et 1 GW gasværk som et 1 GW datacenter. Problemet kan måske blive de stigende investeringsomkostninger, men mon ikke man kunne forhandle med en el-grossist om at bygge kraftværker via elkøbsaftaler (PPA).
. Tiden vil vise.
