AI-flaskehalse i værdikæden: Fra chips til strøm og infra

[Thiebault]

Jeg åbner denne tråd for at identificere flaskehalse inden for AI. Startskuddet til AI-udviklingen er lydt, og efter min opfattelse vil udviklingen ikke stoppe de næste mange år, men derimod accelerere. I nedenstående indlæg fra tråden “Børsernes retning” forsøgte jeg at skitsere flaskehalsene, så jeg anbefaler at læse det først som baggrundsviden.

Pörssien suunta (Osa 3)

AI:n pullonkaulat eli bottlenecks – pintaraapaisu todellisuuteen tekoälyn skaalauksen takana. Tekoälyn kehitys ei ole enää vain ohjelmistojen, algoritmien tai datakeskusten kysymys. Hyperskaalautujat (Meta, Google, Microsoft, Amazon, xAI ym.) pumppaavat satoja miljardeja dollareita capexia (investointeja) vuosittain AI:n voittokulkuun samalla, kun pullonkaulat siirtyvät yhä syvemmälle fyysiseen toimitusketjuun. Coatue Managementin arvion mukaan hyperskaalaajien capex on tänä vuonna jopa 680 mi…

Markedet er enormt og vil tilbyde investorer brede muligheder i de kommende år, selvom mange måske føler, at de er gået glip af de bedste stigninger. Jeg kan forsikre dig om, at det ikke er tilfældet; ved at dykke ned i værdikæden begynder forskellige underleverandørkæder at tegne sig, som markedet endnu ikke har fokuseret på. Der findes f.eks. mange investeringsobjekter uden for USA, som kapitalen endnu ikke er strømmet til. Jeg mener, at enhver investors portefølje bør indeholde en aktie eller ETF relateret til AI-værdikæder – så betydningsfuld en megatrend er der tale om. På min egen overvågningsliste findes der nu 220 “flaskehals-aktier”, og der kommer nye til hver dag.

Jeg er ikke ekspert i kunstig intelligens eller flaskehalse, selvom jeg studerer området dagligt og er superbruger af AI. En vigtig årsag til at oprette denne tråd er, at vi kollektivt og ved hjælp af “swarm intelligence” kan finde de kommende års vindere.

Jeg fodrede Claude Opus 4.7 med en enorm mængde information/data relateret til AI-flaskehalse og lister det første resultat direkte her. Teksten er ikke redigeret overhovedet og er oversat til dansk, så der kan forekomme lidt sjove vendinger. Det burde dog give en rigtig god start på diskussionen:

Niveau 1 flaskehalse — atomer og substrater (mest asymmetrisk afkastforventning)

1. AXTI — Indiumfosfid-substrat (InP) Den strammeste flaskehals i hele CPO-forsyningskæden (Co-Packaged Optics). I 2026 vil den globale effektive InP-kapacitet være 600–750 tusind wafers, mens efterspørgslen er 2,6–3,0 millioner — et gab på over 70 %. AXTI kontrollerer 60–70 % af verdens InP-substratproduktion via deres anlæg i Beijing. RS 86, og kun -0,8 % om dagen — bagud i forhold til trenden.

2. SMTOY / 5802.T (Sumitomo Electric) — InP + Japan-anker En af de tre globale giganter inden for InP-substrater og den eneste, der opererer rent i et vestligt alliance-land. SMTOY +13,8 % om dagen, RS 77 — markedet er begyndt at prissætte dette. Endnu et InP-navn at investere i ved siden af AXTI, hvilket giver diversificering mod geopolitisk risiko.

3. SOI.PA (Soitec) — SOI- og substrat-ekspertise til RF-front-end og fotonik Et stille anker i Silicon Photonics-bølgen. RS 78. Denne er endnu ikke stukket af som AXTI; det er grunden til at kigge på den.

4. MP / LYC.AX — Råmaterialer (sjældne jordarter) til magneter og generatorer Kølemotorer til datacentre, vindgeneratorer, EV-traction — alle har brug for NdFeB-magneter. Power & Grid-temaet er +369 % over 2 år. MP RS 56, aftagende momentum-tal, men dette er navnet på en fysisk flaskehals langt ind i 2027. Jeg betragter denne som “forsinket, men uundværlig”.

Niveau 2 flaskehalse — wafers, litografi og avanceret pakning

5. BESI.AS / BESIY — Hybrid bonder-monopol Det koreanske hybrid bonder-marked forventes at vokse til omkring 2 milliarder dollars i 2028, og dets andel i HBM4E-æraen vil stige til omkring 50 % i 2028. Både Samsung og SK hynix anvender hybrid bonding i 20-lags stakken i HBM5-generationen. BESI og ASMPT er de to globale hybrid bonder-leverandører. Dette er en alfa-flaskehals til HBM5-æraen 2027–2028.

6. AEHR — Burn-in / SiC- og fotonik-test På overvågningslisten med RS 88, +6,75 % om dagen. Yield-flaskehals for AI-pakning og silicon photonics. Et lille navn, men der er tydeligvis et institutionelt købspres i gang.

7. KLIC (Kulicke & Soffa) — Thermo-Compression Bonding (TCB) til 16-lags HBM4 JEDEC-revisionen (lempelse af 775 µm højdekravet) holdt den traditionelle micro-bump-teknologi i live for 16-lags HBM4, og Fluxless TCB er blevet central før hybrid bonding. KLIC er førende inden for TCB. RS 85.

8. ONTO (Onto Innovation) + CAMT (Camtek) — Metrologi til pakning Kvalitetssikring af HBM-stakken er blevet en vigtig yield-driver (metrologi er et mandat i en verden med wafers til $30.000, hvor omkostningen ved fejl er eksistentiel for marginerne). Onto RS 68, Camtek RS 55 — begge er under det varmeste punkt, hvilket gør dem interessante i afventning på en katalysator.

9. LPKFF (LPKF Laser & Electronics) — Glaskerne-pakning (Glass core packaging) +7,2 % om dagen, RS 85. Glaskernematerialer er kernen i pakningstrenden 2027–2028 (Intel, AMD og Samsung investerer alle). LPKFF er en af de få pure-plays.

Niveau 3 flaskehalse — optiske komponenter (største asymmetri)

10. COHR (Coherent) — EML-lasere, vertikalt integreret fra InP-substrat I marts 2026 annoncerede NVIDIA en investering på 4 milliarder fordelt mellem Coherent og Lumentum — Coherent afslørede, at samarbejdet udvider NVIDIAs adgang til fem yderligere produktfamilier relateret til CPO. RS 83, T-17 dage til regnskab — en af de bedste risiko/afkast-profiler på overvågningslisten lige nu.

11. LITE (Lumentum) — Samme NVIDIA-allokering som Coherent Lumentum er i øjeblikket den eneste leverandør, der leverer 200G-per-lane EML’er i volumen — en kritisk komponent til næste generations 1,6T pluggable transceivere. RS 80. EML-forsyningsunderskuddet kan nå 17 % i 2026, og manglen forventes at fortsætte ind i anden halvdel af 2027.

12. FN (Fabrinet) — “TSMC” for optisk samling Næsten alt optik fra Nvidia/Coherent/Lumentum passerer gennem Fabrinets fabrikker i Thailand. RS 67 — under toppen, men dette er en strukturel vinder i alle optik-scenarier.

13. CIEN (Ciena) — Pluggable optics og DCI (Data Center Interconnect) McKinsey estimerer, at produktionen af 800G transceivere kan mangle 40–60 % i forhold til efterspørgslen i 2027, og et 1,6T forsyningsunderskud på 30–40 % frem til 2029. CIEN RS 87. Eksplosion i “plugs” før CPO-volumen ramper op i 2027+.

14. NOK (Nokia) — Fotonik og optisk IP via Infinera-opkøbet +11,7 % om dagen, RS 88. Markedet er begyndt at prissætte en fotonik-option ind i Nokia. Dette er en finsk bonus, hvor der er en klar optisk flaskehals-tese, men værdiansættelsen er endnu ikke overophedet.

Niveau 4 flaskehalse — strøm, køling og “den sidste mil”

15. VRT (Vertiv) — Økosystem for væskekøling (Liquid cooling) En rapport fra Dell’Oro Group i januar 2026 konstaterede, at markedet for væskekøling næsten blev fordoblet i 2025 til knap $3 milliarder, og det forudses at nå $7 milliarder i 2029. RS 86. Vertivs væskekølingsløsninger er det sidste sikkerhedsnet for HBM4 thermal redline.

16. MOD (Modine) — Midcap inden for datacenter-køling RS 76. Køle-temaet på overvågningslisten er +145 % over 2 år — Modine er en undervurderet del af den kurv sammenlignet med VRT og TT.

17. GEV (GE Vernova) — Gasturbiner og netværksudstyr Køen hos gasturbine-OEM’er er på ~80 GW ordrer mod en kapacitet på ~30 GW/år, hvilket skubber CCGT-leverancer ind i næste årti. Leveringstiden på højspændingstransformatorer er nu forlænget til op mod 5 år; før 2020 var den 24–30 måneder. GEV var dagens efterslæber (-0,9 %) — mulighed for indgang ved næste pullback.

18. PWR (Quanta Services) — Udbygning af elnet RS 88. Datacenter-grid-buildout er en flerårig nødvendighed, ikke et spørgsmål om konjunkturer. 11 GW befinder sig i en “annonceret” fase uden fysisk fremgang, og 25 % af disse projekter har slet ikke afsløret deres strømstrategi. PWR er en direkte eksponering mod dette.

19. ETN (Eaton) — Switchgear, busways, lav-/mellemspænding RS 61, men moderat værdiansættelse i forhold til væksten. Forlængelsen af leveringstider på transformatorer og switchgear til 5 år gør Eaton til modtager af en flerårig efterspørgselsbølge.

20. NVTS (Navitas Semiconductor) — GaN til 800V HVDC datacenter-arkitektur +10 % om dagen, RS 78. NVIDIAs nye datacenter-arkitektur har katalyseret samarbejder med TI, Navitas, Infineon, Innoscience og onsemi for at integrere GaN-enheder i 800V HVDC-systemer, og Yole Group forudser de første kommercielle implementeringer omkring 2027. Navitas er en pure-play inden for GaN — lille, men strategisk vigtig i NVIDIAs økosystem.Til sidst en opsummering. Claude fremhævede vores Nokia som en “undervurderet” kandidat i Top 20-feltet og udelukkede bevidst de såkaldte selvfølgelige hukommelsesproducenter som MU og SNDK, samt giganterne Nvidia, AMD og AVGO samt hele AI Cloud-sektoren.

Resumé af Claudes udvalgte:

[Hapzu]

En omfattende start; Accelsius (2-faset køling), som opererer under Innvennture Inc, kan på et tidspunkt klatre op på niveau 4.

Dette er en sikrere løsning, og de svulmende forsikringspræmier vil blive reduceret, hvis man bruger denne. Det er dog en meget frisk nykommer; Jim Liu skriver formentlig en mere detaljeret beskrivelse i den nærmeste fremtid.

Edit: ‘Omfattende’ er nok et bedre adjektiv

[Thiebault]

Et meget simpelt “investeringsråd” til dealeren/investoren. Selvom jeg foretrækker at købe aktier i opgangstider, så skræmmer de strakte værdiansættelser og den massive frontrunning af AI-trenden mig med god grund.

Af denne grund kan det være fornuftigt at træffe en investeringsbeslutning på det tidspunkt, hvor den ønskede aktie, som er i en meget stærk opadgående trend, laver et såkaldt “pullback” til omkring den stigende daily EMA9 eller EMA21 og hopper derfra for at fortsætte sin stigning. Det afslører normalt, at den opadgående trend fortsætter, og at den midlertidige afkøling og salgspres er overstået. Hvis EMA’erne begynder at flade ud, kan der være en konsolidering forude før det næste træk. Dette er rene tommelfingerregler i et marked med tydelige tegn på “bobler” og en af historiens stærkeste tyremarkeder. At jage aktier giver normalt ikke det bedste resultat, medmindre forarbejdet er gjort ordentligt.

En anden ting, man bør være opmærksom på, er, at for meget overanalyse ofte fører til en situation, hvor en almindelig value-investor aldrig får købt nogen megatrend-aktier, og det er der faktisk ikke noget galt i. Markedsledere i hype og stærk vækstmode er meget sjældent billige på papiret, og aktiekurserne samt multiplerne er meget stramme gennem hele vækstperioden. I marts var mange aktier på meget fornuftige niveauer i forhold til væksten, og i løbet af de sidste halvanden måned har vi set, hvor hurtigt markedsstemningen kan ændre sig.

Nedenfor er tilfældige eksempler på, hvordan aktier i hype/vækstmode opfører sig, når de rammer EMA9 (orange) og EMA21 (lilla) daily. Som tommelfingerregel medfører det ofte salgspres og udløsning af traderes stop-losses, når disse vender nedad. Stigningen er dog fortsat for flere aktier i et stærkt marked, efter at de uindviede og forhastede momentum-tradere er blevet rystet af:

AMD

AXTI Inc (rød MA50 og grøn MA200 Daily)

Sivers Semiconductors AB

Marvell Technology Inc (rød MA50 og grøn MA200 Daily)

[Equilibrium]

Hvilke positioner har du selv taget indtil videre i denne bull-cyklus/marked? Hvilke sektorer interesserer dig mest, fotonika?

[Thiebault]

@Equilibrium

Hvilke positioner har du selv taget indtil videre i denne bull-cyklus/marked? Hvilke sektorer interesserer dig mest, fotonik?

Min største position er AI full-stack pure play-aktøren Nebius (har været det længe), som jeg skrev meget omfattende om så sent som i går i flere tråde efter et flot Q1-resultat. Den næststørste position er AMD, og den tredjestørste er microcap-virksomheden One Stop Systems (OSS), der fokuserer på edge. Disse er de såkaldte core-positioner.

Derudover ejer jeg AAOI inden for fotonik og solgte de spekulative ALUM og POET; den ene lidt for tidligt og den anden lidt for sent. Jeg har ikke så stærk en overbevisning omkring disse, og jeg har ikke lagt nok arbejdstimer og research i dem. På fotoniklisten er der omkring 20+ navne, hvor jeg har haft trades i flere af dem på forskellige tidspunkter. Sektoren er under meget tæt overvågning. Jeg har helt sikkert tænkt mig at åbne nye positioner i sektoren, men jeg har også forsøgt at koncentrere porteføljen og finde de såkaldte sikre vindere samt aktier, der opererer ved flaskehalsniveauer længere nede i værdikæden. Indtil videre har NBIS, AMD og OSS præsteret perfekt før stigningen og AI-hypen startede, og jeg ønsker ikke at reducere i dem.

Inden for AI/foundry/chip-området har jeg i porteføljen bl.a. GlobalFoundries, ARM Holdings og IONQ, som blev anskaffet i slutningen af marts, delvist som tekniske trades. De indeholder et spekulativt element, men jeg ser stadig potentiale i dem på lang sigt.

De seneste opkøb er Pure Storage (P) samt franske Soitec SA (SOI), som blev købt i dag.

Derudover er der i trading-porteføljen flere mindre positioner fra observationslisten, hvoraf flere helt sikkert vil vokse til større positioner efter yderligere research. Normalt køber jeg en startposition som et trade på et teknisk godt tidspunkt, så jeg er motiveret til at undersøge aktien meget grundigere, når der er lidt på spil. Det har været en motiverende strategi i mange år.

Som udgangspunkt er jeg dog interesseret i alle de aktier, der er nævnt i det indledende opslag, og det vil tage lang tid at sætte sig ind i dem alle.

Inden for softwareaktier, der udnytter AI, har jeg sat mig ind i bl.a. ZETA, MITK og RTK, hvor jeg ser potentiale, især hvis krigen slutter og den økonomiske vækst accelererer. Det kan naturligvis tage lang tid, måske endda år, men aktierne er alle på niveauer, der interesserer mig, og de præsterer fremragende på trods af et svagt marked og sentiment.

[Roope_K]

Jeg stiller det samme provokerende spørgsmål, som Altimeters Brad Gerstner stiller sine analytikere i forbindelse med AI-investeringer: Hvorfor er selskab X en bedre investering end Nvidia? Er det drevet af andre faktorer? Hvis ikke, hvorfor så ikke bare investere mere i Nvidia?

Jeg har selvfølgelig selv, med diversificering for øje, spredt mine investeringer bredere inden for halvledere og tech generelt via ETF’er, og samtidig forsøgt at udnytte især hukommelsesproducenternes (memory companies) markante undervurdering i forhold til de forventede indtjeningstal. Men for ret mange selskabers vedkommende (også de ovenfor nævnte) er jeg nået frem til den konklusion, at de i sidste ende er præcis, eller i hvert fald 95 procent, det samme væddemål som at investere i Nvidia.

[_TeemuHinkula]

@Roope_K

Jeg stiller det samme provokerende spørgsmål, som Altimeters Brad Gerstner stiller sine analytikere vedrørende AI-investeringer: Hvorfor er virksomhed X en bedre investering end Nvidia? Er det drevet af andre faktorer? Hvis ikke, hvorfor så ikke bare investere mere i Nvidia?

[Hieroja]

@Roope_K

Jeg har selvfølgelig også spredt risikoen bredere ud i halvledere (semis) og tech generelt gennem ETF’er med tanke på diversificering, og har samtidig forsøgt at udnytte især hukommelsesselskabernes (memory companies) markante undervurdering i forhold til de fremtidige indtjeningstal. Men for ret mange selskabers vedkommende (også de ovenfor listede) er jeg kommet til den konklusion, at de i sidste ende er præcis, eller i hvert fald 95 procent, det samme væddemål som at investere i Nvidia.

Det er helt rigtigt.

Det grimme dyk fra toppen til bunden er -15%. Stigningen fra bunden til toppen er omkring 4500%. Nvidia får det svært med at hoppe 40x fra den nuværende værdiansættelse.

Så her blev det glemt, hvor i deres livscyklus de forskellige firmaer befinder sig

[Hieroja]

@_TeemuHinkula

@Hieroja Modargument: Er formålet med investering ikke at overveje, hvad der sker i fremtiden?

Jeg nævnte Sandisk mest fordi den ikke rigtig har været hærget af hverken toldkrige eller andre politiske dagsordener her; tværtimod er virksomhedens ledelse selv blevet overrasket over ordrebeholdningen, og i den forbindelse har WDC sikkert allerede nået at ærgre sig lidt over IPO-prisen også

Så det er kommet som en overraskelse for alle, også for ejerne af disse selskaber, der nyder godt af det.

Edit: børshistorik; Western Digital købte i sin tid Sandisk af børsen og sendte det tilbage som en børsnotering (IPO) i 2025

[Verneri_Pulkkinen]

En faktor ved flaskehalse er at overveje, hvor lang tid det tager at løse dem, og hvor svært det er. I sidste ende handler det også her om at gøre bits til mere effektive bit-kombinationer og atomer til mere effektive atom-kombinationer. Løsningsbyggeklodserne er altså overalt omkring os.

I tråd med dette emne besværliggøres refleksionen også af den hurtige teknologiske udvikling, da alle aktører leder efter nye løsninger. Samtidig er hver chipgeneration rystende meget mere effektiv end den forrige.

Så vidt jeg forstår, har NVIDIA alle verdens incitamenter til at løse flaskehalsene så hurtigt som muligt. F.eks. i et nyligt interview bemærkede Jensen, at alle flaskehalse direkte relateret til AI-fabrikker (fabs osv., som jeg forstod det) kan løses på 2-3 år. Jeg formoder, at køling, optik osv. også falder i denne kategori.

Derimod er den flaskehals, alle kender til, energiproduktion. Der er allerede fem års kø på gasturbiner, ud fra hvad jeg så i Vernovas materialer. Man skulle dog tro, at man over en årrække kan nå at producere flere og flere gasturbiner. For hvis man ikke kan, og hvis AI virkelig er så lukrativ en forretning, så ender de datacentre vel med at hente nødstrømsgeneratorer i alt fra det finske Motonet til Texas.

[Kelmeela]

Jeg skrev tidligere i en anden tråd, at f.eks. de datacenterprojekter, der har været fremme i Talouselämä, slet ikke afspejler sig i prognoserne for elprisen. Det vil sige, at investorerne ikke hedger elprisen. Hvis de vidste, at de skulle købe hundreder af megawatt, ligesom f.eks. stålindustrien, skulle man tro, at det ville være interessant.

Det fortæller os et eller andet. Enten er det mangel på tro på væksten i datacenterkapacitet målt i megawatt, manglende kendskab til elmarkedet eller ren og skær ligegyldighed.

[Pandakarhu]

Min egen erfaring fra halvlederindustrien er, at de forsyningskædeproblemer og prisstigninger, som COVID forårsagede, aldrig er vendt tilbage til normalen; snarere var COVID en glimrende undskyldning for halvlederindustrien til at hæve priserne. Selv i dag ser man, hvordan leveringstiderne er ufatteligt lange, selvom de før COVID stadig var nogenlunde fornuftige. Derudover fører Trumps egne handlinger i Iran til vedvarende problemer i halvlederindustrien. Netop i dag læste jeg hurtigt en artikel om, at prisen på flussyre (hydrofluorsyre), som er et meget almindeligt kemikalie i halvlederindustrien, er steget betydeligt på det seneste. Der findes hundreder af disse eksempler, for slet ikke at tale om, hvad Kina har gjort i de seneste år med de sjældne jordarter, som f.eks. ASML har brug for til deres udstyr.

Jeg gætter på, at en gigant som TSMC har løst tingene eller i det mindste kan forudsige dem baseret på nyhederne, men her i Europa kæmper vi i hvert fald med konstante forstyrrelser. Når man dertil lægger den enorme efterspørgsel, der er i øjeblikket, ser det ikke ud til, at problemerne bliver mindre i de kommende år. I en sang blev der sunget, at “tømmermændene kommer, men det er mig, der bestemmer dagen” – det vil ramme halvlederne en dag. Jeg gætter på, at det er NVIDIA, der bestemmer dagen.

[Juurikki]

@Kelmeela

Jeg skrev tidligere i en anden tråd, at f.eks. de datacentreprojekter, der har været omtalt i Talouselämä, stort set ikke afspejles i elprisprognoserne. Det betyder, at investorerne ikke hedger elprisen. Hvis de vidste, at de skulle købe hundredvis af megawatt, ligesom f.eks. stålindustrien, skulle man tro, det ville være interessant.

Det fortæller os noget. Enten er det mangel på tro på væksten i datacenterkapacitet målt i megawatt, manglende kendskab til elmarkedet eller ren ligegyldighed.

Ligegyldigheden kan mindskes, når lovgiverne begynder at kræve en færdigforhandlet el-aftale i forbindelse med tilladelser, som er tilpasset regionens transmissionskapacitet. Heldigvis skete der allerede i “det vidunderlige Amerika” en overreaktion, som kan vække beslutningstagerne.

Lake Tahoe er et kendt, afsidesliggende bjergsø-resort med 45.000 faste indbyggere. De har produceret 25 % af deres strøm med lokal solenergi, og 75 % er blevet købt fra én el-grossist. Nu skete der bare det, at AI-fabrikkerne tilbød en bedre pris for strømmen.

Nu ved de ikke, hvad de skal gøre, da den eksisterende kontrakt truer med at udløbe, og tilslutning til det nationale net ville kræve investeringer i transmissionsinfrastruktur for hundredvis af millioner. Du kan finde mere detaljeret information ved at google det, eller spørge AI.

[Thiebault]

I dag, hvor min egen bottleneck-overvågningsliste er 95 % i rød, og rigtig mange aktier tester EMA9 og EMA21 daily blandt andet på grund af inflationsfrygt, udgiver jeg en foreløbig AI-bottleneck-tabel, som illustrerer de forskellige lag så enkelt som muligt. Finpudsning og præcisering af denne er mit næste fokuspunkt, og dette er det første udkast – altså hvor jeg starter min research af enkelte aktier, og hvilke aktier jeg planlægger at løfte til min egen koncentrerede TOP 20+ overvågningsliste. Jeg vil overveje at åbne startpositioner i disse, især hvis faldet trækker ud, eller hvis en konsolidering starter frem mod sommeren.

I rigtig mange bottleneck-aktier ligger driverne i slutningen af 2026 eller fra starten af 2027 og fortsætter langt ind mod slutningen af årtiet. Mange firmaer løser netop nu flaskehalse for årene 2027-2028, og markedet har frontrunnet dem. Næsten alle data og flere firmaers regnskaber understøtter, at rigtig mange drivere samt flaskehalse er reelle.

F.eks. afslørede en netop åbnet overvågningsposition i franske Soitec og de 10 timers research brugt på den, hvor kritisk en del Soitecs wafers og deres voldgravs-beskyttede produktionsteknologi er, i takt med at fotonik udvikler sig, og nye standarder træder i kraft i slutningen af 2026, samt når EV-nedgangen sandsynligvis aftager i løbet af 2027. Researchen er så omfattende, at jeg ikke vil opsummere den her endnu, da jeg stadig skal have den struktureret for mig selv. På nuværende tidspunkt fokuserer jeg på det andet lag, dvs. 2. InP & substrater. Det næste interessante lag er energi, altså 11 “elektricitet og kraft”.

[Pandakarhu]

@Thiebault

For eksempel har en nyligt åbnet observationsposition i franske Soitec og de 10 timer, der er brugt på at undersøge den, afsløret, hvor kritisk en del Soitecs wafers og deres fremstillingsteknologi (som udgør en voldgrav/moat) er, efterhånden som fotonik udvikler sig, og nye standarder træder i kraft i slutningen af 2026, samt når EV-lavkonjunkturen sandsynligvis aftager i løbet af 2027.

Jeg vil gerne minde om, at der er flere aktører i verden, både i Japan og Taiwan, der fremstiller SOI- eller CSOI-wafers; også vores tidligere børsnoterede selskab Okmetic har specialiseret sig i disse. Jeg forstår selvfølgelig, at Soitec måske er den største, men jeg vurderer, at SOI og CSOI er markeder med ret stor konkurrence.

[Pandakarhu]

@Thiebault

Jeg vil forsøge at gøre det på et tidspunkt. Jeg modtager meget gerne ny specifik information, hvis du kender branchen. Al hjælp er nyttig, inklusiv at stille spørgsmålstegn ved alt.

Jeg har selv arbejdet med SOI og CSOi de sidste 15 år. Du virker dog til tydeligvis at have kendskab til markedet. I mine papirer er branchen meget nichepræget, og det kan til tider være svært at forstå, hvem der har de dybeste voldgrave (moats).

[amoult]

Blandt de europæiske virksomheder er ABB og Siemens AG interessante navne. Begge er involveret i og drager fordel af udviklingen af AI-infrastruktur/elnettet i USA.

De vil sandsynligvis også opleve medvind fra opbygningen af den europæiske forsvarsindustri.

Et par tilfældige udpluk fra de seneste nyheder:

"
Siemens investerer 165 millioner dollars i at udvide amerikansk produktion til AI-infrastruktur

Nye og udvidede produktionsfaciliteter styrker Siemens’ kapacitet til at drive den hurtige udbygning af datacentre på tværs af USA

Investeringen bygger oven på de næsten 700 millioner dollars, som Siemens har forpligtet sig til over de seneste par år for at udvide den lokale amerikanske produktionskapacitet, herunder nye og udvidede faciliteter til elektriske produkter i Pomona, Californien, og Fort Worth, Texas

Siemens investerer mere end 165 millioner dollars i at udvide produktionskapaciteten i USA, hvilket styrker virksomhedens evne til at producere den elektriske infrastruktur, der er nødvendig for at understøtte den hurtige vækst inden for kunstig intelligens og store datacentre."

"
ABB hæver omsætningsmålene for 2026, efter at ordrerne i 1. kvartal nåede rekordhøje 11,3 milliarder dollars grundet vækst i datacentre. AI-strømboom driver en omsætningsstigning på 18% og marginer på 23,5%. Investor-advarsel om guldgrube inden for netværksteknologi.

ABB Ltd har netop givet markederne, der jagter AI-infrastrukturbølgen, en vækkelse ved at hæve sine forventninger til omsætningsvæksten for hele 2026 til høj encifret eller lav tocifret vækst, efter at ordrerne i 1. kvartal eksploderede med 32% til rekordhøje 11,3 milliarder dollars. Dette er ikke tilfældigt held; det er den rå styrke fra datacenter-manien, hvor ABB’s elnetsteknologi er ved at blive den ubesungne helt, der driver hyperskala AI-fabrikker midt i den stigende efterspørgsel efter elektricitet."

[Verneri_Pulkkinen]

I forhold til flaskehalse læste jeg her til morgen denne kritiske tekst om, hvor hurtigt datacentre i virkeligheden færdiggøres i øjeblikket.

Teksten er fuld af saftig verbalik og skarpe hug, så den bør nydes i sin helhed.

I princippet kan hele passagen opsummeres i denne sætning: “Jensen Huang har præsteret at sælge tidernes største forhåndsbestillingskampagne.”

Where Are All The Data Centers?

Tilsyneladende er det meget svært at fastslå den konkrete status for datacentre under opførelse, og forfatteren mener, at informationerne og udtalelserne ofte er modstridende.

So, I have two very simple questions to ask: how long does it take to build a data center, and how much data center capacity is actually coming online?

These simple questions are surprisingly difficult to answer. There exists very little reliable information about in-progress data centers, and what information exists is continually muddied by terrible reporting — claiming that incomplete projects are “operational” because some parts of them have turned on, for example — and a lack of any investor demand for the truth. Hyperscalers do not disclose how many data centers they’ve built, nor do they disclose how much capacity they have available.

I find this utterly inexcusable, given the fact that Amazon, Google, Meta and Microsoft have sunk over $800 billion in capex (and more if you count investments into Anthropic and OpenAI) in the last three years.

So I went and looked, and what I found was confusing.

Forskellen mellem et “delvist færdiggjort” og et “færdigt” AI-datacenter er uklar…

By all means prove me wrong! It’s so easy! Just show me a data center announced or that broke ground in 2023 and find obvious proof it turned on. I’ll even give you credit if it’s partially open!

The problem is that I keep finding examples of “partially complete” and those are the only examples of “finished” data centers.

Isn’t this a little insane? This is all we’ve heard about for years, everybody is ACTING like these things exist at a scale that I’m not sure is actually true!

Boble-kortet er smidt på bordet. Hvis datacentre bliver forsinket i årevis, eller hvis det tager endnu længere tid at køre disse gigawatt-store giganter (behemoths) op, så er der i øjeblikket taget et enormt forskud på chips og alt andet. I så fald binder hyperscalerne massiv kapital i disse projekter, uden at de genererer de pengestrømme, som investorerne forventer! Det ville være en katastrofe for AI-investeringer.

Something doesn’t line up, and it’s exactly the kind of misalignment that happens in a bubble — when infrastructural reality disconnects from the financials. NVIDIA is making hundreds of billions of dollars and it’s unclear how much of it is from GPUs installed in operational data centers. It feels like Jensen Huang might have run the largest preorder campaign of all time.

Denne tekst minder mig om en tidligere pointe, jeg bragte op i “Vartti”: Store projekter er ofte ramt af massive forsinkelser. Jeg har dog været af den opfattelse, at man i princippet har bygget datacentre i årtier, og at selve byggehåndværket derfor er godt indarbejdet. Men det må indrømmes, at skalaen på disse AI-fabrikker er noget helt andet, og sandsynligvis er sammenkoblingen af titusindvis af chips ikke helt så ligetil inde i de sjælløse kassebygninger.

[Clark_kent]

I forbindelse med ovenstående indlæg forsøgte Nebius at afklare situationen i deres kvartalsregnskab:

I øjeblikket: ” We continue to expect 800MW to 1GW of connected power by year-end.”

Og

”Our contracted capacity now exceeds 3.5 GW, with owned capacity representing more than 75% of the total.

Given this momentum, we are raising our contracted power guidance to more than 4 GW by year-end, ”

Mængden af ”Active Power” blev dog ikke oplyst i det afsnit…..

[Jalo1966]

Jeg spurgte Grok, hvordan hyperscalernes afskrivninger er steget i 2025 sammenlignet med 2024. Amazon +24%, Microsoft +53%, Alphabet +38% og Meta +20%.

Tilsvarende er afskrivningerne ifølge Grok steget i 1. kvartal 2026 sammenlignet med 1. kvartal 2025 med henholdsvis Amazon +32%, Microsoft +77%, Alphabet +44% og Meta +54%. Så afskrivningerne er i hvert fald steget. Det bliver interessant at følge disse i de kommende kvartaler.