Nokia som investering (Del 3)

[Lexus]

Nokia lancerer Nokia RAN Digital Twin for at sætte turbo på AI-native 6G, drevet af NVIDIA Aerial Omniverse Digital Twin

https://www.nokia.com/blog/nokia-launches-nokia-ran-digital-twin-to-turbo-charge-ai-native-6g-powered-by-nvidia-aerial-omniverse-digital-twin/

I starten SAN JOSE, Calif. — NVIDIA GTC .. Så måske hører vi mere til den tid..?

Nokia annoncerede et betydeligt fremskridt inden for simulering af trådløse netværk med lanceringen af sin Nokia RAN Digital Twin. Dette system er bygget på NVIDIA Aerial Omniverse Digital Twin (AODT)-platformen og udnytter AI og avanceret ray tracing til at levere fysisk nøjagtige radioudbredelsesmiljøer til design og optimering af næste generations netværk.

Mens vi venter på andre annonceringer, og det er især den optiske side, der er interessant. Nu er RAN-tingene mere i fokus, da MWC2026 starter i næste uge.

[Mustathmir]

Som svar på Reddit-opslaget, er her min korte kommentar om forskellene mellem Nokia og Ciena:

Ciena er en ren optisk spiller med en ordrebeholdning på omkring 5 milliarder dollars, og den er allerede fuldt ud blevet prissat om på markedet som en vinder inden for AI-infrastruktur.

Nokias optiske forretning er dog ikke væsentligt svagere. I 2025 var deres marginaler på den optiske side sammenlignelige, omsætningen var faktisk højere, og i fjerde kvartal gik omkring 30 % af salget i Optical Networks-enheden til AI-aktører og hyperscalere. Dette er sandt momentum.

Kort fortalt:

• Ciena = Frontløber → fuld værdiansættelsesmultipel (multiple).
• Nokia = Betydeligt bredere udbud (optik + routing-chips + egen chipfabrik (en ny større fabrik tages i brug i år) + eget pakkeri + mobilnetværk + softwareforretning + indbringende patenter) → kompleksitetsrabat (complexity discount).

Vertikal integration af optiske netværk er dog en enorm fordel, som gør det muligt at opnå bedre lønsomhed og producere mere energieffektive produkter.

Ciena er i øjeblikket vurderet højere end hele Nokia-koncernen. Værdiansættelsesforskellen er slående og efter min mening uberettiget i lyset af Nokias fordele. Nokias investment case baserer sig på væksten i hyperscaler-kundeaftaler og marginudvidelse, hvilket vil blive efterfulgt af en rerating af værdiansættelsen, hvis NI-enheden lykkes med sin eksekvering. Ciena er prissat efter succes. Nokia er prissat efter behovet for at præstere.

En mere detaljeret Nokia–Ciena-sammenligning kan findes i et separat opslag.

[Lexus]

Godt opsummeret, præcis sådan tænker jeg også selv. Nokia har virkelig en gylden mulighed i de kommende år, og egen produktion på komponentniveau (vertikal integration) sikrer bedre marginer end Ciena, såfremt produkterne er på niveau med eller bedre end andre førende virksomheders (som f.eks. Ciena). Som en forsmag på dette er ICE-X, efter hvad jeg forstår, rigtig god i sin klasse, og den kombinerer alt det væsentlige (DSP, PIC, InP..).

[0-Kelvin]

Dell and Nokia Co-Innovate to Modernize Telecom Infrastructure | Dell

[Rosteri]

Der vælter ind med fantastiske nyheder, og vi er kun nede med 3 % i dag. Jeg nævner dette i tilfælde af, at der er nye investorer her, og dette ikke er hverdagskost. Virkelig stærk sag med den spanske datacenter-aftale. Den vil fungere som reference fremover.

[Dibadoo]

@Lexus

Nokia launches Nokia RAN Digital Twin to turbo‑charge AI-native 6G, powered by NVIDIA Aerial Omniverse Digital Twin

Når Nokias RAN Digital Twin og Nvidias Omniverse-platform smelter sammen, fremhæves efter min mening en side af AI-RAN-udviklingen, som får mindre opmærksomhed i “AI-RAN vs ASIC-RAN”-debatten. Selvom branchen bevæger sig mod en GPU-baseret AI-RAN-arkitektur, er denne teknologi også altafgørende for udviklingen af traditionel ASIC-baseret (ReefShark) hardware. Her følger et resumé udarbejdet af Gemini:

Hvordan udnytter Nokia data og AI-platformen?

Nokia har adgang til årtiers “Real World RAN”-data fra hundredvis af netværk verden over. Dette udnyttes på følgende måde:

1. Finjustering af ASIC-parametre (ReefShark-optimering):

• ASIC-chips (som Nokias ReefShark) er faste, men deres softwarebaserede parametre og algoritmer kan justeres.
• Nokia føder sit indsamlede data ind i Nvidias AI-platform, som kører millioner af simuleringer i en digital tvilling. Dette afslører, hvilke indstillinger i ASIC-chippen (f.eks. strømstyring, hukommelsesforbrug eller timing), der fungerer bedst under specifikke belastningsforhold.
• Resultatet er funktioner som “Extreme Deep Sleep”, der sparer op til 25 % energi alene ved at optimere chippens drift baseret på trafikdata i realtid.

2. Radions Beamforming-egenskaber:

• Beamforming (stråleformning) i Massive MIMO-radioer er ekstremt kompleks fysik.
• Nokias digitale tvilling bruger Nvidias strålesporing (Ray Tracing) til at modellere, hvordan radiobølger reflekteres fra virkelige materialer (glas, beton, træer) i et bymiljø.
• Ved hjælp af denne simulering oplærer kunstig intelligens radions styringsalgoritmer til at rette strålerne mere præcist, hvilket kan forbedre netværkskapaciteten og spektraleffektiviteten med op til 40 %.

3. Lukket kredsløb (Closed-loop) fra simulering til produktion:

• Nokia kan teste nye algoritmer virtuelt i den digitale tvilling, før de implementeres i fysiske basestationer.
• Dette forkorter produktudviklingscyklussen (“concept-to-live”) markant og sikrer, at den ASIC-baserede hardware får fordelene ved AI, uden at selve hardwaren skal udskiftes.

Resumé: AI gør “dum” hardware intelligent

Selvom Nvidia presser på for GPU-baseret databehandling, er Nokias strategiske fordel evnen til at overføre denne AI-genererede viden direkte til deres AirScale- og ReefShark-portefølje.

Det betyder, at Nokia ikke dropper ASIC-udvikling, men derimod gør den “AI-native”. Den digitale tvilling fungerer som et laboratorium, hvor Nokias enorme mængder data omdannes til optimale præstationsværdier for ASIC-chips og radioer.

[Jype61]

Det betyder nok, at ejerskabet er ved at flytte til USA. I Finland er der mange, der sælger nu, hvor de endelig kan få deres penge hjem?

[Tnokka]

Som en ”simpel” investor var jeg nødt til at stille AI’en yderligere spørgsmål. Herunder er en del af svaret, som i det mindste er en vigtig del for min egen tankegang.

En investors ærlige fortolkning

Hvis Nokia lykkes med at:

Forbedre energieffektiviteten markant

Hæve RAN-marginen med 2–3 procentpoint

Stabilisere pengestrømmen

→ så skaber denne strategi værdi.

Men det gør ikke Nokia til:

Et hypervækstselskab

En vinder inden for AI-infrastruktur på samme måde som Nvidia

Kort og præcist svar

AI + ASIC-strategien er:

Teknologisk fornuftig

Vigtig for konkurrenceevnen

Nyttig for marginerne

Men:

Ikke i sig selv en revolutionerende vækstmotor

Gør ikke Nokia til AI-boomets hovedvinder

[jps]

@Jype61

Det betyder formentlig, at ejerskabet flytter til USA. I Finland sælger mange nu, hvor de endelig kan få deres penge hjem?

Efter min mening kan man ikke drage den konklusion, men det er mere sandsynligt forårsaget af shortere og andre spekulanter. På Helsingfors-børsen, som har lavere handelsvolumen, muliggør det at presse kursen ned og derefter købe billigere et profitabelt spil.

Den lave omsætning i aktien efter kursfaldet indikerer dog, at der ikke findes sælgere i overflod.

[_ismo]

Godt opsummeret. Vi er på rette vej, og MI vil i fremtiden igen kunne skabe værdi for aktionærerne. Man må bare håbe, at de nuværende SoC’er har tilstrækkelige muligheder for dynamisk parametrering, så Digital Twin-konceptet hurtigt kan give en konkurrencefordel. En ny SoC-generation fra tegnebordet til operativ brug i marken tager mindst 3-4 år (SoC + produktet der bruger SoC’en + softwaretilpasning + funktionel paritet).

[Dibadoo]

Nvidias leder for netværksforretningen Gilad Shainer (med baggrund fra Mellanox, en af hovedtalerne på GTC om emnet: Scaling Out and Across: Networking Innovations for Giga-Scale AI Systems) fortæller om udfordringerne ved netværksforbindelser i datacentre og Nvidias vision som følger:

1. Skiftet fra enkelte servere til “Datacenteret er computeren”-modellen

Shainer understreger, at man i den traditionelle verden kørte opgaver på én CPU eller server. I AI-æraen er arbejdsbelastninger distribuerede: de kræver tusindvis eller endda hundredtusindvis af GPU-enheder for at fungere som en samlet enhed. Udfordringen er at forbinde alle disse så tæt, at hele datacenteret opfører sig som én enorm supercomputer.

2. Synkronisering og eliminering af “Jitter”

Netværkets største udfordring er ikke kun dataoverførselshastighed, men synkronisering. Hvis en enkelt GPU i et system med 100.000 GPU’er bliver forsinket (jitter), må alle de andre vente på den, hvilket ødelægger effektiviteten. Nvidia løser dette med teknologier som InfiniBand og Spectrum-X Ethernet, der er designet specifikt til at eliminere variationer i forsinkelse og holde beregningerne i perfekt synkronisering.

3. Energieffektivitet og “Co-packaged Optics”

Energi er den største barriere for vækst i datacentre. Shainer forklarer, at Nvidia stræber efter at minimere energitabet ved at gå over til Co-packaged Optics (CPO)-teknologi.

• Traditionelt er optiske sendere (transceivere) placeret uden for switchen, hvilket forbruger meget strøm ved overførsel af data til switch-chippen.

• Med CPO bringes den optiske motor direkte ind i switch-chippens pakning, hvilket kan reducere energiforbruget med op til 3,5 gange og forbedre pålideligheden.

4. “Extreme Co-design” – Sømløst samarbejde mellem hardware og software

Nvidia ser ikke netværk, GPU eller software som adskilte dele. Shainer sammenligner en supercomputer med en racerbil: hver del skal optimeres til at fungere perfekt sammen. Dette betyder, at selv netværkskabler (kobber vs. optik) og switche er designet som en del af den samme “AI-fabrik”.

5. Udvidelse af netværket til kanten (Edge)

Shainer ser netværkets rolle udvidet til områder uden for datacentrene. BlueField-4 DPU (Data Processing Unit) spiller en nøglerolle her: den håndterer lagring, sikkerhed og optimering af beregninger både i datacentre og ved netværkets kant (edge), hvilket gør det muligt at bringe kunstig intelligens tættere på slutbrugeren.

Opsummering: Fra Nvidias perspektiv er netværket ikke længere bare et “rør”, men derimod hele AI-infrastrukturens operativsystem, som skal være ekstremt hurtigt, strømbesparende og perfekt synkroniseret.

Gilad Shainer, NVIDIA | theCUBE + NYSE Wired: AI Factories - Data Centers of the Future I dette interview forklarer Shainer, hvorfor netværksforbindelser er ved at blive AI-infrastrukturens “operativsystem”, og hvordan det ændrer den traditionelle datacenterarkitektur.

Gemini: “Gilad Shainers synspunkter placerer Nokias datacenterstrategi i et interessant krydsfelt. Shainers betoning af “Datacenteret er computeren”-tænkningen og Nvidias mål om at kontrollere hele AI-infrastrukturen skaber både enorme kommercielle muligheder og direkte konkurrencemæssige udfordringer for Nokia.”

[Rosteri]

Jeg mener ikke, at Nokia har “lod eller del” i AI-boomet på mobilsiden, medmindre der er en mulig konkurrencefordel i, at regnekraften er placeret ved kanten (edge)/lavlatens edge computing (bl.a. fremtidige industrielle applikationer) og Nvidia-samarbejdet/integrationen, hvor to respekterede navne går sammen, når der sælges pakker til f.eks. industrien. På nuværende tidspunkt betragter jeg Nokias radioer og Nvidia-samarbejdet primært som en end-to-end AI-muliggører fra Nvidias synspunkt og fra Nokias synspunkt højst som et muligt mersalg til de kunder, som konceptet interesserer. Lige nu er jeg mere interesseret i radioernes multipurpose-brug, og i at fremtidige applikationer allerede er under udvikling. Nokia kan pludselig blive Nvidias end-to-end NW-partner på et tidspunkt, men der er ingen tvivl om, hvem der svinger taktstokken.

På mobilsiden er det stadig uvist, hvordan forskellene mellem Ericsson og Nokia vil påvirke marginerne, og om Nokia også bringer sin egen purpose-built hardware på markedet. Nokia kunne altså sælge sin egen løsning med en bedre langsigtet margin, hvis man medregner mulige softwareopdateringer før rip-and-replace-cyklussen. Det kan også være, at Samsung tager puljen inden for edge-AI, og Ericsson tager resten! Vi går meget interessante tider i møde i hvert fald de næste 4-5 år.

På NW-siden betyder Nokias indtræden, hvis det lykkes, primært at noget af de nuværende AI-vinderes værdisætning og selvfølgelig også resultat vil tilfalde Nokia i takt med, at den troværdige konkurrence øges, men overordnet set vil flere potentielle leverandører sænke de gennemsnitlige marginer. På mobilsiden er man spændt på, om dette er det nye IoT, så man faktisk skal vente på 7G, før man for alvor kan tjene penge på AI-koncepterne.

Jeg forstår også Ericssons forsigtighed. Måske er det ikke en dårlig idé først at allokere ressourcer til R&D, når der ser ud til at være bevis for efterspørgslen. Det er altid billigere for en efterfølger at udvikle, og disse store omvæltninger sker ofte ret langsomt sammenlignet med varigheden af R&D, så måske går de kun glip af de første bølger af de begyndende trends, før salget for alvor tager fart, hvis de overhovedet fanger bølgen.

[OldFeki]

Dette er blevet en fantastisk tråd at følge, takket være de aktive skribenter. Da jeg læste de seneste indlæg, tænkte jeg på al den energi, og nogle gange også følelser, som jeg lagde i diskussionen og i at holde den i gang for nu over et halvt årti siden. Jeg tog meget fejl, men i dag fortæller min portefølje mig, at jeg havde mere ret.

At følge én virksomhed tæt giver en fordel. Jeg er ingen investeringsguru, men hvis jeg ser på min portefølje over de seneste fem år, er det gået ret godt.

Hvad var egentlig min pointe med at optage jeres tid… Nå ja, Nokia er i en situation, hvor de massive investeringer i teknologi er ved at bære frugt. Nokia har fundet sine partnere og sin plads i fronten af den teknologiske udvikling. Samtidig er virksomheden – endnu en gang – ved at transformere sig til noget nyt.

Nokia er igen interessant, lovende, overraskende og alligevel relativt stabil. Det passer mig, og tilsyneladende også et par andre.

Hvad angår foråret, tror jeg ikke, at overraskelserne stopper her.

[MFA]

Det ser unægteligt ud til, at tingene endelig går den rigtige vej for Nokia. Vi må håbe, at det virkelig er tilfældet, men også at ledelsen aldrig læner sig tilbage og bliver ”magelige” i situationen. Visse virksomheder, der er overvældende bedst til noget, kan indimellem have en tendens til netop denne magelighed.

Nokia har også en historik med at nedvurdere konkurrenter. Rajeev Suri var en mester i at fremstille Ericsson som en taber i forhold til Nokia inden for stort set alle områder, mens det ironisk nok snarere var omvendt. Jeg har ikke hørt den nuværende ledelse sige noget negativt om konkurrenter, men snarere fokusere på at forbedre sig selv. Jeg håber inderligt, at det fortsætter sådan.

[0-Kelvin]

Nokia Oyj Shares Hold Steady Amid AI Push and Telecom Partnerships