Når genopbygningen for alvor begynder, vil der reelt være brug for “alt”, så mit gæt er Wärtsilä, Valmet, Outokumpu, Cargotec, Konecranes, Kone, og måske i mindre grad Qt, Tieto (som havde et kontor der), Nokian Tyres, Nokia.
Tesisen er, at der skal genopbygges mindst et par storbyer der. Befolkningstallet var jo 40 millioner, så et par nye Helsinki’er der, og pludselig er der brug for alle virksomhederne.
Fra EU, Japan og, hvis jeg husker rigtigt, både Sydkorea og Canada er der i hvert fald lovet betydelige beløb til genopbygningen.
Hele det postsovjetiske Østeuropa er blevet genopbygget i over 30 år, og der er stadig brug for “lidt af hvert” i mange lande, men det har ikke givet finske virksomheder betydelig omsætning, undtagen NRE. Hvorfor skulle Ukraine være bedre?
Hvis man regner groft, er der så blevet lovet genopbygning og støtte til østeuropæiske lande, og har de haft råd til det? Ukraine er allerede blevet lovet støtte på forhånd.
Betalingsmur, men fra overskriften kan man se størrelsesordenen. Da Finlands samlede eksport allerede er over 100 milliarder, forventes genopbygningen at give omkring en procents vækst i eksportvirksomhedernes omsætning.
Samlet set taler man om 1000 milliarder i genopbygningsomkostninger, og Finland ville kun få 0,1-0,2% af det. Jeg tror, at f.eks. YIT, hvor en betydelig del af forretningen ligger i Østeuropa, ville være aktivt involveret. Finland har også fra starten været involveret i den EU-gruppe, der har mødtes flere gange og koordinerer genopbygningen af Ukraine. Støtten til Ukraine har også været mere betydelig end vores størrelse, og man kunne forvente, at Ukraine ville være positivt stemt. YIT offentliggør ikke separat omsætningen for CEE-segmentet, men i Q2/2025 solgte segmentet mere end dobbelt så mange boliger til forbrugere som i Finland. Bl.a. i Polen er der et flerårigt projekt i gang, hvor tusind boliger bygges, så positionen er i hvert fald gunstig i retning af Ukraine. En investeringsbølge i genopbygningen ville starte en økonomisk opgang i Europa.
Støttegivere kan have deres egne nationale betingelser, men generelt set har Zelensky nævnt, at de lande, der har støttet Ukraine, vil konkurrere om fremtidige kontrakter. Og selvom mange har ydet en form for støtte, menes der her den centrale kernegruppe, Polen, Tyskland, Storbritannien osv., som Finland sandsynligvis også tilhører. Nå, der er selvfølgelig en stor gruppe, og Polen har en stor fordel med hensyn til placering og arbejdskraft.
Genopbygningen begynder naturligvis ikke, før der er en garanteret fred.
Der er altså kun et underskud på omkring 850 milliarder mellem det nødvendige og den finansiering, der er ved at blive realiseret, fra den tidligere besked:
Der er rigeligt med penge i verden og i Europa. EU har meget generøst støttet andre østeuropæiske medlemslande for at holde dem ude af Ruslands indflydelsessfære. Estlands budget blev i over 10 år finansieret med omkring 40% af EU-støtte af den nævnte grund, Polen alene har kumulativt modtaget omkring 200 milliarder i nettotilskud fra EU. Så det beløb, Ukraine har brug for, er faktisk ikke uoverkommeligt stort.
Det samlede beløb er nu bare et tal, lidt ligesom man altid taler om ‘reparationsgæld’. Det er bare et fiktivt tal, som man aldrig vil nå, og som ingen engang forsøger at nå.
Genopbygningen kræver selvfølgelig penge, men der er tale om en langsigtet opgave. En god start ville være den russiske centralbanks indefrosne midler + 200 milliarder, men det kan være, at der skal forhandles om disse i en fredsaftale.
Og råvarer, deres forarbejdning til vestlige markeder har været en af hjørnestenene i vores industri. På den anden side, når f.eks. skovindustrien nu lukkes her på grund af øgede råvareomkostninger, og hvis grænsen nogensinde åbner, vil nye produktionsanlæg så opstå i Finland eller i et naboland med billigere arbejdskraft, eller endda i Rusland med kinesiske penge?
Selvom grænsen engang åbner, vil det tage lang tid, før almindelige borgere tager på ferie nogen steder; der er ingen penge til udenlandsrejser, og når de penge engang er der, vil et forfaldent Finland så stadig interessere som destination?
En tredje tvivl retter sig mod russiske tilbagevenden for at puste liv i Østfinlands ejendomsmarked. Vil der være nok tillid til, at grænsen forbliver åben, så de tør købe fast ejendom på denne side?
Jeg påstår, at de gamle tider aldrig vender tilbage, selvom grænsen engang åbner.
Sådan er det. Forbrugertilliden stiger allerede så meget, at mange, der tøver med at låne, foretage indkøb osv., helt sikkert får mere incitament til at forbruge. Dette sætter forskellige kæder i gang, som støtter økonomien og muliggør investeringer.
Man kunne hævde, at fred ikke ville give noget på kort sigt. At Rusland skulle ændre sig internt er så en anden sag. Europa kan ikke stole mere på Rusland, selvom krigen skulle slutte. Snarere ville truslen være, hvor Rusland ville kæmpe næste gang.
Hvordan i alverden tror folk, at Ruslands vilje straks er ændret, når freden endelig kommer til Ukraine? Derefter vil Rusland stramme sit greb om folket, og propagandaen vil tage endnu et skridt op. Ellers kan kejseren blive krævet udskiftet.
Hvordan i alverden tror folk, at krigens afslutning ville åbne grænserne for turister og varer? Hvor mange virksomheder ville overhovedet ønske at investere i Rusland under den nuværende regering, når en fabrik kan blive nationaliseret eller lignende, som det netop er sket. Vejen er lang for at genopbygge tilliden. Ikke før kejseren er skiftet, eller meget vand er løbet under broen.
Og genopbygningen. Smukke ord er der nok af, men er der stadig vilje, når krigen er forbi? Ingen vil længere reparere de ruinerede byer på frontlinjen. Ingen vil flytte dertil, hvis de forbliver tæt på fjendens grænse. Og ingen vil vist heller reparere de områder, der forbliver på russisk side. Ikke engang russerne. Tyskland efter Anden Verdenskrig var en helt anden situation. Vesten ønskede for sin egen del et glansbillede, ligesom Sovjetunionen.
Der er ikke brug for noget sådant her. Det er nok, at de økonomiske sanktioner mod Rusland ophæves, som det vil være i fredsaftalen - både fra EU’s og USA’s side.