Jeg begyndte selv at vende mere aktivt tilbage til aktiemarkedet i maj 2023, og hvor ellers end til den velkendte og sikre Helsinki-børs 
Nu kunne det være et godt tidspunkt at lave en lille midtvejsopsummering af porteføljens udvikling indtil videre.
Først lidt historie: Jeg startede med aktiespareordninger for første gang omkring 2011, med hvad andet end Nokia-aktier. Sidenhen, med Microsoft-handlen og et succesfuldt valg af Elektrobit (nu Bittium), lykkedes det mig næsten at fordoble den kapital, jeg dengang havde investeret i porteføljen, selvom porteføljens størrelse dengang ikke var svimlende. Efter det blev det aktuelt at købe en bolig, og jeg brugte størstedelen af mine aktiebesparelser til det – lidt senere trak jeg mig helt ud af markedet. På en måde er fraværet fra markedet i flere år nok også en af mine største investeringsfejl.
Tilbage til nutiden – for halvandet år siden begyndte tanken om at vende tilbage som aktiesparer igen at friste mig, og den for mig så velkendte Helsinki-børs begyndte igen at se fascinerende ud prismæssigt. Tidligere var mine investeringsbeslutninger i høj grad baseret på mavefornemmelse og at følge andre, men nu, hvor jeg startede forfra, ønskede jeg at sætte mig bedre ind i aktievurdering og principperne for værdiinvestering, og skabe en slags egen strategi, som jeg siden har forsøgt at følge mere systematisk. Alle mulige obligatoriske fejl er også blevet begået, mens jeg søgte efter denne strategi, og som Helsinki-investor var især året 2023 ret “interessant”, men på den anden side har jeg ved at starte forfra fundet en ægte interesse for investeringshobbyen og samtidig lært utrolig meget nyt.
Min Helsinki-portefølje består i øjeblikket af nedenstående aktier. Jeg er også stille og roligt begyndt at samle nogle fondsinvesteringer ved siden af med henblik på diversificering, men denne indledende fase har fokuseret primært på at opbygge denne Finland-portefølje. Min portefølje er endnu ikke særlig godt diversificeret, og med bagklogskab kan man selvfølgelig konstatere, at diversificering fra starten til USA eller endda et globalt indeks ville have været en fordel…
Jeg forsøgte at visualisere i grafen nedenfor, hvordan porteføljens afkast har udviklet sig i forhold til den investerede kapital i den periode. Det samlede afkast har været 11,7%, hvilket jeg er ganske tilfreds med, når man tager i betragtning, at alle aktier er fra Helsinki-børsen – et dårligere resultat ville også have været muligt. Inkluderet er alle de aktier, der har været i min portefølje i den periode – nogle af dem kun i meget kort tid, såsom Neste, Admicom, Witted og Lamor, hvor jeg konkluderede, at jeg måske ikke forstod dem nok, og det var bedre at sælge dem fra. Set i bakspejlet var det godt, og det at skille sig af med tvivlsomme aktier har været en god lærestreg for mig at huske.
Fra et værdistigningsperspektiv har den klareste succes været LapWall.
De største fejl i denne periode var at hoppe med på Kempower-hypen, samt at sælge alle Innofactor-aktier med tab efter en dårlig halvårsrapport (da selv direktøren kommenterede det dårlige resultat så undskyldende) – kun for at konstatere et par dage senere, at kursen sprang markant opad med et købstilbud… 
Læren fra disse er igen: køb ikke aktier i virksomheder, hvis drift du ikke rigtig forstår, og sælg ikke alle aktier på én gang inden for kort tid…
Jeg ser med interesse frem til 2025 med denne portefølje – jeg har stadig håb om, at man kan opnå afkast på Helsinki-børsen også fremover. På den anden side er det også hensigten gradvist at fortsætte diversificeringen til andre markeder, primært i form af et globalt indeks, fordi “never stop the madness og snart trækker vi igen”.