Hvornår bryder OMXH 20 000 point?

Almindelig
,
1

Som spørgsmålet i titlen lyder, hvornår tror I, at OMXH, dvs. Helsingfors Fondsbørs’ prisindeks, vil bryde 20.000 point?

Da spørgsmålet utvivlsomt er lidt naivt, vil jeg uddybe det lidt. Jeg stødte på en meningsmåling i Investeringsklubben på Facebook, hvor der blev spurgt, om man troede, at OMXH ville bryde 20K point inden for de næste 20 år. Et overvældende flertal havde svaret “Nej” på spørgsmålet. Er det ikke lidt modstridende at investere i Helsingfors Fondsbørs, hvis man tror, at den vil udvikle sig så dårligt? Indekset ligger nu på 9000 point, selvom det skulle fordobles til 18.000 point på 20 år, ville det årlige afkast stadig kun være på 3,5%, hvilket er et meget lavt årligt afkast sammenlignet med fortiden og vil bestemt ikke tilfredsstille risikoaverse investorer. At nå 20.000 point, eller overhovedet at fordoble et indeks på Helsingfors Fondsbørs (cap ville være bedre på grund af overvægt af Nokia og Nordea), burde ikke være en utopi inden for 20 år, hvis vores største børsnoterede selskaber klarer sig godt i fremtiden, og nye vækstvirksomheder opstår. Hvis dette ikke sker, har børsen stået stille i 40 år (hvilket allerede ville være ret unikt; børsen formåede ikke rigtig at komme over de tidligere toppe i 1937-1967, hvilket er den længste periode, jeg kender til, uden nye toppe i reale termer).

14
141128×1066 68.4 KB

Men troen på dette er sandsynligvis lille. Hvad mener forumdeltagerne her – vil børsen fordobles på 20 år? Eller ej, og hvorfor ikke?

  • Ja, 20K brudt inden for 20 år
  • Nej, forbliver under det
0 äänestäjää

Spørgsmålet kunne også formuleres: er der nok tillid til de indenlandske børsnoterede selskaber, eller ej.

Tilføjelse: der findes en tråd om børsens kortsigtede udvikling her Pörssien suunta (Osa 1) - #481 käyttäjältä Verneri_Pulkkinen - Osakkeet - Inderes forum

2

Du kunne også tilføje til mulighederne:
Nej, Helsinki-børsen eksisterer ikke længere

3

Kort og intuitivt: nej, fordi:

  • Højt udgangspunkt efter en lang periode med opsving; på kort sigt (<5 år) er retningen efter min mening mere sandsynlig ned end op
  • Eurozonens strukturelle problemer; korthuset kan kollapse grimt i en krisesituation
  • Virksomhedernes høje udbytteforhold
1 Synes om
4

20.000 point vil blive overskredet i optimistiske øjne mellem 2026-2030.
Det ligger øverst i det vedlagte grafikvindue, det er ikke længere væk end det.

kuva
kuva1569×1493 505 KB

4 Synes om
5

Det er svært at forudsige fremtiden, men jeg håber, at det vil blive overgået, i hvert fald for mit eget vedkommende :smile: Investeringernes udbredelse (f.eks. aktiesparekonti) kunne hjælpe, hvis det f.eks. blev en slags ‘trend’-hobby.

På den anden side, hvis kineserne kommer og opkøber store børsnoterede virksomheder (f.eks. Amer) fra vores børs, vil der så ikke altid komme et mindre selskab i stedet for → Hvad er så effekten af det? @Verneri_Pulkkinen

Ville der være en tabel/link, der viser de største selskabers vægtprocent i indekset?

6

Først skal jeg vide, hvordan OMXH-indekset dannes. Hvis der kommer nye selskaber på børsen, stiger indekspointene så med de nye selskabers notering?

Et selskabs markedsværdi kan vokse som summen af tre årsager:

  • Selskabets omsætning vokser
  • Selskabets fortjenstmargener vokser
  • Selskabets værdiansættelsesmultipler vokser

Indekserne var i en boble i 2000, fordi den tredje faktor, værdiansættelsesmultiplerne, var vanvittige. Det er selvfølgelig muligt, at markedet igen bliver grebet af en lignende irrationel begejstring, og at 20.000 point bliver brudt.

Jeg lyttede til InderesPodden episode 35, hvor der blev talt om mulige opkøbsmål. Det blev fortalt, at virksomhedskøb ofte (på trods af synergier) er dårlige investeringer, og at investorer oftest er tilfredse, hvis deres ejede virksomhed købes ud af børsen. Med andre ord er disse virksomheder altså dårlige. Den, der ønsker, at kurserne stiger, ønsker at sælge, dvs. han har et negativt syn på aktien. Tilsvarende ønsker den, der ønsker et fald, at købe, dvs. han har et positivt syn på at eje.

I overskriften spørges der, om børsen kan fordobles, men jeg er interesseret i, om realøkonomien kan fordobles. Verden ville have dobbelt så mange fabrikker, mennesker, efterspørgsel og udbud. Finanskrisen var knap overstået, da Finlands bruttonationalprodukt nåede det niveau, det havde før finanskrisen. Vi er altså ikke vokset som nation i ti år. Virksomhedernes resultater er dog vokset. Skyldes dette kun gældsætning? Kan gældsætningen virkelig fortsætte i det uendelige?

1 Synes om
7

Hvad nu hvis alle gode virksomheder bliver opkøbt af Kina og USA, vil indekset så vokse? :slight_smile:

1 Synes om
8

Det generelle indeks indeholder allerede alle selskaber, der er på børsen (minus selvfølgelig First North-selskaberne). Indeksene måler afkast, så Amers udtræden ændrer i sig selv ikke noget: indekset stiger marginalt med Amers stigning, og derefter forlader det indekset. Efterfølgende vil de store selskabers overlegenhed selvfølgelig blive endnu mere udtalt, selvom Amers bevægelser med en markedsværdi på 4,5 milliarder euro heller ikke har rystet børsen særlig meget.

Jeg kender ikke umiddelbart til det, men hvis du lægger disse sammen og dertil Nordea (værdi ca. 30 milliarder), så begynder det at passe: hele børsens markedsværdi er ca. 220 milliarder euro.

Isoimmatb%C3%B6%C3%B6
Isoimmatb%C3%B6%C3%B61893×1411 140 KB

Haha, det ville først vokse med præmiernes størrelse, og derefter ville en lang nedtur begynde, hvis man antager, at alle selskaber, der skaber ejerværdi, forsvinder, og de, der ødelægger den, bliver tilbage.

2 Synes om
9

Groft sagt kommer 60 % af de børsnoterede selskabers omsætning fra Europa: udviklingen i den europæiske og globale økonomi er mere afgørende for vores børs skæbne end den finske økonomi (bortset fra hjemmemarkedsselskaber, f.eks. Kesko eller NoHo Partners). Finlands BNP vil sandsynligvis fordobles igen over en vis tidsramme, men med det nuværende vækstpotentiale på 1-2 % vil det tage et stykke tid. I det store billede er det selvfølgelig værd at se på den globale økonomis vækst og dens vækstkurve: da vi har mange investeringsdrevne virksomheder, bevæger børsen sig stærkt i den ene eller anden retning i takt med den globale vækst.

1 Synes om
10

Bare 2 % inflation vil 1,5-doble indeksene over 20 år. Hvis vi i de kommende år opnår vækst, der overstiger inflationen, så behøves der ikke meget realvækst i de sidste år for at nå 20.000 point i OMXH inden for 20 år.

8 Synes om
11

Hvor lang tid vil det tage Noho partners med den nuværende vækstrate at fordoble aktiekursen :wink:

12

I forbindelse med de meget langsigtede afkastmuligheder på aktiemarkedet har denne forskningsartikel undersøgt forholdet mellem BNP-vækst og aktiemarkedsafkast:

https://www.msci.com/documents/10199/a134c5d5-dca0-420d-875d-06adb948f578

23
231810×996 81.4 KB

09
092014×1090 307 KB

Før I undrer jer over, hvordan realafkastet på aktiemarkedet kan være så lavt, så er der ikke taget højde for udbytter, som i det lange løb forklarer løveparten af afkastet, og slutåret 2009 er ret ugunstigt :slight_smile:. SP500 gav reelt, uden geninvestering af udbytter, kun 1,6 % om året fra 1958-2008, efter inflation, hvis I selv vil regne det ud (med udbytter 4,9 %).

Uanset hvad, så følger aktiemarkederne i det lange løb BNP’s vækst eller ligger under den: virksomhedernes resultater kan jo ikke i det lange løb vokse hurtigere end BNP, ellers ville en så stor del af nationaløkonomien til sidst blive opslugt af børsnoterede selskabers ejere, at den anden halvdel af befolkningen ville være på barrikaderne.

Derfor, hvis man antager, at den globale BNP-vækst (Helsingfors børs lever af global vækst) aftager til et vestligt niveau mellem 2-3 %, ja, endda permanent under tre procent, og samtidig er udbytteafkastet på Helsingfors børs 3,5 %, forbliver afkastforventningen i øjeblikket, ceteris paribus (antaget at værdiansættelsesmultiplerne ikke ændrer sig), mellem 5,5-6,5 % inklusive udbytter (minus udbytteskat…). Dette svarer faktisk ganske godt til aktiemarkedets historiske afkast i dets levetid fra 1912-2017. Juster jeres langsigtede antagelser :wink:

Redigering: måske er det mere realistisk at vægte Europas væksthastighed i antagelserne, dvs. BNP-væksten endda kun i intervallet 1-2 %, hvis I er pessimister/realister…

Anden antagelse: virksomhedernes overskudsandel af BNP ændres ikke.

1 Synes om
13

Lær af denne sætning, alle I Inden-folk, der ikke har en universitetsgrad! Det kræver en afsluttende eksamen at kunne fortælle så flydende som dette::slight_smile: Det er ikke underligt, at VP er evangelist og Fætter Masse er forumets adelsmand… Der er nok at prædike for dette stædige finske folk.

2 Synes om
14

Derfor kan jeg godt lide udbytte, og hvad de gør for porteføljen i det lange løb, når de geninvesteres.

I øjeblikket er bruttoafkastet af udbytte i min portefølje omkring 5 %. Der skal være en rigtig god grund til, at jeg køber en virksomhed, der ikke udbetaler udbytte. Denne gode grund er normalt hurtig vækst.

:moneybag::chart:

3 Synes om
15

{“content”:“Apples største stigninger blev set i årene, hvor de ikke udbetalte udbytte. Udbytte er kun en god mulighed, hvis virksomheden ikke selv kan geninvestere sine kontanter fornuftigt. Tilbagekøb af egne aktier bør også blive mere almindeligt i Finland. \n\nI et skatteneutralt miljø er udbytte endda et bedre valg, når man selv bedre kan styre, hvor geninvesteringen finder sted. Med indførelsen af aktiesparekontoen håber jeg selvfølgelig på udbytte.”,“target_locale”:“da”}

2 Synes om
16

Jeg regner Apple med i den anden gruppe, altså vækstvirksomhederne. Jeg tror ikke, at køb af egne aktier ville forklare kursstigningen; det må snarere have været et resultat af stigende omsætning og rentabilitet. Hvis jeg ejede aktien, ville jeg være meget tilfreds blot med den stigende kurs. Desværre tænkte jeg engang i begyndelsen af 2000’erne, da jeg begyndte at bruge en iPod, at Apple ville være en god partner/opkøbsmål for Nokia. Dengang skulle jeg ikke have tænkt over det, men i stedet købt Apple-aktier. Det er selvfølgelig nemt at være bagklog.

De fleste virksomheder udbetaler kun en del af deres overskud til ejerne. Hvis ejerne kan reinvestere disse, er det en ret god mulighed. Selv efter skat. Det ser i hvert fald ud til at fungere :blush:

Udbyttedebatten er ofte ret sort-hvid. Kedelige virksomheder, der udbetaler 50-70% af deres overskud i udbytte, bliver unødigt kritiseret. Hvis der ikke er højtvoksende investeringsmuligheder, så er der ikke. En stor kasse får nemt lønmodtagerledere til at bruge penge løst.

2 Synes om
17

Helt sikkert, men klogt (case Sampo @ 9€ under finanskrisen).

18

Pointen var snarere, at man hellere investerer i selskabet end at udlodde det som udbytte, hvis der er fornuftige investeringsmuligheder. Hvilken fornuft er der i at betale småinvestorer udbytte, hvoraf skatter trækkes, og pengene derefter placeres tilbage i selskabets aktier? Absolut ingen. Derfor er investeringer og køb af egne aktier mere fornuftige for småinvestorer.

En stor kassebeholdning er heller ikke et problem, hvis aktien er neutralt eller billigere vurderet. Så kan kassebeholdningen sagtens bruges til køb af egne aktier. Hvis den udloddes som udbytte, skal du finde meget bedre investeringsmuligheder end de selskaber, du allerede ejer, for at udbyttet ville være mere fornuftigt for dig end køb af egne aktier.

Der er selvfølgelig også risici forbundet hermed. Køb af egne aktier bør naturligvis ikke foretages, hvis aktien er overvurderet. Men samlet set og klogt udført er køb af egne aktier en meget bedre løsning end udbytte.

2 Synes om
19

{“content”:“Måske burde børsnoterede selskaber ansætte deres egen analytiker internt, som så ville fortælle dem, at nu er det tid til at købe egne aktier – eller ej. Problemet er selvfølgelig, at de store ejere får udbytte skattefrit, og vi med en lidt mindre position skal betale med det samme (mens vi venter på en aktiesparekonto…).”,“target_locale”:“da”}

2 Synes om
20

Ja. Og det gør jeg som regel altid. Jeg køber absolut ikke altid den samme aktie med udbyttet. Men dem, jeg på det tidspunkt finder fornuftige at købe. Når jeg laver en top-10-liste, skifter toppen af listen forholdsvis ofte.

Firmaer, der køber egne aktier, gør det ofte helt tilfældigt. Beslutningen træffes på generalforsamlingen, og derefter trykker de på køb-knappen. Nokia brugte også mange penge på dette i begyndelsen af 2000’erne. Timingen var ikke helt i orden.

2 Synes om