Supertrippel i dette årti fra Helsinki Børs?

[Crazy_Train]

Børserne koger og bobler verden over, 2020’erne er i hvert fald startet under uventede omstændigheder. Mange virker manisk opsatte på at finde overnormalt afkast i nye teknologier, små bobler trukket af Robin Hood-hæren og andre mærkelige anomalier. Der er intet galt i dette, og mange vovede sjæle formår at navigere i disse farvande og opnå vilde afkast – tillykke til alle vovehalsene! Med tilstrækkelig flid er alt muligt derude, og der er ingen forkert måde at lykkes på.

Jeg prøver dog indtil videre mest at undgå at brænde mine fingre i disse spil; måske er det bare ikke min berømte “cirkel af kompetence”. Jeg ville gerne starte denne “lidt” mere langsigtede, legesyge konkurrence.

Inspirationen kom især fra to ting. For det første den fantastiske InderesPod "Hvilke virksomheder klarer sig godt på lang sigt?" udgivet sidste december (Hvis nogen stadig ikke har lyttet til den, en absolut anbefaling! En af de bedste podcasts fra Inderes til dato!). For det andet fik jeg genlæst artikler af John Huber fra det fremragende Saber Capital Management, og denne artikel om konkurrencefordele på markederne talte igen stærkt til mig. Her bevidner jeg stadig næsten ugentligt, hvordan aktive medskribenter finder information, især om mindre virksomheder på Helsinki-børsen, som jeg mistænker for at være (endnu) ukendt for markedet som helhed. Men det, der ramte og sank i den artikel, var det tredje punkt, Time-horizon Advantage. Jeg tror, at hver eneste af os kan opnå en fordel på markedet via dette. Ja, indimellem er markederne simpelthen for kortsigtet over for visse virksomheder, og uanset dette, og især ved at udnytte dette, kunne der være muligheder for at slå indekset!

Derfor foreslår jeg, at vi, i ånden fra de årlige TOP 3-konkurrencer, hver især vælger de tre bedste langsigtede caser. Hvis dette får vind i sejlene, forpligter jeg mig til at indsamle data og opdatere situationen halvårligt. Et kvartal er alt for kortsigtet for os, men for at tråden ikke skal dø helt Hvem ved selvfølgelig, om Inderes’ fora vil være i live om ti år, eller i hvilken form, og hvor længe jeg selv har motivation til at følge konkurrencen. Men det er min vane at være langsigtet, så lad os prøve!

Regler:

• For nemheds skyld begrænser vi aktieuniverset til kun virksomheder, der er noteret i Helsinki på denne dato.

• Konkurrencen er åben for deltagere i en måned. Jeg tager prognoserne den 18. august baseret på lukningskurserne den pågældende tirsdag, og derfra begynder opfølgningen! Jeg opfordrer dog til at træffe valg med det samme, det er usandsynligt, at en betydelig del af et næsten ti års afkast opnås inden for en måned…

• Konkurrencen slutter den 31. december 2029 – hvis den altså holder så længe. Men vi har jo set langlivede fora, ikke sandt?

• Top 3 per deltager – altså du vælger tre virksomheder.

• Hvis din virksomhed bliver opkøbt og afnoteret, kan du ikke vælge en ny. Du skal så at sige låse dine penge til tre virksomheder på denne dato. Du kan tage dette i betragtning, når du vurderer de bedst mulige kandidater.

• Da konkurrencen foregår med fiktive penge, er vild risikotagning naturligvis mulig. Hvis du ønsker det, kan du dog kaste dig fuldt ud i konkurrencen og vælge dine virksomheder, som om du virkelig var bundet til dem hele dette årti.

• Udbytter medregnes i det samlede afkast. Geninvestering af udbytter i samme virksomhed er dog på eget ansvar, og denne antagelse foretages ikke.

Hvis der er andre faktorer, der bør tages i betragtning, er jeg lydhør! Jeg tilmeldte mig først foraene i går, men efter at have fulgt med fra sidelinjen i lang tid, kunne jeg i hvert fald ikke huske noget helt lignende. Giv endelig besked, hvis der er noget upassende for foraene i dette.

Jeg tænkte selv at deltage i konkurrencen i “put money where your mouth is”-ånden med mine top 3-beholdninger i min egen portefølje. Jeg vil liste dem lidt senere med korte begrundelser, hvis denne konkurrence får folk til at deltage.

TL;DR Top 3 2020’erne, Helsinki-børsen?!

Det blev lidt af en lang smøre, er det mon min vane? Undskyld til de utålmodige læsere, jeg håber dog, du er en tålmodig aktieplukker

Edit. Og for at dette skal være så frugtbart som muligt, så hvis I tør, så tilføj gerne korte begrundelser. Alt tages dog selvfølgelig med, det er på ingen måde obligatorisk at begrunde, hvis du vil holde dine kort tæt til kroppen

[klaevv]

TOP3: Kamux, Gofore og QT (største positioner i porteføljerne).

Korte begrundelser:

Kamux: efter min mening moderat værdisat, stort potentiale hvis forretningen i Sverige og Tyskland lykkes. Handel med brugte biler kører i både op- og nedgangstider.

Gofore: en god performer inden for IT-servicesektoren, men en ulempe er den svage skalerbarhed af forretningen. Absolut den sikreste investering i denne trio.

QT: en meget skalerbar tech-virksomhed, den mest sandsynlige multibagger i denne trio. Selvom den nuværende værdiansættelse er lidt nervepirrende, sprang jeg ombord omkring 26 euro

Lad os håbe, at denne tråds forudsigelser (og mine egne positioner) stadig eksisterer i år 29

[Crazy_Train]

Fantastisk! Game is on!

Tak for at starte spillet!

[StockTycoon]

Ja, her er mit syn på de største raketter i dette årti i forhold til den nuværende kurs.

1. Nordic ID vil accelerere salgsvæksten frem mod slutningen af årtiet. Kursstigningen vil derfor først være størst om nogle år, men potentialet for over 10x afkast er godt.

2. Fodelia forventes at vokse betydeligt både i Finland og i resten af Norden. Potentiale for kursstigning på 5-10x.

3. Remedy vil vokse i lighed med resten af spilbranchen. Markedsandelen vil bryde en milliard i dette årti. Potentiale >4x.

For Nordic ID er den største frygt, at selskabet bliver opkøbt, før vi rigtigt kommer i gang med stigningen. I mine egne porteføljer er den største satsning i Fodelia, og mindst i Nordic (fordi den er meget illikvid, og jeg frygter, at stigningen vil begrænse sig til en opkøbspræmie på 35 procent).

[timontti]

Jeg vender tilbage til dette med mit eget svar senere…

I mellemtiden poster jeg her uddrag fra Inderes’ compunder-podcast… da Inderes internt har foretaget en uofficiel meningsmåling om netop dette emne i forbindelse med den pågældende compunder-podcast.

Inderes’ konsensus:

[Crazy_Train]

@StockTycoon meget interessante, og jeg er enig i, at der er masser af potentiale i hver af dem!

@Aston_Livingstone Tak! De samme navne tastede jeg ivrigt ned, da jeg lyttede til den podcast. Efter at have undersøgt nogle af dem mere siden, endte jeg med at købe dem senere.

Hvis de kommende deltagere gider kommentere, ville det være sjovt at høre, hvad der allerede er i ens egen portefølje, og hvad man kun holder øje med fra sidelinjen med rigtige penge.

[KalleH]

Hvordan tages der højde for udbytte? Jeg foreslår, at de (skattefrit) beregningsmæssigt investeres i den samme virksomhed til lukkekursen på den dag, hvor aktien bliver fraskilt. Det kræver lidt mere arbejde, men det udligner konkurrencen mellem udbytte- og vækstvirksomheder.

[Crazy_Train]

Forbandet god pointe, som ikke blev behandlet i den første besked. Jeg tilføjer den der.

Selvfølgelig er det meningen at inkludere udbyttet! Udbyttet er en del af den samlede fortjeneste og kan udgøre en betydelig del af den, afhængigt af virksomheden. Det er uretfærdigt, at en person, der har satset på en virksomhed, der udbetaler store udbytter på et tidspunkt, skulle få en “ekstra indsats” ved, at udbyttet beregningsmæssigt lægges oveni de tidligere. Alle beslutter, hvad de gør med det udbytte, de modtager

Så med andre ord inkluderer jeg udbyttet i den samlede fortjeneste. For eksempel udbetalte virksomhed XYZ 10 euro den 18.8.2020, 20 euro den 31.12.2029 og udbetalte 10 euro i udbytte i denne periode. Den samlede fortjeneste for dit væddemål er da 200 %, hvilket er et ret godt væddemål!

En lille yderligere begrundelse for, hvorfor jeg ikke beregner udbyttet investeret i det samme firma for hver konkurrent. Hvis dette er den bedst mulige anvendelse af kapital, burde firmaet så ikke selv allokere sin egen kapital til at købe egne aktier? Lad os derfor vælge det bedste firma i 2020’erne, også inden for kapitalallokering. Denne færdighed kan blive uvurderlig på så lang sigt.

[KalleH]

{“content”:“Men i en konkurrence som denne kan du ikke beslutte, hvor du vil reinvestere dine udbytter og derefter oplagre en betydelig mængde kontanter. Dette er en meget stor fordel for vækstaktier.”,“target_locale”:“da”}

[Crazy_Train]

Beregnes den samlede fortjeneste ikke traditionelt ud fra kursstigning + modtagne udbytter?

Jeg kan stadig overveje dette, men jeg mener, at hvis en virksomhed er så god, at udbyttets andel af den frie pengestrøm (eller hvad det nu er) bør investeres tilbage i virksomhedens egen drift (hvilket en investor, der geninvesterer udbytte, praktisk talt gør, bortset fra at skattevæsenet tager sin del indimellem), så bør det gøres af den pågældende virksomheds ledelse, som man skulle tro, var bedst informeret om sagen.

Og det er ikke så simpelt, at vækstvirksomheder nu vinder. Der er vækstvirksomheder og vækstvirksomheder. Mange vækstvirksomheder ødelægger ejerværdi på lang sigt med ulønsom vækst.

Formålet er ikke at diskriminere investorer, der prioriterer udbytte. Jeg har selv mange virksomheder, der betaler gode udbytter, i min portefølje, og mange af disse har også vist sig at være fantastiske virksomheder på lang sigt. Mange af de virksomheder i S&P 500, der har været der længst og har skabt den bedste afkast for investorer, har år efter år udloddet betydelige mængder af deres overskud som udbytte til deres ejere.

[KalleH]

Samlet afkast summeret på den måde fungerer rigtig godt på kort sigt, for eksempel for disse etårige konkurrencer. 10 år er allerede en så lang periode, at beregningsmetoden ændrer slutresultatet betydeligt.
Jeg undersøgte lidt, hvordan forskellige virksomheders totalafkastberegnere viser disse, og der er normalt et felt, der hedder “Udbytte geninvesteret”

Kokonaistuottolaskuri - Olvi Group

Men min mening er sikkert allerede kommet frem. Hvad synes andre?

[klaevv]

{“content”:“Hvis udbetalte udbytter ikke geninvesteres, forringer det udbyttebetalernes position i denne sammenligning. Det kræver selvfølgelig mere arbejde at beregne geninvesterede udbytter, og derfor forstår jeg den nemmere tilgang (selvom den er lidt uretfærdig ).”,“target_locale”:“da”}

[Crazy_Train]

Jeg vil meget gerne høre flere kommentarer, da KalleH rejste et helt gyldigt punkt, men jeg vil gerne kommentere nærmere. Måske også fordi emnet ligger mig meget på hjerte i relation til investering. Jeg ønsker ikke at undgå dette, fordi jeg ville være nødt til at indtaste nye beløb investeret i et antal virksomheder i Excel x gange om året.

Efter min mening er spørgsmålet om, hvorvidt der udbetales udbytte, om der investeres mere i forretningsvækst, om egne aktier købes tilbage, eller om egne aktier bruges i virksomhedsarrangementer, en så væsentlig del af hver virksomheds succes, at vi som investorer bør overlade dette til den enkelte virksomhed at beslutte. ELLER i det mindste finde virksomheder, der er i stand til at træffe sådanne beslutninger og konstant øge aktionærværdien.

Når man vælger en virksomhed for en så lang periode som et helt årti, kommer man så ikke til at tænke på, at den skal være i den bedste klasse A i både operationel udførelse og i, hvordan den allokerer sin kapital?

På denne baggrund ser jeg stadig ingen uretfærdighed mellem “udbyttefirmaer” vs. “vækstfirmaer”. Mange vækstfirmaer træffer blot beslutningen om at investere yderligere i vækst, andre belønner allerede aktionærerne. Begge kan være rentable. Fantastiske afkast f.eks. fra både Revenio og eQ i det foregående årti.

[StockTycoon]

Det er rimeligt at håndtere situationen således, at de, der udbetaler udbytte, ikke ser sig i stand til at tilbyde en bedre afkast af pengene, dvs. deres udbytte fra årtiet lægges til sidst sammen og tilføjes kursen, og der foretages ingen geninvestering af udbyttet i aktien, da f.eks. Nordnet ikke tilbyder dette til sine kunder. Når man f.eks. ser på det forrige årti, er det sandsynligt, at man klarer sig bedst i denne konkurrence ved at vælge primært vækstvirksomheder med en markedsværdi under 100 mio. euro, men det må tiden vise.

[Qwerty123]

{“content”:“Da vi ser på procentvis afkast, forstår jeg det sådan, at det er tilstrækkeligt at se på en enkelt aktie fra hvert selskab. Dette er også mere fornuftigt end at give for eksempel tusind kroner og så bekymre sig om byttepengene. For eksempel, med tusind kroner inddrager strategien optimering af købsprisen tæt på et lige beløb, samt overvejelser om aktiemængdernes andele. På denne måde udelukkes nogle virksomheder på grund af en dårligt passende kurs.\n\nMan skal dog finde en ret stærk udbyttemaskine med en enkelt købt aktie, for at kunne købe en anden aktie med netto-udbyttet i løbet af et årti. Der er altså ikke tale om et stort problem. Mulige splits derimod skaber mere drama. Dem behøver man dog ikke at bekymre sig om på forhånd. Intet forhindrer heller i at vælge vækstraketter i stedet for udbyttepapirer, hvis man føler en form for uretfærdighed. Her kan man jo vælge hvad som helst.\n\nJeg vil dog stadig overveje, om jeg vil deltage, og i så fald med hvilke heste.”,“target_locale”:“da”}

[KalleH]

Et spørgsmål mere om, hvordan skatter beregnes. Fratræk den pågældende års skatteprocent fra udbyttet (85% * 30% aktuelt) og kapitalgevinstskat fra værdistigningen, hvad end den bliver om 10 år? Disse er variabler, man kan tage ret lidt højde for på forhånd, da de har en tendens til at variere afhængigt af verdenssituationen.

[Verneri_Pulkkinen]

@Crazy_Train

Jeg tænkte på at deltage i konkurrencen i en “put money where your mouth is”-ånd med top 3-beholdninger i min egen portefølje. Jeg vil liste dem lidt senere med korte begrundelser, hvis denne konkurrence får folk til at deltage.

Jeg vil deltage i konkurrencen i samme ånd, selvom reglerne stadig ændrer sig lidt. Valgene ville dog være de samme. Vurderingerne af alle tre er neutrale eller stramme, men på grund af konkurrencens tidshorisont betyder aktiens dyre pris ikke så meget.

Remedy

For dette veldrevne, fokuserede AAA-spilfirma gør en længere tidshorisont retfærdighed. Virksomheden spiller “det lange spil” og styrer risici pedantisk. Indtil videre er multi-projektstrategien blevet implementeret som lovet, samtidig med at organisationen er blevet holdt godt involveret. Virksomhedens strategi og historie er troværdige, og inden for ti år kan virksomheden endda opnå salgssucceser. Derudover er der kun omkring ti lignende studier i verden, mens store platforme forsøger at købe eksklusivt indhold.

Der produceres mere indhold end nogensinde før i verden, men unikt godt indhold, der fastholder folks opmærksomhed, er sjældent, og jeg tror, at dets værdi vil stige markant i løbet af de næste ti år. Remedy er stærkt positioneret her.

Som overalt er der også risici. Den værste ville måske være, hvis virksomheden vovede at tage for mange risici i flere projekter samtidigt, eller ikke lykkedes med at tage sig af sine interessenter (især medarbejdere) midt i væksten. Indtil videre er disse bekymringer begrænset af virksomhedens hidtidige tilgang med risici først.

Qt

Qt har også en troværdig vækststrategi, og hvad der er blevet lovet, er også blevet leveret. Virksomheden er i praksis en investering i det massivt stigende antal touchskærme i de kommende år eller årtier, både i biler, kaffemaskiner og motorer.

Den største risiko på længere sigt er sandsynligvis teknologiens udvikling: Qt har eksisteret i lang tid, men der er ingen garanti for, at dets værktøjer vil være den rigtige løsning på problemerne om ti år. I den forstand er en tiårig låsning til et teknologifirma lidt hasarderet, men de hidtidige resultater taler for, at virksomheden holder trit med tiden.

Admicom

Admicom er den tredjestørste investering i min portefølje, og jeg overvejede længe, om jeg skulle vælge Revenio eller Kamux i stedet, da deres vækstpotentiale fra et nuværende perspektiv er større, selvom vækstraten er langsommere. Jeg holder mig dog til Admicom, uanset hvad der sker.

Admicom er en superrentabel (EBIT % ~40) Saas-virksomhed i vækstfasen, som er uovertruffen inden for sine udvalgte områder, men problemet for en vækstvirksomhed er et begrænset potentielt marked. Indtil nu er det lykkedes stille og roligt at snige sig ind på nye områder, og over en tiårig tidshorisont skulle man kunne finde nye markedsområder at fortsætte væksten i.

90 % af omsætningen er tilbagevendende, og da lederskabet ikke umiddelbart kan overtages, er risiciene ved selve forretningen mere begrænsede over en tiårig periode. Admicom udviklede sit produkt i næsten ti år i kælderen, før det startede en erobringsrejse: Selv nu kan sveden drive ned ad koderne i en finsk eller udenlandsk kælder, men indtil videre har Admicom kunnet tackle truslerne. Den kraftige cash flow og den solide nettokasse giver muligheder for virksomhedskøb (som nu i foråret) eller at belønne ejerne med en voksende strøm af udbytte, som allerede mærkes over en 10-årig periode.

Omvendt er aktiens værdiansættelse sådan, at der er en reel mulighed for, at den vil være på samme niveau om nogle år, som den er nu, hvis der ikke findes nye vækstområder. Sådan kan det gå, når virksomhedsværdien, dvs. værdien under hensyntagen til nettokassen (eller -gælden), er omkring 350 millioner euro og sidste års omsætning var 16 millioner euro. For at afkastet skal være tilfredsstillende i denne tråds kontekst, skulle Admicom i praksis bryde igennem til milliardklubben af virksomhedsværdier om ti år. Det ville kræve mindst 100 MEUR i omsætning (forudsat en voldsom 50 % EBIT) og selv derefter rimelige vækstudsigter. Regnet fra 2019 skulle omsætningen altså vokse med omkring 18 % årligt gennem årtiet. Nu har væksten været 30-40 %, men sådan en vækst kan ikke forventes i det uendelige.

Tilføjelse: Selvom disse tre er top 3-investeringerne i porteføljen lige nu, og de ser gode ud i øjeblikket, hvilket er grunden til, at jeg vælger dem til denne konkurrence, kan porteføljen naturligvis ændre sig fuldstændigt i løbet af årene. Selv gode virksomheder vil opleve modgang: nogle gange af en art, som de ikke kommer sig over fra ejerens synspunkt, hvor det kan være fornuftigt at afhænde dem.

Tilføjelse 2: Tråden er en rigtig god åbning, fordi den tvinger en til at tænke langsigtet på virksomhederne. I et tiårigt perspektiv betyder kvartaler eller corona ikke meget.

[timontti]

Mine gæt… jeg forbeholder mig retten til at ændre svarene indtil deadline.

Qt Group.
Verneri har allerede dækket casen godt ovenfor. Jeg vil forsøge at tilføje et par yderligere punkter:

• Megatrenden med IoT og touchscreens er meget stærk i dette årti.
• Meget stort indtjeningspotentiale, hvis Qt’s globale salgsnetværk lykkes med at erobre en større markedsandel, end vi forventer. I øjeblikket har ingen troværdig part offentligt fremlagt skøn over størrelsen af Qt’s licensmarked globalt om et par år.
• De har sandsynligvis et firecifret antal udvikler- og distributionslicensaftaler. Dette siger noget om teknologien og salgsorganisationen.
• Konkurrencen har hidtil været begrænset, men jeg antager, at den vil stramme til. På den anden side har Qt allerede et globalt salgsnetværk og en million brugere, inklusive open source-delen.
• Et stort spørgsmålstegn er Ingmans vilje. Han vil i sidste ende påvirke, om dette opkøbes fra børsen, før konkurrenceperioden slutter. Der er en stor chance for det.
• Jeg vælger dette, fordi IoT osv. får målmarkederne til at vokse i løbet af årene, så Qt kan vokse stærkt ved at erobre markedsandele i et globalt marked, der i forvejen er i vækst.
• Værdiansættelsen er lidt udfordrende på grund af kursstigningen, da det er svært at gøre dette til en ti-bagger til den nuværende kurs. Multibagger-potentialet er under alle omstændigheder til stede.

Talenom:

• Det teknologiske forspring vil styrkes over tid.
• Målmarkedet er meget fragmenteret, og der er rigeligt med plads til vækst med overlegen teknologi sandsynligvis i hele 2020’erne.
• Værdiansættelsen er også udfordrende i udgangspunktet, men der er sandsynligvis multibagger-potentiale på grund af målmarkedets størrelse.
• Tahkolat vil i sidste ende diktere, om det bliver opkøbt fra børsen midtvejs.

Kamux:

• En fungerende forretningsmodel, og når størrelsen vokser, opnås en begrænset konkurrencefordel gennem stordriftsfordele.
• Markedet har også vækstpotentiale i hele 2020’erne.
• Prissætningen er ret moderat i betragtning af konkurrencesituationen i udgangspunktet. Multibagger-potentialet er tydeligt.
• Kalliokosti vil i sidste ende diktere, om det bliver opkøbt fra børsen.

Jeg udelod f.eks. Remedy. Remedy ville sandsynligvis være på listen, men jeg anser det for meget sandsynligt, at virksomheden vil blive opkøbt i 2020’erne, og i så fald er det “game over” for denne konkurrences skyld. Jeg forsøger derfor at vælge top 3 af virksomheder, hvor der er mindst en teoretisk mulighed for, at hovedaktionæren er med på lang sigt.

Så min største bekymring:

Som det fremgår, er der reelt kun et halvt dusin virksomheder på Helsingbørsen, der har en klar og realistisk mulighed for at blive multibagger ifølge de nuværende oplysninger. Hver af disse virksomheder står over for truslen om opkøb fra udenlandske kapitalinvestorer… Min bekymring er, at når de bedste virksomheder forlader arenaen, vil vi ikke få nye Qt’er, Talenomer, Remedy’er osv. kvalitetsvirksomheder på børsen…

Som en joker kunne jeg vælge virksomhed X. Virksomhed X er en for os stadig ret ukendt teknologivirksomhed, der børsnoteres i Helsinki i 2023. Virksomheden er foran andre inden for en bestemt teknologi og vil på grund af en kvalitetsstyret forretning udvikle sig, vokse og blive en ti-bagger i årene 2023-2030, før kapitalinvestorerne snupper den.

[N.K]

Hvordan tænker du så at beregne, hvis en del Y fra selskab X udskilles som et separat selskab?

Hvis ejerne af selskab X’s aktier får 1 stk. af selskab Y’s aktier pr. 4 X-aktier? Medregner du afkastet af aktie Y i aktie X? (som 25%, hvis det kun er 1 stk. pr. aktie)

[Crazy_Train]

Jep. Så jeg overvejer stadig dette samlede afkast. Efter min mening handler det kun om, at kursstigning + rå udbytte er det, der tæller. Foretag dine valg derefter. Det er i øvrigt ikke en dårlig aftale at vælge virksomheder, der har styr på kapitalallokeringen.

Hashtag Outsiders