Så du finder bedre investeringsmuligheder, men du ændrer ikke dine nuværende investeringer til dem. Hvad er meningen med det?
1 Synes om
Hvis et af de gode selskaber, man gerne vil eje, ser billigere ud på markedet end et andet, ville jeg i hvert fald selv overveje at investere den kapital, jeg har fået fra udbytte, i det mere attraktive selskab, og ikke i det, der virker dyrere på det tidspunkt.
I et ekstremt tilfælde ville du med den metode, du beskriver, altid kun have én virksomhed i porteføljen - for du ville sælge alle de andre og skifte dem ud med den bedre. Og når du igen fandt en bedre, ville du sælge den nuværende og skifte til den.
2 Synes om
Altså, det forventede afkast skal i teorien være det bedste i forhold til risikoen, og det er det ikke, hvis investeringerne kun er i én eller et par virksomheder. Derfor ville det i virkeligheden ikke ske.
Pointen var bare, hvorfor udbytter skulle være bedre end tilbagekøb af egne aktier. Der er ingen forskel, fordi du alligevel kan skifte ejerskab til de bedre destinationer. Forskellen er i de betalte skatter.
Og for at du kan sige, at noget er en bedre destination under hensyntagen til udbytteskatten, så er det fordelagtigt for dig at flytte dine nuværende ejerandele til denne mere fordelagtige investeringsdestination alligevel. Det betyder ikke, at du skal lægge hele din formue i den, men at du skal overvægte den bedre destination i forhold til dit nuværende ejerskab i den.
Fordi den nye destination ville være bedre selv efter de betalte udbytteskatter, så ville den helt sikkert også være det, hvis transaktionsomkostningerne også blev taget i betragtning.
Den eneste rimelige begrundelse for dette ville være, at man skulle betale skat af kapitalgevinster og var fanget i en skattefælde.
1 Synes om
Tak, @Pika-Sissi, fordi du svarede for mig. Det er lige præcis sådan, jeg tænker. Prisforskelle, altså forskelle mellem højere og lavere priser, kan være op til mange titals procent. Det betyder, at det ikke altid er et godt tidspunkt at købe en aktie. Investering er for mig en slags ‘jagt på den gode aktie’.
Derudover holder beskatningen mig (i hvert fald en del) tilbage. Hvis man ikke skulle betale skat af salgsgevinsten, eller hvis den var markant lavere, ville jeg hurtigere kunne skifte til en anden aktie. Måske ville jeg så handle mere hurtigt.
Som investor er jeg med i virksomheder på lang sigt. Som ejer – ikke som spekulant. De bedste investeringer har været i virksomheder, som jeg er meget stolt af, og hvis forretning jeg tror på. Jeg bliver også om bord over dårlige kvartaler. Nogle gange taber man, men betydeligt oftere bliver tålmodighed belønnet.
Jeg ved, at vi er forskellige, og jeg siger absolut ikke, at dette er den eneste rigtige måde. Mange gode hurtige handler er sikkert gået tabt, men det ærgrer jeg mig ikke over. Dette passer mig.
1 Synes om
{“content”:“Helt enig. I USA købes der meget mere af deres egne aktier end f.eks. i Finland, netop af disse grunde. Nalle kommenterer konstant på, hvordan man i Finland er ude efter udbytte. Der er jeg enig med Nalle. Ret mange bruger dog udbyttet til andet end at købe aktier i det samme selskab.\nProblemet i USA i de seneste år er blevet, at man har taget billige (næsten gratis) lån og købt egne aktier for dem. Nu hvor renterne begynder at stige, har disse selskabers indtjening ikke længere råd til regningerne.”,“target_locale”:“da”}
2 Synes om
Piger og drenge: Alle har delvist ret i ovenstående. Onkel spurgte engang Evangelisten i en Q&A om udbyttets dybeste væsen, så grav det frem derfra, hvis I ønsker Indes mening. Hvis et firma har en fornuftig og troværdig vækstplan, er det unødvendigt at udlodde udbytte (ja, kursstigningen vil så udligne udbyttet :). Hvis firmaet derimod skaber gode resultater, men ikke finder noget fornuftigt vækstmål for overskuddet (eller markedet er mættet, og vækst ikke er realistisk), så skal udbyttet bare spilles ud. Skatter skal altid betales i sidste ende, så undgå ikke dem i det uendelige (i den tidlige fase af at blive rig er undgåelse, dvs. planlægning, ofte okay, men i Masses fase lidt unødvendigt…).
Masse-onkels slogan i denne meget komplekse verden har altid været: “Simple is beautiful”. Det gælder for øvrigt også for resten af livet, ikke kun for investering:
Filosofi-Masse, FA
2 Synes om
De skal betales, men du betaler forholdsvis mindre, jo længere du formår at undgå skatter og lader den beregnede skatteandel vokse sammen med resten af investeringspuljen. En udskudt skattebetaling er som et gratis lån.
2 Synes om
Ja, sådan er det. Men på det tidspunkt, hvor pengene allerede er tjent, og investering og disse fora mest er underholdning, så begynder fattighjælp til skattebjørnen at føles, hvis ikke rigtig, så i det mindste acceptabelt: Mere generelt kaldes denne blødgøring for aldring…
2 Synes om
Mind mig ikke om de skatter lige nu!
Jeg har lige betalt over ti tusind euro i skat for sidste års spekulation, og til jul ser det ud til at løbe op i tredive tusind.
Hvorfor pokker begyndte jeg at spekulere? Nu fortryder jeg det.
Fra nu af vil jeg dæleme sidde på mine Nokia-aktier, så skattevæsenet ikke får en eneste øre i årevis! Ha-ha! Så kan den bundløst grådige bjørn famle og rulle en tom honningkrukke rundt i forvirring. Jeg gnider hænder derhjemme og smiler tilfreds i mellemtiden.
Er den “borger-investeringskuvert” snart tilgængelig for os? Man kunne da i det mindste få en del af sin formue i sikkerhed fra bjørnens umiddelbare røveri-forsøg.
På den anden side har porteføljeafkastet da været rimeligt, især de sidste 1,5 år – men det nager stadig dybt at betale store mængder af den møjsommeligt indsamlede honning til bjørnen bagefter.
5 Synes om
Beskatning er en af de eneste ting i Finland, hvor der ikke er spor af lighed. Som småinvestor og iværksætter har jeg konstateret dette mange gange. Aktiesparekontoen er en velkommen reform, men det er kun det første skridt i den rigtige retning. Hvis ikke andet, kan man i det mindste sige, at det, man har modtaget fra staten, allerede er betalt tilbage, og mange gange, som 35-årig.
Hvad angår selve emnet, er 20 år lang tid. Jeg anser det for en ret realistisk mulighed, at Helsinki-børsen måske ikke eksisterer i sin nuværende form om 20 år. Især hvis Sverige skulle tilslutte sig euroen, er en nordisk eller en fælles børs for EU-landene omkring Østersøen efter min mening en realistisk mulighed. Måske kunne man tale om et indeks over børsnoterede finske virksomheder.
3 Synes om
At Sverige tilslutter sig euroen er et sandsynligt scenarie. 
Hvor placeres denne samlede børs? Hvor mange lande ønsker at opgive kontrol over sådanne sager? Derefter ville hovedkvarteret også flytte ud af andre lande, fordi det ville være utroligt besværligt at operere under lovgivningen i flere lande. En børs kan dog ikke have en forpligtelse til at gennemføre lovene i flere lande, da det ville skabe mange konfliktsituationer. En fusion af børser er derfor ikke mulig.
Min antagelse her var, at EU-integrationen fortsætter. Børsintegrationen er ikke nødvendigvis den mest sandsynlige mulighed, men jeg ville absolut ikke udelukke den. Jeg anser ikke Sveriges tilslutning til euroen som sandsynlig i denne regeringsperiode, eller den næste. 20 år er dog lang tid, og der kan nå at komme mange forskellige regeringskonstellationer. For eksempel er fusionen af den lille Tallinn-børs med en større børs, eller virksomheders notering andre steder, efter min mening ikke usandsynligt (f.eks. Tallink).
Børsen er en vigtig finansieringskanal for virksomheder, og udvidelsen af den potentielle finansieringsbase er efter min mening en logisk drivkraft for den langsigtede udvikling. Regnskabsstandarder er længe blevet harmoniseret, og forskellene i selskabsbeskatning i EU (især mellem konkurrerende lande) er også mindsket. Lovgivningen ændres konstant, og mange virksomheder er allerede noteret på flere børser. Børsregler og corporate governance udgør næppe hindringer mellem landene. En virksomhed kan jo allerede i dag vælge, hvor den vil noteres.
Som sagt er 20 år lang tid.
2 Synes om